Beskæftigelsesudvalget 2015-16
S 486
Offentligt
1592485_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Kenneth Kristensen Berth (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
27. januar 2016
Folketingsmedlem Kenneth Kristensen Berth (DF) har den 19. januar 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. S 486, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 486:
J.nr. 2016 - 471
”Vil ministeren arbejde for, at også Danmark bliver omfattet af en eventuel britisk
aftale om en optjeningsperiode på 3 år for indvandrere fra EU-lande, forinden de
pågældende kan få del i britiske velfærdsydelser, således at der også for Danmarks
vedkommende vil blive etableret en sådan ordning?”
Svar:
Jeg vil indledningsvis understrege, at Storbritannien ikke ønsker en generel 4-årig
karensperiode for ret til sociale ydelser. Storbritanniens ønsker om en karensperio-
de vedrører to ydelser/foranstaltninger til lavtlønsgrupper, hvor UK har angivet at
have specifikke britiske udfordringer: Dels et løntilskud, der udbetales til lavtløn-
nede (”in work benefits”) samt adgang til såkaldt ”social housing”, der er en slags
almennyttige boliger.
Ifølge regeringens oplysninger foreligger der ikke aktuelt noget udkast til aftale,
der indrømmer Storbritannien ret til en sådan karensperiode, hverken på 4 eller 3
år, og regeringen er ikke bekendt med, at der på nuværende tidspunkt skulle være
opnået generel støtte til en sådan indrømmelse. Flere medlemsstater har udtrykt sig
meget skeptisk herom. Afhængig af den nærmere udformning af en evt. aftale, vil
en sådan karensperiode kunne forudsætte tilpasninger af det EU-traktatretlige
grundlag. Regeringen er klar til at støtte gode løsninger på dette spørgsmål, som
kan bidrage til at fastholde Storbritannien i EU.
Den danske regerings egne ønsker og prioriteter er nogle, der vurderes at kunne
gennemføres inden for det gældende traktatgrundlag. Regeringen har i den forbin-
delse fuldtonet støttet Storbritanniens krav om, at der skal være mulighed for at be-
grænse børnepenge til børn bosat i et andet EU-land. Dette ønske fremgår udtryk-
keligt af regeringsgrundlaget, og regeringen har fremført det ved enhver passende
lejlighed over for andre landes ministre og flere EU-kommissærer.
Forud for Det Europæiske Råd (DER) i december sidste år skrev formanden for
DER, Donald Tusk, i sit brev til stats- og regeringscheferne, at det i forhandlinger-
ne vedr. Storbritanniens stilling eventuelt vil være muligt at se på reglerne om bør-
nepenge. Det har været væsentlig for denne bevægelse, at Storbritannien ikke har
stået alene med dette ønske.
S 486 - 2015-16 - Endeligt svar på S 486: Vil ministeren arbejde for, at også Danmark bliver omfattet af en eventuel britisk aftale om en optjeningsperiode på 3 år for indvandrere fra EU-lande, forinden de pågældende kan få del i britiske velfærdsydelser, således at der også for Danmarks vedkommende vil blive etableret en sådan ordning?
Det er dog endnu ikke givet, at ændring af reglerne om børnepenge bliver en del af
løsningen, og regeringen vil derfor fortsat arbejde herfor, herunder lægge vægt på
at det i givet fald bliver en generel løsning for alle EU-lande, der således også vil
komme Danmark til gode.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2