Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen (S) har den 21. oktober 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. S 105, som hermed besvares.
29. oktober 2015
Sagsnr. 2015 - 5106
Spørgsmål nr. S 105:
”Finder ministeren det tilfredsstillende, at de tilbageværende midler
i forebyggelsesfonden, der skulle benyttes til at forbedre arbejdsmil-
jøet i Danmark, nu, jf. ministeren, er flydende midler og dermed
indgår i finanslovsforhandlingerne, hvorved de eksempelvis kan be-
nyttes til topskattelettelser?”
Endeligt svar:
Det følger af lovgrundlaget for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, at der jf.
§ 3 i Lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, kan ydes støtte til følgende
indsatser:
1) Indsatser, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning og arbejdsulykker og er-
hvervssygdomme.
2) Indsatser, der bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat
arbejdsevne eller bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter syg-
dom.
3) Indsatser, der bidrager til inklusion på arbejdsmarkedet.
Hvis de resterende fondsmidler skal anvendes til formål, der ikke er dækket af
ovenstående indsatsområder, vil det indebære en lovændring. Herefter vil midlerne
kunne anvendes til de formål, et politisk flertal måtte ønske at prioritere.
Som jeg også gjorde det klart i forbindelse med samrådet den 20. oktober 2015, så
er der endnu ikke taget stilling til den nærmere håndtering af de uforbrugte midler,
herunder heller ikke, om det er et emne, der fx vil indgå i forbindelse med finans-
lovsforhandlingerne den kommende tid.
Venlig hilsen