Jeg vil gerne igen slå fast, at ressourceforløb og fleksjob ikke må forværre borgernes helbredstilstand.
Ambitionen med reformen af førtidspension og fleksjob er, at flere skal være en aktiv del af arbejdslivet, og at færre skal overlades til passiv førtidspension.
Det er en konkret og individuel vurdering, om en borger skal have et ressourceforløb, en førtidspension eller et fleksjob.
Vurderingen skal laves på et grundlag, der er nøje belyst fra alle vinkler, og det er netop det, der er formålet med rehabiliteringsteamet, hvor flere forvaltninger og en sundhedskoordinator fra regionen er repræsenteret.
Inden rehabiliteringsteamet mødes, skal borgerens sag belyses grundigt.
F.eks.
skal borgerens praktiserende læge bidrage med oplysninger om, hvordan helbredsforholdene påvirker borgerens funktionsevne, og om der er særlige hensyn, kommunen
skal
være opmærksom på.
Hvis kommunen har andre relevante helbredsoplysninger, skal de også indgå.
Rammerne for rehabiliteringsteamet understøtter dermed, at de helbredsmæssige oplysninger indgår i vurderingen af borgerens sag, og jeg vil i den forbindelse gerne slå fast, at et ressourceforløb ikke er en arbejdsprøvning.
Et ressourceforløb handler om at udvikle borgerens arbejdsevne – det handler ikke om at afprøve, hvad borgeren kan eller ikke kan – og hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle den enkeltes arbejdsevne, skal borgeren have førtidspension, og sådan skal det være.
I forhold til Ankestyrelsens praksisundersøgelse peger undersøgelsen på, at kommunerne i de fleste sager træffer afgørelse i overensstemmelse med reglerne.
Ankestyrelsen nævner ikke arbejdsprøvninger, da det som sagt ikke er formålet med ressourceforløb.
Lad mig opsummere:
Det fremgår både af intentionen med reformen og af lovgivningen, at et ressourceforløb ikke må forværre borgerens helbred, og at borgeren
skal
inddrages undervejs.
Tak.