L 99 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at oplyse, om de dele af forordningen, der træder i kraft 1. maj 2016, og som er årsagen til justeringen af dansk lovgivning med L 99, får administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
L 99
Offentligt

Skatteudvalget 2015-16

(Omtryk - 25-02-2016 - Ændret ordlyd) L 99 endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

J.nr. 16-0108479

Til Folketinget – Skatteudvalget

Vedrørende L 99 - Forslag til lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningslo-

ven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighe-

dernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejen-

domsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker

sådanne rettigheder. (Ændringer som følge af forordning om EU-toldkodeksen).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 28. januar 2016.

Karsten Lauritzen

/ Mads Peter Rostock Jacobsen

L 99 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at oplyse, om de dele af forordningen, der træder i kraft 1. maj 2016, og som er årsagen til justeringen af dansk lovgivning med L 99, får administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de økonomiske og administrative konsekvenser for hen-

holdsvis det offentlige og erhvervslivet ved indførelsen af EU-toldkodeksen, herunder et

estimat af ressourcebehovet i SKAT, samt redegøre for den kommende proces med ind-

førelsen af EU-toldkodeksen, og den dertil hørende udvikling af et understøttende it-

system. I svaret bedes indgå en tidslinje, der viser de væsentligste beslutningspunkter,

datelines m.v.

Svar

Jeg vil indledningsvis henvise til den tekniske gennemgang, der fandt sted den 9. februar

2016.

EU-toldkodeksen skal implementeres trinvist fra den 1. maj 2016 til udgangen af 2020,

idet der ultimo 2015 er vedtaget overgangsbestemmelser, som udskyder, hvornår det

meste af regelsættet finder anvendelse, herunder hvornår de tilhørende it-systemer, data-

baser mv. skal idriftsættes.

Der har således frem til for nyligt pågået forhandlinger på EU-niveau om, hvordan ram-

meforordningen i EU-toldkodeksen i praksis skal implementeres, idet der er tale om et

omfattende og teknisk regelsæt. Det betyder også, at der endnu ikke foreligger tekniske

specifikationer fra EU på de centrale it-systemer.

EU-Kommissionen har, for at styre udviklingsprocessen af it-systemerne, bemyndigelse

til i samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde et såkaldt arbejdsprogram. Arbejds-

programmet er en gennemførselsforordning, som beskriver, hvornår hvilke it-systemer

skal være idriftsat. Arbejdsprogrammet er således den overordnede ramme for, hvordan

EU-toldkodeksen skal it-understøttes, og er en retsakt, der forpligter såvel EU-

Kommissionen som medlemsstaterne til at gennemføre it-udviklingsarbejdet inden for

den angivne tidsramme. Jeg har vedlagt det seneste udkast til tidsplan i arbejdsprogram-

met til Skatteudvalgets orientering. Tidsplanen indgår ligeledes i materialet til den tekniske

gennemgang.

Det fremgår af EU-toldkodeksens art. 288, at arbejdsprogrammet skal opdateres årligt for

at tillade en vis fleksibilitet i implementeringen af it-systemerne efterhånden, som udvik-

lingsarbejdet igangsættes. Til arbejdsprogrammet udarbejder EU-Kommissionen en over-

ordnet plan, kaldet

Multi Annual Strategic Plan

(MASP), der indeholder de nærmere detaljer

om it-projekterne samt en detaljeret tidsplan for de enkelte systemer. Den til enhver tid

gældende MASP kan ses på EU-Kommissionens hjemmeside.

Der er i MASP’en på nuværende tidspunkt 26 projekter, som skal udvikle de centrale

komponenter, der er nødvendige for at understøtte de kommende regler. Nogle systemer

er centrale systemer, som EU-Kommissionen udvikler, nogle er hybrid systemer, hvor

EU-Kommissionen udvikler centrale komponenter, hvortil der udvikles nationale kom-

ponenter, mens enkelte er nationale systemer.

Side 2 af 3

For så vidt angår de administrative konsekvenser vil jeg indledningsvis henvise til den

tekniske gennemgang. EU-Kommissionen udarbejdede i 2005 i forbindelse med forslaget

til en moderniseret toldkodeks en konsekvensanalyse, der viste, at de årlige besparelser

for erhvervslivet i EU blev estimeret til 18,7 milliarder kr. årligt, når overgangen til nye

regler og it er tilendebragt.

SKAT har med ekstern bistand foretaget en indledende teknisk analyse af konsekvenser-

ne af EU-toldkodeks. Den tekniske analyse danner baggrund for, at SKAT helt foreløbigt

skønner udviklingsomkostninger til systemtilretninger i toldsystemerne på op til 1,0-1,5

mia. kr. i perioden 2015-2020. Estimatet er behæftet med betydelig usikkerhed.

Skatteministeriet og SKAT har på baggrund af den indledende tekniske analyse igangsat

et omfattende analysearbejde for at forberede SKAT på implementeringen af it-

systemerne, herunder udarbejdelse af nærmere planer samt skøn. Dette arbejde er dog

endnu ikke tilendebragt, men som det blev oplyst på den tekniske gennemgang, er det

Skatteministeriets umiddelbare forventning, at resultaterne foreligger inden sommeren

2016.

Side 3 af 3