Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
S 34
Offentligt
1555468_0001.png
MINISTEREN
Lovsekretariatet
Folketinget
Dato
J. nr.
12. oktober 2015
2015-6019
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Folketingsmedlem Henning Hyllested (EL) har den 6. oktober 2015 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 34:
Hvad er ministerens holdning til opfordringen fra Kommissionen om, at alle
medlemslande gennemfører de fornødne undersøgelser på nationalt plan for at
sikre, at alle biler lever op til EU-grænserne for emissionsværdier og vil mini-
steren således på baggrund af opfordringen tage skridt til at efterkomme den?
Svar:
Jeg antager, at spørgeren henviser til meddelelsen ”Statement on air pollutant
car emissions”, der kom fra EU-kommissionen den 28. september 2015.
Det er min opfattelse af meddelelsen, at det er myndighederne i de medlems-
lande, der har udstedt typegodkendelserne, der skal foretage de fornødne un-
dersøgelser og komme med forslag til løsningsmuligheder. Trafik- og Byggesty-
relsen har taget kontakt til Kommissionen for at få klarhed over, om det er så-
dan, det forholder sig.
Vi skal dog i Danmark selvfølgelig bidrage der, hvor vi kan, og jeg har derfor
sammen med miljø- og fødevareministeren nedsat en task force, der skal være
med til at belyse sagen herhjemme.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt