Spm. nr. S 451

1) Til finansministeren af:

Benny Engelbrecht (S) (medspørger: Peter Hummelgaard Thomsen (S) ) :

Vil ministeren oplyse, om det fortsat er et provenu på 1,9 mia. kr. før tilbageløb, der skal findes på boligydelsen, når det udsatte forslag til foråret skal forhandles på ny?

Skriftlig begrundelse

Den boligydelsespakke, som var en del af finanslovsaftalen, gav et varigt provenu før tilbageløb på 1,9 mia. kr.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Vil ministeren oplyse, om det fortsat er et provenu på 1,9 mia. kr. før tilbageløb, der skal findes på boligydelsen, når det udsatte forslag til foråret skal forhandles på ny?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet om boligydelsespakken. Vi blev enige med aftalepartierne bag finansloven om en boligydelsespakke, og det skal ses i sammenhæng med, at udgifterne til boligydelse har været stigende over en årrække og i dag udgør 10 mia. kr. Udgifterne er steget med 13 pct. siden 2001, mens de gennemsnitlige udbetalinger er steget med 28 pct., og det skyldes bl.a. en række gunstige særregler.

Der har samtidig været rejst en række spørgsmål om boligydelsespakken, og vi blev derfor enige med aftalepartierne bag finansloven om at give os tid til at svare på alle spørgsmålene og kigge på emnet en gang til. Boligydelsespakken ville have styrket de offentlige finanser med 90 mio. kr. i 2016 stigende til 480 mio. kr. i 2020. Konkret er det aftalt med parterne, at der indbudgetteres en negativ budgetregulering med et ændringsforslag til finansloven 2016, der svarer til provenuet for boligydelsespakken. Det betyder også, at der ikke er disponeret penge, der ikke er fundet finansiering til på nuværende tidspunkt.

Vi er ligeledes enige med aftalepartierne om, at vi søger at finde det manglende provenu inden for boligydelsesområdet, og det gør vi her til foråret på baggrund af et oplæg fra regeringen. Aftalen om præcisering af finanslovsaftalen for 2016 er en aftale mellem regeringen og finanslovsparterne, og den står vi selvfølgelig ved, og jeg vil derfor gerne understrege, at finansloven er fuldt finansieret.

Værsgo til spørgeren.

Jeg synes, at det er en rigtig god idé, at man giver sig selv tid til at besvare de spørgsmål, der måtte være rejst. Det er jo så også derfor, at jeg kan undre mig en lille smule over, at finansministeren ikke blot svarer på det spørgsmål, som jeg har stillet, nemlig om det er sådan, at aftalepartierne er enige om, at det provenu, der skal findes i forbindelse med den aftale, som man må forstå der skal indgås i dette forår – hvornår det så end måtte blive – er præcis de beløb, som finansministeren også ridser op, altså 90 mio. kr. i 2016, 480 mio. kr. i overslagsårene, og så, hvis man regner den fulde virkning af den aftale, der oprindelig blev indgået, altså et provenu på 1,9 mia. kr. varigt før tilbageløb.

Det er i og for sig ganske enkelt. Man kan jo svare: Ja, det er det, vi er blevet enige med hinanden om at finde, eller man kan sige: Nej, det er ikke det, vi er blevet enige om, det er et andet provenu, der skal findes. Det kunne egentlig være meget interessant, synes jeg, at få det afklaret, ikke mindst set i lyset af den debat, der har været i kongeriget om det spørgsmål. Jeg ved godt, at der er mange andre ting, som også i mellemtiden har fyldt vores bevidsthed i Danmark, alt fra optælling af flagstænger, til hvorvidt hr. Anders Samuelsen vil presse regeringen til at udskrive valg, men det er jo ikke det, det her handler om. Det her er jo et spørgsmål om boligydelsespakken, som jeg tror at mange pensionister er optaget af, og derfor er mit spørgsmål: Skal man finde det provenu, som finansministeren indikerer, når man sætter sig til forhandlingsbordet senere i foråret?

Værsgo til ministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne gentage mit svar fra før: Boligydelsespakken ville have styrket de offentlige finanser med 90 mio. kr. i 2016, stigende til 480 mio. kr. i 2020. Konkret er det aftalt med parterne, at der indbudgetteres en negativ budgetregulering med et ændringsforslag til finansloven 2016, der svarer til provenuet fra boligydelsespakken. Vi er dermed enige med aftalepartierne bag finansloven for 2016 om, at vi finder det manglende provenu, og at vi søger at finde provenuet inden for boligydelsesområdet. Jeg kan desuden oplyse, at det varige provenu af boligydelsespakken vil afhænge af den konkrete udformning af en ordning, og den kender vi selvfølgelig ikke på nuværende tidspunkt.

Så er det spørgeren, hr. Benny Engelbrecht.

Tak for det samme svar igen. Det var så ikke det, jeg spurgte om. Altså, mit spørgsmål er: Er man enige om at finde det samme provenu, ja eller nej?

Ministeren, værsgo.

Så vil jeg gentage for tredje gang – og jeg gentager det selvfølgelig gerne: Boligydelsespakken ville have styrket de offentlige finanser med 90 mio. kr. i 2016, stigende til 480 mio. kr. i 2020. Konkret er det aftalt med parterne, at der indbudgetteres en negativ budgetregulering med de her beløb, og vi er dermed enige med aftalepartierne bag finansloven om, at vi finder det manglende provenu, og at vi søger at finde provenuet inden for boligydelsesområdet.

Tak. Og så er der en medspørger, værsgo.

Tak for det. Med fare for at få gentaget svaret for tredje gang – nå, fjerde gang, ja, undskyld, det er rigtigt – gør det det ikke nødvendigvis bedre. Det, som vi forsøger at finde svar på, hr. minister, er jo, at der er foretaget nogle dispositioner på finansloven. Man har jo allerede i finanspolitikken taget højde for en varig effekt og varig besparelse på 1,9 mia. kr. – alt muligt lang tid ud i fremtiden. Hvis vi glemmer en kort stund, hvad det er, man har aftalt, der skal laves af negativ budgetregulering i 2016, så er det, vi ønsker svar på, om man stadig væk er enige om at foretage besparelser på netop boligydelserne med en varig effekt på 1,9 mia. kr.

Ministeren, værsgo.

Jeg vil nødig trætte dem, der hører på det her, for nu er det så fjerde gang, jeg får det samme spørgsmål, og derfor bliver det også fjerde gang, jeg giver det samme svar: Boligydelsespakken ville have styrket de offentlige finanser med 90 mio. kr. i 2016, stigende til 480 mio. kr. i 2020. For de beløb har vi lavet en negativ budgetregulering, og det betyder, at vi sammen med aftalepartierne bag finansloven vil finde det manglende provenu, og at vi søger at finde det inden for boligydelsesområdet. Så det vil sige, at ambitionen er, at vi finder det her inden for boligydelsesområdet.

Så det medspørgeren.

Så gælder mit spørgsmål jo, hvad der rækker ud over 2016 og 2017. Er aftaleparterne stadig væk enige om det, man med finansministerens eget sprog kalder at styrke de offentlige finanser med 1,9 mia. kr. på den lange bane, nemlig ved at skære i pensionisternes boligydelse? Er man stadig væk indstillet på det på den lange bane?

Ministeren.

Det, finanslovsaftalen handler om, går jo frem til 2020, og vi er enige om at finde en løsning på de her problemer inden for boligydelsesområdet. Det er jo det, jeg prøver at sige – nu er det så femte gang.

Tak. Så er det hovedspørgeren, hr. Benny Engelbrecht, for sidste gang. Værsgo.

Det var vel strengt taget sjette gang, ministeren sagde det, men, nuvel, det ændrer jo ikke på, at når man har lyttet til debatten om pensionisternes boligydelse, må man også bare sige, at der har været forskellige tolkninger af den aftale, man indgik i december, kort tid før vi tredjebehandlede finansloven. Og når der er forskellige udlægninger fra henholdsvis Liberal Alliances leder og Dansk Folkepartis leder, er det meget naturligt at spørge – og nu ved jeg godt, at vi får det samme svar en gang til, men alligevel: Er aftalen, at man skal finde det samme provenu, som var udgangspunktet, blot i en anden sammensætning?

Værsgo, ministeren for sidste gang.

Ja, det er jo det, vi har aftalt, altså at vi skal prøve at finde pengene inden for boligydelsespakken med de tal, jeg nævnte: 90 mio. kr. stigende til 480 mio. kr. i 2020. Om det så er syvende gang eller ottende gang, må det jo være det.

Så er spørgsmålet afsluttet.

Det næste spørgsmål er til udenrigsministeren af hr. Nick Hækkerup.