Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 15-09-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMMPH
Sagsnr.: 1608549
Dok. nr.: 170602
Medlem af Folketinget Rasmus Horn Langhoff (S) har den 8. september 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1401 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 1401:
”Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at undgå, at sygehuse som
for eksempel Holbæk Sygehus er nødsaget til at aflyse fødselsforberedelser for før-
stegangsfødende, fordi der ikke er jordmødre nok?”
Svar:
Som det fremgår i min besvarelse af S 1400 fra samme spørger, er det regionernes
ansvar at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen. Ifølge
anbefalingerne er fødsels- og forældreforberedelse en integreret del af svangreom-
sorgen.
Som en del af det generelle løft på sundhedsområdet på 2,4 mia. kr. i finanslovsafta-
len for 2016 er der afsat 50 mio. kr. årligt til en styrket indsats på hospitalernes føde-
afdelinger. Ministeriet har som forudsat udmøntet midlerne til regionerne, der gene-
relt har ønsket at bruge midlerne til at opnormere antallet af jordemødre på fødeaf-
delingerne. Der er også i mere begrænset omfang søgt om øget læge- og sygeplejer-
skebemanding.
Regionerne har ansvar for inden for den samlede ramme til sundhed at tage højde for
udviklingen lokalt og sikre en prioritering, der afspejler evt. lokale behov.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Marie Louise Bloch Rostrup-Nielsen