Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
S 850
Offentligt
1612713_0001.png
SPØRGSMÅL NR. S 850
§ 2 0- SP Ø RG S M Å L T IL S K RI FT LIG BE S V A R E L S E
Til:
Dato:
Stillet af:
Sundheds- og ældreministeren
21. marts 2016
Yildiz Akdogan (S)
Hvad er ministerens holdning til, at færre må forventes at komme i
behandling, når mulighederne for selv at vælge behandlingstilbud fjernes og
dermed muligheden for selv at vælge det behandlingstilbud inden for
rammerne af den nuværende fritvalgsordning, som passer bedst til den
enkeltes særlige situation og behov?
(Spm. nr. S 850).
Begrundelse
Der er for øjeblikket frikommuneforsøg i gang. Forsøget er i 2015 blevet
forlænget og udvidet til at omfatte flere kommuner. Nogle kommuner har fået
frikommuneforsøget til også at omfatte den ambulante alkoholbehandling,
således at borgere i disse kommuner ikke længere har ret til at modtage
anonym alkoholbehandling. Samtidig er borgerens mulighed for at benytte
det frie valg og selv vælge et passende behandlingstilbud også blevet fjernet.
Alkoholafhængighed er et meget tabubelagt område. Det gør det svært for
mange mennesker at erkende, at de har et alkoholproblem og at søge
behandling. Mange mennesker med alkoholproblemer lever et helt normalt liv
med familie og passer deres arbejde. For mange af de mennesker er det
afgørende, at de kan vælge et tilbud om alkoholbehandling, der er diskret og
anonymt. Et tilbud, der ikke er offentligt og kræver registrering hos en
offentlig myndighed. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen er 140.000 voksne
afhængige af alkohol, men kun omkring 10 pct. kommer i alkoholbehandling.
At fjerne muligheden for at komme i anonym alkoholbehandling og fjerne
muligheden for frit valg til behandling kan betyde, at færre kommer i
ambulant alkoholbehandling.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Den 21. marts 2016
Svaret bedes sendt elektronisk til
spørgeren på [email protected]
og til Lovsekretariatet på [email protected].