Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
S 1302
Offentligt
1655887_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 09-08-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1607483
Dok. nr.: 147025
Medlem af Folketinget Flemming Møller Mortensen (A) har den 2. august 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1302 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 1302:
”Er det ministerens holdning, at borgerne frit og vederlagsfrit uden for normal åb-
ningstid skal kunne få bragt den medicin ud, som lægen akutordinerer, jf. omtalen i
Nordjyske den 1. august?”
Svar:
Borgerne skal sikres god tilgængelighed til lægemidler, også uden for almindelig bu-
tiksåbningstid. Derfor indgik jeg den 23. juni 2016 aftale med Danmarks Apotekerfor-
ening om apotekernes fremtidige vagttjeneste, hvori netop tilgængelighed ift. vagt-
tjenesten geografisk set styrkes i forhold til den vedtagne, men ikke ikrafttrådte lov,
som den tidligere regering fremsatte. Den indgåede aftale holder sig i øvrigt også
inden for samme økonomiske ramme, som den tidligere regering foreslog.
Med kommende lovforslag vil det, som det også var muligt i den vedtagne, men ikke
ikrafttrådte lov, blive muligt at udbringe lægemidler fra et vagtapotek til borgere
uden egenbetaling, når en læge i den regionale akut- og vagtlægefunktion finder det
nødvendigt. Vagtapotekerne vil blive godtgjort med et tilskud for hver udbringning,
som er besluttet af en læge fra en akut- og vagtlægefunktion.
Med det kommende lovforslag videreføres SR-regeringens planer om at nedlægge
den tilkaldeordning, der findes i nogle små byer, og som betyder, at man som borger
kan kontakte en vagthavende apoteker telefonisk, hvis man får akut brug for medicin
om natten. En beslutning, som apotekernes egen forening har støttet ved at indgå
den nye aftale, og som i øvrigt ingen partier stemte imod, da den indgik i SR-
regeringens lovforslag.
Mellem midnat og klokken 06.00 vil de regionale akut- og vagtlægefunktioner udleve-
re lægemidler til de borgere, hvor det efter en lægefaglig vurdering findes nødvendigt
at indlede lægemiddelbehandling. Dette er på tilsvarende vis som i den vedtagne,
men ikke ikrafttrådte lov, fremsat under den tidligere regering.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Zoheeb Iqbal