Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
18. januar 2016
J nr. 2016-119
Folketingsmedlem Dennis Flydtkjær (DF) har den 8. januar 2016 stillet mig
følgende spørgsmål S 467, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 467:
"Mener ministeren, at der er lokal opbakning til Havmøllepark Vesterhav Syd, når
Søndervig beboerforening, Søndervig centerforening, lokale sommerhusejere og
sommerhusudlejningsbureauerne ikke støtter projektet, og i hvor høj grad mener
ministeren, der skal være lokal opbakning til projektet, før det realiseres?"
Svar
Det er korrekt, at der især blandt sommerhusejere i området Søndervig og
Holmslandsklit findes en del modstand mod en vindmøllepark i området. På den
anden side ses en stor lokal opbakning til projektet fra både kommunalbestyrelsen
og det lokale erhvervsliv. Det er også værd for mig at bemærke, at der igennem
hele processen har været kommunal opbakning fra Ringkøbing-Skjern kommune.
Ringkøbing-Skjern Kommune såvel som det lokale erhvervsliv bakker således op
om projektet og understreger, at en havvindmøllepark vil have positiv betydning for
udviklingen i lokalområdet; f.eks. har Hvide Sande Havn haft tilbagegang i fiskeriet
de seneste år. Lokale erhvervsdrivende giver udtryk for, at en havvindmøllepark vil
kunne skabe nye arbejdspladser og aktivitet på havnen både i forbindelse med
opførelse og servicering af vindmøllerne.
Jeg har desuden modtaget en henvendelse fra Ringkøbing-Fjord Turisme,
som bifalder etableringen af en havvindmøllepark ved Vesterhav Syd. Ringkøbing-
Fjord Turisme mener, at havvindmølleparken vil bidrage positivt til turismen ved, at
kommunen kan profilere sig som grøn og bæredygtig feriedestination.
Jeg kan desuden oplyse, at projektområdet er blevet beskåret i forhold til det
oprindelige undersøgelsesområde, således at der ikke kan stilles møller i det
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk