Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
S 23
Offentligt
1555202_0001.png
12-10-2015
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Mattias Tesfaye (S) på spørgsmål af 6. oktober 2015 (nr. S 23)
”Hvad er ministerens holdning til, at KL samlet set fjerner 400 uddannelsespladser på sosu-
uddannelserne?”
Svar:
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har i løbet af 2015 været i dialog med KL, LO og
Danske Regioner om et alternativ til den aftale mellem parterne om dimensionering af praktikpladser til
social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, som udløber med udgangen
af 2015. Desværre har der ikke kunnet opnås enighed om en alternativ styringsmodel for antallet af
praktikpladser i 2016.
KL har efterfølgende i et brev til kommunerne anbefalet en reduktion i antallet af praktikpladser til
social- og sundhedsuddannelsens trin 1 (social- og sundhedshjælper) på 800 og en stigning i antallet af
praktikpladser til uddannelsens trin 2 (social- og sundhedsassistent) på 400 i 2016. Anbefalingen er be-
grundet i en umiddelbar forventning om en ændret sammensætning i behovet for hjælpere og assisten-
ter – en forventning som har været genstand for drøftelserne med parterne.
Jeg havde gerne set en flerårig aftale. Med virkning fra 1. januar 2016 fremgår det af lov om erhvervs-
uddannelser, at
”regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille praktikpladser til rådighed inden for
social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Antallet af praktikpladser skal modsvare beho-
vet for færdiguddannede i regionen.”
Det er derfor også min forventning, at kommunerne og regionerne på
social- og sundhedsuddannelsesområdet opretter det fornødne antal praktikpladser, således at arbejds-
markedets behov imødekommes.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling følger udviklingen i antallet af praktikpladser på soci-
al- og sundhedsområdet tæt og er fortsat i dialog med parterne herom.
Ellen Trane Nørby