Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
S 17
Offentligt
1555863_0001.png
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
13. oktober 2015
Medlem af Folketinget Mette Hjermind Dencker (DF) har den 6. oktober 2015 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 17 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 17
Vil ministeren kommentere artiklen fra Danmarks Radios hjemmeside den 16. juni 2015:
»Yderområder rammes igen: Herreløse huse forfalder«, samt redegøre for, hvad ministe-
ren agter at gøre for at mindske antallet af de såkaldte herreløse huse?
Svar:
Boligmarkedet i visse egne af landet er i disse år præget af, at mange flytter fra land til by
og fra små byer til større byer. Denne bevægelse udfordrer mange af vores små og mindre
byer, hvor der mange steder er tomme og faldefærdige huse, stagnerende eller faldende
boligpriser og en generelt svag omsætning på boligmarkedet.
De såkaldte ”herreløse” huse, der omtales i den artikel, som spørgeren henviser til, er hu-
se, der står tomme, efter at ejeren er død. Husene er typisk dårligt beliggende, dårligt ved-
ligeholdte og måske endog faldefærdige og kan hverken sælges i fri handel eller på
tvangsauktion, fordi ingen vil købe dem af dødsboet.
Sådanne huse er med til at skæmme vores byer, og de vil næppe fremover blive anvendt
til boliger, hvorfor nedrivning kan komme på tale. Nedrivning kan således medvirke til at
gøre f.eks. små bysamfund mere attraktive at bo i, og derfor har kommunerne i lov om by-
fornyelse og udvikling af byer fået redskaber og statsligt tilskud til netop at købe og nedri-
ve de dårligste huse i byer med færre end 3.000 indbyggere eller i det åbne land. Denne
mulighed vil i vidt omfang være en del af løsningen i forhold til de ”herreløse” huse.
Det er imidlertid helt centralt, at kommunerne i deres daglige arbejde har en tæt kontakt
til den lokale skifteret for at få viden om, hvor der er et såkaldt ”herreløst” hus. Kommu-
nen og skifteretten kan f.eks. med fordel aftale, at skifteretten orienterer kommunen, når
en bobestyrer for et dødsbo meddeler, at der ikke er grundlag for at sætte et hus i kom-
munen på tvangsauktion, fordi det er så faldefærdigt, at der ikke forventes nogen købere
til at dække udgiften forbundet med tvangsauktionen.
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
36977191
Side
1/2
S 17 - 2015-16 - Endeligt svar på S 17: Vil ministeren kommentere artiklen fra Danmarks Radios hjemmeside den 16. juni 2015: »Yderområder rammes igen: Herreløse huse forfalder«, samt redegøre for, hvad ministeren agter at gøre for at mindske antallet af de såkaldte herreløse huse?
1555863_0002.png
Derefter kan kommunen vælge at købe ejendommen og efter aftale med eventuelle pant-
havere rive den ned med mulighed for et statsligt tilskud på 60 pct. efter reglerne i lov om
byfornyelse og udvikling af byer.
Der er udsendt en vejledning til kommunerne om, hvorledes nedrivningssager kan gribes
an
http://www.mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/puljer/pulje_til_landsbyfornyelse_v
jleding_til_kommunerne._printvenlig.pdf.
Jeg vil herudover sørge for, at kommunerne bliver vejledt om, at det er god praksis at
etablere et tæt samarbejde med den skifteret, som kommunens område hører under, så
kommunen får viden om, hvor der er et ”herreløst” hus i kommunen og derefter kan væl-
ge at købe huset og nedrive det.
Når der kommer ”herreløse” huse, hænger det desværre ofte sammen med fraflytningen
fra landområder og fra de mindre byer. Regeringen har her klart tilkendegivet, at vi vil sik-
re vækst og udvikling i alle dele af Danmark.
Inger Støjberg
/
Birgitte Lundblad
Side
2/2