Folketingets Lovsekretariat
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
26. august 2016
Folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) har den 18. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1344, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1344:
J.nr. 16/12413/2016-4657
”Er ministeren tilfreds med, at borgere skal vente op til 3 måneder med at få bereg-
net deres boligstøtte, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at denne ventetid af-
skaffes?
Begrundelse
Der henvises til TV2 Østjylland den 16. august 2016, som oplyser, at Udbetaling
Danmark er så overbebyrdet, at ventetiden er op til 3 måneder, og at der på lands-
plan pt. er mere end 30.000 borgere, som venter på behandling af deres sag.”
Svar:
Det er min opfattelse, at alle sager i den offentlige forvaltning naturligvis skal be-
handles så enkelt, hurtigt og effektivt som muligt, uden at det går ud over borge-
rens retssikkerhed. Det gælder også administration af boligstøtte.
Udbetaling Danmark har oplyst til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
(STAR), at der for 2015 er fastsat en sagsbehandlingsfrist på 13 uger for sagsbe-
handling af boligstøtteansøgninger. Jeg henviser til svaret på BEU 334 for en over-
sigt over sagsbehandlingstider i Udbetaling Danmark.
Jeg ønsker, at følge området tæt og har bedt STAR, som fører tilsyn med Udbeta-
ling Danmark, om at indhente en aktuel status fra Udbetaling Danmark. Denne sta-
tus vil dels indeholde en beskrivelse af udviklingen i sagsbehandlingstiden på bo-
ligstøtteområdet, dels beskrive, hvad Udbetaling Danmark vil gøre for at nedbringe
sagsbehandlingstiden, såfremt sagsbehandlingstiden ikke lever op til bestyrelsens
fastsatte krav. Jeg vil i forlængelse heraf orientere Beskæftigelsesudvalget.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen