S 478 - 2015-16 - Endeligt svar på S 478: Hvad agter ministeren at gøre for at skabe et rummeligt arbejdsmarked, hvor socialøkonomiske virksomheder som eksempelvis Café Kaffegal/ØKOgal i Aarhus ikke tvinges til at fyre deres 20 ansatte førtidspensionister, der netop har fået en fod indenfor på arbejdsmarkedet?

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
S 478
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

[email protected]

Jens Joel

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

18. januar 2016

Folketingsmedlem Jens Joel (Socialdemokraterne) har den 12. januar 2016 stillet

følgende spørgsmål nr. S 478, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 478:

J.nr. 2016 - 173

”Hvad agter ministeren at gøre for at skabe et rummeligt arbejdsmarked, hvor soci-

aløkonomiske virksomheder som eksempelvis Café Kaffegal/ØKOgal i Aarhus ik-

ke tvinges til at fyre deres 20 ansatte førtidspensionister, der netop har fået en fod

indenfor på arbejdsmarkedet?”

Svar:

Café Kaffegal og ØKOgal har gjort brug af en forsøgsordning, der medfører, at der

kan dispenseres fra rimelighedskravet for førtidspensionister i privat løntilskud.

Som det fremgår af mit svar til S 459, stod forsøget til at udløbe med udgangen af

2015 med den konsekvens, at ansættelser af førtidspensionister i private virksom-

heder, hvor rimelighedskravet ikke var opfyldt, skulle ophøre. På den baggrund

valgte jeg at forlænge forsøget til udgangen af 2016 for de førtidspensionister, der i

4. kvartal af 2015 har været omfattet af et ansættelsesforhold på baggrund af dis-

pensationsmuligheden. I overvejelserne indgik blandt andet hensynet til de social-

økonomiske virksomheder og de førtidspensionister, der allerede arbejder på disse

virksomheder.

Som det endvidere fremgår af mit svar til S 459, har en arbejdsgruppe med delta-

gelse af arbejdsmarkedets parter undersøgt muligheden for en permanent lempelse

af rimelighedskravet for en bredere gruppe af udsatte ledige eller ydelsesmodtagere

i socialøkonomiske virksomheder. Da arbejdsgruppen ikke kunne nå til enighed om

en model for permanent lempelse af rimelighedskravet, var det naturligt for rege-

ringen at nedlægge arbejdsgruppen.

Såfremt arbejdsmarkedets parter vil se på problemstillingen igen og komme med

en fornuftig samlet anbefaling, vil jeg være positivt indstillet over for at følge den.

Jeg har derfor bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at indkalde

parterne til et møde med henblik på at finde en løsning, der er fornuftig.

Jeg vil samtidig gerne understrege, at der i løbet af de seneste år er gennemført

mange tiltag for at sikre et rummeligt arbejdsmarked. Reformen af førtidspension

og fleksjob blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, og formålet er netop, at

borgere med meget begrænset arbejdsevne skal have bedre mulighed for at blive en

del af arbejdsmarkedet. Ingen skal overlades til passiv forsørgelse, hvis der er mu-

S 478 - 2015-16 - Endeligt svar på S 478: Hvad agter ministeren at gøre for at skabe et rummeligt arbejdsmarked, hvor socialøkonomiske virksomheder som eksempelvis Café Kaffegal/ØKOgal i Aarhus ikke tvinges til at fyre deres 20 ansatte førtidspensionister, der netop har fået en fod indenfor på arbejdsmarkedet?

lighed for, at de kan udvikle deres arbejdsevne eller deltage på arbejdsmarkedet

med de rette skånehensyn.

Derfor blev fleksjobordningen gjort mere rummelig, så borgere med varig og væ-

sentlig nedsat arbejdsevne fik mulighed for at få et fleksjob – også på ganske få ti-

mer. Siden reformen er der kommet 5.800 flere helårspersoner ind i fleksjobord-

ningen, ledigheden for fleksjobbere er faldet fra 25 pct. til 18,5 pct., og der er i dag

ca. 14.000 personer i fleksjob på 10 timer eller derunder. Det betyder, at flere har

fået mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet.

Et andet vigtigt element i reformen handler om at tilbyde borgerne en individuel,

tværfaglig og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb, så færrest muligt ender

på passiv forsørgelse. Her bliver sundhedsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæs-

sige tilbud kombineret med det klare mål at udvikle borgerens arbejdsevne.

Der er igangsat en række initiativer, der skal understøtte, at også de mest udsatte

borgere får en virksomhedsrettet indsats, som er den mest effektive beskæftigelses-

rettede indsats – også får udsatte borgere. Jeg kan fremhæve projektet JobFirst,

hvor der er afsat 53,5 mio. kr. til, at 16 kommuner kan forbedre og målrette virk-

somhedsindsatsen for personer på ressourceforløb. Udgangspunktet er, at borgerne

skal i gang på en rigtig arbejdsplads med det samme med de rette skånehensyn og

støtte fra en mentor.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen