Spm. nr. S 140

6) Til finansministeren af:

Pelle Dragsted (EL) (medspørger: Finn Sørensen (EL) ) :

Hvad er ministerens holdning til formanden for KL, Martin Damms, klare udmeldinger om, at KL ikke har accepteret omprioriteringsbidraget i årene 2017-2019, og at det alene er regeringens opfindelse?

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 140

6) Til finansministeren af:

Pelle Dragsted (EL) (medspørger: Finn Sørensen (EL) ) :

Hvad er ministerens holdning til formanden for KL, Martin Damms, klare udmeldinger om, at KL ikke har accepteret omprioriteringsbidraget i årene 2017-2019, og at det alene er regeringens opfindelse?

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 140

6) Til finansministeren af:

Pelle Dragsted (EL) (medspørger: Finn Sørensen (EL) ) :

Hvad er ministerens holdning til formanden for KL, Martin Damms, klare udmeldinger om, at KL ikke har accepteret omprioriteringsbidraget i årene 2017-2019, og at det alene er regeringens opfindelse?

Først er det hr. Pelle Dragsted til oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Tak. Hvad er ministerens holdning til formanden for KL, Martin Damms, klare udmelding om, at KL ikke har accepteret omprioriteringsbidraget i årene 2017-2019, og at det alene er regeringens opfindelse?

Ministeren.

Det er jo rigtigt, at det er regeringen, der har taget initiativ til at indføre et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft, og det har vi, fordi et omprioriteringsbidrag styrker muligheden for at prioritere på tværs af sektorer, hvilket regeringen klart har tilkendegivet at den vil gøre. Derudover indebærer omprioriteringsbidraget et sundt princip om, at hele den offentlige sektor skal bidrage til at frigøre ressourcer via effektivisering. Det er jo ikke mindst nødvendigt i disse år, hvor der eksisterer et begrænset økonomisk råderum, og det er ikke mindst vigtigt, idet vi i kasseeftersynet har kunnet konstatere, at de offentlige finanser var i mindre god stand end før valget.

Derfor var et omprioriteringsbidrag på 1 pct. af de økonomiske rammer for 2016 en del af det forhandlingsresultat, som regeringen og KL umiddelbart før sommeren blev enige om. Ved samme lejlighed drøftede regeringen og KL indførelsen af et omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt i de efterfølgende år. Her gjorde regeringen det klart, at den vil tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag på 1 pct. fra 2017 til 2019, bl.a. med henvisning til at styrke effektiviseringen i kommunerne, og på den baggrund blev regeringen og KL derfor også enige om, hvad rammerne for realiseringen af omprioriteringsbidraget i de kommende år skulle være.

Det blev i den forbindelse aftalt, at der i 2016 tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne til prioriterede indsatser på de borgernære områder, at regeringen ønsker at bevare en stærk decentral offentlig sektor, at det bærende princip for samarbejdet mellem stat og kommuner fortsat er mål- og rammestyring, at omprioriteringsbidraget indebærer en bredere effektiviseringstilgang med større frihed til at gennemføre konkrete tiltag i den enkelte kommune, og at regeringen og KL vil samarbejde om at forbedre de kommunale styrings- og prioriteringsmuligheder via regelforenkling.

Spørgeren.

Tak. Jeg forstår svaret som en bekræftelse af mit spørgsmål, altså at KL for 2016 har accepteret eller i hvert fald har aftalt et omprioriteringsbidrag, men at man ikke har indgået nogen som helst aftale for de følgende år. Og det var også det, som statsministeren bekræftede på talerstolen i går. Tværtimod er det faktisk sådan, at vi har hørt KL direkte opfordre de partier, der gik til valg på at forsvare kernevelfærden, til at stemme nej til regeringens forslag her inden jul, hvor vi jo skal stemme om, hvorvidt de her 7 mia. kr. skal skæres fra kommunerne og flyttes over i det statslige delloft, hvor regeringen eller et flertal så kan vælge at bruge dem på f.eks. at sænke skatten for de højestlønnede.

Jeg kan godt forstå, at KL er bekymret, for hvis regeringen får lokket Dansk Folkeparti til at stemme for de her historiske nedskæringer i kommunerne, vil det få voldsomme konsekvenser for ældreområdet, hvor der allerede er skåret dybt, dybt ind til benet, og for vores børn og vores daginstitutioner. Det er jo kommunerne, der skal føre kniven, mens regeringen nøjes med at bruge pengene. Og det er jo lidt vigtigt, hvad kommunerne og KL selv ønsker. For under finanslovsdebatten hørte vi Dansk Folkeparti, der forsøgte sig med at sige, at KL sådan set har accepteret et omprioriteringsbidrag, så derfor var man nok nødt til at stemme for det nu.

Derfor vil jeg egentlig bare gerne en sidste gang bede om at få gjort helt klart, at finansministeren er enig med statsministeren i det, statsministeren sagde i går, nemlig at der ikke ligger en aftale i KL om at skære ned, altså med et omprioriteringsbidrag, i 2017, 2018 og 2019, at det altså er noget, Folketinget beslutter med vedtagelsen af de to lovforslag om henholdsvis udgiftslofter for 2019 og ændringen i årene 2016, 2017 og 2018 – at det er dér, vi tager beslutningen – og at det ikke er noget, KL allerede har nikket til, sådan som Dansk Folkepartis ordfører udtalte under finanslovsdebatten.

Ministeren.

Det er muligt, at KL ikke er meget begejstret for omprioriteringsbidraget, men jeg kan konstatere, at regeringen og KL blev enige om en aftale, som netop tager udgangspunkt i, at der indgår et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året, også fremadrettet. De frigjorte midler fra omprioriteringsbidraget sikrer, at vi har et råderum til højt prioriterede indsatser, og det betyder jo bl.a., at vi i forbindelse med de årlige økonomiaftaler, som vi indgår med KL, vil kunne foretage prioriteringer på de kommunale velfærdsområder.

Spørgeren.

Jamen det er jo ikke korrekt, hvad finansministeren siger. Det, der står i aftalen – jeg står sådan set med den her, og i øvrigt hedder den ikke en aftale, for det ville KL ikke have, og med god grund – er:

Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste 4 år, så der kan frigøres ressourcer og ... blablabla.

Det er jo ikke at indgå en aftale, hr. finansminister, og jeg synes, man må lytte til det, når KL, ikke bare én gang, men utallige gange i de seneste uger, bl.a. i forlængelse af Dansk Folkepartis påstand under finanslovsdebatten, har været ude at sige: Vi har ikke accepteret det her; de partier, der ikke ønsker det, skal stemme nej til regeringens forslag.

Er det ikke korrekt, hr. finansminister, at det er Folketingets flertal, der må tage ansvaret, hvis man vælger at stemme for lovforslagene om udgiftslofter og de nedskæringer, der foregår i 2017, 2018 og 2019? Og jeg er med på, at det altså ikke er 2016, for der har KL indgået en aftale – godt nok med armene omme på ryggen, men lad det ligge – men for de følgende år, og det kan man ikke tørre af i, at det har KL accepteret. Det er et ansvar, som hr. Kristian Thulesen Dahl og de øvrige partier, der eventuelt er parat til at stemme for den her aftale, må tage på deres skuldre.

Ministeren.

Jeg forstår ikke den der sammenkædning med udgiftslofterne. For hr. Pelle Dragsted ved jo, at det bliver bogført under det statslige loft, der bliver hævet med det her beløb. Men når man i periodens løb laver aftaler om at tilføre kommunerne penge, sænkes det statslige loft, og så hæves det kommunale loft. Og derfor er der ikke en sammenhæng mellem udgiftslofterne, som jo netop skal sikre, at vi har en holdbar økonomi fremadrettet, og at vi når målet om balance i 2020, og så de beslutninger, der træffes her i Folketinget. De skal selvfølgelig være inden for, hvad lofterne tillader, men man kan godt flytte rundt på udgifterne mellem de forskellige lofter. Det er sådan set det, der er teknikken i det her, og derfor er der ikke den sammenhæng, som hr. Pelle Dragsted fremfører.

Det er nu tid til medspørgeren, hr. Finn Sørensen. Værsgo, hr. Finn Sørensen.

Tak. Det er da en meget væsentlig situation, vi er kommet i nu, for ministeren vil ikke forholde sig til, hvad KL's formand, Martin Damm, klart har sagt: »Lad mig slå det helt fast: KL har ikke blåstemplet det.« Det, der henvises til, er omprioriteringsbidraget fra 2017 til 2019.

Så vil ministeren nu be- eller afkræfte: Har KL skrevet under på en aftale om, at dette omprioriteringsbidrag skal gælde i perioden 2017-2019, eller har KL ikke skrevet under på det?

Ministeren.

KL har indgået en aftale for 2016, så der er jo en kommuneaftale for 2016. Det er klart, at kommunerne ikke har underskrevet kommuneaftalen for 2017, i og med at der ikke er nogen kommuneaftale for 2017.

Jeg vil så lige gentage, hvad jeg indledte med at sige i den her spørgerunde til hr. Pelle Dragsted angående det ændrede økonomiske råderum:

Derfor var omprioriteringsbidraget på 1 pct. af de økonomiske rammer for 2016 en del af forhandlingsresultatet, som regeringen og KL umiddelbart før sommer blev enige om. Ved samme lejlighed drøftede regeringen og KL indførelsen af et omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt i de efterfølgende år, og her gjorde regeringen det klart, at den vil tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag på 1 pct. fra 2017 til 2019, bl.a. med henvisning til at styrke effektiviseringen i kommunerne.

Spørgeren.

Tak for denne bekræftelse. Den blev klemt lidt ud mellem sidebenene, men det blev jo en bekræftelse af, at KL ikke har skrevet under på omprioriteringsbidraget for 2017-2019. Det er ærgerligt, vi skal bruge så meget tid på at komme frem til det, men nu står det klart.

Så må ministeren vel også erklære sig fuldstændig enig i følgende udsagn fra KL's formand, Martin Damm – jeg citerer:

»Folketingets partier sidder selv med nøglen til at leve op til deres valgløfter. Regeringen kan kun gennemføre omprioriteringsbidraget, hvis de har flertal. Så hvis man er imod besparelser i kommunerne, skal man jo stemme nej til regeringens lovforslag.«

Kan ministeren bekræfte, at det er sådan, det forholder sig?

Ministeren.

Jeg vil gentage igen, at vi har udgiftslofter i det her land for at sikre, at dansk økonomi er holdbar, og at vi kan levere til borgerne i Danmark den velfærd på det høje niveau, som vi gør i dag. Det er lofterne, vi styrer efter, for at der skal være balance i økonomien i 2020.

For at vi så kan sikre, at vi hele tiden kan tackle de udfordringer, vi står over for, indfører vi et omprioriteringsbidrag på hele statens område – det var kun en mindre del tidligere – på kommunernes område og på regionernes område, for så vidt angår deres andre udgifter end sygehusudgifterne. Det er jo, for at vi kan møde de udfordringer, der er.

Og jeg vil sige igen: Der er ikke lavet en kommuneaftale for 2017, så der er ikke noget at underskrive. Det har ligget klart hele tiden. Men det fremgår også, hvis man læser lidt mere i den publikation, som hr. Pelle Dragsted havde, at der er udviklet ideer om, hvordan tingene vil være i de kommende år. Vi har bekræftet, at vi er tilhængere af kommuneaftalesystemet, og derfor skal vi forhandle med kommunerne hvert eneste år.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted for afrunding af spørgsmålet.

Det er dejligt, at vi har fået det helt klart nu, at der ikke ligger nogen aftale for 2017, 2018 og 2019. Det vil sige, at det er noget, som vi herinde beslutter os for. Men jeg synes til gengæld, at ministeren – jeg var ellers så glad for, at statsministeren i går faktisk svarede ret klart på nogle spørgsmål – slipper for nemt omkring det her med betydningen af de her udgiftslofter, for det er jo ganske rigtigt, at den overordnede ramme, og det kan man så være enig eller uenig i, omkring den her lovgivning handler om at have nogle faste lofter. Det, vi diskuterer nu, er fordelingen mellem de forskellige lofter, hvor regeringen for første gang vil gå ind og regulere kommunerne ned, så de har færre penge år for år, og flytte de penge over til det statslige delloft. Det statslige delloft er det, vi kalder råderummet. De penge, der ligger i råderummet, kan man f.eks. bruge på skattereduktioner.

Så der er jo politik i det her, hr. finansminister. Det er ikke bare teknik. Det er et spørgsmål om, at man frigør nogle midler, som kommunerne indtil videre har kunnet disponere og budgettere med, som man lægger over i finansministerens kasse, og som regeringen eller et tilfældigt flertal eller et flertal herinde, som ikke nødvendigvis er de partier, der stemmer for de her udgiftslofter, kan vælge at bruge på skattelettelser. Kan vi ikke få en ærlig snak om det her? Jeg synes, det er ærgerligt, at det bliver pakket ind i, at det bare er teknik, for det er det jo ikke, hr. finansminister.

Ministeren.

Det er teknik, at det, omprioriteringsbidraget bidrager med, overføres til det statslige loft. Det vil sige, at i princippet overføres de 2,4 milliarder til det statslige loft. Når man så samtidig aftaler, at 1,9 milliarder beholder kommunerne, så føres de 1,9 milliarder over til det kommunale loft. Og det er altså en teknik, hr. Pelle Dragsted er nødt til at anerkende, sådan fungerer de her udgiftslofter. Når man overfører fra den ene sektor til den anden, sænkes det ene, og det anden stiger.

Så jeg ved ikke, hvorfor hr. Pelle Dragsted problematiserer, at det er teknik, for det er teknik, at udgiftslofterne fungerer på den måde.

Tak til ministeren. Dermed er spørgsmålet afrundet.

Til trods for, at der er gået en stiv klokketime og det normalt ville betyde, at ministeren dermed skulle afslutte, så vælger formandsstolen at tage udgangspunkt i forretningsordenens § 20, stk. 5, idet det jo er sådan, at vi sagtens inden for den time kunne have nået alle de oversendte spørgsmål, hvis man havde overholdt taletiden. Derfor går vi videre til spørgsmål nr. 7, som også er til finansministeren. Det er stillet af hr. Erik Christensen og med fru Pernille Schnoor som medspørger.