Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
S 1094
Offentligt
1632242_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Sagsnr.
2016 - 3649
Doknr.
352321
Dato
12-05-2016
Medlem af Folketinget Yildiz Akdogan (S) har d. 6.5.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. S 1094 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1094:
”Vil ministeren sikre, at de ubrugte midler, der var øremærket til psykiatrien, som er
ikke brugt fra 2015, vil gå psykiatrien?”
Svar:
Det er et bredt flertal i Folketinget, der gennem årene har prioriteret en del af satspul-
jen på socialområdet til mennesker med psykiske lidelser og sårbarhed. Nogle gange
bliver alle pengene ikke brugt, fordi puljerne enten ikke er blevet tilstrækkeligt søgt,
eller de projekter som har været i gang, har brugt færre penge end planlagt. Og når de
så ikke bliver brugt, gælder det fornuftige princip, at de tilbageføres til satspuljen til
fornyet prioritering.
Det gælder dog, at langt de fleste af de midler, der bliver afsat, bliver brugt til formålet.
De midler der ikke bliver brugt, tilbageføres på årlig basis til satspuljen, hvor partierne
hvert år på ny forhandler om, hvad pengene så skal bruges til for at hjælpe udsatte
grupper i samfundet, herunder indsatser rettet mod mennesker med psykiske lidelser
og sårbarhed. Sådan sikrer vi, at de midler, som er til rådighed i satspuljen, hele tiden
bliver brugt på de områder, hvor der er behov for en prioritering, og efter den nyeste
viden om hvad, der virker.
De uforbrugte midler fra 2015, som tilbageføres til satspuljen, herunder midler til ind-
satser i psykiatrien, vil derfor indgå i efterårets forhandlinger om udmøntning af sats-
puljen for de kommende år. Hvilke indsatser blandt udsatte grupper, der prioriteres, vil
således afhænge af en politisk drøftelse blandt partierne.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann