26-09-2016
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Anders Johansson (KF) på spørgsmål af 16. september 2016 (nr. S 1435)
”Forventer ministeren en positiv eller negativ effekt på elevernes faglige niveau og Danmarks placering
i PISA-undersøgelsen, hvis lektiehjælpen ikke længere er obligatorisk?”
Svar:
Lektiehjælp og faglig fordybelse er et fast element af skoledagen i folkeskolen. Her får eleverne mulig-
hed for at fordybe sig og arbejde med det, der er spændende eller udfordrende i de forskellige fag. Det
er hensigten, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal løfte elevernes faglige niveau ved at tilbyde dem
faglig træning, faglige udfordringer eller særlige, tilpassede turboforløb.
Lektiehjælp og faglig fordybelse var en del af folkeskolereformen, fordi partierne bag aftalen havde en
forventning om, at det bl.a. kunne bidrage til at hjælpe og støtte elever fra socioøkonomisk svage hjem i
forhold til skolearbejdet, og at det kunne give mulighed for at udfordre de øvrige elever gennem blandt
andet talentforløb og andre særligt tilpassede forløb.
Det fremgår af en undersøgelse af betydningen af lektielæsning og ulighed udarbejdet af OECD på
baggrund af resultaterne fra PISA 2012, at lektielæsning har en positiv effekt på elevernes præstationer i
matematik, men at lektielæsningen i hjemmet kan være med til at forstærke socioøkonomisk ulighed i
elevernes præstationer.
Den seneste runde af PISA blev gennemført i Danmark i foråret 2015. Det er lidt over et halvt år efter,
at folkeskolereformen trådte i kraft, og før lektiehjælp og faglig fordybelse blev en obligatorisk del af
skoledagen. Alene af den grund vil det, når resultaterne af PISA 2015 bliver offentliggjort i december
2016, ikke være muligt at sige noget om, hvilken betydning lektiehjælp eller andet har haft for de danske
PISA-resultater. PISA gennemføres næste gang i 2018 og herefter i 2021.
Ellen Trane Nørby