Spm. nr. S 532

17) Til beskæftigelsesministeren af:

Finn Sørensen (EL) :

Vil ministeren anerkende, at lovgivningen bør ændres, så kommunerne ikke længere har mulighed for en praksis, hvor Ankestyrelsen gang på gang godkender, at kommunerne tvinger syge borgere i arbejdsprøvninger, ressourceforløb og fleksjob af få minutters varighed på trods af lægelige udsagn om, at der ikke er nogen restarbejdsevne, og advarsler om, at borgerne sandsynligvis vil få det værre, og hvor Ankestyrelsen i en praksisundersøgelse fra maj måned 2015 ovenikøbet har givet udtryk for, at kommunerne er for lempelige med at tilkende førtidspension, og at de i endnu højere grad skal benytte sig af sådanne foranstaltninger, før de tager stilling til førtidspension?

Værsgo til oplæsning.

Tak. Ankestyrelsen godkender gang på gang, at kommunerne tvinger syge borgere i arbejdsprøvninger, ressourceforløb og fleksjob af få minutters varighed på trods af lægelige udsagn om, at der ikke er nogen restarbejdsevne, og advarsler om, at borgerne sandsynligvis vil få det værre. Ankestyrelsen har i en praksisundersøgelse fra maj måned 2015 ovenikøbet givet udtryk for, at kommunerne er for lempelige med at tilkende førtidspension, og at de i endnu højere grad skal benytte sig af sådanne foranstaltninger, før de tager stilling til førtidspension. Vil ministeren anerkende, at loven bør ændres, så kommunerne ikke længere har mulighed for en sådan praksis?

Ministeren.

Jeg vil gerne igen slå fast, at ressourceforløb og fleksjob ikke må forværre borgernes helbredstilstand. Ambitionen med reformen af førtidspension og fleksjob er, at flere skal være en aktiv del af arbejdslivet, og at færre skal overlades til passiv førtidspension. Det er en konkret og individuel vurdering, om en borger skal have et ressourceforløb, en førtidspension eller et fleksjob. Vurderingen skal laves på et grundlag, der er nøje belyst fra alle vinkler, og det er netop det, der er formålet med rehabiliteringsteamet, hvor flere forvaltninger og en sundhedskoordinator fra regionen er repræsenteret.

Inden rehabiliteringsteamet mødes, skal borgerens sag belyses grundigt. F.eks. skal borgerens praktiserende læge bidrage med oplysninger om, hvordan helbredsforholdene påvirker borgerens funktionsevne, og om der er særlige hensyn, kommunen skal være opmærksom på. Hvis kommunen har andre relevante helbredsoplysninger, skal de også indgå. Rammerne for rehabiliteringsteamet understøtter dermed, at de helbredsmæssige oplysninger indgår i vurderingen af borgerens sag, og jeg vil i den forbindelse gerne slå fast, at et ressourceforløb ikke er en arbejdsprøvning. Et ressourceforløb handler om at udvikle borgerens arbejdsevne – det handler ikke om at afprøve, hvad borgeren kan eller ikke kan – og hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle den enkeltes arbejdsevne, skal borgeren have førtidspension, og sådan skal det være.

I forhold til Ankestyrelsens praksisundersøgelse peger undersøgelsen på, at kommunerne i de fleste sager træffer afgørelse i overensstemmelse med reglerne. Ankestyrelsen nævner ikke arbejdsprøvninger, da det som sagt ikke er formålet med ressourceforløb.

Lad mig opsummere: Det fremgår både af intentionen med reformen og af lovgivningen, at et ressourceforløb ikke må forværre borgerens helbred, og at borgeren skal inddrages undervejs. Tak.

Spørgeren.

Tak, og tak for svaret. Endnu en gang er jeg glad for, at ministeren understreger, at det, der står i loven, er, at det ikke må forværre borgerens situation, og jeg håber, at det bliver gentaget så mange gange, at det virkelig sidder fast i hovederne hos dem, der arbejder i de kommunale forvaltninger, og så tror jeg, at det måske i sig selv kunne hjælpe en lille smule. Men jeg forstår ministerens svar sådan, at han ikke mener, at der er grund til at ændre loven – og ellers må ministeren jo rette mig – og det er det, jeg gerne vil diskutere med det her spørgsmål.

Hvis man studerer Ankestyrelsens rapport, falder det jo i øjnene, at der er en del eksempler på, at rehabiliteringsnævnet har indstillet til en førtidspension – det er jo dem, der skal komme med indstillingen og foretage en grundig vurdering af borgerens situation, og det er selvfølgelig fair nok – og at pensionen er blevet bevilget. Men der er i Ankestyrelsens rapport flere eksempler på, at Ankestyrelsen har sagt: Nej, det skulle I ikke have gjort, for det skal dokumenteres endnu mere, at denne borger ikke har nogen restarbejdsevne. Hvad mener ministeren om det? Er det i overensstemmelse med loven og intentionerne bag loven, at selv det nævn, der er udset til at vurdere borgeren, bliver underkendt af Ankestyrelsen via Ankestyrelsens vurdering af deres arbejde?

Ministeren.

Hvis der er en udvikling i samfundet, som vi som politikere ikke finder tilfredsstillende, så er det vores ret og vores ansvar at sætte fokus på det og gøre det ved det, som vi mener er rigtigt. Men når man ser på de processer, der er i beslutningshierarkiet, herunder i forhold til ankesystemet, så er det vores ansvar at få det udviklet, og det har vi gjort. Jeg har ingen adkomst og ingen ret til at gå ind og foretage materielle bedømmelser af overgangen fra det ene led til det andet, men jeg vil sige, at det samlet set er min opfattelse – ligesom det er resten af forligskredsens opfattelse – at de reformer, vi har besluttet, er rigtige. Vi ser nogle rigtig gode tal i udviklingen i antallet af sårbare mennesker, som får meget bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er en masse støtte, der skal gives til kommunerne, men den giver vi.

Spørgeren.

For det første vil jeg sige, at vi jo ikke ved, hvad der reelt gemmer sig bag de tilsyneladende positive tal om, at så og så mange tusinde er kommet i minifleksjob af under 10 timers varighed. For det er jo sådan, at det er noget, kommunerne kan tvinge borgerne ud i, og vi har set nogle skrækkelige eksempler på, at borgere er blevet tvunget ud i fleksjob af 2 gange 20 minutters varighed om ugen, og at borgeren har fået besked på, at du må tage din seng med på arbejde, så du kan klare de 2 gange 20 minutter. Så sådan nogle ting gemmer der sig jo også bag det. Det er rigtigt, at Ankestyrelsen vurderer de ting, men ministeren har jo lov til at ændre loven, hvis man ud af Ankestyrelsens rapport kan se, at der altså her er noget galt.

Ministeren.

Der er intet ud fra Ankestyrelsens rapport eller herfra, der giver mig en formodning om, at loven skulle være forkert. Jeg vil igen bekræfte, at der har været nogle få sager, som har påkaldt sig meget stor offentlig opmærksomhed, men de er altså knyttet til nogle få kommuner. Der er tusindvis af gode forløb, som jeg ikke har nogen formodning om skulle være tvangsforløb, men hvor jeg kun har en formodning om, at det er forløb, som både den enkelte borger og den enkelte kommune er fuldt tilfredse med, og at det er forløb, som er i fuld overensstemmelse med reformens intentioner.

Spørgeren.

Ja, det svar bliver jeg jo så rigtig ked af. For det første er der jo ingen, der tør klage eller sige nej til et fleksjob af få minutters varighed, selv om borgeren ved, at det risikerer at tappe de sidste kræfter ud af vedkommende, for hvis borgeren siger nej, risikerer man at miste sin forsørgelse. Det er jo desværre sådan, det er indrettet.

For det andet er det jo stadig væk et spørgsmål om, hvad loven giver kommunerne mulighed for, og loven skal vel beskytte de svageste medborgere. Men der synes jeg ministeren siger: Nej, det er ikke så vigtigt, for der er jo en masse eksempler på gode forløb.

Ministeren.

Jeg er helt enig i, at loven skal beskytte de svageste medborgere, men det er klart min opfattelse, at vi som ministerium skal gøre, hvad vi kan, for at kommunerne bliver bedst mulige til at forvalte det ansvar, som de har fået. Og det gør vi ved at støtte dem med nye projekter, det gør vi ved at måle dem og gøre dem opmærksom på de steder, hvor tingene ikke er i orden – og det gør vi – og det gør vi ved at give dem lejlighed til at følge kommuner, som er bedre til det, end de selv er.

Tak til spørgeren.

Vi fortsætter med det næste spørgsmål, som er spørgsmål nr. 18, og det er stadig væk til beskæftigelsesministeren, og det er stillet af hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokraterne.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)