Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
S 137
Offentligt
1565125_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Sagsnr.
2015 - 8236
Doknr.
281660
Dato
09-11-2015
Medlem af Folketinget Jakob Sølvhøj (EL) har d. 30.10.2015 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 137 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 137:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”LEV: Handicapdiskussionen mangler en dimen-
sion” af LEVs formand, Sytter Kristensen, i Altinget den 21. oktober 2015 om retssik-
kerheden for mennesker med handicap?”
Svar:
Artiklen om retssikkerhedsproblematikker på socialområdet for mennesker med udvik-
lingshæmning gør et stort indtryk på mig. Naturligvis skal personer med udviklings-
hæmning have muligheder for kunne bruge de rettigheder, som de har efter lovgivnin-
gen. Det gælder blandt andet i forhold til at kunne søge kommunen om hjælp og støtte
efter serviceloven og kunne klage over kommunens afgørelser. Og naturligvis skal de
have hjælp til det, hvis de har behov for det.
Efter serviceloven skal kommunen påse, om der er pårørende eller andre, der kan
inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk
funktionsevne. Inddragelse af personer med nært kendskab til den pågældende i for-
skellige beslutninger skal være med til at sikre det bedst mulige grundlag for den
hjælp, der skal ydes, og bidrage til at den pågældendes interesser bliver varetaget.
Bestemmelsen tillægger dog ikke pårørende eller andre kompetencer til at handle på
borgerens vegne.
I artiklen nævnes det, at en betydelig andel af personerne med udviklingshæmning i
Danmark ikke har pårørende med ressourcer til at bistå dem med fx at klage over
kommunens afgørelse. Og det fremhæves, at problemet er størst blandt ældre med
udviklingshæmning, som ikke længere har forældre eller andre tætte pårørende, der
kan bistå dem. Jeg vil i den forbindelse gerne pege på, at kommunen allerede dag har
pligt til at være opmærksom på, om der er behov for at bede Statsforvaltningen om at
beskikke en værge efter værgemålsloven, hvis en borger ikke selv kan varetage sine
interesser.
Det fremgår af artiklen, at der angiveligt skulle være en stigende frygt hos det pæda-
gogiske personale i forhold til at hjælpe borgeren med at søge om hjælp hos kommu-
nen eller klage over en afgørelse. Hertil vil jeg sige, at det må være en problemstilling,
som skal kunne håndteres ved, at det pædagogiske personale taler med deres leder
af tilbuddet. Det er jo netop en ledelsesopgave at hjælpe medarbejderne med at ud-
stikke rammerne for deres arbejde og instruere den enkelte medarbejder i, hvilke op-
gaver der skal løses.
Hvis der er tale om en borger, som ikke kan give en fuldmagt, fordi borgeren ikke er i
stand til at forstå indholdet i og rækkevidden af en fuldmagt, er det jo ikke juridisk
S 137 - 2015-16 - Endeligt svar på S 137: Vil ministeren kommentere artiklen »LEV: Handicapdiskussionen mangler en dimension« af LEVs formand, Sytter Kristensen, i Altinget den 21. oktober 2015 om retssikkerheden for mennesker med handicap?
1565125_0002.png
holdbart, at personalet klager over en afgørelse, som kommunen har truffet. I den
forbindelse kan jeg pege på mulighederne for at få udpeget en uafhængig værge.
Hvis der imidlertid er tale om en habil borger, som kan udtrykke sine behov, men
eventuelt skal have hjælp til at skrive og sende en ansøgning eller klage til kommu-
nen, kan det falde inden for den socialpædagogiske støtte, som borgeren er visiteret
til.
I artiklen er LEV inde på deres ønsker om, at der skal være opsættende virkning på en
større andel af de kommunale afgørelser. Til denne problemstilling kan jeg henvise til
mit svar af 29. september 2015 på spørgsmål 70, SOU, alm del.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2