Retsudvalget 2015-16
S 1062
Offentligt
1637274_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. maj 2016
Politikontoret
Tine Rahr Lauritsen
2016-0033-0813
1952813
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1062, som medlem af Folke-
tinget Rasmus Horn Langhoff (S) har stillet til justitsministeren den 2. maj
2016.
Søren Pind
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
S 1062 - 2015-16 - Endeligt svar på S 1062: Hvordan forholder ministeren sig til Rigspolitiets nyeste tal, der viser, at Midt- og Vestsjællands Politi har landets længste sagsbehandlingstid på 11 måneder ved borgervendt kriminalitet?
Spørgsmål nr. S 1062 fra medlem af Folketinget Rasmus Horn Lang-
hoff (S):
”Hvordan forholder ministeren sig til Rigspolitiets nyeste tal,
der viser, at Midt- og Vestsjællands Politi har landets længste
sagsbehandlingstid på 11 måneder ved borgervendt kriminali-
tet?”
Svar:
Baggrunden for de oplyste sagsbehandlingstider i Midt- og Vestsjællands
Politi er ikke information, der er umiddelbart tilgængelig for mig. En fyl-
destgørende besvarelse af spørgsmålet forudsætter således, at jeg indhenter
oplysninger fra politikredsen via Rigspolitiet. Det bemærkes, at spørgsmå-
let eventuelt i stedet kan stilles som et udvalgsspørgsmål.
Jeg kan dog generelt oplyse, at ressourcerne i dansk politi i øjeblikket er
under pres. Det skyldes særligt den styrkede indsats mod terror og gen-
nemførelsen af den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske græn-
se, der samlet set lægger beslag på omkring 1.200 årsværk i forhold til si-
tuationen inden terrorangrebet i februar 2015.
I flerårsaftalen er der derfor taget en række initiativer for på længere sigt at
løse manglen på betjente. Det omfatter bl.a. såkaldt opgaveglidning, hvor
civile overtager opgaver i politiet for at frigøre betjente til andre opgaver.
Den aftalte opgaveglidning i flerårsaftalen betyder bl.a., at der efter 1. ja-
nuar 2017 ikke vil sidde politifolk i ATK-vogne, og der vil ske en opgave-
glidning i politiets 112-alarmcentraler og i forbindelse med afholdelse af
teori- og køreprøver. Derudover er der i flerårsaftalen aftalt et øget optag
af politielever.
Regeringen har derudover besluttet, at Hjemmeværnet skal bistå politiet i
forbindelse med den midlertidige grænsekontrol. Det forventes, at der, den
dag alle hjemmeværnsfolkene er på plads, vil være 125 flere politibetjente
i tjeneste i kredsene igen.
2