Det næste punkt på dagsordenen er:

7) Forhandling om redegørelse nr. R 2:

Ministeren for nordisk samarbejdes redegørelse om det nordiske samarbejde 2014-2015.

(Anmeldelse 08.10.2015. Redegørelse givet 08.10.2015. Meddelelse om forhandling 08.10.2015).

Sammen med dette punkt foretages:

8) Forhandling om redegørelse nr. R 3:

Udenrigsministerens redegørelse om samarbejdet i Arktis.

(Anmeldelse 08.10.2015. Redegørelse givet 08.10.2015. Meddelelse om forhandling 08.10.2015).

9) Forhandling om redegørelse nr. R 4:

Udenrigsministerens redegørelse om Østersørådssamarbejdet.

(Anmeldelse 08.10.2015. Redegørelse givet 08.10.2015. Meddelelse om forhandling 08.10.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører i rækken er hr. Henrik Dam Kristensen, Socialdemokraterne.

Det er tre spændende og i og for sig også vigtige redegørelser, som vi debatterer her i dag. Jeg synes jo, at redegørelserne egentlig dokumenterer, at der på alle tre områder sker konkrete fremskridt, hvilket jo er ganske udmærket. Jeg vil ikke slå så meget ned på selve redegørelserne, for det meste af det er jo et eller andet sted en slags historiefortælling. Det mere interessante er selvfølgelig, hvad det fremadrettede i dem er.

Jeg vil gerne sige, at redegørelserne – ikke mindst når det gælder det nordiske samarbejde – slår ned på vigtige områder, som vi konkret skal arbejde videre med, og det er sådan, at vi skal til session i Island i næste uge.

Jeg har igennem efterhånden en del år haft den fornøjelse at være lidt on and off i forhold til det nordiske samarbejde, og det, som jeg hver gang synes er det fornøjelige, når man vender tilbage til det nordiske samarbejde, er, at det bliver mere og mere politiseret; det bliver mere og mere politik på den positive måde. Det er stadig væk hyggeligt og fornøjeligt og alt det der, men der bliver også mere og mere konkret politik i det.

Det reformarbejde, som vi vel ret kraftigt fik sat i værk, da Danmark sidst havde formandskabet, er fortsat, og jeg kan jo se på den session, der kommer nu, at det betyder, at der er flere og flere politiske beslutninger til drøftelse, og at der er et større politisk engagement. Det i sig selv synes jeg jo er ganske, ganske udmærket. Derfor skal der lyde en opfordring til at fortsætte det reformarbejde. Det tror jeg er fuldstændig afgørende, for det er det, der kan være med til at vise den nordiske merværdi.

Vi har også i det nordiske, som så mange andre steder, gennemgået budgettet, og der har været nedskæringer, men det er noget, der kan håndteres.

Jeg synes også, at når man kigger på de sådan mere generelle samfundsdebatter, kan man se, at de godt kan give anledning til eftertanke. Og jeg tror faktisk, at hvis man tilbage i 2008-2009 – det var så vidt jeg husker der – mere præcist havde fulgt det, som den daværende minister på området, hr. Bertel Haarder, tog fat på i forhold til hele sundhedsområdet, så havde nogle af de diskussioner, som vi har haft i Danmark, men også i de andre nordiske lande, om den måde, hvorpå læger kan smyge sig udenom, hvis der nu er problemer med deres autorisation og deres faglighed, tidligere ført til en identifikation af de reelle problemer.

Det handler altså om, at der er nogle konkrete eksempler på, at nordiske parlamentarikere på kryds og tværs i realiteten identificerer reelle problemer, og det synes jeg er ganske glimrende i forhold til et konkret nordisk samarbejde.

Et andet område, som også fylder meget i redegørelsen, er grænsehindringerne. Det er jo ikke noget problem at stille store, klare og gennemarbejdede ting op om, hvor meget vi kan tjene ved at mindske grænsehindringerne. Der er ingen tvivl om, at vi skyder os selv lidt i foden, for der er for mange steder, hvor vi ikke har gjort det nemt og ubureaukratisk at samarbejde på kryds og tværs i Norden.

Jeg synes, at det arbejde, der bliver lavet i udvalget og rundtomkring i ministerierne – jeg har også selv oplevet det som minister – viser, at vi hele tiden rykker på det område. Men der er ingen tvivl om, at hvis vi ikke hele tiden holder fokus på det, er der ikke noget, der rykker. Vi skal også have fokus på den måde, som vi implementerer EU-direktiver på, så vi ikke her er med til at skabe nye grænsehindringer. Jeg synes, det er vigtigt, at spørgsmålet om grænsehindringer fylder så meget, for det er noget, der kan være med til at højne det nordiske samarbejde og være til god økonomisk og også jobmæssig gavn for os alle sammen.

Kulturarbejdet fylder meget og er vigtigt for det nordiske samarbejde. Der er masser af steder, hvor vi på kryds og tværs gør noget, som er med til at sikre, at den kulturelle baggrund, vi har, bliver styrket, og det er med til at give os et bedre udspil i forhold til hele den globaliserede verden. Og så skal man ikke glemme, at de nordiske priser betyder noget. De er med til at give det nordiske samarbejde profil, hvilket jeg synes er rigtig, rigtig godt.

Lad mig også sige et par enkelte ord om Arktis. Det er et af de steder, hvor vi ikke kun i nordisk sammenhæng, men i det hele taget kommer til at bruge masser af energi i de kommende år. Der sker nogle forandringer, som kommer til at sætte sig spor, og vi er mange, som glæder os til, at forsvarsministeren på et tidspunkt kommer med en redegørelse om det arktiske. Det tror jeg bliver vigtigt.

Med de klimaforandringer, der er i Arktis, kommer området til at spille en større og større rolle forsvarspolitisk set, og hele suverænitetsdiskussionen kommer til at betyde noget, også i forhold til de materielindkøb osv., vi gør i fremtiden. Og så er der hele spørgsmålet om kontinentalsoklen.

De ting er kun i deres vorden nu, så Arktis vil i de kommende måneder og år komme til at fylde meget.

Så ser jeg til min glæde, at der nogle gange også er ting, der rykker sig en smule. Jeg husker, at da jeg havde præsidentskabet sidst, var der bl.a. en konference på Færøerne, som handlede om to ting, nemlig hvad vi gør i forhold til skibssikkerhed, og hvad vi gør i forhold til søkort, når nu det er sådan, at isen ændrer sig. Mareridtet er jo i realiteten, at et krydstogtskib eksempelvis forliser i farvandet omkring Grønland. Hvad er der så af muligheder?

Der er der nu lavet nogle internationale regler om på det område, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der skal gøres endnu mere, og det er en af de ting, jeg synes vi skal have fokus på. Og så skal vi selvfølgelig også have fokus på sø- og landkortslæsning, det er også fuldstændig afgørende.

Det, jeg synes er det gode ved det nordiske samarbejde, er, at det bliver mere og mere konkret. Sagt sådan lidt generaliserende er det gået fra lidt for meget skåltaler og så til at blive konkret. Og når vi skal have formandskabet næste år, vil vi fra dansk side forsøge at gøre det endnu mere konkret ved at have nogle emner, som betyder, at der kommer nogle fælles diskussioner, og at der også bliver draget nogle fælles konklusioner på det nordiske område.

Jeg synes, at der specielt er tre områder, som trænger sig på. Det er forsvarssamarbejdet, som jeg skal vende tilbage til på et senere tidspunkt i dag, det er sundhedssamarbejdet, og så er det Norden og turisme.

Når det gælder sundhedsområdet, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, som jeg sagde tidligere her, at der er noget på færde, når det f.eks. gælder lægers autorisation. Vi har jo haft en dansk valgkamp, som bl.a. handlede om dyre medicinpriser. Er der mulighed for, at vi her kan gøre noget fra nordisk hold?

Så der er, tror jeg, når det gælder sundhedsområdet – selv om der er forskelligheder – også rigtig mange lighedspunkter. Det skal vi blive bedre til at være konkrete og præcise i forhold til.

Det samme gør sig gældende, når det gælder turismen. Jeg tror faktisk, at vi ikke helt har forstået, at hvis man kommer ikke så forfærdelig langt syd for Flensborg, opfattes Norden som et stort hele, og derfor handler det måske ikke så meget om at konkurrere om, om turisterne kommer til det ene eller det andet land, men måske om at starte med at sikre, at de kommer til de nordiske lande. Det er nogle helt konkrete områder, som jeg synes vi skal sætte fokus på, og som jeg håber man vil være med til at sætte fokus på.

Lad mig så slutte med at sige, at den der udvikling, der er, i retning af at der politiseres mere og at den politiske debat trives bedre i det nordiske samarbejde, synes jeg er en positiv udvikling.

Fru Aleqa Hammond for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge ordføreren om de tiltag, som ordføreren nævner skal være en forbedring, hvad angår forsvarsområdet på det arktiske område.

Jeg er enig med ordføreren i, at Arktis kommer til at kræve større opmærksomhed og større investeringer i den nærmeste fremtid, og derfor vil jeg spørge: Når ordføreren siger, at der skal ske forbedringer, hvad angår den danske tilstedeværelse i Arktis, hvad menes der så konkret med det?

Ordføreren.

Jeg vil sige til fru Aleqa Hammond, at jeg gjorde to betragtninger. Den ene var, at Arktis helt naturligt kommer mere og mere på dagsordenen – det kan man jo se – af en række årsager. Jeg nævnte en hel del af dem her.

Den anden var, at vi nu venter på forsvarsministerens redegørelse om Arktis. Det er den, der ligesom skal sætte gang i den danske debat på det her område, og jeg har stadig væk et håb om, at den kommer på et eller andet tidspunkt i den her folketingssamling. Men det må vi jo vi vente og se.

Min pointe er, at både når det gælder kontinentalsokkel, når det gælder søveje, og når det gælder hele det storpolitiske spil, så har Arktis fyldt meget. Men min påstand er, at det kommer til at fylde mere i de kommende år, og at der skal bruges flere kræfter fra dansk side på at være opmærksom på det her.

Jeg er fuldstændig med på, at der så er rigtig meget på de områder, som er hjemtaget af Grønland, og derfor skal der også stadig væk være et fornuftigt samspil og en udveksling af synspunkter på det her område, og Danmark og Grønland skal understøtte hinanden på det her område.

Fru Aleqa Hammond for den anden korte bemærkning.

Eftersom Grønland udgør den arktiske del af rigsfællesskabet og fylder 20 pct. af hele Arktis, har vi virkelig meget at sige i det arktiske område. Men det er også et vigtigt område at satse virkelig hårdt på.

Vi ved også, at Norge har erklæret, at Arktis er deres vigtigste udenrigspolitiske område. Det viser ret så meget om det større engagement, man har i arktiske forhold.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om det kun er på det militære område og på sokkelområdet, at man tænker der skal være forbedringer, i forhold til hvordan det er nu.

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Men man kan sige, at det er der, man måske har de to ting, som trænger sig på, og hvor vi ikke har debatteret nok. Jeg nævnte jo søkort som et eksempel og nye sejlruter. Der bliver kommercielle diskussioner på en række områder, hvor jeg også tror at der bliver konflikter i Arktisk Råd i de kommende år.

Så det er hele paletten, som har forandret sig, først og fremmest af klimamæssige årsager. Det er jo det, der har gjort, at der er nogle diskussioner, som vi ikke havde for 15 år siden eller for den sags skyld for 10 år siden, men som vi har nu. Og min pointe med det, jeg sagde her i dag, var, at det er kommet op i et andet gear, og det skal vi tage meget, meget alvorligt i de kommende år.

Den korte bemærkning førte til, at hr. Christian Juhl blev inspireret til en kort bemærkning. Værsgo.

Ja, det er klart. For når hr. Henrik Dam Kristensen er på talerstolen, kan man jo ikke andet end at blive inspireret.

Jeg vil gerne høre den socialdemokratiske ordfører om det, der står på side 2 i den arktiske redegørelse, dvs. den, vi har fået til det her møde, ikke forsvarsministerens redegørelse. Der står der nemlig: »Danmark er en stærk fortaler for, at EU tildeles observatørstatus i Arktisk Råd.«

Hvordan er i givet fald Socialdemokraterne stilling til det og hvorfor?

Det andet er, at EU i august 2013 indførte handelssanktioner mod Færøerne, da forhandlingerne mellem kyststaterne om fordelingen af atlanto-skandisk sild ikke gav resultat.

Hvordan stiller Socialdemokraterne sig til sådan nogle ting, hvor vi er nødt til at udelukke rigsfællesskabets deltagere fra f.eks. at lægge til i danske havne og aflevere deres fisk?

Hr. Henrik Dam Kristensen.

Den der fiskediskussion har været lang og intens i efterhånden mange år, og jeg tror, at selv hr. Christian Juhl må erkende, at i den situation havde vi forskellige roller, og dem påtog vi os hver især. Færøerne havde sin rolle, og Danmark havde sin rolle. Det var en følge af det europæiske samarbejde, vi indgår i.

Så tror jeg i øvrigt, hvad angår EU, at det er vigtigt, at vi på de her områder selvfølgelig også inddrager EU. Det er en vigtig samarbejdspartner, ikke kun for os, men for en række af de lande, som også er engageret i Arktis. Så det ser jeg ikke nogen speciel udfordring eller problem i, måske tværtimod.

Ønskes en anden kort bemærkning? Ja, værsgo.

Nu har vi tidligere i eftermiddag diskuteret retsforbeholdet, og der er jo alvorlige problemer med, at f.eks. Færøerne ikke engang får lov til at stemme om væsentlige ting, som kommer til at berøre dem, og der kommer til at opstå nogle mærkelige situationer.

Det, jeg vil spørge om, står i redegørelsen om det nordiske samarbejde. Her er der ikke nogen sidetal, for det er omme i bilagene. Det er om det der med grænsehindringer, og der står: »Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (autorisation)«.

Det synes jeg er fint at vi koordinerer, men hvordan er Socialdemokraternes holdning til, at vi jo faktisk nu i Danmark har afskaffet f.eks. autorisationen for translatører? Det vil sige, at vi har et vildt marked uden at vide, om det er professionelle folk, vi har til at oversætte.

Ordføreren.

Det nordiske kommer vidt omkring og har mange forgreninger. Så jeg tror, jeg vil nøjes med at sige, at lige præcis det, som hr. Christian Juhl peger på her, er en af de der forhindringer, som gør, at arbejdskraften ikke flyder på en fornuftig måde, nemlig når vi i forhold til autorisationer osv. ikke sørger for, at der er transparens i det.

Det var også derfor, jeg i min ordførertale gjorde en hel del ud af hele grænsehindringsspørgsmålet, for jeg synes, der er så stor en samlet gevinst for de nordiske lande ved at fjerne så mange grænsehindringer som overhovedet muligt. Den samlede gevinst er både i forhold til økonomi og i forhold til job og udvikling.

Så der er rigtig meget at gøre på det område, og det synes jeg er en vigtig prioritet, hvad jeg også gav udtryk for i min ordførertale.

Endnu en spørger har meldt sig. Det er fru Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Mange tak, og mange tak for ordførerindlægget. Du nævner selv det her med den stigende interesse for Arktis. Jeg synes nu, at det stadig væk har det lidt med at blive ved skåltalerne og ikke så meget handler om konkrete handlinger. Det er noget af det, jeg i hvert fald efterlyser, og som Grønland helt generelt efterlyser.

Der har f.eks. været afholdt den her vigtige konference, Arctic Circle, hvor rigtig mange lande har vist interesse, men der har været begrænset interesse fra dansk side. For mig at se handler det om, at vi i fællesskab skal være førende i Arktis. Vi har en fælles interesse, men også et fælles ansvar, så det kunne jeg godt tænke mig at høre Socialdemokraternes kommentar til.

Jeg skal selvfølgelig lige for god ordens skyld gøre opmærksom på, at vi ikke bruger direkte tiltaleformer i Folketinget.

Ordføreren.

Jeg håber bestemt, at min ordførertale viste det. For hvis man kigger på den tid, jeg brugte, tror jeg, man vil se, at jeg procentvis brugte en relativt stor del af tiden på Arktis. Og det var vel egentlig – som det også fremgik af den meningsudveksling, der var med fru Aleqa Hammond lige før – delvis i erkendelse af, at det måske ikke har været højt nok på dagsordenen. Det bør det komme nu, og det har jeg en fornemmelse af det gør.

Så er jeg i øvrigt fuldstændig enig i, at det er i et fællesskab mellem Danmark og Grønland. For det er jo lige præcis det, der er det afgørende her: Der skal gøres en fælles indsats i forhold til den arktiske udvikling.

Min pointe er bare, at når det gælder forsvarspolitik, økonomisk politik og handelspolitik, kommer Arktis og de beslutninger, der kommer til at blive taget her i den kommende tid, til at få afgørende indflydelse på Danmark, Grønland, ja hele det arktiske område.

Så siger jeg tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jan Erik Messmann, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, hr. formand. Til indledning vil jeg gerne takke de to ministre for de redegørelser, der er blevet udsendt. Det har i den grad været interessant læsning, som jeg sætter stor pris på, da jeg som nyvalgt medlem af Folketinget og ordfører for Dansk Folkeparti i Nordisk Råd kun lige er begyndt at virke i rådet.

For mit eget vedkommende betyder det noget helt specielt at deltage i det nordiske samarbejde, da jeg er født i Oslo, taler flydende norsk og svensk og har arbejdet i begge de nævnte lande gennem over 30 år. Det er derfor helt naturligt, at jeg vil gøre alt for at fremme og styrke samarbejdet mellem de nordiske lande, da vi i Dansk Folkeparti ser det som en væsentlig faktor, at vi i Norden på de fleste områder er meget ens og holder af de samme værdier i livet.

Jeg har valgt her i min første tale som ordfører for Dansk Folkeparti i Nordisk Råd at fokusere på en række af de områder, hvor jeg synes at det nordiske samarbejde giver rigtig god mening, og hvor der gennemføres en række gode initiativer. Flere steder i redegørelserne nævnes begrebet nordisk merværdi. Det lyder jo rigtig godt, og jeg er ganske enig i, at man i det nordiske samarbejde skal fokusere på de områder, hvor vi skaber merværdi for Norden ved at arbejde sammen i modsætning til bare at arbejde på nationalt plan. Jeg kunne måske godt ønske mig, at det i projektbeskrivelser og lignende fremstod lidt mere klart, hvori den nordiske merværdi helt konkret består, men det er utvivlsomt et spørgsmål, som vi vil få lejlighed til at vende tilbage til.

Jeg glæder mig også over det store fokus på sundhedsområdet, som kendetegner arbejdet i Nordisk Råd i disse år. Man har valgt ganske fornuftige fokusområder, og jeg synes ikke mindst, at det er vigtigt med et bedre samarbejde om antibiotikaresistens. Det er et utrolig vigtigt område at have fokus på, da det ser ud, som om det bare eskalerer.

Men det undrer mig meget, at vi endnu ikke har fået etableret et effektivt system, så vi kan forhindre, at de såkaldte nomadelæger, som har mistet autorisationen i ét nordisk land, kan fortsætte med at fejlbehandle patienter i andre nordiske lande. Det er simpelt hen ikke godt nok. Det er en problematik, vi har kendt gennem flere år, og det er blevet taget op flere gange, men man har ikke gjort nok ved det endnu. Det har ad flere omgange været behandlet i Nordisk Råd, men der er så stadig væk ikke sket noget. Det skal vi have rettet op på. Her er et helt konkret område, hvor vi kan gennemføre noget helt specifikt, som i den grad vil skabe merværdi for de nordiske borgere, og det burde være til at løse ret enkelt.

Et andet vigtigt fokusområde i Nordisk Råd er arbejdet med at eliminere nordiske grænsehindringer. Det er rigtig fornuftigt. Hvis vi kan fjerne bureaukratiske og tekniske hindringer, som står i vejen for at skabe vækst og beskæftigelse i vore lande, giver det naturligvis rigtig god mening.

På kulturområdet kunne jeg godt tænke mig at vi havde større fokus på de nordiske sprog. Det bør være en naturlig del af det nordiske samarbejde, at vi sammen arbejder for at styrke og bevare de nordiske sprog. Vi ved alle, at især engelsk fylder mere og mere i vores dagligdag på uddannelsesinstitutioner osv. Der er brug for, at vi gør en aktiv politisk indsats for at påvirke udviklingen og styrke de gode nordiske sprog.

Her til sidst vil jeg rose et af de projekter, som man har sat i søen på erhvervsområdet, nemlig projektet Nordic Built Cities, hvor man sigter mod at skabe smarte, attraktive og bæredygtige byrum i Norden. Ikke blot vil det være godt for os selv, som bor i de nordiske byer, det vil også være koncepter, som kan eksporteres til udlandet. Der er ikke meget, der tyder på, at urbaniseringen og bevægelsen fra land mod by vil stilne af på verdensplan de næste mange år. Så der vil helt åbenlyst være et marked for gode bæredygtige løsninger, hvor vi her i Norden kan byde ind med nogle af vore klassiske værdier og kompetencer som design og innovation.

Jeg har med interesse læst redegørelserne om Arktis og Østersøområdet. Jeg glæder mig især over, at man har fokus på sejladssikkerhed og høje miljø- og sikkerhedskrav. Vi kan i de kommende år forvente, at den mindskede ismængde i Arktis vil føre til nye muligheder og øget aktivitet. Det er en stor og vigtig opgave at sikre, at udnyttelsen af de nye muligheder i det arktiske område kommer til at foregå på forsvarlig vis. Det er helt naturligt, at de nordiske lande og Nordisk Råd engagerer sig i denne opgave. Vi skal udvise rettidig omhu.

Afslutningsvis vil jeg endnu en gang sige tak til de to ministre for redegørelserne og sige, at jeg personligt ser det som et stort privilegium at være blevet medlem af Nordisk Råd, og jeg ser meget frem til det fortsatte arbejde og samarbejde i rådet.

Der er en enkelt spørger, og det er fru Aleqa Hammond. Værsgo.

Ud over hvad ordføreren sagde om tiltrængte tiltag i det arktiske område, om søopmåling og sikkerhed til søs, hvad er ordførerens bud så på en bedre indsats i det arktiske område fra dansk side?

Ordføreren.

Bedre og bedre – vi skal jo selvfølgelig støtte, hjælpe og samarbejde med de andre nordiske lande og Grønland om alt det, der vil ske i Arktis fremover. Det vil jo udvikle sig. I og med at meget af isen smelter, vil der komme meget mere aktivitet, og vi kommer til at have en masse forhandlinger. Jeg vil sige, at vi selvfølgelig skal klare det på bedste måde. Jeg går meget ind for arbejdet med Arktis i Nordisk Råd, hvor vi bl.a. har vores medlem Henrik Brodersen siddende. Så jeg håber, at der fremover sker meget der.

Fru Aleqa Hammond, anden bemærkning.

Eftersom det danske kongerige har indgivet deres submission vedrørende kontinentalsoklen, vil jeg spørge: Hvordan ser ordføreren på de konsekvenser, der vil være for det danske kongerige, af det her?

Ordføreren.

Det er lidt svært for mig lige at svare konkret på det. Jeg vil gerne vende tilbage, men efter 5 uger med Nordisk Råd er det svært for mig at svare på det nu.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Tillykke med jomfrutalen. Næste ordfører er Venstres hr. Morten Løkkegaard.

Tak. Hvis jeg havde vidst, at det at være EU-ordfører og ordfører for nordisk samarbejde indebar så lange arbejdsdage, tror jeg, jeg havde tænkt mig om. Men nu er vi her, det er jeg glad for, og vi har fået tre gode redegørelser fra ministrene. Tak for det.

Jeg er som også nyt medlem af Nordisk Råd pinlig opmærksom på, at jeg som Venstremand træder ned i et par meget, meget store sko fra min forgænger på posten, nemlig Bertel Haarder, som jo har ført rigtig god og langvarig Venstrepolitik og med stort engagement, som jeg så vil prøve at føre videre.

Også tak til Henrik Dam Kristensen fra Socialdemokraterne, som også er garvet i det stykke arbejde her. Det er rart, at der er nogle garvede kræfter tilbage, så vi nye kan se den vej, når vi skal søge svar på mange af de ting, som Nordisk Råd indebærer.

Det er jo med Nordisk Råd sådan, at for os, der kommer udefra og har fulgt det fra sidelinjen i nogle år, er det svært at finde vej til Nordisk Råd og Nordisk Råd-debatten via aviserne i hvert fald. Det er ikke et område, der ligefrem trækker de store overskrifter, og det er i grunden synd, for det er efter min mening, efter Venstres mening, et område, som har stor betydning både for vores land og for vores fælles fremtid.

Næste år overtager Danmark formandskabet for Nordisk Råd, efter at vi har haft formandskabet for ministerrådet, og det synes jeg er en chance, som vi bør udnytte. At være med inde i maskinrummet af det nordiske fællesskab giver os nogle muligheder for i højere grad at føre politik med et nordisk afsæt og styrke den fælles nordiske identitet, og det skal vi selvfølgelig også gøre.

For Venstre er der ikke tvivl om, at vi i Norden står stærkest, når vi står sammen. Med 25 millioner indbyggere og verdens samlet set 12. største økonomi har vi i det nordiske fællesskab en tyngde, som vi ofte overser. Læg dertil, at de nordiske samfundsmodeller har ført til både fred og velstand, uhørt lighed og ligestilling, alt sammen noget, der virker voldsomt inspirerende, og som vi jo kan se – og det kan jeg også tale med om fra Bruxelles – vækker beundring alle vegne. Norden har altså mange styrker, som kun venter på at blive udnyttet. Spørgsmålet er selvfølgelig, om vi er gode nok til at udnytte de her styrker.

Redegørelsen for 2015 viser også klart, at der er mange steder, hvor samarbejdet i Nordisk Råd giver borgerne noget for pengene. De tidligere ordførere har været lidt inde på det. Eksempelvis er det meget glædeligt, at der på erhvervsområdet er taget en række gode initiativer, og som Dansk Folkepartis ordfører lige var inde på, synes jeg også, at projektet Nordic Built Cities, som handler om at skabe de her smarte nye byrum i Norden, er et meget glædeligt initiativ. Det er noget, der rækker fremad, som viser, at man på nordisk plan kan gøre noget, og som også skaber et godt udgangspunkt for eksport i øvrigt. Vi skal være meget bedre til at udnytte netop det at eksportere og udnytte de erfaringer, som har gjort, at vores region er en af de mest succesfulde.

På mange måder er det nordiske samarbejde jo et paradoks. I en tid, hvor alle taler om nordic cool, hvor nordiske filmfolk, kokke, arkitekter og grønne iværksættere fejrer triumfer verden over, er det netop kun succeser begrænset – tilsyneladende – til kultur og andre i nogens øjne ufarlige områder, politisk set. Der mangler, synes jeg, synes vi i Venstre, fælles, direkte indflydelse på de mere traditionelle politikområder som økonomi og finans og sikkerheds- og udenrigspolitik. Ved at undgå de her tunge områder har Norden som geopolitisk enhed spillet sig mange vigtige kort af hænde, så det i dag står lidt ulogisk splittet i spørgsmålet om indflydelse via NATO og EU. Det er ærgerligt i en tid, hvor de værdier, som binder Norden sammen, er i så høj kurs og er så efterspurgte.

Et eksempel er udviklingen i vores velfærdssamfund. Modellerne rundtomkring i verden gennemgår en kraftig forandring i øjeblikket, og de bliver tilpasset den nye økonomiske og teknologiske virkelighed. Vores valg af frit valg-ordninger og vores fokus på at give borgerne ret til at bestemme selv har jo betydet, at vores velfærdssamfund i højere grad kan stå distancen om både 20, 30 og 40 år. Den udvikling står i skarp kontrast til situationen mange steder i Sydeuropa og andre steder. Her oplever borgerne, at det offentlige ikke slår til.

I Bruxelles har man selvfølgelig opdaget flexicuritymodellen, som vi snakker om her, og man vil gerne kunne indarbejde erfaringerne. Der tales ofte om det, men her står vi jo ikke sammen om at videregive vores erfaringer – det er også min erfaring fra Bruxelles. Et andet eksempel er selvfølgelig, at vi i Norden så småt er begyndt at tage hul på samarbejdet på forsvarsområdet, om patruljering af luftrum, militære øvelser, indkøb osv. Også her kunne vi bidrage til at skabe modeller, som resten af vore europæiske kolleger formentlig kunne lære noget af.

Fremadrettet har Venstre den vision at styrke det nordiske samarbejde internt, men også, at det bliver et foretagende, som sikrer nordisk indflydelse i Europa. Det kræver både et strategisk og et praktisk fokus. Derfor foreslår vi i Venstre, at vi gør mere for, at Nordisk Råd bliver repræsenteret i EU. I forbindelse med Nordisk Råds session i Reykjavik i næste uge vil vi som en del af den liberale Mittengruppe foreslå, at Nordisk Råd opretter et kontor i Bruxelles. Det er rent ud sagt skandaløst, at det ikke allerede er sket. Men bedre sent end aldrig. Det er ikke særlig nordisk cool ikke at kunne slå på det fælles nordiske der, hvor langt de fleste beslutninger bliver taget for også det nordiske samarbejde og for den lovgivning, som vi har her.

Med hensyn til de øvrige redegørelser kan man sige, at Europa står på tærsklen til en ny fortælling, og med den generelle mistillid, der er til europæiske institutioner, er det selvfølgelig alfa og omega at have et godt forhold til sine naboer, og det har vi som bekendt i Norden. Det kommer til udtryk bl.a. i forhandlinger omkring Arktis. Her er det nemlig ikke tilfældigt, at området stadig betragtes som et lavspændingsområde. Her sørger den nordiske samhørighed i høj grad for, at det ikke er lige så nødvendigt at spille med de militære muskler. Vi er vant til at klare den ved forhandlingsbordet, og det er selvfølgelig glædeligt.

For at det nordiske samarbejde skal kunne fungere, kræver det også, at vi kan samarbejde med de stater, som omkranser vores region, og det er glædeligt, at redegørelsen for Østersøområdet viser, at der er positive takter på den front – uden at jeg i øvrigt har tid til og mulighed for at gå dybere ind i det.

Lad mig afslutningsvis gøre det klart, at vi i Venstre agter at udnytte det nordiske samarbejde til fulde. Det nordiske samarbejde har så meget potentiale, at det ville være spild ikke at udnytte de muligheder, der er, og som samarbejde giver, eksempelvis ved at have direkte forbindelser til Bruxelles.

Så skal jeg huske at sige, inden jeg siger tak for ordet, at min kollega fra De Konservative Naser Khader på vegne af det parti også tilslutter sig de konklusioner og de ting, der står i redegørelserne. Tak.

Inden ordføreren forlader stolen, er det fru Aleqa Hammond, som har bedt om en kort bemærkning – og jeg er sikker på, at ordføreren nok skal kunne nå hjem til den sene tv-avis alligevel.

Grønland er den arktiske del af det danske kongerige. Grønland fylder 20 pct. af hele Arktis, der bor 56.000 mennesker, og når det bliver sagt, at man skal forbedre forholdene i det arktiske område, kan jeg ikke lade være med at tænke på den menneskelige dimension, som er lige så vigtig som al anden indsats. Jeg vil spørge ordføreren: Hvilke forbedringer ser I der skal gøres for den arktiske del af Danmark på områder, som ikke er hjemtaget af det grønlandske selvstyre i forvejen?

Ordføreren.

Jeg har fuld sympati for den interesse, som der vises her fra den grønlandske ordførers side, og jeg vil sige, at vi også har masser af sympati for de problemstillinger, som der rejses. Jeg synes, det er en lille smule præmaturt efter halvanden måneds tid at foregribe, hvad der kommer i den arktiske redegørelse om det her spørgsmål. Så jeg vil gerne, selv om det måske virker en lille smule tøset, sende den videre og sige: Lad os afvente, hvad der kommer i den redegørelse.

Vi har jo i hvert fald fra Venstres side et tæt forhold til Grønland og til de grønlandske partier og ser med stor velvilje på, hvordan vi kan få løst de problemer, der er, for at få tingene til at fungere deroppe. Så lad os tage den på et senere tidspunkt, når vi er lidt længere fremme i processen, også i forhold til det arktiske.

Fru Aleqa Hammond.

Når nu Danmark, Færøerne og Grønland tilsammen har indsendt deres submission vedrørende kontinentalsoklen, ser ordføreren så, at der i den nærmeste tid vil være stigende aktivitet for at indhente mere data og videnskab på området?

Ordføreren.

Det er jeg ret sikker på. Det er klart, at den diskussion, der pågår om soklen, også er en lille smule præmatur. Vi afventer jo svar fra de organer, som er sat til at undersøge de her ting, og det vil på den måde også være et område, som vi vil tage os af og diskutere senere. Men jeg er helt sikker på, at der kommer nye data.

Fru Aaja Chemnitz Larsen for en kort bemærkning.

Mange tak for et fint ordførerindlæg. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om Venstres tanker om at skabe vækst og arbejdspladser i Arktis, fordi det i bund og grund er det, der optager rigtig mange i Grønland. Noget af det, som kunne være rigtig interessant at kigge på, er, at vi er verdens største ø med en meget lille befolkning, altså en befolkning, der er spredt ud over et stort område. Hvis vi skal have skabt vækst, og hvis vi skal have skabt muligheder for at omsætte den her interesse for Arktis til noget konkret og til de her arbejdspladser i Arktis, synes jeg også, at det er enormt vigtigt, at Danmark kommer på banen. Det er en rigsfællesskabsopgave at få skabt den her vækst, så jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren har nogle overvejelser om det.

Ordføreren.

Ja, det har jeg. Jeg synes, at det er en meget, meget vigtig diskussion. Jeg synes, der har været megen snak i årenes løb, og der er sket forbavsende lidt, i forhold til hvor mange gode viljer, hvor mange gode ønsker der er til fremtiden på Grønland. Jeg tror – igen med fare for at lyde en lille smule tøset her – at det er lidt præmaturt at begynde at diskutere allerede nu, hvad der kan og skal gøres, inden vi skal have den debat om Arktis.

Jeg vil godt sende den lidt tilbage. Der bliver sagt fra ordførerens side, at det nu er op til Danmark, at nu skal Danmark ligesom komme på banen. Jeg synes, at jeg kunne fornemme på de samtaler, jeg har med folk på Grønland og folk, der har været involveret i den debat, at det måske i virkeligheden er et mere udtalt ønske, at Grønland selv får sat ord på og selv får lavet planer for, hvad der skal ske på Grønland. Vi møder i hvert fald ofte det synspunkt, at Danmark blander sig for meget og har blandet sig for meget, og dermed er løsningerne blevet lidt forplumrede. Jeg er helt enig i, at der skal noget på det her område og den debat skal tages og der skal fremlægges planer, men min opfordring skulle være, at det måske i højere grad skal ske, ved at grønlænderne selv kommer banen med de ønsker, man har til fremtiden.

Aaja Chemnitz Larsen for den anden korte bemærkning.

Mange tak. Det er jo en udstrakt hånd, som jeg i hvert fald meget gerne tager imod. Som jeg ser det, er det en del af en proces, hvor vi er meget tidligt i processen, men så længe der er en åbenhed, er jeg i hvert fald meget glad og går glad herfra. Jeg kan godt følge ordføreren. ( Den fg. formand (Benny Engelbrecht): Vi har lige haft lidt problemer med teknikken. Kan jeg bede fru Aaja Chemnitz Larsen om lige at gentage sit spørgsmål? Jeg beklager, men nu er den rigtige mikrofon tændt. Værsgo.)

Mange tak, jeg skal prøve at se, om jeg kan huske det hele. Mange tak for en udstrakt hånd, som jeg meget gerne tager imod. Jeg ser det som en åbenhed og en proces, der kan fortsætte, så det er rigtig positivt. Jeg tænker også, at der i forhold til Grønlands erhvervsliv er behov for, at de kommer på banen med, hvad der er af konkrete projekter, og at vi politikere skal være med til at sætte nogle rammer. Så jeg vil gerne være med til den dialog.

Ordføreren.

Det skynder jeg mig at kvittere for, og så synes jeg, vi skal se at få lagt den strategi, og gerne i fællesskab, så vi kan komme videre, for det fortjener grønlænderne.

Så har hr. Henrik Brodersen bedt om en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Der er jo ikke nogen tvivl om, hvor ordføreren har fået sit opdrag. Som jubeleuropæer var det ordføreren meget magtpåliggende at fortælle, hvor vigtigt det er at få oprettet et nordisk kontor og andet i EU. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at det trods alt kun er Danmark, Sverige og Finland, der er med i EU, hvorimod de andre lande, Ålandsøerne, Færøerne, Grønland, Island og Norge, aktivt har valgt EU fra.

Jeg vil bare bede ordføreren om at fortælle lidt om, hvordan han ser på de kulturelle ting, som vi trods alt har i Norden, og hvordan man kan styrke de ting i det samarbejde, vi fremadrettet gerne skulle have.

Ordføreren.

Hvorvidt jeg er jubeleuropæer eller ej, skal jeg lade være usagt. Det er en betegnelse, som DF plejer at hæfte på mig, og sådan er det så også i den her omgang.

Men det er rigtigt, at jeg går ind for det europæiske samarbejde, og årsagen til, at vi kommer med det her forslag, er netop, at alle nordiske lande ikke har deres daglige gang i Bruxelles. Det kan godt være, at Dansk Folkeparti her siger, at der er nogle, der aktivt har valgt EU fra. Men der er altså også rigtig, rigtig mange fra de pågældende steder, som jeg har haft besøg af i Bruxelles, som har udtrykt et stort ønske om at få lov til i det mindste at være i nærheden, når de her ting bliver diskuteret. Og det er netop, fordi det betyder, at vi så om muligt – det er ikke altid lige nemt – kan have en eller anden form for fælles nordiske indstillinger baseret på vores fælles kultur, når vi er i Bruxelles.

På den måde bliver det jo hurtigt en diskussion om, om glasset af halvt fyldt eller halvt tomt. Men jeg vælger at sige, at det er halvt fyldt, og at det her netop også giver nogle muligheder for de nordboere, der ikke har deres daglige gang i Bruxelles.

Henrik Brodersen for anden korte bemærkning.

Jeg vil gerne have, at ordføreren fremhæver nogle af de ting, som vi fremadrettet kunne bruge til at styrke vores nordiske samarbejde med. Det er ikke nødvendigvis, fordi EU skal præge det i særlig grad. Altså, der er jo en masse kulturelle ting. Norden er trods alt med i den globale verden, og der er mange flere ting, som binder os sammen, end som skiller os. Derfor tænker jeg, at ordføreren også må have et bud på det.

Ordføreren.

Bestemt, og det her forslag udspringer jo af en frustration over, at alle de gode ting, vi er sammen om i Norden – og der er jeg ikke helt enig med taleren – ikke giver Norden den gennemslagskraft i verden, som vi burde have. Det er netop derfor, forslaget er fremkommet, altså for at vi kan sige, at der er nogle områder, hvor vi rent faktisk føler at vi som Norden kan påvirke nogle ting i Bruxelles. Det handler ikke om, at Bruxelles nødvendigvis skal påvirke os. Det er faktisk den anden vej rundt, og det er derfor, forslaget kommer. Det er i det lys, forslaget skal ses. Ved at arbejde i Bruxelles har jeg netop oplevet, at hvis vi står samlet som Norden i Bruxelles, har vi faktisk nogle muligheder, som vi ikke udnytter i dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere spørgsmål. Den næste i ordførerrækken er hr. Christian Juhl fra Enhedslisten.

Tak for tre grundige redegørelser fra ministrene. De fortjener at blive læst af mange, og der er da også store chancer for, at de bliver læst af flere end normalt, da interessen jo er stigende for det nordiske samarbejde. De viser i hvert fald, hvor vigtigt det nordiske samarbejde er.

Hvad angår grænsehindringerne, vil jeg sige, at jeg mener, at fjernelse af grænsehindringer er et vigtigt område. Det er og har været en lang og sej kamp, men jeg synes, der er nogle fremskridt. Vi fik den gamle regering med, og jeg håber også, at Venstreregeringen kan se mulighederne i det, for det må være en fortløbende proces, hvor vi kigger på de hindringer, der er. Tiden med dansk formandskab for ministerrådet er ved at løbe ud, og debatten har desværre ikke været særlig højlydt, så det er ikke hele befolkningen, der har opdaget, at Danmark har haft formandskabet der. Det kunne jo være noget, vi burde tænke over, når vi snakker om alle de kræfter, vi lægger i det.

Der har været gode emner: et tættere samarbejde på sundhedsområdet, men også velfærd og gode vinkler, der kan danne grundlag for vores største udfordring, nemlig en bæredygtig udvikling. Det er vel bedst formuleret i de 17 nye verdensmål eller bæredygtighedsmål, som topmødet i FN netop har vedtaget i New York. Det bliver mål, som skal gennemsyre både det nordiske og det danske arbejde frem til 2030, og jeg ser det nordiske samarbejde som et rigtig godt sted at drøfte fælles initiativer, for jeg tror, vi vil kunne bruge hinandens erfaringer til at komme rigtig, rigtig langt med de ambitiøse mål.

Hvad angår social dumping, vil jeg sige, at vi har behov for en langt større fælles indsats i kampen mod social dumping. De nordiske arbejdsmarkedsmodeller har så mange ting til fælles, at vi burde samarbejde langt tættere om at modvirke de negative effekter, der også er af fri bevægelighed, ikke mindst den form for fri bevægelighed, som EU-reglerne har medført, og som jo har givet os så meget bøvl. Der tror jeg at faglige og sociale rettigheder meget mere skal op i front i samarbejdet, og derfor synes jeg også, det er vigtigt, at vi fortsætter med at lade social dumping være en meget, meget central del af vores samarbejde.

Både Enhedslisten og Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe i Nordisk Råd ser gerne, at vi får et langt tættere samarbejde i de nordiske lande om at modvirke social dumping. Fordi vores arbejdsmarked er åbent, fordi vores arbejdsmarked ikke er så reguleret af lovgivning, og netop fordi det er overladt til parterne, er det vigtigt, at vi har en fælles interesse og fokus på det her område.

Så vil jeg sige lidt om besparelser i Nordisk Råd. Vi og Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe i Nordisk Råd var uenige med de fleste af jer i, at der skulle spares på det nordiske samarbejde. Der er jo, når vi kommer ud af det her år, blevet sparet 8 pct., og det giver en række problemer. Det oplevede jeg, da jeg var i præsidiet i Oslo for et par måneder siden, at de partier, der havde mest travlt med at tale om besparelser, rask væk kom med forslag om millionudgifter til nordiske huse både i Flensborg, Bruxelles og i Baltikum uden overhovedet at have en økonomisk dækning. Ja, det virkede lidt atypisk, at det skulle være Enhedslistens folk, der skulle mane til besindighed med økonomien, men det var altså tilfældet.

Vi skal altid drive tingene effektivt, men der er mange gode aktiviteter, der nu ikke igangsættes, og som nu aldrig kommer i gang. Jeg er varm tilhænger af et nordisk hus i Flensborg, det kunne være rigtig, rigtig godt at sende lidt påvirkning ned i den sydligere del af Europa, men pengene skal jo være til stede. Set fra Enhedslistens side og fra gruppen i Nordisk Råds side har vi altså den klare opfattelse, at vi helt skal droppe nedskæringerne på Nordisk Journalistcenter, Nordisk Sommerhøjskole og de eksisterende nordiske huse. De aktiviteter er vigtige elementer af vores fælles samarbejde.

Så lidt om flygtningene. Et emne, som berører os alle, er de mange millioner flygtninge, som søger et fredeligt sted at bo, og der er ingen tvivl om, at nordiske lande kan lære af hinanden og hjælpe hinanden i de her spørgsmål og måske vise EU, hvordan man kan fordele opgaven. Lige nu tager Sverige en rigtig stor del af flygtningene, og det er oplagt, at de nordiske ministre drøfter indsatsen og finder fælles løsninger. Norden med stærke samfund kan meget mere, end regeringerne tror, og end vi gør lige i øjeblikket.

Så handler den her beretning sådan set også om Østersøsamarbejdet. Det er skabt for at fremme samarbejdet med selvstændige baltiske lande og med Rusland. Jeg er ikke nogen tilhænger af Putin, tværtimod, men jeg ser ingen mening i at svare igen på Ruslands provokationer med en ny militær optrapning via fremskudte baser i Polen og øgede overflyvninger med bombefly. De nordiske lande har tradition for at kunne spille en positiv rolle, når konflikter skal afværges – vel at mærke med ikkemilitære midler.

Desuden er det værd at understrege, at der er meget godt samarbejde rundt omkring Østersøen mod menneskehandel, også selv om der så har været et retsforbehold. Nu har vi jo diskuteret, om det kunne lade sig gøre med retsforbeholdet, men det kan det altså. Myndigheder og organisationer på mange niveauer gør en kæmpe indsats mod menneskehandel, og det bør vi fortsat støtte. Når det nu løber ud om et års tid, så synes jeg, vi skal overveje, hvordan vi kan sørge for, at der stadig væk er midler til det her vigtige arbejde.

Arktis: På mange måder byder Arktis på udfordringer. Vi skal dog huske, at især Grønland er årsag til, at rigsfællesskabet er med i Arktis Råd. Det er jo sådan set Grønland, der ligger deroppe, det er ikke Danmark. Jeg ser gerne, at de tre lande i rigsfællesskabet spiller en meget mere ligeværdig rolle i de arktiske fora. Det er vigtigt, at vi fokuserer på miljø og natur og en afmilitarisering af Arktis. Arktis skal være atomvåbenfri. Desuden er der aktuelt behov for et stærkere fælles beredskab i search and rescue-arbejdet, og vi er nødt til i den kommende tid at flytte penge fra f.eks. kampfly og andet offensivt militært isenkram til disse beredskabsopgaver i alle nordiske lande. Det bliver en kæmpe opgave.

Til sidst vil jeg sige lidt om, hvad vi mener vi skal måle, hvis vi skal spørge os selv om nytten af nordisk samarbejde, og om det er værd at arbejde med. Det første er, at det tæller højt for Enhedslisten, at nordisk samarbejde styrker indsatsen for en bæredygtig udvikling, hvor mennesker og natur lever i balance med hinanden. Det andet er, at nordisk samarbejde fremmer en fredelig udvikling uden krige og konflikter i vores område, og at vi udvikler en fælles kapacitet i ikkemilitær konfliktløsning og fredsbevarelse. Det er det, som oftest benævnes den bløde sikkerhedspolitik.

Det tredje er, at nordisk samarbejde forsvarer og udbygger velfærdsstaten og den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel. Det fjerde er, at vi udvikler demokrati og finder nye veje ved at engagere borgere i vores lande. Det femte er, at vi fremmer nordiske landes indflydelse og indsats ude i verden, særlig i verdens fattigste lande. Og det sidste er, at det nordiske samarbejde gør det lettere at leve som gode naboer, hvor borgere kan rejse og bosætte sig og arbejde i alle lande.

Vi må gerne bruge det nordiske samarbejde lidt mere aktivt og lidt mere gensidigt forpligtende. For os er debatten om et nordisk forbund ikke fjern og afskrækkende. Vi anser på lange stræk Norden som et dynamisk og demokratisk alternativ til EU, der på mange områder er i krise og på vej ned. EU har med sit bureaukrati og sin topstyring svært ved både at give et godt billede til borgerne, men også at give svar på rigtig mange områder på en god og demokratisk måde.

Vi har bedre muligheder end i mange år for at udvikle og styrke det nordiske samarbejde, så lad os gøre det.

Der er to medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Først er det hr. Morten Løkkegaard.

Tak til Enhedslistens ordfører. Vi deltog jo i de samme møder i Præsidiet for nylig, hvor man diskuterede budget, og jeg hørte også deroppe de indvendinger, som hr. Christian Juhl havde over for 2016-budgettet. Nu vil jeg lige gøre opmærksom på, at vores udmærkede forslag i Mittengruppen om et nordisk kontor i Bruxelles ikke er omfattet af 2016-budgettet, men af 2017-budgettet. Så set i det lys og med blik for de bemærkninger, som hr. Christian Juhl gjorde om det skrantende EU-samarbejde og en ny nordisk renæssance, kunne man så få et forsigtigt tilsagn fra hr. Christian Juhl om, at man i gruppen vil støtte et sådant nordisk kontor i Bruxelles, om ikke andet så som en trojansk hest?

Ordføreren.

Det sidste kunne jo være vældig fristende, men hvis jeg skulle prioritere og vi overhovedet havde råd til flere huse, ville jeg sige, at det hus i Flensborg, vi har diskuteret i nogle år efterhånden, har førsteprioritet set med mine øjne, da det kan spille flere forskellige roller – det kan nemlig også spille en rolle i forhold til de to mindretal ved grænsen. Og der skal vi prøve at sikre, at det ikke bare er en dansk idé, men at vi netop får solgt det som en fælles nordisk idé.

Men jeg synes slet ikke, at vi skal være bange for at have så meget selvtillid i det nordiske, at vi godt kunne lære Bruxelles et og andet på det demokratiske område. Så det må vi jo prøve at vende tilbage til, hvis vi engang igen kan få lukket op for kassen. Men det er også Venstre, der så må have en vilje til at bruge lidt flere penge på det.

Hr. Morten Løkkegaard ønsker ikke en yderligere kort bemærkning. Så er den næste fru Aleqa Hammond. Værsgo.

Det handler jo om meget mere end bare søopmåling og Nordpolen, når vi diskuterer Arktis. Jeg er også enig i det, når Enhedslisten siger, at Arktis skal være et fredeligt område. Det har vi også slået fast i Arctic Five i forbindelse med Illulissaterklæringen tilbage i 2008.

Når det er sagt, har den stigende interesse for Arktis også medført større opgaver for Arktisk Kommando. Hvad er Enhedslistens bud på forbedringer af opgaveløsningen for Arktisk Kommando fremover?

Ordføreren.

Vi er af den opfattelse, at Arktisk Kommando slet ikke slår til i forhold til de opgaver, der er deroppe. Det var derfor, jeg nævnte, at vi er nødt til i alle nordiske lande at se på at omorganisere vores – hvad skal vi kalde det – forsvarsmæssige grej til, at det kan bruges meget bedre i den opgave deroppe. I stedet for bombefly kunne jeg forestille mig at vi havde nogle overvågningsfly, at vi havde noget redningsgrej, at vi havde nogle flere helikoptere og den slags ting, for det kæmpestore område kan vi jo ikke dække med de få skibe og få helikoptere, vi har til rådighed i øjeblikket. Og uanset at Challengerflyet en gang imellem er til rådighed, slår det overhovedet ikke til.

Der er landene nødt til at indse, at hvis der skal være så meget trafik, som der er planer om, hvis der skal være så meget aktivitet deroppe, så skal der en helt anderledes aktivitet til, og man skal investere i det, og der ser jeg pengene brugt bedre til de opgaver end til de mere offensive militæropgaver.

Fru Aleqa Hammond for anden bemærkning.

[Lydudfald] ... at Arktisk Råd og Danmark i fællesskab skal have en mere ligestillet rolle, som ordføreren også påpeger. Grønland er jo meget aktiv inden for Arktisk Råd i arbejdsgrupperne inden for de sagsområder, vi i forvejen har hjemtaget, og leverer også et virkelig godt arbejde i forhold til substansen. Men når ordføreren siger, at Arktisk Råd og Danmark skal have en mere ligestillet rolle, hvad indebærer det?

Ordføreren.

Jeg ved, at Grønland gør meget, vil jeg sige til fru Aleqa Hammond. Det, jeg mener med det, er først og fremmest, at Grønland og for den sags skyld også Færøerne spiller en mere central rolle. Det skal ikke nødvendigvis være sådan, at tingene styres fra København, når det er Grønland som førsteprioritet og Færøerne som andenprioritet, som reelt har – hvad skal man sige – området som deres. Og derfor er det vigtigt, at ligeværdigheden går på, at vi afgiver nogle muligheder, og at Grønland og Færøerne så griber de muligheder.

Et tredje medlem har bedt om en kort bemærkning, og det drejer sig om hr. Sjúrður Skaale. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren talte lidt om sikkerhedspolitik, og at vi også burde påtage os sikkerhedspolitiske opgaver i Nordisk Råd, og det er jeg meget enig i. Jeg er også meget enig i, at sikkerhedspolitik er andet og mere end at indkøbe offensivt isenkram. Men nu er det således, at der i Norden er visse lande, der er EU-medlemmer, og visse lande, der ikke er medlemmer af EU, og visse lande er NATO-medlemmer, og andre er ikke NATO-medlemmer. Hvordan mener ordføreren at en fælles nordisk sikkerhedspolitik spiller sammen med f.eks. NATO?

Ordføreren.

Set med mine øjne – og det kommer vi tilbage til i min næste tale – må det nordiske samarbejde gerne afløse mere af det i mine øjne negative NATO-samarbejde. Vi kunne lave meget, meget mere fornuftigt arbejde sammen på det her område, end vi i dag bruger kræfter på i NATO.

Jeg er ikke tilhænger af NATO, og det tror jeg de fleste ved. Jeg er tilhænger af, at vi bruger den mellemstatslige og den meget åbne arbejdsform, vi har i Norden, til at styrke både hinandens opgaver, især de ikkemilitære opgaver, men også opgaver, som handler om, hvordan lande og grupper af lande spiller en meget, meget større rolle i de store konflikter, der er ude i verden. Jeg mener f.eks., at man i Skandinavien skulle gøre, ligesom vores udenrigsminister siger, og via en dialog prøve at fremme og finde løsninger frem for at skabe fjendebilleder. Det kunne vi gøre. Vi har en kæmpe, kæmpe styrke og en stor autoritet, og vores økonomi er jo meget, meget større end russernes. På den måde har vi en mulighed, vi slet ikke bruger i dag.

Sjúrður Skaale til anden korte bemærkning. Afstår? Det er i orden. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carsten Bach. Værsgo.

Tak for det. Også herfra tak til de to ministre for en meget grundig skriftlig redegørelse. For så vidt angår det nordiske samarbejde, betragter Liberal Alliance det som en form for gammel kærlighed, der sådan set aldrig ruster, heller ikke selv om forholdet ikke nødvendigvis får den store opmærksomhed. Derfor ønsker Liberal Alliance også at udnytte alle de praktiske samarbejdsmuligheder, der kan styrke og give merværdi for det nordiske forhold. Norden som begreb har vel i virkeligheden heller aldrig haft det bedre end nu. Vi har bl.a. på det seneste haft mulighed for at iagttage en mindre kappestrid imellem potentielle amerikanske præsidentkandidater, når det handler om at kopiere netop vores nordiske samfundsmodel.

I Liberal Alliance synes vi også i al almindelighed, at vi kan være tilfredse med det nordiske samarbejde. For os er kronjuvelen også bestræbelserne på at få styr på og nedbrudt grænsehindringer til fordel for både vækst og velstand i hele Norden. Men det er også vigtigt, at vi på områder, hvor grænsehindringer ikke forekommer, har fokus på en koordineret kontrol og deling af foreliggende information. Eksempelvis er det jo ikke mange dage siden, at vi har set, hvorledes en læge har kunnet shoppe rundt imellem Danmark, Sverige og Norge og fejlbehandle en lang række patienter, uden at der for alvor har været et kontrolsystem, hvor de røde lamper har blinket. Det synes vi godt at vi kan gøre lidt bedre.

Vi bør her minde hinanden om, at det nemmeste er at vedtage fine forordninger og regelkoordineringer, mens det svære ligger i implementeringen og den daglige opmærksomhed. Her kan vi også henvise til kærlighedsforholdet fra før.

Hvad jeg derudover vil definere som mere meningsfyldt samarbejde, er, hvis vi i Norden kan deles om dyrere og snævrere specialer på sygehusene og meget dyre indkøb af materiel til forsvar og beredskab samt eventuelt andre områder, hvor en stor befolkningsbase lettere kan honorere en kostbar specialisering.

Samarbejdet må også meget gerne tage form af helt konkrete aftaler på områder, hvor der for alle parter kan være tale om udvidede muligheder. Det kunne f.eks. helt konkret være et fællesnordisk ambassadesamarbejde, som netop nu kunne være mere aktuelt end nogen sinde før. De første erfaringer på det område kunne man jo så f.eks. passende drage i forbindelse med det forestående COP21 i Paris. Liberal Alliance mener i den forbindelse, at det kunne være rigtig godt, hvis vi i Norden koordinerede vores ambitioner, som det også er nævnt i redegørelsen, men kravene til os selv skal jo ikke nødvendigvis være skyhøje, for at det kan blive en succes.

De nordiske lande er faktisk tilsammen nået ganske langt og kan allerede i dag fremvise niveauer for CO 2 -udledning, som svarer nogenlunde til, hvad man globalt formentlig vil kræve i 2040. Så selv om mange vil forsøge at give indtryk af det modsatte, mener vi, at Norden er helt fremme forrest i feltet, hvilket vores erhvervsliv faktisk også mærker dagligt. På energiområdet har vi jo i Norden et direkte skæbnefællesskab, da vi er forbundet via elnettet og har en fælles pris på baggrund af udbud og efterspørgsel. Det vil sige, at hvis man udbygger med et atomkraftværk i Finland, får det betydning for elprisen her i Danmark og tilsvarende modsat i forhold til vores vindmøller.

Disse mange dyre investeringer skal koordineres langt bedre til gavn for både klimaet, vores forsyningssikkerhed og økonomien. Derved undgår vi også store fejlinvesteringer og uhensigtsmæssig konkurrence mellem f.eks. velfungerende kraftværker og alle mulige og umulige støttede energiformer på det nordiske elmarked.

Jeg vil så også gerne have lov til at benytte lejligheden her til at understrege det fortsatte behov for besparelser i den store administrative organisation omkring det nordiske samarbejde. Selv om nogle måske synes, at der bruges voldsomt mange kræfter på reformprocesser, så synes vi i Liberal Alliance stadig væk, at det foregår med museskridt. Man kunne nævne mange områder, hvor der fortsat er mulighed for effektiviseringer.

Lad mig f.eks. her nævne forskningssamarbejdet og de mange forskningsområder, som ikke direkte er relateret til nordiske forhold, og hvor universiteterne i forvejen arbejder med de samme emner i andre internationale sammenhænge. Fokus bør klart være på specialer inden for den nordiske sprog- og kulturramme og inden for den nordiske geografi, herunder selvfølgelig også Arktis. Liberal Alliance mener nemlig, at det nordiske samarbejde om arktisk forskning skal styrkes, og at det fællesnordiske samarbejde bør stræbe mod en mere central rolle for den globale arktiske forskning og gerne med Danmark som en bærende kraft.

Det bringer os så naturligt over til det arktiske samarbejde, som alle de nordiske lande jo også er en del af. Men i dag er det arktiske samarbejde ikke kun påvirket af omstændighederne inden for Norden og Arktis. Nej, hele den internationale sikkerhedspolitiske situation har vist sig at være afgørende for samarbejdsklimaet i Arktis. Det samme gør sig i øvrigt gældende for Østersøsamarbejdet. Det må derfor også stadig tjene Danmark bedst at få EU officielt tildelt rollen som observatør i det arktiske samarbejde.

Et resultat af den forestående behandling og forhandlingerne om kontinentalsoklens udbredelse omkring Grønland og Færøerne har det lange udsigter med at nå, og fokus i det fremadrettede samarbejde i Arktis bør derfor koncentreres om oplagte og mere praktiske emner som sejlads, sikkerhed, redningsberedskab, havmiljø og, som tidligere nævnt, forskning. Tætte samarbejdsrelationer på de nævnte områder vil desuden selvsagt understøtte fastholdelsen af regionen som et lavspændingsområde.

Sidst, men ikke mindst, mener Liberal Alliance, at det ville være oplagt, at det arktiske samarbejde fokuserede yderligere på forhold vedrørende samhandel og eksport, dette selvfølgelig under hensyntagen til den til enhver tid gældende politiske situation og eventuelle handelssanktioner. Det er derfor også meget tilfredsstillende, at tvisten mellem EU og Færøerne om sildekvoter tilbage fra 2013 blev løst ved en fælles forståelse. Den sag kan forhåbentlig tjene som eksempel på løsninger af fremtidige politiske uoverensstemmelser i det arktiske.

Dette var ordene, mine første heroppefra, og igen tak til de to ministre for den meget udførlige redegørelse. Det kan være svært at gøre kort, og den er hermed taget til efterretning.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Aaja Chemnitz Larsen, IA. Værsgo.

Mange tak for ordførerindlægget, og tillykke med det første af mange, forhåbentlig. Ordføreren nævner selv det her med forskning, og jeg synes, det kunne være rigtig interessant at høre, hvad ordføreren og Liberal Alliance mener om rigsfællesskabets ambitioner, og hvad man mener om, om rigsfællesskabet skal være førende inden for forskning i Arktis.

Ordføreren. Værsgo.

Tak. Jeg mener, at der i dansk forskning på det arktiske område måske har været en lille smule tilbageholdenhed i forhold til andre nordiske lande, og det var derfor, jeg nævnte, at jeg godt ville se Danmark og rigsfællesskabet som førende udi at kunne videreudvikle det nordiske samarbejde på arktiske forskningsområder, så det får en mere central rolle globalt set. Jeg mener, vi har basen for det både i rigsfællesskabet og med nogle af de logistiske faciliteter, der er i Grønland.

Spørgeren for anden korte bemærkning, værsgo.

Mange tak. Jeg tolker ordførerens svar som en politisk vilje til at ville gøre noget i forhold til at fremme forskning i Arktis, men jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren har nogen ideer til, hvad man konkret kunne gøre for at fremme forskning i Arktis.

Ordføreren.

Jeg tror, at noget af det, man kunne gøre i den forbindelse, er at indgå i nogle mere aktive og forpligtende fællesskaber med private virksomheder i forhold til efterforskning, råstoffer osv., og at det ville kunne kombineres med mere fri forskning og offentligt baseret forskning.

Fru Aleqa Hammond, værsgo.

Arktis er jo så meget mere end bare forsvar, beredskab og søopmålinger. Når vi diskuterer Arktis, snakker vi meget om geologi og geopolitik, og vi snakker klima, permafrostforskning, isbrydere, mulige investeringer og investorer og nye klimamål, som bringer mange muligheder med sig, men også mange udfordringer. Hvordan ser Liberal Alliance Arktis om 5-10 år fra nu? Hvor stor en indsats gør Danmark i det arktiske område i forhold til nu?

Ordføreren.

Tak for det. Tak for spørgsmålet. Jeg var selv så heldig for nylig at deltage i Folketingets orienteringsrejse i Grønland, og jeg har selv tidligere været i Grønland i flere omgange. Jeg føler faktisk at kunne spore en væsentlig grad af optimisme i det grønlandske samfund, specielt inden for erhvervsområdet, og jeg havde selv mulighed for at opleve flere steder, hvor jeg bestemt mener at der er en positiv udvikling inden for vækst og erhverv. Jeg tror, det vigtigste område for Grønland er erhvervsudvikling, bl.a. måske turisme. Og jeg tror, at vi inden for de kommende år vil se en rivende udvikling og forhåbentlig i kraft af et styrket arktisk samarbejde også bedre eksportmuligheder og samarbejdsmuligheder på tværs i den arktiske region.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Nu er der jo i den arktiske del af Danmark, i Grønland, 32 ikkehjemtagne sagsområder, som vi fra Grønlands side gang på gang har påpeget virkelig trænger til at man ser grundigt på og langt om længe prioriterer, specielt inden for justitsområdet, i forbindelse med at man ser på the human dimension af det arktiske spørgsmål. Hvad er Liberal Alliances egne prioriteringer for at forbedre disse forhold?

Ordføreren.

Til det spørgsmål tror jeg jeg vil sige til spørgeren, at jeg jo også er grønlandsordfører og sidder i udvalget og er meget interesseret i, at vi kan få et løbende samarbejde om lige præcis hjemtagning af forskellige områder. Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi her er sikre på, at både Grønland og Danmark er klar til hjemtagning af de enkelte områder. Hvad rækkefølgen af prioriteringen helt præcis skal være, vil jeg ikke stå her og komme med et svar på, men vi i Liberal Alliance er i hvert fald interesseret i at indgå i en tydelig og stærk dialog med også de grønlandske medlemmer af det danske Folketing omkring det her.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger. Næste taler i ordførerrækken er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak for tre spændende redegørelser. De nordiske lande er kendt og beundret i store dele af verden for at være progressive på en lang række områder. Uanset om vi taler uddannelse, velfærd, klima, miljø, gennemsigtighed i magtsystemer eller den næsten ikkeeksisterende korruption, befinder de nordiske lande sig i international verdensklasse. I de nordiske lande har vi selvfølgelig vores indbyrdes forskelligheder, men Alternativet mener dog, at vi har så mange områder, hvor vi ligner hinanden, at vi faktisk bør samarbejde endnu tættere end i dag. Vi ser Norden som en oplagt mulighed for at samarbejde, og der er specielt et potentiale for et langt mere visionært samarbejde end det, vi ser i dag.

F.eks. har de nordiske miljøministre netop besluttet at se på mulighederne for en fællesnordisk implementering af FN's bæredygtighedsmål inden for miljøsektoren, og der mener vi at det vil være oplagt, at man ikke kun ser på miljøsektoren, men netop breder det ud og ser på alle 17 verdensmål for at se, hvordan de kan opnå en stærk implementering. Det vil være et forbillede for resten af verden, hvis vi kan gå foran her.

Apropos klima og miljø har vi allerede en nordisk arbejdsgruppe for globale klimaforhandlinger. Det er godt, for i de nordiske lande har vi en fælles ambition om at skabe et stærkere samarbejde på netop klimaområdet. Og sjældent har behovet været større, når vi tænker på, at vi er kort tid fra COP21, og at det er vigtigere end nogen sinde, at mange lande står sammen, så vi opnår en ambitiøs og bindende klimaaftale.

Et andet område, hvor vi ser grobund for et godt og generøst samarbejde, er, når vi taler om borgerinddragelse og demokratiudvikling. I de nordiske lande ser vi lige nu flere gode eksempler på, at man arbejder seriøst med at skabe et mere inddragende demokrati. I Finland har de f.eks. et åbent ministerium. I Island crowdsourcer man en ny grundlov, og i mange kommuner i hele Norden ser vi rigtig mange initiativer, som fremmer borgerinddragelsen. Det er også en af grundene til, at jeg selv i næste uge i Nordisk Råd fremsætter forslag om oprettelse af et nordisk center for demokratiudvikling og borgerinddragelse. Det er, for at vi får et center, så vi kan lære af hinanden og opsamle viden og forhåbentlig blive klogere sammen i en nyskabelse i vores demokrati.

Om Østersøsamarbejdet vil jeg kort nævne, at vi bifalder regeringens fokus på klima og miljøbeskyttelse, og vi håber, at det får den opmærksomhed, som det fortjener. Jeg kan i øvrigt læse mig til, at vækst i bred forstand er prioriteret. Det er vi ikke uenige i, men det er vigtigt for os, at når man arbejder for vækst, husker man på, at det også handler om vækst for klima og miljø og ikke mindst de mennesker, der bor i regionen.

Med Norden som samlingspunkt står vi stærkere i Arktis, både når det gælder forhandlingerne om fordeling af arealer, men også, når det gælder fastholdelse af miljøkrav og hensyn til klimakrisen. Som ministerens redegørelse slår fast, er der stor synergi mellem de nordiske landes arktiske strategier, men alligevel ses nordisk samarbejde stadig som et supplement til arbejdet i Arktisk Råd. Vi så gerne, at man gik fra at se det nordiske samarbejde som et supplement til at se det som en større prioritet i det arktiske samarbejde, fordi vi netop i fællesskab kan lægge pres på de andre lande med hensyn til en bæredygtig udvikling i Arktis både økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Når vi taler om Arktis, er det vigtigt for os at have fokus på, at der bor 4 millioner mennesker i Arktis. Det er vigtigt, at vi fortsætter med at udvise respekt for dem og ikke tilsidesætter deres rettigheder for storpolitiske eller økonomiske interesser. Derfor er vi også glade for, at en bæredygtig udvikling til gavn for indbyggerne i Arktis er en central del af den strategi, der ligger for perioden 2011-2020. Der er et stort potentiale og økonomiske muligheder i Arktis, men vi må ikke lade økonomien tilsidesætte miljø og social bæredygtighed. Vi håber derfor, at regeringen vil fastholde sit fokus på de arktiske beboeres behov i de fremtidige arktismøder og -forhandlinger. Tak.

Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak, formand. Også jeg vil gerne takke ministrene for de udmærkede redegørelser. Der er jo ingen grund til, at jeg står og gentager gode kollegaers bevingede ord om nødvendigheden af og glæden ved både det nordiske samarbejde og rigsfællesskabet osv. Jeg vil derfor forsøge at gå til stålet om de ting, hvor jeg synes der måske med rette kunne diskuteres yderligere i forhold til redegørelserne.

Først vil jeg sige i forhold til det nordiske samarbejde, at der jo er mange glædelige begivenheder, men jeg savner én ting i ministerens redegørelse her, og det er energisamarbejdet. For som det blev nævnt af flere ordførere, har vi et godt nordisk samarbejde på klimaområdet, men jeg synes faktisk, at et af de mest lovende områder er energisamarbejdet. Der har vi jo et fælles marked på elområdet. Vi har potentiale for yderligere udbygning af gasforbindelser. Vi er et eksempel for hele resten af EU, der kommer tilbage igen og igen og spørger til den nordiske model på energiområdet, hvor vi jo supplerer hinandens vedvarende energikilder på en meget omkostningseffektiv måde, og hvor liberaliseringen af markederne er gået meget smukt hånd i hånd med en stadig grønnere profil.

Hvorfor ikke bruge det mere offensivt? Hvorfor ikke sætte et nordisk fingeraftryk både i EU og i resten af verden og vise, at økonomisk vækst og udvikling glimrende går hånd i hånd med en af de mest ambitiøse grønne omstillinger i verden? Det er ikke nævnt med et ord i den nordiske redegørelse. Det fatter jeg simpelt hen ikke, for det er et af de mest succesfulde nordiske samarbejder, vi overhovedet har, og som vi kunne få stor glæde af også kommercielt ude i verden.

I forhold til den arktiske redegørelse må jeg sige, at jeg egentlig ikke er uenig i noget, der står der. Vi bakker jo alle sammen op om den arktiske strategi, men som også flere af repræsentanterne fra de nordlige dele af kongeriget, både Grønland og Færøerne, ligesom har antydet, er der en del spørgsmål, der trænger sig på, og som vi nok ikke får afklaret i dag, også fordi vi stadig væk afventer den her analyse af bl.a. forsvaret i Norden. Det kunne være interessant, om forsvarsministeren måske kunne oplyse os om, hvornår vi kan forvente at den her analyse kommer. Den har været på bedding i lang tid.

Men uanset hvad, sidder jeg alligevel med en fornemmelse af, når jeg sådan hører de forskellige talere, at vi måske godt kunne bruge en opdatering eller operationalisering af den arktiske strategi, som vi har udarbejdet i fællesskab. Der er jo et enormt potentiale, og for hvert år der går, står det stadig mere klart, at det er i rigsfællesskabets fælles interesse måske at have en lidt mere offensiv tilgang til, hvordan vi håndterer de enorme muligheder, men selvfølgelig også de udfordringer, der kommer i Arktis som følge af klimaforandringerne, og som åbner op for ressourceudnyttelse, som åbner op for større transport, som åbner store geopolitiske spørgsmål, som vi hellere skulle være på forkant med end beskæftige os med bagudrettet.

Der er det, som om vi har haft lidt svært ved det, og det synes jeg egentlig gælder alle dele af rigsfællesskabet. Vi har haft lidt svært ved at finde fælles fodslag, i forhold til hvordan vi i fællesskab kan udnytte det. Nogle gange har jeg en oplevelse af, at der er lidt berøringsangst, i den forstand at vi jo alle sammen hele tiden siger, at det, der er brug for, er et ligeværdigt og respektfuldt gensidigt samarbejde mellem rigsfællesskabets forskellige dele i forhold til det arktiske spørgsmål.

Det er jo rigtigt. Det betyder netop, at vi selvfølgelig har en selvstyrelov, som vi alle sammen respekterer, men vi har så også inden for den nogle ting, som stadig væk er dansk domæne med udenrigs- og sikkerhedspolitik. Og vi har også nogle områder, som er hjemtaget, som nu er henholdsvis grønlandsk og færøsk domæne, og som danskerne ikke skal blande sig så meget i. Men derfor kunne vi jo godt udvikle fælles strategier, der kunne styrke hele rigsfællesskabet, muligheden for at lave en økonomisk vækst i alle dele af rigsfællesskabet.

Hvis jeg nu skulle nævne et eksempel, som springer mig i øjnene, når jeg ser den arktiske redegørelse i år, så er det f.eks., hvordan vi bedst forholder os til EU. Hvad er det egentlig, Grønland og Færøerne har brug for i forhold til handel og EU? Der står jo her, at EU er på vej med en arktisk strategi, som kommer her i slutningen af året eller i starten af det nye år. Hvad er egentlig vores holdning til den strategi? Hvad gør Danmark som rigsfællesskab for at påvirke den strategi i en retning, som alle dele af rigsfællesskabet kunne få noget ud af? Hvad har større eller mindre frihandel af konsekvenser for både eksport af fisk, makrel osv., men også i forhold til de større udenrigspolitiske temaer, som trænger sig på?

Det kunne egentlig være spændende at være på forkant med en sådan strategi fra EU's side, hvor et enigt rigsfællesskab kunne spille ind med, hvad vi gerne ville have at EU lagde vægt på i sådan en arktisk strategi. For det er i hvert fald min overbevisning, at vi har brug for EU.

Vi sidder jo i Arktisk Råd som rigsfællesskab. Vi er faktisk det eneste EU-medlemsland, der sidder der, og det er da af enorm stor betydning, at vi kan drage EU ind i det samarbejde også i underudvalgene og sikre europæiske investeringer, sikre europæiske interesser, forskning osv. både i forhold til klima, men også i forhold til alle de andre problemfelter, der trænger sig på, ikke mindst inden for den private sektor. Det ville da være fint, at det var rigsfællesskabet, der satte den dagsorden i EU, ud fra hvad vi synes er de vigtigste fælles interesser.

Det siger jeg ikke for at drille udenrigsministeren, for det er måske noget, vi også godt kunne have tænkt på at gøre lidt mere ved i den tidligere regering. Man når ikke alting, men her kunne vi måske godt i fællesskab tage en lidt mere offensiv dagsorden.

Det bringer mig til Østersørådssamarbejdet. Og jeg må sige, at det måske er den redegørelse, jeg er mindst imponeret over, fordi det er, som om der her virkelig danses rundt om elefanten i rummet, som selvfølgelig er: Hvad er rollen for Rusland i det her samarbejde? Jeg forstår jo, at udenrigsministeren agter at tage kontakt til russerne under en eller anden form, bl.a. fordi man gerne vil diskutere Østersørådssamarbejdet.

Hvad er de baltiske landes holdning til det? Hvordan ser de baltiske lande, at det her samarbejde kan udvikle sig under den nuværende krise i Ukraine? Hvad er den danske overvejelse om, hvordan vi balancerer hensynet til at sikre så meget afspænding i vores del af verden som muligt, samtidig med at vi har en historisk solidaritet med de baltiske lande, som jeg i hvert fald mener det er vigtigt vi holder fast i.

Polen er stærkt engageret i det her spørgsmål, har stærke holdninger. Jeg mener ikke, at man kan diskutere Østersørådssamarbejdet, uanset hvad vi mener er den rigtige vej frem, om det er større eller mindre dialog med Rusland, men man kan ikke ligesom diskutere energisamarbejde, investeringer i dit og dat osv., uden at man kommer ind på områder, som er af fuldstændig vital betydning for Rusland, og som man derfor også bliver nødt til at forholde sig til, når man lægger en strategi for, hvordan samarbejdet i den del af Europa kan og bør udvikle sig.

Det bliver nok for langt at tage det her ind i hele den store diskussion om vores forhold til Rusland generelt, men jeg synes bare, at vi måske skylder i hvert fald balterne et par ord om, hvordan vi tænker det her samarbejde skal være, og hvilke principper det bør basere sig på.

Det skal være mine kortfattede supplementer til alle de mange gode ting, som mange ordførere allerede har lagt frem, og jeg håber, at udenrigsministeren vil have mulighed for at kommentere på en del af det.

En enkelt ting vil jeg gerne tilføje: Jeg var glad for i den arktiske redegørelse at se, at man skriver en del om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde, men jeg undrer mig lidt over, selv om vi kommer til det lidt senere, at det er helt fraværende i forsvarsministerens redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde. Nu ved jeg jo, hvor tæt der koordineres mellem Forsvars- og Udenrigsministeriet, men her er altså et enkelt område, hvor det tilsyneladende er glippet. Tak.

Ordføreren bedes blive stående, for der er på nuværende tidspunkt i hvert fald fire indtegnet til korte bemærkninger. Ja, det er dejligt. Den første er fru Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Mange tak, og mange tak for ordførerindlægget. Jeg synes, at ordføreren nævnte nogle rigtig interessante ting med hensyn til at styrke rigsfællesskabet og have en mere offensiv dagsorden fra rigsfællesskabets side. Jeg synes, at vi nogle gange har det med at vente på de her redegørelser og analyser og evalueringer. Hvad angår analysen af forsvarets opgaver i Arktis, har vi ventet mere end et år på, at den skulle blive fremlagt. Det giver os jo et grundlag for at have en diskussion, som i hvert fald jeg glæder mig rigtig, rigtig meget til. Jeg har stillet et spørgsmål til det i Grønlandsudvalget og fået at vide, at den skulle komme omkring årsskiftet. Så det har jeg bestemt tænkt mig at holde ministeren oppe på.

Med hensyn til kongerigets strategi i Arktis er det meningen, at der skulle ske en evaluering i 2014-15, og det er endnu en sag, hvor man går og venter lidt og tænker, hvordan vi kan sikre, at det ikke bare bliver ved den her fine rapport, men at den også ligesom bliver omsat og operationaliseret, som ordføreren selv var inde på. Så det kunne være interessant at høre, om ordføreren har nogle flere tanker om, hvordan man kunne sikre, at det kunne ske.

Det sidste handler om Thule Air Base. Jeg tænker, at sagen ikke er slut endnu, og der er rigtig mange opgaver at løse også der. Mange tak.

Ordføreren.

Men altså, jeg synes da, at netop evalueringen, eller skal man sige opdateringen af den arktiske strategi er en glimrende lejlighed til måske at komme lidt i offensiven på nogle af de områder, hvor vi kan se der er sket en dramatisk udvikling, siden vi lavede den arktiske strategi i fællesskab.

Det er egentlig ikke, fordi jeg synes, at den arktiske strategi er forkert, eller at der er ting, der står i den, jeg ikke selv står inde for – i hvert fald i dag – men der er bare områder, hvor man kunne operationalisere de mål, man har i strategien, mere. Jeg tror måske også, at man kunne finde frem til lidt flere konkrete handlinger, kan man sige, som jeg meget gerne vil diskutere. Det er bl.a. oplagt med hensyn til beredskabsdelen, som vi kommer til at diskutere, når analysen endelig foreligger. En anden del, jeg synes er oplagt at diskutere, er EU. En tredje del er hele diskussionen om fiskeri og rettigheder til det, når nye områder bliver tilgængelige. Der er nok at tage fat på. Det er utrolig spændende, og der er store muligheder i det hele.

I forhold til Thule har jeg den forståelse, at vi i øjeblikket går og afventer afgørelsen af anken af den dom, der blev foretaget af en amerikansk domstol, inden vi, om jeg så må sige, kan tage de næste skridt i den sag. Vi håber selvfølgelig, at dommen vil blive stadfæstet.

Den næste til en kort bemærkning er fru Aleqa Hammond. Værsgo.

Grønland har i forvejen en udmærket udenrigspolitik på allerede hjemtagne sagsområder. Den kompetence har vi, og derfor forhandler vi direkte med de lande, som vi gerne vil forhandle med, f.eks. EU, Rusland og Norge i forhold til fiskeriaftaler og deslige. Grønland nyder rigtig godt af sin rolle som OSCE-land og har et udmærket samarbejde og en udmærket samarbejdsaftale med EU, som vi forbedrer løbende. Når ordføreren nævner EU som et område, hvor det er muligt at der kan ske forbedringer, hvilke konkrete ting tænker ordføreren så på, hvad angår Arktis?

Ordføreren.

Altså, mine bemærkninger falder, fordi det fremgår af den arktiske redegørelse, som vi diskuterer her i dag – det er på side 3 – at EU ultimo 2015 og primo 2016 forventes at fremkomme med en samlet strategi for EU's arktiske engagement. Det handler jo om investeringer, det handler om bidrag til klimaforskning, det handler om hele området, og det vil også handle om Rusland, tror jeg.

Der tænker jeg bare, at det da ville være interessant, hvis Danmark og hele rigsfællesskabet, herunder Grønland, gjorde sine bemærkninger om, hvad vi ønsker af EU's engagement i det arktiske område, gældende, inden EU beslutter sig for en strategi for Arktis – inden EU har slået søm i deres indstillinger, om jeg så må sige – og inden Kommissionen indleverer det til politisk behandling.

Så min tanke var sådan set bare, at det kunne være spændende, hvis vi kunne komme med nogle input til den konkrete plan, som EU åbenbart har under forberedelse netop nu, mens vi taler om det her.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Grønland har i forvejen et meget ambitiøst klimamål, som vi har sat os for. Grønland er i dag knap 75 pct. selvforsynende, hvad angår vedvarende energi, så der har vi en rigtig god platform at snakke sammen om.

Når ordføreren nævner arktisk strategi, savner jeg substans, midler og konkrete tiltag, som rigsfællesskabet kan arbejde videre med for netop at gøre den arktiske strategi en succes og ikke bare pæne overskrifter.

Hvad peger ordføreren på som mulige forbedringer, og hvordan kan man fremover styrke den arktiske strategi?

Værsgo.

Fru Aleqa Hammond har jo helt ret i, at hvis hele verdens energiforsyning så ud som den grønlandske, var vi en hel del tættere på at nå vores klimamål. Der har Grønland noget at være stolte af.

Jamen jeg tænker på mange ting, når jeg tænker på styrkelse eller konkretisering af den arktiske strategi. Et af de områder, som den tidligere regering fik taget fat på, men ikke fik gjort færdigt, er selvfølgelig målet om at fremme private investeringer, ikke mindst i Grønland, og sikre, at andre lande også får interesse i at investere i Grønland.

Det kan man gøre i både stort og småt, om jeg så må sige, og det ved jeg også er noget, der optager spørgeren meget. Det handler om alt fra råstoffer til fiskeri, turisme og alt muligt. Og jeg tror stadig væk, at der er et behov og en stor lyst hos både Grønland, som jeg hører den grønlandske regering, og blandt mange udenlandske investorer.

Men nogle gange mangler der altså en kobling, og derfor har vi efter min mening desværre stadig væk for få investeringer i den private sektor i Grønland – udefra, og også gerne fra andre lande end Danmark. Men jeg tror godt, at Danmark kunne være med til at facilitere interessen for Grønland, når vi er ude i den store verden, lige som Grønland selv gør.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Sjúrður Skaale. Værsgo.

Tak for det, og tak for en meget god tale. Det synes jeg den var. Det er jo således, at gennem de sidste årtier har EU ligesom slået kiler i rigsfællesskabet. EU har adskilt Færøerne og Grønland og Danmark. Der synes jeg at det er en meget, meget god tanke, som den forhenværende udenrigsminister her fremfører, nemlig at vi måske i Arktisk Råd kan identificere nogle fælles interesser, som EU har, som Danmark har, og som Færøerne eller Grønland har, og hvor vi så kan finde fælles fodslag og finde fælles løsninger, som forener os mere, end det har været tilfældet de sidste år. Efter den 3. december tager adskillelsen mellem Danmark og Færøerne yderligere fart, når man begynder at flytte retsområdet ned til Bruxelles. Så derfor er det en meget god tanke.

Det var jo således, at Canada i sin tid nægtede EU observatørstatus i Arktisk Råd, hvis EU ikke ville afblæse en blokade mod canadisk sælskind. No seal, no deal. Det er så den hårde måde at føre diplomati på. Men der er vel også muligheder for fælles interesser inden for forskning, inden for fiskeri, inden for investeringer i beredskab osv. Det er bare en kommentar, jeg har. Jeg synes, det er en meget god strategi, vi kan have, hvis vi i Arktisk Råd finder en måde at modvirke den udvikling på, som har været i de sidste årtier, og som formentlig tager fart ved slutningen af året. Tak.

Værsgo.

Jeg er også stor tilhænger af Arktisk Råd og et styrket samarbejde i Arktisk Råd ud fra enhver betragtning. Det, der var min tanke her, var imidlertid, om rigsfællesskabet skulle forsøge at spille direkte ind i EU, fordi vi er det eneste land i Arktisk Råd, der har muligheden for det – men selvfølgelig baseret på vores erfaringer i Arktisk Råd. Men Arktisk Råd er jo i øjeblikket, som det vil være spørgeren bekendt, lidt hæmmet af, at på grund af Ukrainekonflikten har Rusland sat foden ned for, at EU kan opnå observatørstatus i Arktisk Råd. Derfor er det måske svært at gøre Arktisk Råd til selve omdrejningspunktet for den debat lige i øjeblikket.

Men jeg er enig i, at vi selvfølgelig skal tage de erfaringer med, og at EU kunne spille en stor og konstruktiv rolle i Arktisk Råd, ikke mindst på de områder, som spørgeren nævner: forskning og private investeringer. Men her og nu er min tanke – også fordi det er lidt mere operationelt, tror jeg – at rigsfællesskabet sådan set kunne spille direkte ind til det arbejde, Kommissionen går og laver nu. Der er ikke nogen i hele Europa, der er bedre til det end os.

Så er det hr. Christian Juhl til en kort bemærkning.

Det var såmænd bare, fordi ordføreren sagde, at han godt kunne tænke sig at vide noget mere om regeringens politik, hvad angår Østersøsamarbejdet og Rusland, samtidig med at man skulle være solidarisk med de baltiske lande. Men jeg synes, det var mindst lige så interessant at høre, hvad ordføreren selv mener om det spørgsmål.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke mig, der er i regering længere, desværre, men jeg vil da gerne delagtiggøre spørgeren i mine tanker om det. Noget af det vigtigste samarbejde, der foregår i regi af Østersørådet, er på energiområdet. Det er i praksis utrolig svært i øjeblikket, dels på grund af de sanktioner, der er indført over for Rusland, dels fordi der er nogle åbenlyse interessemodsætninger, sådan som verden ser ud lige nu. Derfor er mine egne tanker om det her, at der, hvor der måske er mest grobund for at prøve at styrke Østersørådssamarbejdet, er på de lidt mere bløde områder inden for civilsamfund, arbejde for demokrati, forbedringer og den slags sager, som måske ikke har stået allerhøjest på dagsordenen i de seneste år.

I hvert fald tror jeg, det er svært sådan at fortsætte, som om intet er sket, hvis ikke man prøver at tage højde for, hvor det så er, der kan være nogle fællesnævnere. For jeg er sådan set enig med regeringen i, at der er nogle muligheder i det her format, men jeg tror bare, vi bliver nødt til at tage højde for, hvad der er realistisk at få balterne og polakkerne med på i for den sikkerhedspolitiske situation, vi har i øjeblikket. Så jeg kunne måske godt savne et skift i fokus, sådan at man tog højde for den situation, der er lige i øjeblikket.

Så vil jeg sige tak til ordføreren, og den næste ordfører i talerrækken er Holger K. Nielsen, SF.

Tak. Det har været en lang dag og også en lang debat om de her vigtige spørgsmål. Jeg skal ikke forlænge den særlig meget. Jeg har været enig i mange af de betragtninger, der har været.

Jeg synes, at Hr. Martin Lidegaard kom med en række meget, meget spændende betragtninger vedrørende det manglende strategiske perspektiv i de her redegørelser og også med en påpegning af nogle problemstillinger, som faktisk er meget interessante og meget spændende at få afdækket, og som har stor betydning både i forhold til det arktiske og i forhold til det nordiske, men også i forhold til Østersøsamarbejdet. Jeg tror måske, et af problemerne er, at de her redegørelser ikke er så strategiske, som de måske burde være. Det er sådan beskrivelser af samarbejdet, som det jo ofte er i de her redegørelser, og derfor tror jeg måske, at noget af debatten falder lidt ved siden af, hvad meningen med de her redegørelser er.

For det er jo ikke sådan, at vi i den her diskussion tager alle spørgsmål vedrørende rigsfællesskabet op, og hvad der måtte være af udfordringer dér – de ligger også andre steder. Det synes jeg bare må være en begrænsning i den måde, vi diskuterer de her redegørelser på, foruden at der på et senere tidspunkt kommer mere strategisk tænkning ind i dem end det, som er beskrevet her.

Man kan sige, at helt overordnet udtrykker de her redegørelser en meget vigtig dimension af dansk sikkerhedspolitik. Altså, det er jo tit sådan, at vi definerer sikkerhedspolitik ud fra, hvad vi foretager os militært ude omkring i verden – i øjeblikket i Irak og tidligere også i Afghanistan osv. Men den måde, vi håndterer de her problemstillinger i vores nærområder og i rigsfællesskabet på, er i allerhøjeste grad af sikkerhedspolitisk betydning og er måske i virkeligheden i de her år vigtigere end det, at vi måtte være i Afghanistan eller Irak. Derfor er det en meget, meget væsentlig del af dansk sikkerhedspolitik og danske sikkerhedspolitiske udfordringer, som vi diskuterer her.

Det nordiske har jo altid, kan man sige, været en meget central del af dansk udenrigspolitik. Jeg tror, at det var Per Hækkerup, der skrev en bog i 1965 – »Danmarks udenrigspolitik« – hvor han ligesom tegnede nogle cirkler, som karakteriserede dansk udenrigspolitik, og som angav sådan forskellige samarbejdsrelationer, som vi var i. Dengang var FN det yderste, så kom NATO lidt længere inde, og så kom det nordiske allerinderst inde for ligesom at illustrere, at dansk udenrigspolitik jo altid har været baseret på samarbejdsrelationer i internationale organisationer og i forhold til andre lande.

Dengang, i 1950'erne og 1960'erne, kan man sige at det nordiske jo spillede en meget, meget stor rolle for dansk udenrigspolitik. Efter at vi blev medlem af EF i 1972, er det sådan blevet tonet noget ned, også efter at NORDEK-forhandlingerne brød sammen sidst i 1960'erne. Men der har alligevel været gjort store bestræbelser på at holde fast i den nordiske samarbejdsdimension, fordi vi er nogle, der mener, at det er vigtigt, selv om vi er forskellige steder i andre alliancer.

Selv om vi er i EU, det er Norge ikke, selv om vi er i NATO, det er Sverige og Finland ikke, og selv om vi er uden for EU's forsvarsdimension, det er Sverige i allerhøjeste grad ikke, så betyder det selvfølgelig, at det giver nogle begrænsninger, men jo også en forpligtelse til, at vi holder fast i det her samarbejde så meget som muligt. Og det afspejler den her redegørelse jo også at der er en vilje til at vi fortsat gør i de nordiske lande. Med den historie, vi har, med den samfundsstruktur, vi har, og med de nordiske velfærdssamfund, vi har, er det jo meget, meget vigtigt, som det også er blevet påpeget af andre her på talerstolen, at vi diskuterer, hvordan vi kan fastholde den her nordiske model.

Der blev talt meget om, at Bernie Sanders og Clinton diskuterede Danmark i den amerikanske valgkamp. Det gjorde de også, men det var lige så meget de nordiske lande, de diskuterede. Sanders nævnte Danmark, men han nævnte jo også Norge og Sverige og Finland, og det er karakteristisk, at man ligesom betragter det her område som et område med nogle helt, helt særlige velfærdspolitiske karakteristika, som andre lande ser op til. Ja, på den amerikanske højrefløj er det jo den skinbarlige kommunisme, vi har her. Og det er sådan, at Bernie Sanders, der er erklæret demokratisk socialist, bruger os som eksempel, også selv om der er en borgerlig regering i Danmark i øjeblikket. Så det må den ligesom tage til efterretning, altså at den bliver brugt som et positivt eksempel af en amerikansk socialist. Ja, ja, sådan er der så meget her i verden, som er interessant. Men det er vigtigt, at vi holder fast i det.

Det arktiske er igen blevet vigtigere. Jeg sad selv i Forsvarskommissionen i 2008, hvor vi jo virkelig, synes jeg, fik diskuteret de sikkerhedspolitiske og forsvarspolitiske problemstillinger, der er i forbindelse med klimaforandringerne og i forbindelse med det, at Arktis bliver af større strategisk betydning, meget, meget grundigt. Det har at gøre med, at hvor der er undergrund, hvor der er ressourcer, er der altid strategiske interesser involveret, at hvor der er nye handelsruter, er der altid strategiske interesser involveret, og hvordan det vil give forskellige udfordringer.

Jeg synes, det er vigtigt, og det fremgår også af redegørelsen, at Per Stig Møller, som ikke sidder her i Folketinget længere, og som jo altid var meget bevidst om sit eget værd og sin egen betydning, i hvert fald i den her sammenhæng har haft en pointe hele tiden, nemlig at det faktisk var meget, meget fremsynet, da han var aktiv i forbindelse med Ilulissaterklæringen. Det var meget godt set af dem, der tog det initiativ, at man fik hele diskussionen om grænsedragninger gjort til et folkeretsspørgsmål i stedet for at gøre det til et militært og magtpolitisk spørgsmål, og at det faktisk på trods af den russiske invasion i Ukraine er lykkedes at få Rusland til at respektere det.

Det er klart, at vi ikke ved, om Rusland vil gøre det i al evighed, men indtil videre er jeg fuldstændig enig med den danske regering og den tidligere regering, som holdt meget fast i, at, okay, vi kører en hård kritik af Rusland i forbindelse med Ukrainebesættelsen, men i forbindelse med det arktiske har vi i allerhøjeste grad brug for også at arbejde sammen med Rusland, og sådan vil det det også være fremover.

Vedrørende Østersøsamarbejdet synes jeg, at hr. Martin Lidegaard fremdrager et problem, som vi er nødt til at diskutere, nemlig vores Ruslandspolitik, og hvordan den spiller ind her. Det er jo, om man så må sige, temmelig uafklaret. Vi har oplevet, hvordan udenrigsministeren gik ud i et interview i en avis og lige pludselig ændrede, hvad den tidligere minister, hr. Martin Lidegaard, havde sagt om Rusland, og faktisk ændrede den danske position, uden at det sådan var diskuteret nærmere. Det var sådan lige med et fingerknips, at man lagde sig et andet sted end der, hvor hr. Martin Lidegaard i hvert fald havde ligget, da han var udenrigsminister.

Jeg synes måske, at det er værd at diskutere, om man skal ligge det ene eller det andet sted, for der er argumenter for det ene og argumenter for det andet, bestemt. Og jeg er ikke tilhænger af, at man skal have en konfrontatorisk kurs i forhold til Rusland. Jeg mener faktisk, at det er vigtigt, at vi forsøger at samarbejde så meget som muligt, men det er også rigtigt, som hr. Martin Lidegaard siger, at der er et hensyn til balterne, til vores Baltikumpolitik, som altid har spillet en stor rolle i dansk udenrigspolitik. Det må vi også have i baghovedet.

Derfor synes jeg måske nok, at vi savner lidt, at Udenrigsministeriet og ministeren er lidt mere proaktive, med hensyn til hvordan vi skal håndtere Rusland – i forhold til de problemer, som vi står med her, men også i forhold til balterne og i forhold til, som vi diskuterede tidligere i dag, den russiske aktivitet i Irak og Mellemøsten, hvor Rusland virkelig fører sig frem i øjeblikket. Så det er jeg med på, men det er så ikke med her, vel? Men jeg håber da, vi kan få den diskussion på et senere tidspunkt, for som hr. Martin Lidegaard så fuldstændig rigtigt sagde i sin glimrende tale, er det jo af afgørende betydning for, hvordan det samarbejde kan udvikles yderligere. Jeg stopper her, formand.

Det var meget præcist, næsten på sekundet. Der er foreløbig to indtegnet til korte bemærkninger. Den første er hr. Morten Løkkegaard. Værsgo.

Tak. Jeg skal ikke forlænge debatten meget, men jeg blev bare inspireret af hr. Holger K. Nielsens prisning af det nordiske samarbejde i en europæisk kontekst. Så jeg kunne tænke mig ganske kort at spørge: Hvordan forestiller hr. Holger K. Nielsen sig at man kan gøre mere ved det her konkret? Hvad kan man arbejde videre med i en nordisk kontekst, som rent faktisk er konkret? Nu er jeg jo kommet med et forslag her i dag, og vi kommer med et forslag i forbindelse med Nordisk Råds session. Hvad kunne hr. Holger K. Nielsen forestille sig man kunne gøre mere konkret, for at det nordiske samarbejde vinder frem, så vi får mere Norden i Europa og mere Europa i verden?

Ordføreren.

Jeg må sige, at jeg ikke kan svare så konkret på det meget konkrete spørgsmål. Det må jeg erkende at jeg ikke kan. Jeg synes da, at det forslag, hr. Morten Løkkegaard fremdrager, er interessant at diskutere. Det kan godt være, at vi skal gøre det, men helt ærligt har jeg ikke lige svaret på det nu. Men jeg er da meget villig til at tænke nærmere over det, så vi måske kan få en mere fremadrettet diskussion af det også her i Folketinget.

Så er det fru Aleqa Hammond. Værsgo.

Nu er det sådan, at Arctic Five, dvs. nabolandene til Nordpolen – Norge, Rusland, USA, Canada og Kongeriget Danmark – er blevet enige om at stå sammen om Ilulissaterklæringen, der siger, at vi er enige om, at vi respekterer havretskonventionen. Men det betyder så, at landene har indsendt deres delkrav om soklen, og det vil også bringe en masse arbejde med sig til os alle sammen.

Hvad ser ordføreren som konsekvens af det delkrav, vi har indsendt? Hvilken betydning mener ordføreren det vil få for rigsfællesskabet?

Ordføreren.

Nå, for rigsfællesskabet! Men jeg har forstået, at der har været et meget tæt samarbejde med Grønland om de krav, og at der ikke er nogen konflikt om kravsmeddelelsen, om jeg så må sige. Det her er kørt i et tæt samarbejde mellem Grønland og Danmark. Hvis jeg tager fejl af det, vil jeg gerne korrigeres, men det er sådan, jeg har forstået det.

Der, hvor problemet er, er selvfølgelig, hvordan de efterfølgende forhandlinger i FN kommer til at foregå, og det ved vi jo ikke endnu. Og det er derfor, man lige skal passe på med at overdramatisere de her kravsindgivelser, der har været, både fra dansk side, men også fra russisk side. For der er jo tale om, at man på baggrund af videnskabsmændenes undersøgelser af havbunden ligesom fremdrager en række argumenter for, at vi mener, at grænsedragningen skal være her og skal være der, og at russerne har nogle andre videnskabelige undersøgelser, de bruger. Og så må man finde ud af i FN-systemet, hvordan man får løst de der problemer.

Det er sådan, det vil foregå fremover. At det skulle give nogle særlige udfordringer for rigsfællesskabet, vil jeg godt lige have forklaret lidt nærmere.

Spørgeren til anden korte bemærkning. Værsgo.

Nu er det sådan, at det er Danmark, Færøerne og Grønland, der i fællesskab har indsendt delkravet, og i den sammenhæng er vi enige. Men det har naturligvis også resulteret i, at de andre lande, som også er nabolande til Nordpolen, i den grad har oprustet deres engagement og tilstedeværelse for yderligere information og dataindsamling om Nordpolen, om det så drejer sig om deres egne arktiske politikker, investeringer, klimaundersøgelser, permafrost, geopolitiske spørgsmål og deslige. Man ser ikke bare på området som et område, der skal udforskes, man ser helt bestemt også på området som noget, der bringer et stort potentiale med sig, også for kongeriget.

At have indsendt delkravet er fint nok, men hvad mener ordføreren vi skal gøre nu for at sikre, at vores delkrav bliver et solidt krav på soklen, når vi sammenligner os med de andre nabolande til Nordpolen?

Ordføreren.

Det er svært at sige, hvordan forhandlingerne kommer til at foregå. Det er jo meget naturligt, at de forskellige lande indsender deres krav på kontinentalsoklen ud fra de videnskabelige undersøgelser, de har lavet. Sådan er det i alle forhandlinger: Man indsender sine krav, og så skal der findes en løsning på det. Det, der er vigtigt, er, at vi engagerer os i det løbende, så man ved, at vi tager det her alvorligt. Og det er jeg da helt overbevist om at den danske regering vil være helt, helt opmærksom på. Det vil den grønlandske regering og den færøske regering også være.

Så jeg er ikke så nervøs for, at det her kommer til at gå galt for rigsfællesskabet. Jeg tror faktisk, vi er meget vel forberedt gennem det arbejde, der er lavet indtil nu, og igennem den aktivitet og det engagement, som regeringerne i både Nuuk og Thorshavn har, om jeg så må sige, kørt ind i det her arbejde, og som den danske regering jo også gør det. Jeg ved, at Udenrigsministeriet er særdeles engageret i det her, så jeg er ikke så bekymret endda.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere indtegnet for korte bemærkninger.

Jeg kan oplyse, at vi fortsat har fire ordførere, idet alle nordiske repræsentanter ønsker ordet, og det er jo dejligt, i den debat, vi har i gang i dag. Den første er fru Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Mange tak. Tak for redegørelserne. Den mest betydningsfulde konference om Arktis, nemlig Arctic Circle, blev afholdt i Island her i weekenden. Det var bemærkelsesværdigt, at store nationer som Tyskland, Frankrig, Rusland, USA og en del af de asiatiske lande viste rigtig store interesse.

Budskaberne fra Arctic Circle viser bl.a. også, at flere lande, herunder Kina, mener, at Arktis tilhører alle. Til det kan jeg bare sige: Nej, Arktis tilhører først og fremmest det arktiske folk. I forbindelse med Arcic Circle slog den internationale formand for Inuit Circumpolar Council, Okalik Eegeesiak fast, at inuit er et internationalt folk. Der er ikke et modsætningsforhold imellem det at være inuit og være verdensborger. Det er ikke enten-eller, men det er både-og.

Vi har også selv en opgave, for da man for 10 år siden snakkede om globalisering i hele resten af verden, snakkede vi i Grønland om grønlandisering. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man ikke lukker sig om sig selv, men at vi ser, at i en stadig mere sammenhængende verden har vi ikke brug for uafhængighedserklæringer, men vi har brug for, at vi ser, hvad det er, der samler os, hvad det er, vi er fælles om, hvad det er for nogle fælles interesser, vi har, og at vi er bevidste om, hvad det er for nogle fællesskaber, vi indgår i.

Mit håb for Grønland og for rigsfællesskabet er, at vi i Arktis spiller en stærk, aktiv og deltagende rolle. Jeg ser derfor også frem til, at kongerigets arktiske strategi bliver evalueret, som man har bebudet. Vi er nødt til at tage stilling til den stigende internationale interesse for Arktisk Råds arbejde. Det er vigtigt, at vi tager aktiv stilling til oprindelige folks organisationers rolle i det fremadrettede arbejde, men også i forhold til det politiske arbejde.

Arktisk Råd har vokseværk, og det er på mange måder meget glædeligt, men det er vigtigt, at centrale aktører i Arktisk Råd og i udviklingen af Arktis også fremadrettet er den arktiske lokalbefolkning.

Arktisk Råd skal her i de kommende år tage stilling til selvstyrende nationers rolle i rådet, herunder Grønlands fremtidige rolle. Beslutninger om en lang række sager, som har direkte betydning for Arktis og for udviklingen i vores region, tages af de selvstyrende nationers parlamenter, hvorfor en mere betydningsfuld rolle i Arktisk Råd er en naturlig udvikling.

Relationen mellem Grønland og Danmark er i et globalt perspektiv et forbillede for oprindelige folk. Den politiske selvbestemmelse, som vi i fællesskab har opnået, kan vi være stolte af. Grønland er i forhold til mange andre oprindelige folk i verden nået rigtig langt på meget kort tid. Det forpligter at være fremme i skoene, og Grønland og Danmark har i den rolle en opgave i forhold til at fremme og beskytte oprindelige folks rettigheder.

Regeringen opfordres hermed til fortsat at støtte dette arbejde, og særligt vil jeg opfordre regeringen til at støtte op om det vigtige arbejde, som ICC Grønland utrætteligt gør for at repræsentere den grønlandske befolkning internationalt ved bl.a. at fremme FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder. Det handler om, at vi skal bygge et stærkt og et sundt samfund op fra bunden med basale menneskerettigheder som fundament. For Grønland handler det om, at vi både politisk, men også igennem et stærkt civilsamfund, løbende skal opdatere og udvide vores udenrigspolitiske engagement, så vores stemme bliver hørt og vi med tiden opbygger vigtig viden og stærke internationale relationer.

Under det canadiske formandskab af Arktisk Råd fik man etableret Arctic Economic Council. Det er et rigtig interessant initiativ, som vidner om, at vi i Arktis er blevet bevidste om, at vi skal forudse og vi skal imødekomme de økonomiske muligheder, som der opstår, ved at der er en øget interesse for vores område.

Jeg så gerne, at vi i fællesskab fik omsat den voksende internationale interesse til målrettet handling, at vi igennem strategisk investering i nye erhverv kunne være med til at sikre, at interessen også kom rigsfællesskabet til gavn. Vi ved godt, at markedspriserne for mineraler og olie er på et lavpunkt på dette tidspunkt, men der er rigtig mange andre vækstmuligheder, f.eks. turisme, innovation, iværksætteri eller forskning, som kan være med til at skabe nye muligheder.

Lad mig komme med et par eksempler. Vi ser f.eks., at der er en stigning i turismen helt generelt. Turister fra USA, Canada og Tyskland viser interesse, samtidig med at vi får færre turister fra Danmark og færre, der rejser indenrigs i Grønland, dvs. reelle turister. Vi udvider turistsæsonen, og vi ser, at på trods af at vi får færre krydstogtsturister, har vi et rekordår i forhold til turisme. Lad os da understøtte denne positive udvikling til gavn for os alle.

Lad os bruge en innovativ afsøgning og præsentation af nye erhvervsmuligheder til at åbne investorernes interesse for Grønland. Infrastruktur, iværksættere og følgeerhverv for turisme kunne være oplagte projekter at investere i. EU, Norden eller Danmark kunne være investeringspartnere, som kunne være med til at bane vejen og sikre en positiv økonomisk udvikling i Grønland.

Obama sagde under sit besøg i Alaska for ikke så lang tid siden, at klimaforandringerne i Arktis ikke kun påvirker befolkningen, der bor i Arktis, de påvirker hele verden. Mange forskere studerer i dag, hvad det er for nogle effekter, som klimaforandringerne har i Arktis. Jeg mener, der er muligheder i, at Grønland kan være langt mere ambitiøse i forhold til at være en forskningsnation, som kan omsætte international forskning og best practice i vores del af Arktis til banebrydende ny viden og økonomiske fordele.

Vi kan kigge på den fysiske og den teknologiske infrastruktur, så der er mulighed for, at vi kan skabe vækst og vi kan være en del af en mere globaliseret verden. Lad os bruge den nye teknologi, f.eks. droner, laserteknologi og satelitter til at være med til at udvikle vores viden og løse konkrete opgaver. Vi ved, der er opgaver som søopmåling, overvågning og redningsopgaver i Grønland.

Vi er nødt til at tilpasse os til en ny virkelighed. Grønland bør være endnu mere kendt for at være grøn, for at være miljøbevidst og for at fokusere på bæredygtighed. De beslutninger, som vi træffer i dag, påvirker vores børn, det påvirker vores efterfølgere. Siger vi ja til uran og til at være et uraneksporterende land, ender det med, at vi smider regningen videre til vores børn. Det vil Inuit Ataqatigiit ikke være med til. Vi er nødt til at vende vores fokus fra kortsigtet vækst til at bevare det positive billede, som der er, af Grønland og den grønlandske natur. Det handler om at skabe langsigtet bæredygtig vækst – menneskeligt, socialt og i harmoni med vores natur.

Vi har også stadig væk en kamp i forhold til at sikre bæredygtig sælfangst og salg af sælskind. I EU har EU-forbuddet på trods af en Inuit-undtagelse gjort, at vi skal have øget viden blandt forbrugerne, og vi skal have fjernet de handelsbarrierer, der er, for salg af grønlandske produkter. Vi er nødt til i fællesskab at minde EU om, at der skal handling bag beslutningen om, at EU-borgere skal oplyses om, at Grønlands sælfangst er bæredygtig.

Det er vigtigt, at Grønland bliver betragtet som en international medspiller, og alt, hvad der vedrører os, bør vi deltage i. Det gælder også sagen om basekontrakten vedrørende Thule Air Base – en sag, hvor vi fra Inuit Ataqatigiits side mener, at forsvarsaftalen bør evalueres med henblik på en genforhandling. For sagen om Thule Air Base er ikke slut. Greenland Contractors har fået fornyet deres kontrakt i indtil videre 6 måneder, så sagen er langtfra slut. Vi må stå sammen om en fælles definition af, hvad et grønlandsk-dansk selskab er, og vi må ikke lade os tromle af USA i dette spørgsmål. Det er af alt for stor økonomisk og moralsk betydning for Grønland, til at vi lader os føje.

Qujanaq – mange tak.

Ordføreren bedes lige blive stående. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Christian Juhl, værsgo.

Tusind tak for en meget, meget spændende kommentar til de tre rapporter. Der var i hvert fald mange nye ting for mig i det, ordføreren talte om. En ting, som jeg kom til at tænke på – for jeg er meget enig i mange af visionerne, især om det bæredygtige – er: Hvilket behov mener ordføreren der er i forhold til at lave et fælles beredskab, og hvilket behov er der for at udvide Arktisk Kommando? I hvilken retning skal det være? Det er jeg somme tider i tvivl om. Der er trods alt 85 personer til rådighed, hvoraf de 45 er i Nuuk. Og hvad mere skal der til, for at I mener, at det er forsvarligt? Nu har vi jo snakket lidt om det i forskellige sammenhænge.

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet. Jeg kommer lidt mere ind på det under det næste punkt vedrørende forsvarssamarbejdet. Men jeg vil gerne skynde mig at sige, at jeg lige har været i Grønland og har talt med Arktisk Kommando, og noget af det, jeg hører, er, at i og med at der er stigende aktivitet i Grønland, bl.a. forskningsaktiviteter, så gør det jo også, at Arktisk Kommando har rigtig mange opgaver. Og den her analyse, som Forsvarsministeriet kommer med i forhold til Arktis, kommer formodentlig også til at vise, at der måske er behov for nogle flere ressourcer for at løfte de opgaver, som der er i Arktis.

Spørgeren til en kort bemærkning? Nej, det var der ikke ønske om, så tak til ordføreren. Den næste i talerrækken er fru Aleqa Hammond, værsgo.

Kære ministre. Tak for redegørelserne, som jeg virkelig har glædet mig til at læse. Jeg glæder mig til at læse, hvad den danske stats prioritering for den næstkommende dekade kommer til at være, hvad angår Arktis.

I forbindelse med åbningsdebatten opfordrede jeg mine kolleger her i salen til at engagere sig i og debattere emner, som endnu ikke er hjemtagne områder for Grønlands selvstyre. Dette vedrører selvfølgelig også områder såsom bl.a. Arktisk Kommando og fokus på justitsområdet og ikke mindst militær tilstedeværelse, miljøet og search and rescue-beredskabet.

Jeg ankom i går aftes fra Island, hvor jeg deltog i Arctic Circle Assembly, hvor der var knap 1.900 deltagere fra alverdens lande, der har interesse i Arktis. Her diskuteres og belyses geologi, klima, permafrost, nye sejlruter, nye muligheder inden for forskning, isbrydere, arktiske politikker, kultur, mulige investorer, investeringer, klimamål, muligheder og udfordringer. Jeg havde gerne set en stor deltagelse fra dansk side og stor interesse for området. Det kommer måske i forbindelse med næste møde.

Verdenskortet bliver tegnet på ny, den her gang med Arktis som centrum. Det bringer meget presserende spørgsmål med sig, men der medfølger også helt bestemt mange nye udfordringer og muligheder. Her er det vigtigt, at landene hver især har klare mål for deres arktiske indsats og strategi – en indsats, der har klare målsætninger om at kunne løfte fremtidens udfordringer, ikke mindst for de stater, der er arktiske stater. Spørgsmålene presser sig mere på end nogen sinde.

I Siumut har vi igennem en årrække klart meldt ud, at vi arbejder for et selvstændigt Grønland. Fra Siumuts side har vi gennem tiden altid stået i spidsen for at hjemtage ansvarsområder fra den danske stat, når vi følte, vi var klar til det. Den udvikling er fin og helt naturlig. Det er en proces, som man skal have med Danmark, således at vi hver især sikrer en god og respektfuld overdragelse. Det er et ansvar, der forpligter til, at man ved mere om og engagerer sig mere i Grønland.

Jeg bemærker, at regeringens arktiske redegørelse redegør for mange ansvarsområder, som i forvejen allerede er hjemtaget af Grønland. Man kan undre sig lidt over, at det fylder så meget i redegørelsen. Jeg havde gerne set, at regeringen havde lagt mere fokus på, hvordan man vil styrke indsatsen i den arktiske del af kongeriget, og også hvor langt man er nået med implementeringen af kongerigets fælles arktiske strategi, således at man viser, hvilken vej Danmark vil rette sit fokus, specielt måske også hvad angår justitsområdet, der er et forsømt område, og ikke mindst de store udfordringer, Arktisk Kommando står over for med hensyn til search and rescue-beredskabet, suverænitetshåndhævelsen og ikke mindst oliespildsindsatsen, som for nylig gav store udfordringer i Østgrønland.

Vi forestiller os en fremtid også for Grønlands selvstændighed, hvor Danmark sammen med Grønland har en rolle at spille i Arktis – en fremtid, hvor vi gør brug af de muligheder og den viden, vi har opnået sammen gennem vores sameksistens. Så jeg spørger: Hvad vil Danmark med Arktis?

Ministeren henviser til den danske arktiske strategi, der lægger op til, at vi anvender de nye muligheder i Arktis. I Grønland er der således ved at blive anlagt en rubinmine syd for Nuuk. Minen bliver finansieret af norsk erhvervsliv. Det er næppe tilfældigt, at Norge har en klar målsætning om at udvikle erhvervet i den norske del af Arktis. Norge annoncerede således sidste år, at de satte 2,5 milliarder norske kroner ekstra af i 2015, så de kan omsættes til nye muligheder og nye jobs i den arktiske del. Norge har endda erklæret, at Arktis er det vigtigste udenrigspolitiske område for Norge.

Grønland har naturligvis selv en del af ansvaret for den nuværende indsats, men især på erhvervsområdet kunne Danmark og Grønland få glæde af øget samarbejde. De nye muligheder kan føre til en bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland, men de kan også føre til arbejdspladser og indtægter fra Danmark, hvis Danmark vil. Denne mulighed baner vejen for et win-win-foretagende.

Redegørelsen fokuserer også på et ønske om en fredelig udvikling i Arktis – det er vi fuldstændig enige i – og den understreger Ilulissaterklæringen, som Arctic Five og resten af de arktiske lande har valgt at respektere. Det ønsker vi alle.

Men hvis vi ser på landene omkring os, kan vi konstatere en betydelig oprustning i Arktis – en oprustning i investeringer i infrastruktur, forskning, bilateralt samarbejde, SAR-beredskabet, sikkerhed og meget mere. Ministeren forklarer, at man fra dansk side stadig afventer en analyse af forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis. Den vil vi også glæde os til at læse.

Ministeren forklarer også, at der vil være en oliespildsøvelse i 2016. Det giver selvfølgelig håb for fremtiden. Da der i år var et mindre olieudslip i grønlandsk farvand, tog det 5 dage, før beredskabet kom til området.

Det er klart for alle, at der er brug for et bedre beredskab med nyere og egnet udstyr, hvis opgaven skal løses tilfredsstillende for hele kongeriget. Det er lige så klart, at det er nødvendigt med et endnu tættere samarbejde med vores naboer i Island, Norge og Canada, hvis en større ulykke skulle finde sted. Det er en nødvendighed, som er taget seriøst af Arktisk Råd gennem mange år. Et land alene ville ikke kunne klare denne udfordring.

Island har f.eks. allerede indkøbt det nødvendige materiel til hurtige og effektive eftersøgninger af store områder med fly, hvis uheldet skulle ramme et krydstogtskib. Et up to date-beredskab vil vi også ønske for Grønland.

Analysen af forsvarets fremtidige aktiviteter blev sat i gang på foranledning af Rigsrevisionens kritik af det grønlandske beredskab. Det er en uheldig baggrund, men på sin vis er timingen heldig, for den danske beslutning om indkøb af nye jagerfly er på trapperne. Det er potentielt den største danske investering i forsvarsmateriel nogen sinde. I den sammenhæng giver det den danske stats ansvarsopgaver i det arktiske en chance for at blive opprioriteret og opgraderet til at kunne råde over eget fly og bedre beredskab og træning – et tiltrængt tiltag. Danmarks oprustning og engagement i Arktis er af stor betydning. Det vil også i sig selv være et signal til vores arktiske nabolande om, hvilke ambitioner Danmark har for sin fremtidige tilstedeværelse i Arktis.

Den arktiske strategi sætter også som mål, at Danmark skal være førende inden for forskningen på en række områder. Det er bl.a. klimaforandringernes konsekvenser. Det er i sig selv meget godt, men forskningen i Arktis kunne sagtens tilføres en ny erhvervsorienteret dimension. Erhvervsrettet forskningssamarbejde mellem virksomheder og universiteter vil kunne styrke begge vores lande og dermed også styrke rigsfællesskabssamarbejder. Der kunne f.eks. forskes i at udnytte enzymer, man kun finder i Grønland, økologisk opdræt af fisk, tangproduktion eller en række andre områder. Det kunne være til gavn for etablering af arbejdspladser i Grønland og for profitten for danske virksomheder, der engagerer sig i forskning og i at fremme bæredygtighed i Arktis.

Vi har brug for en anderledes arktisk politik, der er økonomisk underbygget og proaktiv, og som tager hånd om problemerne, når de opstår. Vi har brug for fælles projekter, fælles investeringer, fælles forskningsplatform, fælles initiativer og fælles målsætninger som stærke partnere i det nye Arktis. Så længe vi hører sammen, skal vi sikre gode succeser; dem kan vi skabe sammen og ikke mindst kreere best practices på samarbejdet i det arktiske område. Der skal være en politik, der søger at udnytte de nye muligheder, klimaforandringerne fører med sig.

Det danske kongeriges submission vedrørende kravet om kontinentalsoklen vil bringe og kræve mange forskningsopgaver, monitorering af polarhavet, og ikke mindst vil det indbringe ny viden – en indsats, som i sidste ende forhåbentlig resulterer i et større territorium. Det kræver en målrettet indsats og strategi.

Vi forestiller os et fremtidigt samarbejde, hvor Danmark spiller en rolle i Arktis i mange år fremover, en rolle, der er langt mere ambitiøs og mere engageret end i dag, en arktisk strategi, som også er økonomisk underbygget og sikret, en arktisk strategi, som gør Grønland-Danmark-samarbejdet til en stærk arktisk nation og en arktisk stat værdig.

Fra Siumuts side vil vi gerne kvittere for de tiltag, ministeren redegør for. Vi mener dog stadig, at det er på sin plads at øge indsatsen til gavn for begge lande. Det er vigtigt at have ambitiøse mål og ikke fastholde et minimumsengagement til Arktisk Råds egne arbejdsgrupper og deslige. Det er en udstrakt hånd til Danmark, som Danmark kan tage imod, hvis det ønskes. Vi glæder os til en fælles styrket indsats for at styrke den arktiske nations engagement på vegne af kongeriget sammen med Danmark.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, så tak. Den næste taler er hr. Magni Arge, Tjóðveldi.

Tak for det. Tak for redegørelserne. Jeg skal især kommentere det om det nordiske samarbejde og det arktiske samarbejde.

Fra færøsk side ser vi gerne et stærkt og veludviklet nordisk samarbejde, som vi også mener der er et godt potentiale til. De nordiske lande har i stort omfang den samme kulturelle baggrund og i høj grad sammenfaldende værdier, som vi bygger på. Og de nordiske lande er begavet med en stærk økonomi, den 12. stærkeste økonomi i verden, et højt velfærdsniveau, et højt uddannelsesniveau og et stort land- og havområde, som er rigt på ressourcer. Og så har vi et brand, som nyder stor anseelse verden over. Jo mere det nordiske samarbejde udbygges, des stærkere vil Norden stå økonomisk, politisk og kulturelt i det globale billede.

Af de velmente initiativer, som er listet op under Danmarks formandskab i Nordisk Ministerråd, værdsætter jeg især initiativer som Könbergrapporten på sundhedsområdet og det ambitiøse initiativ om fjernelse af grænsehindringer i Norden, så Norden bliver foregangsregion for et grænseløst samarbejde for at skabe arbejdspladser og vækst. Men i lighed med andre talere savner jeg også et større engagement på de hårde politiske områder som økonomi, forsvar og forholdet til NATO og EU.

Desværre får Færøerne ikke samme fordel af de nordiske samarbejdsaftaler og konventioner som andre nordiske borgere, da vi kun er omfattet af aftalerne som en del af Danmark. Vi er faktisk havnet i den lidt groteske situation, at andre nordiske borgere i visse sammenhænge har bedre beskyttede rettigheder i Danmark, end færinger har. F.eks. får en færøsk førtidspensionist ikke automatisk overført sine rettigheder ved flytning fra Færøerne til Danmark, og en dagpengemodtager får heller ikke de samme rettigheder i Danmark som andre nordiske borgere, der er omfattet af konventionerne. Yderligere er der flere uklarheder, når andre nordiske borgere flytter til Færøerne, fordi regler og ordninger i Færøerne og Danmark ikke altid er identiske.

Disse uklarheder og rettigheder får vi på plads, hvis Færøerne også inkluderes som en selvstændig del af de nordiske aftaler og konventioner. Og netop det, at Færøerne skal blive et selvstændigt medlem af det nordiske samarbejde fremover med de pligter og fordele, der følger med, er der stor tilslutning til i den nye færøske regering. Når nu reformarbejdet i Nordisk Ministerråd er i fuld gang, ville det være meget passende, om det danske formandskab tilføjede yderligere en anbefaling til de 39, som allerede er listet til reformarbejdet, nemlig at der gives Færøerne, Grønland og Åland mulighed for at deltage i det nordiske samarbejde på et selvstændigt grundlag.

Angående Arktis: Den færøske kontinentalsokkel strækker sig langt nord om polarcirklen. Men Færøerne er også på anden vis uløseligt knyttet til Arktis, fordi forholdene i Arktis har så stor betydning for havmiljøet, som er vores eksistensgrundlag, og fordi vi geografisk udgør en indgangsport til det arktiske område. Historisk kan færøske fiskere sammenlignes med de arktiske opdagelsesrejsende, fordi vi har været pionerer, hvad angår fiskeri, nord for Island, øst for Grønland, vest for Grønland, ved New Foundlands stræder, i Barentshavet og op til Svalbard.

Arktis er for os ikke kun et moderne geopolitisk eller forskningsmæssigt buzzword. Arktis har været og er stadig væk en stor del af vores erhvervsmæssige grundlag. Den miljømæssige udvikling i det arktiske område er også af vital betydning for udviklingen af fiskebestande og betingelserne for lakseopdræt i vores egne farvande, som i høj grad påvirkes af temperaturen i havet og Golfstrømmens styrke.

Mens vi bekymrer os om, hvad den smeltende is betyder for levedygtigheden af fiskebestande i det arktiske område og i det færøske havområde, ser vi alligevel også på mulighederne i en ændret trafikstruktur, når en voksende del af søtransporten mellem øst og vest går nord om Rusland og forbi Færøerne, enten på vejen ud eller på vejen hjem. Det stiller krav til beredskab, som Aleqa Hammond lige har forklaret, men det giver vel også store muligheder for den veludbyggede maritime servicesektor til at markedsføre Færøerne som en maritim servicestation og tiltrække flere anløb i Færøernes havne. Der er allerede taget flere initiativer, som skal medvirke til en betydelig vækst i indtægter for denne sektor samt medvirke til, at vi får en mere diversificeret indkomst fremover.

Bæredygtig udnyttelse af fiskebestande og havpattedyr er en nødvendighed for overlevelse i Nordatlanten og Arktis. Vores prærier og jagtmarker er havet, fordi vi har så lidt landområde, hvor dyr kan græsse og marker kan høstes. Det har ikke alle, som lever under andre og mere gunstige vilkår, forstået. I kender selv reaktionerne på grindedrab, som egentlig er en meget beskeden udnyttelse af en veletableret bestand af grindehvaler. Ca. 900.000 hvaler er estimeret at være i området rundt omkring Færøerne, og vi fanger i snit måske 800 om året til lokalt forbrug.

Den såkaldte civiliserede verden har i høj grad også forværret overlevelsesforholdene for de arktiske folk, som bl.a. har levet af sælfangst og de produkter, som kunne produceres på den baggrund. Én ting er, at det har sat den traditionelle fangerkultur under voldsomt pres. En anden er, at den eksploderende bestand af sæler tynder voldsomt ud i fiskebestandene, som ellers ville være livgivende for de arktiske samfund og verdens befolkning i øvrigt. Her har de store civiliserede lande virkelig brug for en dyb indsigt i de arktiske forhold, så de tager stilling til hval- og sælfangst ud fra de levevilkår, folkene i nord har, hellere end at tage hensyn til holdninger hos byboere, som danner deres holdninger til naturens gang i beskyttede cafémiljøer.

Den nyligt afholdte konference i Reykjavík var særdeles inspirerende, da der var rig lejlighed til at stifte bekendtskab med personer og emner, som bevægede sig fra de geopolitiske sværvægtere til lokale iværksættere på mikroplan. Jeg finder det fascinerende, at så mange af verdens lande ser på udviklingen i Arktis med så stort et engagement, da det har betydning for at forstå, hvad der egentlig sker i kølvandet på de ændrede vejrforhold, hvorfor de sker, og hvilke konsekvenser de har andre steder på kloden, og så kan vi reflektere over, hvad vi kan gøre for at afbøde de negative konsekvenser.

Det berørte mig imidlertid dybt personligt, da formanden for Inuit Circumpolar Council, Okalik Eegeesiak, indtrængende bad de høje herrer og kvinder om at respektere det oprindelige folk i Arktis. Hun talte for at stadfæste Inuitternes Arktis som en nation i folkeretlig forstand og bad de mange interessenter om ikke at glemme det arktiske folk og deres levevilkår i alle deres projekter.

De udfordringer, som folkene i Arktis står over for, har mange ligheder med de udfordringer, vi møder på Færøerne, såsom konsekvenserne af ændrede vejrforhold, at sikre en kontinuerlig befolkningstilvækst og en bæredygtig økonomi. Derfor har vi stor nytte af at deltage aktivt i det arktiske samarbejde om forskning og bæredygtig udvikling, og vi kan konkret bidrage med vores mange erfaringer, hvad angår f.eks. fiskeri, sejlads, administration af naturens ressourcer, kompetenceudvikling og forskning. Færøerne har derfor en klar interesse i at deltage aktivt i Arktisk Råd.

Som det er nu, er Danmark – eller kongeriget Danmark på vegne af Grønland og Færøerne – medlem af Arktisk Råd. Det kan man godt undre sig over, for dem, som lever og dør med forholdene oppe nordpå, er Grønland, som er placeret nærmest ved Nordpolen, og Færøerne, som ligger ved den arktiske port. Danmark ligger som bekendt betydelig længere sydpå og er derfor ikke på samme vis direkte berørt af forholdene i Arktis. Man kan derfor med rette spørge, hvorfor Grønland og Færøerne ikke har selvstændigt medlemskab af Arktisk Råd.

Selvfølgelig har medlemskabet stor geopolitisk betydning for Danmark, men den geopolitiske høst hentes for en del på bekostning af grønlandske og færøske interesser. Skal Grønland eller Færøerne forsvare deres egne interesser, skal det ske igennem Danmark, som jo har afleveret sin primære udenrigspolitiske loyalitet til EU, og det har vi for nylig haft meget dårlige erfaringer med på Færøerne.

De såkaldte udenrigspolitiske bemyndigelseslove er også indrettet så klodset, at de ikke rummer modsatrettede interesser mellem Grønland og Færøerne. Opstår den situation, og det gjorde den forleden i NEAFC-samarbejdet om fiskeri i internationalt farvand, så blokerer vi hinandens muligheder for at gøre vore synspunkter gældende. Det vil i længden ikke fungere, og det er kun et spørgsmål om tid, før modsatrettede interesser i Færøerne og Grønland vil skabe betydelige spændinger i kongeriget Danmark, for så vidt angår Grønland og Færøerne.

Jeg anbefaler derfor, at Grønland og Færøerne får selvstændigt medlemskab af Arktisk Råd, gerne bistået af Danmark. Objektivt set vil EU så varetage Danmarks interesser igennem sin observatørstatus, men jeg kan dårligt forestille mig andet, end at Grønland og Færøerne så vidt muligt vil kalibrere deres synspunkter i forhold til den danske regering og trække på de kompetencer, som regeringen eventuelt kan stille til rådighed. Og efter at jeg har hørt Martin Lidegaards tale i aften, kunne jeg nok også have modereret mit manus i forhold til hans udmærkede forslag om en fælles arktisk strategi, hvor man så kunne opnå fælles fodslag mellem Danmark, Færøerne og Grønland, men stadig væk med basis i, at Færøerne og Grønland har hver deres selvstændige medlemmer i Arktisk Råd.

Tak. Der er en enkelt til en kort bemærkning, nemlig fru Aleqa Hammond. Værsgo.

Nu er det sådan, at jeg ikke har hørt, at Grønland officielt har været ude at melde ud, at Grønland ønsker at være et selvstændigt medlem af Arktisk Råd, eftersom Arktis Råds medlemmer kun er stater. Det er otte stater, der er medlemmer af Arktisk Råd, og det er så den ordning, vi må indordne os under.

Men når det er sagt, ønsker jeg selvfølgelig stadig væk, at Grønland har et stærkt sæde i Arktisk Råd, og Grønland kan på mange måder også på vegne af kongeriget være the leading word i Arktisk Råd. Det kan vi sagtens være, for vi har gode kompetencer, når det drejer sig om diskussioner i Arktisk Råd.

Når det er sagt, hvad er Færøernes konkrete ambitioner for deltagelse i Arktisk Råd?

Ordføreren.

Jeg vil sige, som jeg også har forklaret i mit indlæg her i dag, at de omstændigheder, der er omkring det arktiske, har utrolig stor betydning for Færøernes fremtid, specielt hvad angår havmiljøet. Men jeg tror også, at vi med alle de erfaringer, som vi har gjort os i det arktiske område igennem mere end 100 år som pionerer inden for fiskeri og inden for alle de arktiske områder – også hvis jeg skal se på den udvikling, som vi har haft i det færøske samfund igennem de sidste 50 år, hvor vi næsten er nået til, at vi har en selvbærende økonomi og har en vældig stor trivsel i vores erhvervsliv – har en hel del at bidrage med og hjælpe til med i udviklingen af den arktiske region. Det vil vi gerne bidrage med.

Spørgeren til den anden korte bemærkning? Nej. Så er det den næste spørger. Hr. Christian Juhl, værsgo.

Tak. Det var da dejlig udfordrende tanker, som ordføreren kom med. Tak for dem. Jeg vil gerne sige, at tanken om selvstændigt medlemskab af et nordisk samarbejde blev nævnt som det første. Kan ordføreren uddybe det? For vi har jo somme tider lidt bøvl med at finde ud af, hvordan vi bedst muligt bliver repræsenteret på kryds og tværs af de politiske partier, men også af de færøske og grønlandske repræsentanter, sådan at vi har den bedst mulige repræsentation, når vi mødes i Nordisk Råd. Vil han prøve at sige lidt om, hvordan det praktisk kunne lade sig gøre?

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår spørgsmålet. Jeg skal ærligt erkende, at jeg ikke selv har den helt store erfaring i Nordisk Råd-sammenhæng, fordi jeg faktisk endnu ikke har nået at deltage i det. Men jeg har selvfølgelig sat mig lidt ind i sagen, og jeg forstår, at det samme spørgsmål var til debat tilbage i 2008. Der var dengang ikke tilslutning til, at Færøerne fik et selvstændigt medlemskab af Nordisk Råd. Som jeg redegjorde for i starten, er det jo sådan, at vi i dag deltager i den parlamentariske del på selvstændig vis, men når det kommer til konventionerne og de samarbejdsaftaler, som er indgået imellem de nordiske lande, så er vi ikke med som en selvstændig del, men kun som en del af Danmark.

Men Færøerne er som bekendt ikke Danmark, og vi har jo haft en debat tidligere i eftermiddag, hvor man netop har set på, at Danmark overfører flere og flere af sine lovgivende kompetencer til EU, og så står nogle kompetencer tilbage i Danmark, og nogle kompetencer står tilbage på Færøerne. Derfor er der ikke identiske lovforhold, og det gør, at vi i mange tilfælde har ganske store vanskeligheder med ting, som ikke er kalibrerede. Det gør, at færinger f.eks. kan stå i en særlig situation, når de flytter til Danmark eller andre nordisk beboede steder. Men alt det ville løse sig, hvis vi var en selvstændig del af de konventioner, som det nordiske samarbejde omfatter.

Selvfølgelig vil vi have en ambition om på længere sigt også at være med i Nordisk Ministerråd, men om det er noget, som vi kan gøre på samme tid, eller om vi kan gøre det over tid, er så et pragmatisk spørgsmål, man kan se nærmere på.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Værsgo.

Tak. Jeg synes, det lyder interessant, og jeg synes også, det er værd at overveje. Jeg vil bestemt opfordre de færøske repræsentanter til at fortsætte indsatsen og ikke give op, for jeg tror på, at der selvfølgelig kan findes veje til, at vi forbedrer samarbejdet. Især tror jeg da også, at vi er nødt til at kigge på det, hvis der er forskel på den måde, som førtidspensionister og arbejdsløse færinger behandles på i forhold til andre nordiske landes repræsentanter, der kommer til Danmark. Ja, så skal vi have kigget alvorligt på det. Det har jo været formålet med samarbejdet.

Ordføreren.

Tak for det. Der er jo også flere andre sådan praktiske ting i den her sammenhæng, hvor man kunne have gavn af at få de her ting kalibreret bedre, end de er i dag. Og Christian Juhl kan være helt sikker på, at vi vil fortsætte kampen, indtil vi har nået det mål.

Tak til ordføreren. Jeg tror, vi har en teknisk udfordring, vi lige skal se på.

Jeg går videre i talerrækken, og den sidste ordfører i denne talerrække er hr. Sjúrður Skaale. Værsgo.

Tak for det. Når man kommer sidst i sådan en debat, hvor der ikke er de store uenigheder, så kan der være fare for lidt gentagelser. Så jeg skal forsøge at skære det, som er blevet sagt før, væk.

Jeg vil gerne først rose regeringerne for den måde, de har forvaltet formandskabet for Nordisk Ministerråd på. Jeg kan ikke komme rundt om det hele, men jeg vil nævne nogle forhold. Jeg synes, det er meget positivt, at man lægger så meget vægt på grænsehindringer, og Danmark er jo et foregangsland, når det gælder fjernelse af grænsehindringer, med den aftale mellem regeringen og Folketinget, som blev indgået for noget tid siden.

Så vil jeg dog, ligesom hr. Magni Arge gjorde, erindre om, at vi også har udfordringer i rigsfællesskabet på det område – og Norden er jo også rigsfællesskabet. Jeg har udarbejdet en liste over 17 besværlige hindringer, efter at borgere har henvendt sig til mig som folketingsmedlem. Jeg har så kigget på dem og fundet ud af, at de ikke bare er enkeltstående tilfælde. Det er, fordi reglerne og lovene er således, at der er nogle reelle grænsehindringer mellem Danmark og Færøerne.

Disse hindringer mellem Danmark og Færøerne breder sig over mange områder, og for at gøre tingene enklere blev der af den forhenværende regering nedsat en arbejdsgruppe på initiativ fra os nordatlantere. Det blev koordineret af Socialministeriet, og der var medlemmer både fra Færøerne og Grønland, som havde dette som fokus. Jeg ved ikke, hvad status på dette arbejde er nu, men jeg vil anbefale, at det fortsætter på samme måde. Ellers er der fare for, at ingen har ansvaret, og at der ikke sker noget. Vi fik fjernet nogle hindringer i sidste valgperiode, men de fleste er der stadig væk. Så jeg håber, at vi en af dagene kan få et møde med regeringen om det forhold.

Regeringen kobler i sit formandskab og i sin redegørelse det nordiske samarbejde sammen med det arktiske samarbejde, og der har man også den helt rigtige tilgang, nemlig at man ikke ser på Arktis som et slags reservat, men at der er fokus på bæredygtig udvikling, som også er titlen på Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram. For Arktis skal bevares, men det skal ikke kun bevares. Det skal også udvikles. Der skal investeres, der skal skabes arbejdspladser, der skal skabes vækst, for der bor mennesker i området. Arktis er ikke og skal ikke være en fredet naturpark.

Derfor synes jeg naturligvis, at det er fuldstændig afgørende, at udviklingen er bæredygtig, for området er meget sårbart. Men lige så vigtigt er det, at der kommer en udvikling til gavn for de mennesker, som bor der. De har samme ret som alle andre til at udnytte deres erhvervsmuligheder og deres naturressourcer. At befolkningen i Arktis har denne ret, er det faktisk ikke alle røster i debatten som mener. Der er mange, der mener, at det skal være en slags reservat.

Når det gælder sikkerhed og erhvervsmuligheder i Arktis, er det mange gange to sider af samme sag. Henrik Dam Kristensen var i sit indlæg inde på beredskab og talte om krydstogtskibe osv., men beredskab er i den sammenhæng også investeringer; det er også indtægter; det er også arbejdspladser. Det er ikke modsætninger, det er to sider af samme sag.

Det er først og fremmest regeringen, som fører ordet i de relevante arktiske fora, men Danmark er jo ikke en arktisk stat, som hr. Magni Arge sagde. Det er Grønland, men også Færøerne, der giver Danmark den status, Danmark har i den sammenhæng. Færøerne ligger lige inden for det, som formelt kaldes for den arktiske cirkel, på tærsklen mellem Europa og Arktis. Derfor bør regeringen sammen med rigsfællesskabets to andre regeringer gøre, hvad den kan, for at sætte fokus på de muligheder for forskning, beredskab, shipping og erhvervsudvikling generelt, som Grønlands og Færøernes geografiske placering giver. Jeg er helt enig med Martin Lidegaard, Det Radikale Venstres ordfører, når han taler om, at vi bør få en langt mere offensiv arktisk strategi.

Når man tænker på den meget omfattende og meget indtægtsgivende forskning, der foregår på Svalbard, så kan man godt nogle gange få den tanke, at vi ikke har været gode nok til at sælge vores lande i den sammenhæng. Når det gælder Færøerne, ligger de altså midt på en af fremtidens globale hovedveje, Nordøstpassagen, og færøsk erhvervsliv vil gerne, som hr. Magni Arge også var inde på, gøre Færøerne til en slags pitstop, hvor skibe kommer forbi og får skiftet bemanding, får bunkret olie, får købt mad osv. og får foretaget reparationer og så sejler videre. Vi burde stå sammen om at skabe interesse hos relevante investorer i den sammenhæng.

Jeg kommer også lige fra konferencen i Island, Arctic Circle, hvor en af cheferne i investeringsbanken Guggenheim Partners bl.a. talte om, hvor meget der ville blive investeret i infrastrukturen i Arktis i de kommende år, og der er altså tale om meget, meget store beløb. Det er jo ikke tilfældigt, hvor investeringerne falder henne. At være om sig spiller en stor rolle, at sælge sig selv er meget afgørende, og det bør kongeriget gøre i en fælles arktisk strategi. Der blev i 2013 nedsat en grønlandsk-dansk arbejdsgruppe, som undersøgte, hvordan man kunne tiltrække investeringer til Grønland. Vi burde gøre det samme med hensyn til Færøerne.

Samtidig med at Danmark og Færøerne bør samarbejde mere, må vi også erkende, at Danmark og Færøerne går i hver sin retning på visse helt grundlæggende områder. Det drejer sig først og fremmest om de områder, hvor Danmark er forpligtet af EU-medlemskabet, mens Færøerne er uden for EU.

Udenrigsministeren nævner selv i sin redegørelse til dette møde sagen om sanktionerne, som EU og dermed også Danmark indførte mod Færøerne i 2013. Sagen var en konsekvens af, at Danmark og Færøerne er gået i hver sin retning. Tidligere i dag behandlede vi her i Folketinget forslaget om, at Danmark skal tiltræde en tilvalgsordning på retsområdet. Det er endnu et skridt, der fører Danmark den ene vej og Færøerne den anden vej. Når man skal være sammen, samtidig med at man går hver sin vej, så må man give hinanden plads. Det synes jeg i det store og hele at vi gør, men jo længere Danmark går ind i EU, jo mere rummeligt må vi gøre rigsfællesskabet, hvis det skal kunne hænge sammen, også på det udenrigspolitiske område. Der har vi nogle problemer, som også den forrige taler talte om.

Vi har en lov nu, som hedder den udenrigspolitiske bemyndigelseslov, hvor der er et krav om, at der er en parallelitet imellem Grønland og Færøerne. Hvis Færøerne er med i en aftale og Grønland også er med, må vi have det samme synspunkt. Vi kan ikke have forskellige synspunkter, og vi kan blokere for hinanden. Nogle gange har vi ikke samme interesser. For nylig har der været et par sager, hvor Grønland og Færøerne havde hver sin interesse, og så kan man jo bare blokere for hinanden, fordi den ene part ikke kan gå videre, hvis den anden siger nej.

Den parallelitet, som loven indsætter mellem Grønland og Færøerne, er et problem, og derfor burde loven ophæves. Den låser os fast. Det kan skabe konflikter mellem Grønland og Færøerne, som så igen falder tilbage på Danmark til sidst. Det er ligesom et tvangsægteskab, som ikke er gavnligt i det lange løb. Vi bør hellere gå tilbage til den ordning, vi havde før, hvor man i hvert enkelt tilfælde finder pragmatiske løsninger.

Når det gælder Arktisk Råd, må vi selvfølgelig også tale med samme røst, men det er ikke så problematisk. Jeg tror ikke, der er meget uenighed om, hvad der skal fremføres i Arktisk Råd, mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Selvfølgelig kræver det en god dialog for at finde fælles fodslag, men jeg tror, interesserne er de samme. På den anden side er der jo et medlem af Arktisk Råd, som ikke har samme interesser som de andre, og det kan gøre det meget besværligt. Jeg tænker selvfølgelig på Rusland. Der er en meget stor fare for, at der f.eks. fra konflikten i Ukraine er et spillover på Arktisk Råd. Det kan blive en besværlig situation, og derfor bør Norden stå mere sammen, som også andre talere har været inde på.

Vi har haft fred i Norden i 201 år, og når noget har varet i 201 år, kan man godt til sidst tage det for givet, naturligvis. Men det er ikke en naturlov, at der er fred i Norden. Det er en politisk succes. Nordisk Råd er et symbol på denne politiske succes, og en stor del af succesen i de sidste årtier tilfalder det. De åbne grænser, de fælles rettigheder osv. tager vi for givet, men det er takket være Nordisk Råd. Succesen indadtil bør bruges mere aktivt udadtil. Personligt synes jeg, at vi ville stå stærkest, hvis hele Norden var i NATO og hele Norden var i EU, for så kunne vi påvirke det indefra meget kraftigt. Sådan er situationen ikke, men derfor er det meget positivt at se, at vi i Nordisk Råd nu flytter os mere over til at tale om forsvarspolitik, om at koordinere forsvarspolitikken, og også bliver et mere udadvendt organ.

Som sagt er der meget sprængfyldt stof i Arktisk Råd i disse dage. Der er potentiale til alvorlige konflikter, og derfor er det meget vigtigt, at Norden står sammen og taler med samme røst og fremfører de samme værdier, som vi har i fællesskab i Norden indadtil, både når det gælder Europa, og når det gælder Arktisk Råd, og at vi forsvarer de principper, som har ligget for det arktiske samarbejde indtil nu, nemlig demilitarisering, og at det er alles ejendom.

Jeg tror, jeg standser her, fordi det meste af det, som jeg skulle sige, faktisk er sagt tidligere.

Der er lige to til korte bemærkninger. Den første er hr. Christian Juhl. Værsgo.

Tak. Jeg synes da, at både rigsfællesskabet og Nordisk Råd skal være så rummelige som overhovedet muligt, men der er jo ingen grund til, at ordføreren siger, at jo mere Danmark går ind i EU, des mere rummelige skal tingene være. Det kan godt ske, at dele af Danmark er vilde efter at gå mere ind i EU, men flertallet af den danske befolkning kan godt lide Europa, men ikke det EU, vi kender i øjeblikket. Det er den politiske elite, der desværre har flertallet i øjeblikket, som vil den vej.

Danskerne vil hellere mod Norden, vil hellere mod et fællesskab den vej, når man spørger dem. Det viser enhver undersøgelse. Derfor er der også vilje både i den danske befolkning og andre steder til at arbejde tættere sammen med både Færøerne og Grønland og også til at finde praktiske løsninger på de problemer, der er der. Det er jeg helt overbevist om. Men tusind tak for talen.

Ordføreren.

Jeg siger det bare som en konstatering. Hver gang Danmark sender et område til EU for at blive forvaltet, må den del af det, som vedrører Færøerne, flyttes til Færøerne, og så adskilles Danmark og Færøerne jo stadig mere. Det har man set inden for handelspolitik, inden for fiskeripolitik, inden for udenrigspolitik og nu også inden for retsområdet. Så hvis det bliver et ja den 3. december, vil det være sådan, at jo flere retter Danmark tager af det tag selv-bord, man så får serveret – jo flere områder man flytter til Bruxelles – jo større bliver adskillelsen mellem Danmark og Færøerne. Det er bare en konstatering, jeg kommer med.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Ja, den bliver meget kort. For jeg tror, at danskerne så rigeligt er mættet ved det tag selv-bord, så jeg tror, det vil ske i et meget, meget langsommere tempo i fremtiden.

Ordføreren.

Det var bare en kommentar til det, jeg sagde.

Jeg skal lige sikre mig: Var der en spørger mere? Ja, værsgo.

Det andet færøske medlem, Magni Arge, fremkom med et ønske om fuldgyldigt medlemskab af Nordisk Råd på vegne af Færøerne. Nu ved jeg ikke, om ordføreren har den samme holdning. Det vil jeg gerne spørge lidt til – og i så fald: Mener man så, at Ålandsdokumentet nu skal reevalueres?

Det var fru Aleqa Hammond. Der skete en teknisk fejl, hvor spørgeren forsvandt fra terminalen heroppe. Men værsgo til ordføreren.

Nu spurgte spørgeren mig personligt: Jeg synes personligt, at den ordning, som vi har nu, er fin. Det må jeg sige helt personligt. Jeg ved, at der er et klart flertal i det politiske system på Færøerne, som ønsker et fuldgyldigt medlemskab, hvor man er medlem ligesom en stat. Jeg synes selv, at den ordning, man har nu, fungerer godt, så det er ikke en meget vigtig opgave for mig. Jeg er ikke imod det, men det er ikke min største prioritet, at Færøerne skal have fuldgyldigt medlemskab.

Spørgeren til anden korte bemærkning. Værsgo.

Ja, det er rigtigt; der er mange forskellige synspunkter på forskellige givne sager. Nogle gange er vi ikke enige med hinanden, men det er også okay, så længe vi kan finde en god forståelse indbyrdes.

Jeg var også til konferencen på Island. Vi kom hjem i går. Der var jeg også inde at høre Guggenheims egne holdninger og meninger om fremtidige store investeringer i det arktiske område, og der blev diskuteret store havnebyggerier til de nye sejlruter, som forskellige lande har stor interesse i. Det betyder så også, at man i forbindelse med de mulige investeringer er i gang med at udforme ikke bare nye protokoller for det arktiske område, men også nye inventories, som jeg synes er meget, meget vigtigt.

Hvad angår disse projekter: Hvad mener ordføreren om fælles investeringer fra det danske kongeriges side i det arktiske område på store infrastrukturelle spørgsmål?

Ordføreren.

Som jeg sagde, er det således, at hvis man skal tiltrække investeringer, må man være om sig, man må sælge sig selv, man må påvise de fordele, der er, ved at investere lige der, hvor man ønsker at investeringerne skal falde. Der ville det være en stor fordel, hvis Danmark og Færøerne og Danmark og Grønland gik fælles ud. For her har vi også en konkurrence mellem de forskellige lande. Norge vil selvfølgelig selv være det pitstop, jeg talte om. Island er nu i gang med at bygge en stor havn oppe på nordøstlandet, og de ønsker selvfølgelig ikke, at Færøerne får en for stor del af kagen. Her er vi konkurrenter, og derfor er det vigtigt, at man går sammen ud og sælger sig så godt, som man kan.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere til korte bemærkninger, og så er vi klar til ministrene. Den første minister er ministeren for nordisk samarbejde. Værsgo.

Tak for det. Vi er kommet langt omkring her i aften – ikke unaturligt med tre redegørelsesdebatter. Jeg vil så fokusere på de kommentarer, der var til redegørelsen for det nordiske samarbejde.

Tak for de indlæg, der har været. Vi har jo i den redegørelse af naturlige årsager også gjort lidt ud af at fortælle om det danske formandskab i forbindelse med Nordisk Ministerråd, hvor der løbende gennem hele året er blevet gennemført aktiviteter og fortsat vil blive det frem til årsskiftet på en lang række forskellige ministerområder. Jeg vil gerne understrege, at vi har været glade for at kunne inkludere både Grønland og Færøerne i formandskabet. Det gælder formandskabsprojekterne, og det gælder også på formandskabets møder.

Der er flere, der har været inde på det her med grænsehindringer, og det har også været en prioritering for det danske formandskab. Det er centralt, at virksomheder og arbejdstagere ikke støder på en masse unødige vanskeligheder, når de skal bevæge sig over grænserne, og Danmark har derfor i år sat fokus på at få fjernet grænsehindringer i de nordiske lande. Det arbejde skrider godt fremad, hvilket ikke mindst sker med inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Vi har f.eks. set fremskridt vedrørende muligheden for ret til fravær for pendlere ved møder i politiske forsamlinger, og spørgsmålet om erhvervsmæssig rehabilitering synes også at være løst.

Men det tager jo tid, når man skal finde løsninger med andre lande i forbindelse med ofte ganske tekniske spørgsmål, og arbejdet skal derfor fortsætte. Vi skal samtidig passe på, at vi ikke utilsigtet skaber nye hindringer, ved at de nordiske lande f.eks. utilsigtet implementerer EU-lovgivning forskelligt.

Fra Sjúrður Skaale var der et spørgsmål om, hvorvidt man kunne få en dialog om grænsehindringer mellem Færøerne og Danmark, og selvfølgelig kan vi få en dialog om det. Jeg har ikke mulighed for at svare på, hvor langt man er i det arbejde, der er blevet sat i gang under den tidligere regering, og hvad status er for det, men det kan vi jo så vende tilbage til.

Jeg lovede også hr. Henrik Dam Kristensen lige at sige lidt om det nordiske informationskontor i Flensborg af den grund, at hr. Henrik Dam Kristensen glemte at få det taget op, sagde han. Men man har jo lov til at tale sammen, også selv om man er kommet ned fra talerstolen, så jeg vil lige knytte en bemærkning til det. Det er en sag, som regeringen støtter hundrede procent op om, altså at man får etableret et Nordens Hus i Flensborg. Det gør vi, da vi bl.a. ønsker at skabe et stærkt miljø for nordisk kultur og en synlig og udadvendt platform for Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds internationale interesseområder og branding af Norden. Men vi gør det også, fordi vi ser en mulighed for at gøre informationskontoret i Flensborg til en eksponent for en god nordisk mindretalsmodel.

Der er blevet bevilget ekstra 150.000 kr. til kontoret i Flensborg til afholdelse af netop en konference om nationale mindretal i Norden. De midler kommer så ud over de godt 200.000 kr., som kontoret hvert år modtager af Nordisk Ministerråd til sin drift.

Men i forhold til at få dannet et decideret nordisk hus har vi så måttet konstatere, at det er et synspunkt, som vi står alene med fra dansk side. Der er nogle lande, som er direkte imod, og der er andre lande, som er, man kan måske kalde det lidt uinteresserede i spørgsmålet. Det er nok ikke så meget spørgsmålet om de penge, det ville koste at lave et nordisk hus – det ville man nok kunne løse, hvis viljen var der – men en mere grundlæggende og principiel modstand, der er i ministerrådet. Og når vi har debatterne, peges der på, at man i stedet skulle anvende det nordiske ambassadekompleks, der er i Berlin, som Nordens vindue i Tyskland.

Det er ikke sådan, at vi fra regeringens side har opgivet at finde støtte til Flensborgkontoret, og det er jo også noget, som vi vil vende tilbage til i ministerrådet på et tidspunkt. Vi når et lille skridt i forbindelse med budgettet for 2016, vi når ikke i mål, men vi må jo tage skridtene et for et og se, hvor lang tid det så vil tage, inden vi har fået opbakning fra de andre lande til det.

Jeg vil lige fremhæve det styrkede udenrigspolitiske fokus, vi har fået i år i vores nordiske samarbejde. Nordisk Ministerråd har i år engageret sig stærkt i de udfordringer, som bl.a. opleves i Baltikum, på baggrund af presset fra Rusland, og som skal ses i lyset af konflikten i Ukraine. Der er enighed i de nordiske lande om, at vi skal være solidariske med de baltiske lande og opretholde vores kritik af den russiske adfærd. Efter en indsats fra det danske formandskab og alle de nordiske samarbejdsministre har Nordisk Ministerråd været hurtig på bolden mod den russiske propaganda. Det er igen som noget nyt sket i samarbejde med de nordiske og baltiske udenrigsministre i den såkaldte NB8-kreds. Det betyder, at Nordisk Ministerråd støtter de baltiske landes arbejde for at sikre, at der er alternativer til de russiske tv-stationers misinformation.

Så var der en række bemærkninger, ikke så meget til redegørelserne, men i forhold til det fremadrettede. Der var spørgsmålet om Færøernes deltagelse i det nordiske samarbejde, og vi har jo i høj grad haft glæde af at dele arbejdet med Færøerne og Grønland, også i forhold til formandskabet, og vi støtter selvstyreområdernes ønske om en styrket rolle i Nordisk Råd og i Nordisk Ministerråd – så langt det er muligt, og som det nu kan bære i forhold til det praktiske og ikke mindst det juridiske. Den aftale, man fik lavet i 2007, var jo et stort skridt i den retning.

Så var hr. Martin Lidegaard inde på energiområdet, og i forhold til COP21 er det jo rigtig vigtigt, at vi kan fortælle om de nordiske energiløsninger. Vi er under formandskabet som led i branding af Norden også i gang med at sætte fokus på netop det her i den nordiske model.

Jeg tror, det er det, jeg i første omgang vil knytte bemærkninger til.

Der er en enkelt for en kort bemærkning. Hr. Henrik Dam Kristensen, værsgo.

Tak for det. Jeg glemmer aldrig Nordens Hus i Flensborg – jeg fik disponeret min tale forkert. Men jeg vil gerne takke for, at ministeren tog det op, og jeg vil gerne takke for de 150.000 kr. Og hvis det nu er hvert år, ministeren er der, at han skaffer 150.000 kr., så ved jeg ikke, om jeg kunne have et ønske om, at ministeren skulle være der i mange år. Det ved jeg ikke om jeg har, men jeg er i hvert fald godt tilfreds, hvis det bliver 150.000 kr. hvert år.

Spøg til side. Jeg synes, det er et godt skridt i forhold til den diskussion, vi har haft, og jeg er enig med ministeren i, at det også handler om den mere principielle diskussion, om den port, der er her imellem det nordiske og det europæiske, og den interesse, som Slesvig viser for det nordiske samarbejde, og der synes jeg at ministeren har bidraget til, at vi kan kvittere for det ved at drible diskussionen om Nordens Hus i Flensborg videre. Så det vil jeg sådan set bare kvittere for.

Ministeren.

Tak for ordene. Det er klart, at kontoret i Flensborg jo helst havde set, at det var en varig driftsbevilling og ikke kun en bevilling til at holde en konference om nationale mindretal. For det handler jo også om, hvordan man kan dimensionere og planlægge et kontor. Men jeg tror også, de er glade for, at der er den her mulighed, og så vil der jo også være mulighed for at søge nogle af de projektmidler, der er, hvor der også kan være lidt længerevarende projekter, som man også vil kunne søge fra kontoret i Flensborg. Og det kan man jo også selv påvirke, i forhold til hvad det er for et projekt, man gerne vil melde ind med. Det, jeg prøver at sige, tror jeg, er, at jo længere man gør det, jo mere kan det også fungere som en slags bund under en drift.

Spørgeren til anden korte bemærkning? Nej. Så siger jeg tak til ministeren for nordisk samarbejde, og jeg giver ordet til udenrigsministeren, og der resterer godt 10 minutter. Værsgo.

Ja, det tror jeg godt jeg kan holde mig inden for; jeg kan i hvert fald gøre et forsøg.

Allerførst tusind tak for de mange bemærkninger, der har været til redegørelserne. Jeg synes, at den store interesse, der har været, vidner om den betydning, samarbejdet har, både i Arktis, men også i Østersøregionen. Det synes jeg er positivt, og det vil vi bygge videre på.

Hvis jeg lige først skal knytte nogle ord til Østersøregionen, vil jeg sige, at det jo er et meget vidtforgrenet arbejde. Der er heller ingen tvivl om, at det arbejde, der foregår i øjeblikket, bærer præg af det faktum, at der er konflikter med et af de meget markante lande, nemlig Rusland, på en lang række andre områder. Derfor har arbejdet i Østersørådet ligesom haft behov for at blive genstartet, i forhold til hvad det er for en rolle, det skal have set i lyset af det, og det ved jeg at det polske formandskab har intentioner om. De har netop lagt op til en uformel drøftelse af, hvordan Østersørådet skal spille en rolle fremadrettet, og sigtet er at afklare: Hvad er mulighederne? Hvordan kan vi få Østersørådet til igen at få den betydning, det har haft? Jeg synes jo, det ville være meget positivt, hvis Østersørådet kunne få mere indhold, mere substans og en større betydning. Fra en position, hvor Danmark jo var en af initiativtagerne til Østersørådet, og hvor vi havde en helt særlig placering i de baltiske lande, så er det i hvert fald sådan, at vi erhvervsmæssigt i øjeblikket ikke har den samme høje placering i de baltiske lande. Til gengæld må jeg sige, at de kommentarer, der har været, er noget uforståelige for mig, og nu kan jeg desværre ikke sige det direkte, for man er tilsyneladende ikke længere til stede, men så var der i hvert fald de kommentarer, der alligevel kom fra hr. Holger K. Nielsen og hr. Martin Lidegaard om, at vi manglede en Baltikumstrategi.

Jeg synes netop, at det, man har kunnet se, har været, at vi har benyttet det danske formandskab for det nordisk-baltiske ministersamarbejde – det, der kaldes NB8 – til at sætte nogle relevante spørgsmål om energisamarbejde og politisk samarbejde på dagsordenen. Og i den situation, hvor de i det ene af de baltiske lande, nemlig Estland, oplevede, at en af deres grænseofficerer, Kohver, ulovligt blev kidnappet fra estisk grund og taget ind til Rusland og ulovligt blev dømt som spion i Rusland, var Danmark et af de ledende lande til at lægge et internationalt pres på Rusland for at få ham frigivet igen, og vi har efterfølgende fået stor anerkendelse af Estland for den indsats, som Danmark specifikt har gjort i den her sag. Så jeg forstår ikke de tanker eller de kommentarer, der har været, om, at man ligesom manglede en Baltikumprofil. Men efterspørgslen har så heller ikke været stor nok til at man ville høre svaret.

I forhold til Arktis har der været flere, der ligesom har sagt, at det jo er sådan, at vi kigger lidt tilbage på, hvad der er sket, og at vi mangler noget, der peger fremad. Jeg vil bare sige – og det er et citat – at redegørelsen har til formål »at orientere om fremgangen i det konkrete arbejde i Arktis«. Og nu kunne det her jo godt være et citat fra redegørelse nr. 3 i 2015, men det var faktisk et citat fra redegørelse nr. 3 i 2014, afgivet af hr. Martin Lidegaard, som så i øvrigt er kopieret igen i redegørelsen her i 2015. Så redegørelsen er altså mere tilbageskuende og gående på, hvad det er for konkrete initiativer, der er taget.

Så er det rigtigt, som nogle efterlyser, at vi har brug for en strategi fremadrettet. Der er det sådan, at den arktiske strategi, som Danmark har, ligger fra 2011 til 2020, og det er jo en lang periode. Derfor kan jeg godt forstå, at der en gang imellem er brug for lige at stoppe op, og det sker faktisk i år. For der laves nu en midtvejsevaluering, hvor vi kigger på, hvad det er for nogle initiativer, vi har brug for at justere, hvad det er, vi har brug for at få mere fokus på, og hvor det måske er, at tiden er løbet fra nogle af de prioriteter, som vi havde.

Arktis er et særlig vigtigt område for Danmark og for det danske kongerige. Kongeriget er en arktisk kyststat med stor indflydelse på udviklingen og også med store interesser. Rigsfællesskabet arbejder i min optik tæt sammen om Arktis, for det er, når vi står sammen, og når vi taler med én stemme, at vi står stærkest. Vi kan som en udenrigspolitisk aktør og som kongerige bidrage til at sætte globalt fokus på Arktis, og det gør vi i de mange politiske fora, hvor man drøfter Arktis. For det, der er rigtig interessant nu, er, at Arktis drøftes i så mange forskellige fora: i Nordisk Råd, Arktisk Råd, FN og EU. Der er rigtig stor fokus på Arktis, og det betyder også, at vi bliver nødt til at arbejde sammen om at skabe de optimale rammer for udvikling i regionen. Det gælder om at nedbryde barrierer, og det gælder om at skabe rammer, og det er så også lidt i forhold til det, der blev efterspurgt af hr. Carsten Bach, nemlig hvad det er, der skal ske for at skabe arbejdspladser. Der vil jeg bare henvise til siderne 11 og 12 i redegørelsen, som jo netop lægger op til at tage investeringsmæssige initiativer og sørge for, at der bliver lavet et samarbejde, f.eks. mellem VisitDenmark og Visit Greenland. Spørgsmålet om at lave handel er jo et spørgsmål, der ligger hos Grønland, som de har hjemtaget som en selvstændig opgave, men hvor de jo – og det har jeg selv haft en drøftelse med min kollega Vittus Qujaukitsoq om – selvfølgelig kan bruge de danske ambassader verden over til at lave grønlandske handelsfremstød, fordi kongerigets ambassader netop er ambassader for hele kongeriget.

I forhold til det at skabe en god udvikling i Arktis er det vigtigt, at Arktis vedbliver med at være et lavspændingsområde. Der har noget af det, som flere har været inde på, også været: Hvad kan vi gøre for at sikre, at den vej fremad, man har valgt i forbindelse med kontinentalsoklen, altså Ilulissaterklæringen, bevarer man sådan fællesskabet om? Og netop derfor er det jo, at jeg har valgt at sige: Lad os nu sørge for, at vi har en åben dialog også med Rusland. For de skal holdes fast på de aftaler, de har indgået. De skal holdes fast på, at de skal have en positiv rolle at spille i Arktis. De skal holdes fast på, at vi altså har nogle fælles opgaver, som skal løses, hvor vi ikke kan løse opgaven godt nok, hvis ikke Rusland også er til stede, og derfor er det, at jeg har åbnet op for at samarbejde med Rusland, og det var i øvrigt noget, som der blev taget positivt imod på det møde, der var mellem de nordiske og baltiske lande her i København i september måned.

Nu er det USA, der har formandskabet for Arktisk Råd, og det er vi glade for, for vi arbejder tæt sammen med det amerikanske formandskab. Bl.a. er Danmark og Norge »medformænd« i en ny taskforce om telekommunikation, herunder satelitter, og vi spiller en aktiv rolle i forhold til søredning og krisehåndtering i forbindelse med oliespild. Og under præsident Obama har der været et stort fokus på klimaforandringerne som optakt til COP 21-forhandlingerne i Paris.

Vi har også haft fokus på uddannelses- og forskningsområdet. I de seneste år har der været fokus på at skabe bedre rammer og at få øget dialog mellem de relevante forskningsinstitutioner i rigsfællesskabet. Forskning i de arktiske områder er jo en gang imellem både dyrt og besværligt, og derfor skal vi fortsat styrke samarbejdet på tværs af danske institutioner og inden for rigsfællesskabet for at kunne optimere udnyttelsen af de forskningsresultater, der er. Det gælder både forskningsmidler, det gælder forskningslogistik, og det gælder forskningsinfrastruktur.

Det er allerede blevet sagt, at vi har indleveret den videnskabelige dokumentation for den femte delsubmission, der vedrører kontinentalsoklen nord for Grønland, til FN's Kommission for Kontinentalsoklens Grænser, og det er en lang titel, men det er en endnu længere proces. For vi er ikke de eneste. Der har lige været valg i Canada i går, og der kommer en ny regering. De skal finde ud af, om de også vil indlevere deres submission til FN, og så skal man i FN's komité finde ud af, hvordan man vurderer de forskellige indleverede krav, der er, og det kan tage rigtig lang tid. Det kan ende med, at vi får at vide, at vi i lige omfang har krav på undergrunden, og så går vi tilbage til politiske forhandlinger mellem landene. Også derfor er det væsentligt, at vi holder fast i en dialog med Rusland, for at sikre, at vi er klar til at kunne tage en politisk dialog med dem på et senere tidspunkt.

Endelig vil jeg bare fremhæve polarkoden i forhold til IMO, altså det regelsæt, der er for sejlads i polarområderne. Det træder i kraft i 2017, og der er underskriften af erklæringen om fremtidigt fiskeri i højsødelen i Det Arktiske Ocean. Det er eksempler på internationalt samarbejde, der muliggør, at vi kommer rigtig godt af sted, netop når vi arbejder sammen.

Derudover har jeg et par enkelte kommentarer. Danmark spiller aktivt ind i EU's udvikling af en ny arktisk strategi, og det gør vi i dialog med og i fællesskab med de andre dele af kongeriget. Vi har en særlig placering her, for vi er både en arktisk kyststat, vi med er i Arktisk Råd, og vi er med i EU. Og derfor har Danmark en særlig rolle i forbindelse med at spille aktivt ind på området.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt vi kan gøre mere for at arbejde sammen, tror jeg altid, at vi kan gøre mere, at vi kan arbejde sammen. Jeg synes faktisk, at der bare i den korte tid, den nye regering har siddet, har været en lang række initiativer, herunder besøg i Grønland og fælles rejser med den grønlandske regering og dialog i øvrigt, der har gjort, at vi starter rigtig godt ud i forhold til at arbejde tæt sammen. Nu glæder vi os til at starte samarbejdet med den nye færøske regering. Jeg kan ikke påstå, at jeg har haft voldsomt mange ledige stunder til at have en dialog med min færøske kollega, men jeg glæder mig til samarbejdet. Jeg synes jo, at der er en klar interesse i at deltage aktivt i de internationale debatter, og det glæder jeg mig over.

Der er foreløbig tre indtegnet til korte bemærkninger, nej, der er fire nu. Den første er hr. Carsten Bach. Værsgo.

Tak. Tak til udenrigsministeren for de uddybende bemærkninger, specielt på områderne omkring erhverv, vækst og jobskabelse. Jeg vil godt spørge til noget andet, dog vedrørende fællesnordisk ambassadesamarbejde. Kan udenrigsministeren måske uddybe regeringens planer på det område?

Udenrigsministeren.

Det vil jeg meget gerne. Vi vil i hele det omfang, det er muligt, prøve at samallokere ambassaderne for på den måde at spare ressourcer på det praktiske og øge ressourcerne til at kunne arbejde med det udadvendte, det diplomatiske, både det handelsmæssige og det sådan traditionelt diplomatiske sikkerhedspolitiske. Derfor er der en stor interesse både fra Danmark, men også fra andre nordiske lande og faktisk fra andre nordeuropæiske lande om at arbejde sammen med forskellige former for samallokering af vores ambassader. Vi er åbne over for det. Vi tager, hvis det er muligt, initiativ til at gennemføre det, og flere og flere steder dukker der ambassadestrukturer op, hvor vi ikke er alene, men vi er sammen, primært med nordiske lande, men faktisk også med andre EU-lande, hvis det er muligt og praktisk ladsiggørligt.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Tak. Er der nogen konkrete foreliggende planer, eventuelt set i lyset af regeringens finanslovsforslag med nedskæringer på udenrigstjenesten?

Ministeren.

Der er en løbende dialog og interesse for i givet fald, når man skal forandre ambassadestrukturerne, at gøre det i fællesskab. Der er ikke sket noget yderligere set i lyset af regeringens finanslovsforslag, der gør, at den her proces bliver speedet op. Den er allerede i gang. Det er en interesse, vi har haft, fordi vi på den måde kan slanke de administrative dele af udenrigstjenesten og til gengæld bruge kræfterne på de udadvendte dele af udenrigstjenesten.

Den næste med en kort bemærkning er fru Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Mange tak for kommentarerne. Med hensyn til Danmarks strategi i Arktis synes jeg, det er rigtig positivt at høre, at midtvejsevalueringen er i gang. Det er første gang, jeg hører det, så jeg tænkte, det kunne være rigtig interessant at vide, hvornår vi kan forvente at den ligger klar.

Det andet handler om, hvordan man har tænkt sig eventuelt at tilpasse strategien fremadrettet. Det kunne også være interessant at høre nogle kommentarer til det.

Så nævner ministeren det her med at tale med én stemme. Det er rigtig vigtigt i internationale forhold, og det har vi jo også kunnet se i sagen om salg af sælskind og EU-forbuddet mod inuitundtagelsen. Det, jeg hører fra EU-embedsfolk, er, at der ikke er afsat midler til de her oplysningsaktiviteter, og jeg håber selvfølgelig, at udenrigsministeren sammen med regeringen i Grønland, Naalakkersuisut, vil være med til at lægge pres på EU fremadrettet.

Det sidste handler om Arktisk Råd. Som jeg nævnte i talen, er der jo nedsat det her Arctic Economic Council. Det bliver jo også rigtig interessant at se, hvad det er for en udvikling, der kommer til at være der, også i lyset af amerikansk formandskab. Mange tak.

Ministeren.

Jeg skal prøve at se, om jeg kan nå det hele. Allerførst må jeg nok skuffe en lille smule, for midtvejsevalueringen er ikke sat i gang. Den bliver nu sat i gang, så vi kan få inddraget alle parter. Jeg ville også være meget, meget ked af det, hvis vi havde sat den i gang og hverken Grønland eller Færøerne var vidende om, at vi havde sat den i gang. Så den bliver nu sat i gang, fordi vi gerne vil have en åben proces, som mange kan være med i og komme med deres bud på, hvad den kan ændres til. Det gælder naturligvis både Grønlands og Færøernes repræsentanter her i Folketinget, men også vores samarbejdspartnere på Grønland og Færøerne.

Jeg er enig i, at der ikke er afsat nok ressourcer til EU's oplysning. Det er simpelt hen et område, hvor vi er nødt til i fællesskab at lægge pres på. Jeg kan desværre ikke love en løsning på det, men jeg kan love, at vi fortsat vil arbejde på, at EU afsætter de nødvendige midler til at få oplyst, hvordan Grønlands status for sælskind er. Så håber jeg sådan set, at vi kan få noget mere konkret ud af tankerne om at lave fælles investeringer, skabe råderum, også for finansiering af investeringer i Grønland, erhvervsmæssige investeringer og andet. Der skal der arbejdes sammen, og vi skal give, hvad vi kan, fra dansk side, men også se, hvad vi kan få ud af en større interesse fra det amerikanske formandskab i Arktisk Råd.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Tak for det, og tak for den fine redegørelse. Nu siger ministeren, at der skal foretages en midtvejsevaluering af Danmarks arktiske strategi, samtidig med at man skal komme med indspark til EU's arktiske strategi. Sådan nogle evalueringer og sådan nogle strategier kan nogle gange drukne i alt for mange gode intentioner. Der bliver sagt alt muligt positivt om alting, og så ender det med, at man ikke siger så meget. Hvis der ikke er et klart politisk fokus, kan det ende ud i ingenting. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvad ministerens politiske fokus vil være i evalueringen af Danmarks arktiske strategi, og hvilket fokus der vil være, når man kommer med indspark til EU's arktiske strategi, om der er nogle præferencer, som ministeren har.

Udenrigsministeren.

Jeg synes, at der klart må være tre områder, som vi i fællesskab prioriterer. Det første er hele klimaspørgsmålet, både at bremse klimaforandringerne, men også at kigge på de klimatilpasninger, der skal til, og se på, hvad det er for muligheder det eventuelt giver, at der er klimaforandringer – for vi må se i øjnene, at klimaforandringerne kommer til at ske. Uanset hvad vi måtte håbe at opnå i Paris ved COP 21, så når vi jo ikke at få bremset udledningerne, sådan at der ikke fortsat vil ske en klimapåvirkning, som vil forårsage klimaforandring. Det giver nogle udfordringer, og det giver nogle muligheder.

Det andet er hele spørgsmålet omkring naturbevarelsen og naturressoucer: Hvordan laver man et samspil, hvor der er plads til de oprindelige folks levevis, hvordan laver man en sikring af, at det, der sker klima- og altså naturmæssigt, ikke kommer til at forringe de oprindelige folks måder at leve deres liv på? Og så sidst, men ikke mindst, hele spørgsmålet om erhvervsudvikling. Der er jo forskellige forhold på Færøerne og i Grønland. I øjeblikket har Færøerne qua fiskeriet haft nogle rigtig gode sæsoner. I forhold til al anden erhvervsmæssig drift kunne man godt mene, at både Færøerne og Grønland kunne ønske sig en bedre udvikling. Jeg tror, at især det, som også nogle af repræsentanterne fra Grønland her har nævnt, nemlig spørgsmålet omkring turismeudviklingen, kunne det være rigtig godt at have fokus på, og det synes jeg at vi skal prøve at prioritere, for jeg synes egentlig som hr. Sjúrður Skaale, at hvis vi bare prioriterer alt, så prioriterer vi ingenting. Så vi er nødt til at spørge, hvad det er, vi vil ned at prioritere.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Tak for det. Ministeren nævnte i en anden sammenhæng, at han var interesseret i at finde en vej til dialog med Rusland – det er der også flere der har nævnt i deres ordførertale – om de problemer, der findes. Og det kunne være interessant at høre, om det er noget, der kan understøttes i nordisk sammenhæng. Jeg tænker bl.a. på – og jeg tror, det er det, der har været antydet af nogle af ordførerne – at der er en dialogkonference i Sønderjylland her om en måneds tid, hvor de to mindretal og nogle dansk-tyske politikere har inviteret ukrainere på besøg i grænseområdet af to grunde: for det første for at vise, hvordan vi med ikkemilitære midler har trukket en grænse, og for det andet for at vise, hvordan man, når grænsen er trukket, så kan sikre, at der er en fredelig og ordentlig udvikling ved at understøtte mindretallene og ved at understøtte deres muligheder for at have egen kultur, eget sprog, egne biblioteker, skoler osv.

Det synes jeg er et meget spændende projekt, som Danmark kan være vært for i den her sammenhæng, og som det er OSCE-folk der har sat i gang. Kan vi bidrage med mere i den retning? Altså, hvad er formålet med dialog med Rusland, og hvilke tanker har ministeren om, at Danmark, eventuelt Norden, kan spille en væsentlig rolle i den slags aktiviteter?

Udenrigsministeren.

[Lydudfald] ... to ting, og jeg vil sige, at min arbejdsdag hernede startede for 10 timer og et kvarter siden, så hvis jeg ikke lige er helt skarp i forhold til Sønderborginvitationen, kan det være, det er, fordi vi har snakket om meget andet undervejs. Men så vidt jeg husker det, er det faktisk den tyske delegation i den parlamentariske forsamling i OSCE, der har inviteret, og med dansk deltagelse og også deltagelse på tværs af grænsen, fordi det netop er grænsespørgsmålet, der er interessant. Og jeg mener jo, det er et initiativ, som vi fra dansk side bør understøtte, for Rusland og Ukraine skal lære at leve sammen med en fælles grænse. Man kan ikke løfte nogen af landene op og placere dem et andet sted på verdenskortet; hvor gerne nogle end ville gøre det, kan man det ikke, og derfor skal de lære at leve sammen, og vi skal understøtte det.

I forhold til dialogen med Rusland vil jeg gerne advare mod en tendens, jeg lidt har hørt, til at have sådan en overdreven tro på, at der er nordisk enighed om alt. Altså, vi har fra dansk side et dialogønske med Rusland – Sverige har ikke et tilsvarende ønske. Derfor er det svært at bruge det nordiske samarbejde til noget, når de nordiske lande ikke er enige. Og det er måske bare en påmindelse om, at selv om vi er meget glade for det nordiske samarbejde og skal fortsætte det, er der også en grænse for, hvad vi kan nå i det nordiske samarbejde, for de nordiske lande har også selvstændige prioriteter, der gør, at vi ikke altid kan bruge det nordiske samarbejde og konsensussøgningen til noget i den praktiske hverdag.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jamen det er jeg klar over, og jeg hørte også debatten i Præsidiet, hvor jeg roste det initiativ, der er taget, hvor Rusland bl.a. kommer til debat nu her i Island, og hvor, så vidt jeg kan forstå, nogle af udenrigsministrene også er til stede ved en del af debatten – eller er det statsministrene? Det kan jeg ikke huske. Men da jeg roste det, blev jeg i hvert fald gjort opmærksom på, at hvis der kom nogle russere, ville de andre udvandre osv. osv. Det er jo fuldstændig rigtigt. Men derfor vil jeg nu gerne opfordre den danske udenrigsminister til at fortsætte et forsøg på dialog med den nødvendige kritiske holdning til Putin og hans skøre ideer og i hvert fald at fremme mulighederne for at se på: Hvor pokker kan vi mødes, hvordan kan vi bevare våbenhvilen i Ukraine, hvordan kan det udvikles til en egentlig fred?

Udenrigsministeren.

En af de ting, som man skal vide, når man går ind til det job, jeg har taget på mig, er, at man kommer til at snakke med nogle af de største slyngler i verden. Og det er netop det, diplomati går ud på, altså at tale fredeligt sammen med folk, som man også er uenig med. Selvfølgelig skal vi tale fredeligt sammen med dem, vi er enige med, men vi skal bruge diplomatiet til at tale fredeligt sammen med folk, vi er uenige med – ikke til at bøje vores holdninger af, ikke til at gemme dem væk, men til igennem en samtale og dialog at prøve at påvirke andre til at finde en løsning, hvor vi, selv om vi er uenige, finder en vej sammen, som gør, at vi kommer uden om de hårde konflikter. Og derfor starter vi med dialog og møder på embedsmandsniveau, vi forsøger at få igangsat møder også på ministerniveau – det bliver så ikke nødvendigvis udenrigsministrene, for jeg dækker mange forskellige ministerområder i forhold til den russiske regering, men på et niveau, hvor vi også får taget politiske holmgange om de synspunkter, vi har, og hvor vi får snakket sammen om politiske løsninger på de fælles udfordringer, vi har.

Der er stadig væk to indtegnet til korte bemærkninger, og den første er hr. Magni Arge. Værsgo.

Udenrigsministeren har ikke kommenteret mine udsagn om, at Færøerne egentlig vil arbejde for et selvstændigt medlemskab i Nordisk Råd. Det vil jeg gerne høre en kommentar til. Jeg havde selv et forslag til, at Færøerne og Grønland også fik selvstændigt medlemskab i Arktisk Råd, men egentlig er jeg mest interesseret i at høre udenrigsministerens syn på, at man ændrer på den udenrigspolitiske bemyndigelseslov, som begrænser Færøerne og Grønlands mulighed for at arbejde i internationale sammenhænge og føre forhandlinger. Det er i dag en spændetrøje, og f.eks. forudsætter den i dag, at Færøerne og Grønland skal være enige i en sag, hvad vi ikke var i NEAF-sagen omkring fiskebestanden ude i Nordatlanten, og det kan være en ganske stor og alvorlig sag for Færøerne, at der sker en ny udvikling i NEAF-sagen, som vi ikke kan påvirke, som vi har behov for.

Hvad er regeringens syn på den udenrigspolitiske bemyndigelseslov og en ændring af den i fremtiden?

Udenrigsministeren.

I forhold til selvstændig deltagelse i Nordisk Råd skulle ordføreren nok have spurgt ministeren for Nordisk Råd. I forhold til Arktisk Råd er det, som det også er blevet sagt af fru Aleqa Hammond, et samarbejde mellem nationer. Og kongeriget er én nation. Det betyder også, at når vi udtaler os i f.eks. Arktisk Råd, udtaler vi os med én stemme. En gang imellem bliver den stemme så udtalt med grønlandsk accent, nogle gange med færøsk accent og nogle gange med dansk accent. Men det er med én stemme, og det er en koordineret udtalelse. Det betyder ikke, at Grønland og Færøerne er de eneste, der skal bøje af, det betyder også, at Danmark skal bøje af i forhold til vores holdninger for at kunne opnå en enighed.

Men som jeg sagde i starten af min tale her til aften, mener jeg, vi står stærkest, når vi står sammen og taler med én stemme. Og ja, det betyder en gang imellem, at man skal give køb på sine egne synspunkter for at finde en fælles løsning, men det er vilkår for alle tre dele af kongeriget.

Ønsker spørgeren ordet for den anden korte bemærkning? Værsgo.

Det var igen den udenrigspolitiske bemyndigelseslov, og der er vi altså stadig væk i det forhold, at Grønland og Færøerne har modsatrettede interesser, og når det sker, er Færøerne ikke i stand til at forsvare sine egne interesser som f.eks. i striden om fiskebestanden. Det er en spændetrøje, som man på Færøerne overhovedet ikke kan leve med i fremtiden, og jeg tror, Grønland kommer til at have det samme synspunkt på et eller anden tidspunkt. Det vil være et stærkt ønske fra færøsk side, at den bliver fjernet eller taget af, og at man får en langt videre ramme til at føre egne forhandlinger. Jeg har stadig ikke hørt synspunktet på det spørgsmål.

Udenrigsministeren.

Så tror jeg ikke ordføreren hørte ordentligt efter, for det, jeg sagde til sidst, om, at man taler med én stemme, fordi man er én nation, er et spørgsmål om, hvorvidt man kan have en ændring af den udenrigspolitiske delegation. En nation har én udenrigspolitisk stemme, og den finder vi i fællesskab. Der er ikke nogen, der dikterer den for andre, vi finder den i fællesskab, for sådan er det, når man er én nation, ét kongerige.

Den sidste til korte bemærkninger i denne omgang er fru Aleqa Hammond. Værsgo.

Det er rigtigt, når udenrigsministeren siger, at Arktis diskuteres meget også uden for Arktisk Råd, nemlig inden for EU, inden for det danske kongerige, inden for Arctic Circle og meget andet. Rigtig, rigtig mange lande er ved at udforme deres arktiske politik, og nogle har også en i forvejen, som oven i købet er ret omfattende.

Når det er sagt, er der to områder, som de alle sammen viser interesse for inden for Arktis, og det er med hensyn til de nye sejlruter og de ikkelevende ressourcer. De to ting gør også, at bl.a. EU ansøger om at opnå observatørstatus i Arktisk Råd. Så længe der er en konsensusmodel i Arktis Råd, ser det ikke ud til, at EU kommer til at være med på observatørlisten i Arktisk Råd.

Ministeren påpeger, at der er gode dialoger og samtaler med EU omkring Arktis. Hvilke konkrete ting snakkes der om udover EU's egen Arktispolitik?

Udenrigsministeren.

Det er rigtigt, at rigtig mange lande er i gang med at få formuleret deres Arktispolitik. Mange lande har gjort det, endnu flere lande er interesserede i at være med. Det er de, fordi der åbnes nogle rigtig gode og store muligheder både med hensyn til sejlruter, men også i forhold til naturressourcerne. Og der er ingen tvivl om, at mange af de mineprojekter, som vi ser i Grønland, og som nu er på forberedelsesstadiet, med tiden vil blive rigtig, rigtig interessante. Det kan godt være, at råvarepriserne er lave nu, men det vil med tiden blive rigtig interessant, når manglen på råvarer begynder at presse priserne op igen, når stigningen i verdensøkonomien begynder at presse priserne op igen. Derfor skal vi naturligvis også finde de klare linjer for, hvordan det gøres.

I forhold til hvad der kommer til at ligge i EU's Arktispolitik, vil jeg faktisk tillade mig at bede om – set i lyset af den fremskredne tid – at vi prøver at sende et skriftligt svar på det, både for at kunne uddybe fyldestgørende, hvad der egentlig ligger, men også fordi det efterhånden er ved at blive lidt sent på dagen at starte et helt nyt emne omkring EU's linje i Arktis.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Grønland har et rigtig godt forhold til EU, og vi har også en udmærket samarbejdsaftale med EU i form af vores OLT-status. Vi er faktisk det eneste OLT-land, som har en direkte plads i EU's finanslov, netop fordi Grønland lever op til de krav, EU fastsætter.

Vi har en rigtig god fiskerisamarbejdsaftale med EU, også med hensyn til at gøre en særlig indsats for at fremme uddannelse i det grønlandske område.

Jeg vil gerne spørge om ministerens holdning til mulige nye tiltag, som kongeriget kan lave sammen med EU inden for det arktiske område. Er der nogle bud på gode ideer, som ministeren vil dele med os?

Ministeren.

Jeg synes, at det i høj grad kunne være interessant, om EU kunne være med til at spille en rolle i forhold til tilvejebringelsen af den tilstrækkelige finansiering til at lave både de infrastrukturinvesteringer, som Grønland har en stor interesse i, og som jeg ved der er mange drøftelser om på Grønland, men også i forhold til erhvervsinvesteringer. Jeg tror så også, at Grønland skal gøre sig selv mere parat eller mere attraktiv i forhold til de investeringer, der måtte være, således at man får lavet sit salgsarbejde og fremstår attraktiv i forhold til at tiltrække investeringer til Grønland.

I forhold til andre områder tror jeg at hele uddannelsesspørgsmålet og hele spørgsmålet omkring samarbejdet på forskningsområdet er to af de områder, hvor EU kommer til at spille en meget aktiv rolle, og hvor jeg i hvert fald personlig kan se, at EU kan spille en aktiv rolle.

Tak til udenrigsministeren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.