Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Christine Antorini (S) har den 8. januar 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. S 463 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 463:
Hvad er begrundelsen for, at ministeren vil fjerne målet om »Øget social mobilitet
– flere talenter i spil« fra de videregående uddannelsesinstitutioners udviklings-
kontrakter?
Begrundelse
Der henvises til ministerens brev af 23. november 2015 til Uddannelses- og Forsk-
ningsudvalget om det nye pligtige mål om »Øget regionalt vidensamarbejde« i de
videregående uddannelsesinstitutioners udviklingskontrakter (UUF alm. del –
bilag 38).
Svar:
De videregående uddannelsesinstitutioners udviklingskontrakter indeholder 3-5
selvvalgte mål og 3-5 pligtige mål. Institutionernes selvvalgte mål forventes at af-
spejle institutionens egne strategiske prioriteringer og profilering, og de selvvalgte
mål formuleres af den enkelte institution. De pligtige mål baseres på samfunds-
mæssige prioriteringer og opstilles af uddannelses- og forskningsministeren.
Den tidligere uddannelses- og forskningsminister havde valgt at udpege fem pligti-
ge mål i forbindelse med sidste kontraktrunde. Derfor har jeg prioriteret at frafalde
ét pligtigt mål for at få plads til det nye pligtige mål om øget regionalt vidensamar-
bejde.
15. januar 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
16/001047-08
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Side
1/1