Jeg vil også gerne indlede med at kvittere for de mange gode overvejelser, som ligger bag de taler, der er blevet holdt her.
Selv om det er en relativt sen time, er det en fornøjelse, uanset om man betragter forsknings- og innovationspolitisk redegørelse fra det ene eller det andet politiske spektrum, at høre, at man har gjort sig utrolig mange overvejelser, i forhold til hvor man gerne vil bevæge det her hen.
Så sent som i sidste uge var jeg vært ved det årlige forsknings- og innovationsmøde.
Omkring 100 centrale aktører på området deltog i Kolding.
Temaet på mødet var »fra viden til værdi«, og vi havde nogle meget gode diskussioner, indlæg og refleksioner om, hvordan vi får den gode forskning, som vi udfører i Danmark, ud at gøre gavn i samfundet.
At få forskning ud at gøre gavn er et emne, som optager mig meget, og som også er omdrejningspunktet i den redegørelse, som vi har drøftet her til aften.
Det er ikke bare den økonomiske del af forskningen som værdiskaber, men i høj grad også den menneskelige del.
Naturligvis er det sådan i en forsknings- og innovationspolitisk redegørelse med afsæt i den oprindelige aftale om Danmarks innovationsfond, at der er et fokus på den mere økonomiske vækstskabelsesdel.
Jeg er meget enig med de ordførere, der har talt om forskning som en væsentlig drivkraft for udviklingen af vores samfund.
Dansk forskning skal bringe oplysning, vækst og arbejdspladser til hele Danmark.
I den sammenhæng er det ikke alene investeringernes størrelse, der har betydning, men også vores evne til at omdanne forskningsbaseret viden til innovative produkter og processer, spin off-virksomheder og dermed vækst og arbejdspladser, for forskningen skal ud at gøre gavn.
Det er regeringens målsætning – det er vi gået til valg på – at investere mindst 1 pct.
af BNP i forskning og udvikling.
Status er, at vi trods efterårets besparelser stadig investerer rigtig mange penge i offentlig forskning, og alt tyder på, at Danmark fortsat i 2016 vil være et af de lande i OECD, der har det største offentlige forskningsbudget som andel af bruttonationalproduktet.
Samtidig investerer erhvervslivet betydelige summer, og det betyder, at vi har et meget, meget højt bevillingsniveau i Danmark, når det gælder vores forskning.
På ganske få år er andelen af vores midler til forskning i Danmark øget med 50 pct., og det betyder jo, at trods det, at vi har haft en tilbagegang i bevillingerne for 2016, ligger vi jo markant højere end eksempelvis i 1990'erne eller i 00'ernes begyndelse.
Alt det er jo en indikation på, at vi ikke som samfund forsvinder ud af forskningseliten, vi ligger rigtig, rigtig højt i dag, også selv om vi har haft besparelser.
Spørgsmålet er så, om vi får nok ud af de investeringer, vi foretager.
Som det fremgår af redegørelsen, har dansk forskning og innovation et godt udgangspunkt, for dansk forskning er i en styrkeposition, og det bekræftes af de nyeste tal fra Forskningsbarometeret fra 2015.
Vi klarer os generelt godt i den internationale sammenligning, bl.a.
er Danmarks forskningsroduktion i toptre, hvis man ser på antallet af publikationer i forhold til indbyggertal – kun Schweiz og Island producerer flere videnskabelige publikationer pr.
indbygger end Danmark.
Samtidig er dansk forskning generelt af høj international kvalitet og på en række områder, f.eks.
inden for fødevare-, klima- og lægemiddelforskning, er danske forskere i verdenseliten.
Det fremgår også, når man ser på den andel af de danske forskningspublikationer, som er blandt de 10 pct.
mest citerede artikler.
Når det gælder innovationsområdet, klarer vi os også godt.
Vi er nr.
2 efter Sverige på EU's Innovation Union Scoreboard fra 2015, som sammenligner EU-landenes innovationsevne.
Jeg er stolt over, at dansk forskning rummer så stor kvalitet og gennemslagskraft, men jeg er også meget optaget af, at vi bliver endnu bedre til at få forskning ud at skabe værdi i vores samfund – som sagt både menneskelig og økonomisk værdi.
Selv om vi allerede i dag får meget ud af den forskning, som bedrives, skal vi blive endnu bedre.
I dag ligger Danmark eksempelvis kun i midterfeltet, når det kommer til antallet af nye opfindelser, patenter samt licens-, salgs- og optionsaftaler fra de offentlige forskningsinstitutioner.
Det viser naturligvis ikke det samlede billede, for der mangler en meget vigtig faktor.
For den vigtigste videnbro mellem forskning og erhvervslivet er de kandidater fra de videregående uddannelser, der bliver ansat i danske virksomheder hvert år.
Det er al deres viden, der skal ud at gøre nytte i de danske virksomheder.
Men godt kan blive bedre, for til trods for at dansk forskning er af høj kvalitet, skal vi også kunne omsætte den forskning i nye løsninger, processer, produkter og tjenesteydelser.
Det handler grundlæggende om at skabe et bedre samspil mellem den offentlige forskning og det omkringliggende samfund, altså at vi gør kagen større, så der bliver mere at dele ud af.
Dette års redegørelse har fokus på samspillet mellem erhvervsliv og offentlig forskning med et særligt regionalt sigte.
Den offentlige forskningsindsats skal imødekomme erhvervslivets behov for ny viden.
Det er ikke sådan, at al forskning skal målrettes erhvervslivets behov nu og her, for meget forskning opdager vi først nytteværdien af efter mange år, som også flere af ordførerne har gjort opmærksom på, og fremtidens virksomheder vil være nogle andre end dem, vi kender i dag.
Men vi skal være bedre til at bruge vores forskningsmæssige viden i virksomhederne.
Derved understøttes regeringens målsætning om at skabe vækst og flere private jobs i hele Danmark.
Danske virksomheder skal have adgang til ny viden og kompetencer, og det samlede forsknings- og innovationssystem skal være gearet til at understøtte videnssamarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner, uanset hvor i landet de befinder sig.
Redegørelsen sætter specifikt fokus på de virkemidler, der understøtter det samspil.
Det kan eksempelvis dreje sig om fælles forskningsprojekter og uddannelse af ph.d.er såvel som mindre indsatser, der omfatter rådgivning, sparring og matchmaking.
Virkemidlerne skal udgøre et sammenhængende system, det skal være gennemskueligt for virksomheder og andre brugere, hvilke virkemidler som er relevante for dem, og regionale og nationale initiativer skal supplere hinanden.
I regeringen har vi fra første dag haft fokus på, at vækst og udvikling ikke kun kommer de store byer til gavn.
Vi skal ikke dele Danmark op i udvikling og afvikling, og eftersom innovation er en væsentlig drivkraft for udvikling i virksomhederne, gælder det selvfølgelig også for forsknings- og innovationssystemet.
Redegørelsen viser, at erhvervslivets forskning og udvikling er koncentreret om København og Aarhus, mens erhvervslivets innovationsaktiviteter er mere ligeligt fordelt over hele Danmark.
Samtidig er der væsentlige regionale forskelle på, hvilke tilbud virksomhederne benytter sig af.
Det er især virksomheder i Region Hovedstaden og til dels Østjylland, som deltager i de store projekter og internationale programmer.
De virksomheder, der deltager i innovationsnetværk og mindre projekter, er mere ligeligt lokaliseret i hele Danmark.
Det kan være et udryk for, at efterspørgsel efter viden og kompetencer varierer regionalt, og at der er behov for et differentieret forsknings- og innovationssystem, som imødekommer de specifikke behov, som virksomhederne i de forskellige regioner har.
Det skal vi være opmærksomme på, og det er et emne, som jeg som uddannelses- og forskningsminister har fokus på og vil sætte yderligere fokus på i det nye år.
Lad os så vende blikket mod nogle af de ting, der skal finde sted i 2016.
Der er en klar sammenhæng mellem medarbejderes kompetencer og virksomheders evne til at udvikle og omsætte viden til innovation.
Uddannelse er den måske vigtigste kilde til innovation i virksomhederne, nye kandidater tager deres viden og ideer fra studierne med ind i virksomhederne, og det ønsker vi i regeringen skal finde sted i hele landet – også virksomheder uden for de større byer skal kunne tiltrække velkvalificeret og højtuddannet arbejdskraft.
Derfor har regeringen med vækstplanen »Vækst og udvikling i hele Danmark« lagt op til, at der i regi af Danmarks Innovationsfond etableres en landdistriktsvækstpilotordning.
Regeringen ønsker at give en økonomisk håndsrækning til små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne, så de kan ansætte en højtuddannet vækstpilot til at løse et konkret innovationsprojekt.
Virksomheder, der ligger i områder uden for de større byer, ansætter nemlig i mindre grad højtuddannet arbejdskraft.
Med vækstpiloterne får vi højtuddannede medarbejdere ud i Danmark, og det er et springbræt for mere udvikling, vækst og jobskabelse i virksomhederne.
Samtidig har regeringen med vækstplanen lagt op til, at Innovationsfonden skal have medarbejdere i tilknytning til stærke regionale videnmiljøer, for hermed kan Innovationsfonden understøtte forskning og innovation i hele landet med en stærk regional forankring gennem en fysisk tilstedeværelse.
Som redegørelsen viser, lykkes brobygningen mellem de offentlige forskningsinstitutioner og virksomhederne bedst omkring de store byer.
I resten af Danmark har vi været knap så gode til at få broen koblet til erhvervslivet, så det er der brug for at vi får set på.
Små og mellemstore virksomheder i hele landet skal have lettere adgang til viden fra de offentlige forskningsinstitutioner, og derfor foreslår regeringen et nyt pligtigt mål i uddannelsesinstitutionernes udviklingskontrakter, der øger videnssamarbejdet.
På den måde styrker vi den regionale erhvervsfremmeindsats, og institutionerne får mulighed for at afprøve deres forskning i praksis.
Samtidig vil regeringen som noget nyt introducere udviklingsmål for GTS'erne.
Det skal bl.a.
understøtte, at vi får høstet det fulde potentiale af den viden, der udvikles på forskningsinstitutionerne.
GTS'erne spiller en stor rolle, når det kommer til at opbygge en infrastruktur af viden, kompetencer og udstyr, som stilles til rådighed for alle danske virksomheder.
Det skal ses i forlængelse af, at vi her i begyndelsen af 2016 har indgået nye resultatkontrakter med GTS-institutterne på knap 1 mia.
kr.
over en 3-årig periode.
I nogle af kontrakterne vil der være fokus på at øge den danske indflydelse på international standardisering inden for områder med betydeligt potentiale for danske små og mellemstore virksomheder.
Der vil også være en særlig indsats for at fremme samarbejdet med udenlandske institutioner, så vi kan få forbedret de danske virksomheders adgang til teknologisk service.
I forhold til de bemærkninger, der så blev knyttet fra de forskellige ordførere, vil jeg sige, at jeg naturligvis er klar over, at der ikke er nogen i dette Ting, der er store tilhængere af, at vi skærer på forskningsbevillingerne.
Det gør også ondt på mig som forskningsminister, men samtidig må vi sige, at det er et udtryk for en prioritering i det her samfund i forhold til også at kunne bruge midler på andre områder, eksempelvis en vækstpakke for at skabe arbejdspladser i hele landet.
Til hr.
Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokraterne kvitterer jeg for de positive ord, der blev brugt, men det er klart, at vi ikke deler synet på, hvordan det eventuelt trækker tæppet væk under vores forskningsmiljøer.
Det er i øvrigt en betragtning, der gik igen hos flere af ordførerne, når det gælder den frie forskning.
Må jeg ikke blot minde om, at Danmark er et af de lande i verden, hvor forskningen er allermest fri.
Vi har prioriteret 3-årige basisbevillinger til universiteterne.
Det vil sige, at der fortsat er omkring 8,5 mia.
kr., som går ind til et frit universitetssystem.
Derudover bliver der brugt en meget, meget stor andel til Det Frie Forskningsråd, så hvis man sammenligner, hvad der er strategisk prioriteret fra regeringens side, og så de midler, der bruges i den frie forskning og til de ordinære basisbevillinger, er der ingen tvivl om, at der er meget, meget store million- og milliardbeløb til den frie forskning.
Det glæder mig, at Socialdemokraterne bakker op om GTS-indsatsen og også om innovationsdelen – også det, at regionaliseringen skal tage hensyn til de eksisterende vidensmiljøer.
Det er en betragtning, vi deler til fulde; vi skal ikke have flere forskningsmiljøer i Danmark, forstået på den måde, at vi skal konsolidere der, hvor vi har dem, og så skal vi få den viden derfra ud i landet, ud at virke der, ikke mindst fordi vi er et lille land, set i forhold til at der er relativt mange universiteter.
Det glæder mig også, at hr.
Christian Rabjerg Madsen udtalte sig positivt om landdistriktsvækstpiloten, og i forhold til roadmappen om forskningsinfrastruktur, som hr.
Christian Rabjerg Madsen spurgte til, kan jeg oplyse, at vi i 2016 har afsat 132 millioner.
Der er kommet en lang række anbefalinger til forskningsinfrastruktur fra NUFI, som er det udvalg, der sidder og arbejder med forskningsinfrastruktur og anbefaler ministeren, hvad man kan gøre og også satse på.
Den roadmap præsenteres senere i år, og der vil vi have omkring 22 forslag, som realiseres i årene frem mod 2020.
Det er altså efter indstilling fra de forskellige miljøer i landet, og så vil der selvfølgelig være en afvejning af, hvor der skal satses.
Til hr.
Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti vil jeg sige, at jeg meget deler det perspektiv, som ordføreren indledte med, om fokus på samspillet mellem viden og erhverv.
Det fokus, der også blev rettet på de delte stillinger, altså mobiliteten mellem erhvervslivet og det at være eksempelvis forsker eller ansat på de videregående uddannelsesinstitutioner, var faktisk et af de temaer, der var oppe på det forsknings- og innovationsmøde, vi havde i sidste uge i Kolding, fordi det netop er en erkendelse, at det kan vi godt få mere ud af.
Det samme var forholdet om patenter.
Vi har en stor patentbase i Danmark, hvor vi fra regeringens side har et ønske om, at den ikke skal ligge passivt hen, men i højere grad bliver aktiveret.
Det er noget, jeg håber at vi kommer til at få drøftelser om også i de kommende år, altså brugen af patenter.
Hr.
Jens Henrik Thulesen Dahl adresserede også de uigennemskuelige ordninger, et behov for oprydning og så at optimere effekten, så man får et reelt sammenhængende system.
Det er jo et synspunkt, som ordføreren har gjort gældende tidligere.
Det bliver det ikke dårligere af, men jeg har tænkt på, at det var en idé for udvalget at lave en høring om et mere sammenhængende system på tværs af ministerier.
Det kunne ordføreren jo overveje at tage med i udvalget, og jeg skulle gerne som minister komme og knytte nogle ord i forhold til det at have et reelt sammenhængende system.
Når det gælder hele analysen af den værdiskabelse, som forskningen skal bidrage med, så sagde hr.
Jens Henrik Thulesen Dahl, at det var noget, han så frem til – sådan forstod jeg ham.
Og det er noget af det, vi har adresseret i regeringsgrundlaget, fordi vi også finder det væsentligt, at vi ser, hvad det egentlig er, der kommer ud af de forskningsmidler, vi anvender.
Noget kan vi måle direkte, noget kan vi ikke og skal heller ikke måle direkte.
Så de ord, som hr.
Jens Henrik Thulesen Dahl sluttede med, kan jeg kun hilse velkommen:
Lad os komme i gang med at gøre en forskel.
Fru Eva Flyvholm fra Enhedslisten havde en mere kritisk mine på:
Regeringens politik er både kortsigtet, uambitiøs og skadelig.
Det er ikke, fordi jeg ikke deler ordførerens synspunkt om, at det naturligvis har konsekvenser, at man beskærer forskningsmidlerne.
Men til det er der jo at sige, at vi i dag bruger langt flere forskningsmidler, end vi gjorde eksempelvis for 10 år siden.
Og når man gør det, er det naturligvis også væsentligt at kunne diskutere med hinanden, om man faktisk får noget ud af de midler, man anvender, også i relation til det omkringliggende samfund.
Vi har sagt fra regeringens side, at det ikke kun er forskningen, der bidrager til at skabe vækst.
Det gør det f.eks.
også at investere i et sundhedsvæsen eller det, at man tager erhvervstiltag, der skaber vækst i hele landet.
Så jeg forstår det, som ordføreren siger.
Jeg deler ikke synspunktet.
Jeg mener ikke, at regeringens politik er kortsigtet eller skadelig.
Jeg tror, det er godt for alle at besinde sig på, hvordan vi udmønter de midler, vi bruger.
Hvad angår det, som ordføreren gjorde gældende om sundhedsforskning, er det faktisk ret vigtigt at understrege, at det er det område, der prioriteres nærmest allerhøjest i Danmark.
Vi har en meget pålidelig offentlig forskning, der tjener samfundets interesser.
Så jeg deler ikke den bekymring, som ordføreren gjorde gældende.
Det er klart, at vi har nogle meget stærke forskningsfonde inden for det medicinske område, men det har også en meget, meget høj prioritering på det offentlige budget.
I forhold til de store mængder bureaukrati og afreguleringen, som ordføreren berørte, så er det et synspunkt, regeringen deler til fulde.
Det er noget af det, vi har taget med i forhandlingerne om fremdriftsreformen sammen med de forligspartier, der er der.
Men som ordføreren vil vide, har jeg som minister også gjort et antibureaukratitema gældende for hele sektoren.
Vi kommer til at holde jævnlige møder med hele sektoren og også med det politiske system om, hvordan vi afbureaukratiserer i vores sektor.
For ingen af os her har jo en interesse i, at man bruger ressourcer unødvendigt.
Men det er også klart, at når man eksempelvis har et europæisk forskningssystem, hvor danske forskere søger midler inden for f.eks.
Horizon 2020-programmet, så er der store krav til dokumentation, til dygtighed og til at kunne begå sig i de ansøgninger.
Og det giver bureaukrati, også for den enkelte forsker.
Men jeg tror, de fleste herinde er enige om, at forskeren skal bruge størstedelen af sin tid på at forske og undervise, og så er det vores opgave politisk at sætte de bedst tænkelige rammer, så det ikke ender i en bureaukratisk hverdag.
Fru Laura Lindahl fra Liberal Alliance gav regeringen en karakter over bestået.
Det takker jeg for og kvitterer for.
Hvad angår refleksionen over den kritiske og den administrative forskning, mener jeg, der er en god balance i Danmark, når det gælder det forhold.
Vi kan altid diskutere, hvad der kommer ud af den frie forskning versus den mere strategiske forskning, men jeg mener sådan set, at vi har en fornuftig balance i Danmark, som også kan tåle offentlige diskussioner om, hvordan vi prioriterer.
Og man må også sige, at i et land som vores, der har haft tilbagegang på grund af økonomisk krise osv., er det selvfølgelig væsentligt at forholde sig til, om der kommer noget ud af den forskning, vi bedriver, i forhold til at få flere hjul i gang i samfundet.
Hvad angår transparens og hele overheaddelen, er det en del af vores forskningsrådssystem, altså vores bevillingssystem, at vi har overheads.
Det kan man altid diskutere niveauet for.
Der er forskellige overheadniveauer, bl.a.
i det europæiske system sammenlignet med det danske, når man søger i EU-regi.
Det er en diskussion, vi kan tage eksempelvis i kredsen af ordførere.
Jeg mener sådan set, at det er et både fornuftigt og transparent system, men der er ingen tvivl om, at man altid kan diskutere satserne for overheads, og hvordan de anvendes, som en del af økonomien på universiteterne.
Til fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet vil jeg sige, at jeg deler mange af de betragtninger, der blev givet udtryk for.
Jeg mener bestemt, at forskningen har nytte i sig selv som forskning, fri forskning, men også, at den strategiske forskning er en vigtig del, som vi har som et politisk redskab i forhold til at have nogle målsætninger, vi gerne vil nå.
Jeg er enig med ordføreren i, hvad forskningens primære mål er, men jeg mener ikke, det står i modsætning til, at man også kan have en strategisk prioriteret erhvervsrettet forskning, som vi gerne vil fremme fra regeringens side.
Så vil jeg blot kvittere over for hr.
Jacob Mark for de gode ord og sige, at ja, vi har brug for at forske inden for det grønne område.
Vi har brug for, at forskningen er en drivkraft, og vi har brug for at bruge pengene bedst muligt i forhold til nyttiggørelse og erhvervsrettigheder.
Og så må jeg komme tilbage til ordføreren med en skriftlig besvarelse på et spørgsmål om husleje, så ordføreren får det i en reel sammenhæng.
Med de ord vil jeg gerne kvittere for de taler, der er holdt, og for de bemærkninger, der er givet.