Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
S 1196
Offentligt
1641524_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 01-06-2016
Enhed: PRIMÆJUR
Sagsbeh.: DEPELO
Sagsnr.: 1605954
Dok. nr.: 104560
Medlem af Folketinget Flemming Møller Mortensen (S) har den 26. maj 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1196 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 1196:
”Finder ministeren det rimeligt, at en 6-årig pige med nedsat førlighed i venstre arm
på grund af fejl begået ved hendes fødsel risikerer at skulle tilbagebetale et sekscifret
beløb, hele 4 år efter at hun fik tilkendt erstatning, som det er beskrevet i Nordjyske
den 20. maj 2016?”
Svar:
Det er ikke muligt for mig at kommentere på enkeltsager, og min besvarelse vil derfor
tage udgangspunkt i en generel beskrivelse af reglerne.
Med baggrund i en redegørelse fra Ankenævnet for Patienterstatningen har jeg i min
besvarelse af 30. oktober 2015 på SUU (Alm. del) spørgsmål nr. 8 redegjort for regler
og praksis i sager, hvor en afgørelse ændres til ugunst for patienten.
Af min besvarelse af SUU (Alm. del) spørgsmål nr. 8 fremgår det bl.a., at:
Afgørelser truffet af Patienterstatningen kan påklages til Ankenævnet for
Patienterstatningen inden for 3 måneder.
Der i patienterstatningssager er flere parter: Patienten selv og ofte den
driftsansvarlige region.
Begge parter, som det også gælder for sager ved domstolene, kan anke Pa-
tienterstatningens afgørelse.
Når en sag ankes, påser Ankenævnet for Patienterstatningen af egen drift,
at også den grundlæggende vurdering af ansvarsgrundlaget er materielt
korrekt. Det gælder uanset, om der er tale om en skade, hvor der kan træf-
fes en endelig afgørelse med det samme eller en skade, hvor der først må
fastsættes en foreløbig mén grad og først nogle år senere træffes en endelig
afgørelse på grundlag af en endelig fastsættelse af mén grad. Hvis anke-
nævnet i særlige tilfælde – og efter lægelige og/eller juridiske overvejsler –
finder, at patienten ikke er påført en erstatningsberettigende skade, ændrer
ankenævnet den første ansvarsafgørelse til ugunst for patienten, uanset om
den første (delvise) afgørelse er påklaget af nogen af parterne. Det følger af
den juridiske retsgrundsætning
reformatio in pejus.
S 1196 - 2015-16 - Endeligt svar på S 1196: Finder ministeren det rimeligt, at en 6-årig pige med nedsat førlighed i venstre arm på grund af fejl begået ved hendes fødsel risikerer at skulle tilbagebetale et sekscifret beløb, hele 4 år efter at hun fik tilkendt erstatningen, som det er beskrevet i Nordjyske den 20. maj 2016?
Jeg kan personligt godt forstå, at man som patient føler det urimeligt, hvis man skal
tilbagebetale en erstatning, som Patienterstatningen i første instans har vurderet,
man er berettiget til.
Jeg synes derfor også det er på sin plads, at der i ankevejledningen fra Patienterstat-
ningen er gjort patienten udtrykkeligt opmærksom på, at ankenævnet kan ændre
afgørelsen til ugunst for patienten, så denne i mindre omfang eller slet ikke er beret-
tiget til erstatning, og at patienten derfor helt eller delvist skal betale erstatningen
tilbage.
Jeg mener grundlæggende, at det er vigtigt, at der bliver truffet materielt korrekte
afgørelser.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Elisabeth Ørtz
Side 2