Skatteudvalget 2015-16
S 542
Offentligt
1594062_0001.png
1. februar 2016
J.nr. 16-0101176
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 542 af 26. januar 2016, indleveret af Mattias Tesfaye
(S).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
S 542 - 2015-16 - Endeligt svar på S 542: Vil ministeren sikre, at en lønmodtager, der kan fremvise en lønseddel, hvoraf det fremgår, at arbejdsgiveren har indeholdt A-skat, ikke kan drages til ansvar for arbejdsgiverens manglende indbetaling til SKAT af det pågældende beløb, og at lønmodtageren derfor ikke pålægges at betale den ikke indbetalte, indeholdte A-skat m.v., hvis virksomheden går konkurs?
1594062_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren sikre, at en lønmodtager, der kan fremvise en lønseddel, hvoraf det frem-
går, at arbejdsgiveren har indeholdt A-skat, ikke kan drages til ansvar for arbejdsgiverens
manglende indbetaling til SKAT af det pågældende beløb, og at lønmodtageren derfor
ikke pålægges at betale den ikke indbetalte, indeholdte A-skat m.v., hvis virksomheden går
konkurs?
Svar
Med de regler, der gælder i dag, er det allerede sikret, at en almindelig lønmodtager ikke
hæfter for indbetaling af A-skat m.v., hvis arbejdsgiveren går konkurs.
En lønmodtager, der kan fremvise en lønseddel, hvoraf det fremgår, at arbejdsgiveren har
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, vil således ikke hæfte for SKATs krav på A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det gælder også, hvis arbejdsgiveren går konkurs. Det er
således alene arbejdsgiveren, der over for SKAT hæfter for betalingen af indeholdt A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag. Det indeholdte beløb vil derfor blive godskrevet skatteyderen
ved beregningen af lønmodtagerens slutskat, uanset om arbejdsgiveren har indbetalt A-
skatten m.v. til SKAT eller ej.
I helt særlige tilfælde, hvor der er sket udbetaling af løn til f.eks. en direktør og enean-
partshaver/-aktionær i et selskab, der går konkurs, og hvor den indeholdte A-skat m.v.
ikke er indbetalt til SKAT, kan SKAT dog ifølge praksis fra Højesteret gennemføre så-
kaldt nulstilling, hvilket indebærer, at personen reelt kommer til at hæfte for det indehold-
te – men ikke indbetalte – beløb. Denne fremgangsmåde kan alene anvendes i tilfælde,
hvor SKAT alternativt ville kunne gøre et erstatningsansvar gældende ved domstolene.
Det ville hverken være ret eller rimeligt, hvis almindelige lønmodtagere skulle hæfte for
indbetaling af A-skat m.v., hvis arbejdsgiveren går konkurs. Derfor er jeg også tilfreds
med, at det allerede i dag er sikret, at det alene er arbejdsgiveren, der hæfter for indbeta-
ling af indeholdt A-skat m.v., og jeg mener derfor ikke, at der er behov at for at ændre på
de gældende regler eller gennemføre nye tiltag på dette område.
Side 2 af 2