Finansudvalget 2015-16
S 230
Offentligt
1568185_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
16. november 2015
Svar på spørgsmål S 230 af 6. november 2015 stillet af Benny
Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren med udgangspunkt i svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 9
redegøre for, hvordan han kommer frem til tallet 40 mia. kr. og i forlængelse heraf
oplyse, hvilke afrundingsregler ministeren benytter sig af?
Svar
Det fremgår klart af tabel 1 i
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 9 af 14. oktober
2015,
at den akkumulerede stigning i ’det offentlige forbrug samt udgifter til
forskning og udvikling’ over årene 2016-2020 udgør godt 42 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Endvidere fremgår det tydeligt af anmærkningsteksten til tabellen, at der er afrun-
det til nærmeste halve mia. kr.
Tabel 1
Stigning i det offentlige forbrug samt udgifter til F&U
Mia.kr. (2016-priser)
Stigning ift. 2015-niveau
2016
0
2017
3
2018
9
2019
13
2020
17�½
Anm.: Opgjort som det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) samt udgifter til forskning og udvikling mv. Ud-
gifter til forskning og udvikling mv. (F&U) blev i forbindelse med hovedrevisionen af nationalregnskabet i
september 2014 omklassificeret fra offentligt forbrug til offentlige investeringer. En stigning i udgifterne til
F&U vil således efter hovedrevisionen ikke opgøres som en vækst i offentligt forbrug i nationalregnskabet,
men som en vækst i de offentlige investeringer. Der er afrundet til nærmeste halve mia. kr.
Kilde:
Opdateret 2020-forløb, september 2015: Grundlag for udgiftslofter 2019
og egne beregninger
Den akkumulerede stigning i ’det offentlige forbrug samt udgifter til forskning og
udvikling’ er behæftet med betydelig usikkerhed og kan ændre sig løbende som
følge af politiske prioriteringer og rent tekniske forhold fra vurdering til vurdering,
jf. svar på spørgsmål S 62 af 13. oktober 2015.
Det er baggrund for, at jeg i svaret an-
fører, at den akkumulerede stigning over årene 2016-2020 udgør ”omkring 40 mia.
kr”.
Som det også blev tilkendegivet på samråd A d. 5. november 2015, finder jeg det i
lyset af den betydelige usikkerhed (fra vurdering til vurdering) ikke hensigtsmæs-
sigt at stille i udsigt, at den akkumulerede stigning i det offentlige forbrug udgør et
eksakt milliardbeløb frem mod 2020 - fx 39 mia. kr.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
S 230 - 2015-16 - Endeligt svar på S 230: Vil ministeren med udgangspunkt i svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 9 redegøre for, hvordan han kommer frem til tallet 40 mia. kr. og i forlængelse heraf oplyse, hvilke afrundingsregler ministeren benytter sig af?
1568185_0002.png
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister