L 99 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at oplyse, om de dele af forordningen, der træder i kraft 1. maj 2016, og som er årsagen til justeringen af dansk lovgivning med L 99, får administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
L 99
Offentligt

10. marts 2016

J.nr. 15-1566174

Til Folketinget – Skatteudvalget

Vedrørende L 99 - Forslag til lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningslo-

ven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighe-

dernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejen-

domsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker

sådanne rettigheder. (Ændringer som følge af forordning om EU-toldkodeksen).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 4. marts 2016. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Dennis Flydtkjær (DF)

Karsten Lauritzen

/ Mads Peter Rostock Jacobsen

L 99 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at oplyse, om de dele af forordningen, der træder i kraft 1. maj 2016, og som er årsagen til justeringen af dansk lovgivning med L 99, får administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om de dele af forordningen, der træder i kraft 1. maj 2016, og som

er årsagen til justeringen af dansk lovgivning med L 99, får administrative og økonomiske

konsekvenser for det offentlige?

Svar

Jeg vil indledningsvis henvise til den tekniske gennemgang, der fandt sted den 9. februar

2016.

Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil lovforslaget ikke i sig selv

have administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige.

EU-toldkodeksen er en EU-forordning, som finder direkte anvendelse i dansk ret. Det er

derfor også EU-toldkodeksen, der kan medføre administrative og økonomiske konse-

kvenser for det offentlige.

De økonomiske og administrative konsekvenser, der følger af indførelsen af EU-toldko-

deksen, er endnu ikke fastlagt. Skatteministeriet og SKAT har igangsat et omfattende ana-

lysearbejde for at forberede SKAT på implementeringen af it-systemerne, herunder udar-

bejdelse af nærmere planer for arbejdet. Dette arbejde er dog endnu ikke tilendebragt,

men som det blev oplyst på den tekniske gennemgang og i mit svar på SAU spm. 1 af 25.

februar 2016, er det Skatteministeriets forventning, at resultaterne foreligger inden som-

meren 2016.

For så vidt angår de dele af forordningen, som træder i kraft den 1. maj 2016, har SKAT

igangsat et implementeringsarbejde med henblik på at forberede og planlægge ændringer

af administrative procedurer mv., som følger af EU-toldkodeksen. Udgiften til arbejdet er

foreløbigt og med betydelig usikkerhed skønnet til ca. 60 mio. kr. frem til den 1. maj

2016. SKAT har indtil videre finansieret udgifterne ved interne omprioriteringer. Den en-

delige finansiering tages der dog først stilling til, når det samlede analysearbejde for imple-

menteringen af EU-toldkodeks er tilendebragt.

Udgiften dækker bl.a. et arbejde vedr. virksomhedernes toldtilladelser (såkaldte bevillin-

ger), da EU-toldkodeksens medfører, at nogle eksisterende toldtilladelser for virksomhe-

derne bortfalder pr. 1. maj 2016. En række virksomheder skal derfor have udstedt nye be-

villinger inden den 1. maj 2016. Herudover har SKAT oprettet en implementeringsenhed

for EU-toldkodeks, der står for at koordinere implementeringsarbejdet frem til, at selve

it-projektet vedr. implementeringen af EU-toldkodeks igangsættes, herunder en række

vejledningsaktiviteter for virksomheder bl.a. ved gennemførsel af informationsmøder og

udarbejdelse af vejledningsmateriale bl.a. en dedikeret EU-toldkodekshjemmeside.

Pr. 1. maj 2016 vil der kun være meget begrænsede ændringer af SKATs it-systemer.

Ændringen vedrørende morarenter kræver en mindre tilretning af SKATs it-system

Skattekonto,

hvilket skønnes at koste ca. 6 mio. kr. Ændringen vil desuden – som det også

Side 2 af 3

fremgår af mit svar på L 99 SAU spm. 2 – medføre et mindreprovenu for staten på knap

5 mio. kr. årligt.

Udvidelsen af SKATs sikkerhedsstillelsesordning til også at omfatte potentiel toldskyld

skønnes ikke at medføre administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Det skyldes blandt andet, at der i udkastet til ændringerne til toldbehandlingsbekendtgø-

relsen er valgt en foreløbig promillesats på nul for at deltage i ordningen. Jeg kan i den

forbindelse henvise til det notat, som jeg tidligere har sendt til Skatteudvalget som bilag til

L 99 SAU spm. 8 af 25. februar 2016.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er en forventning om, at det kun vil være

meget få virksomheder, som skal stille sikkerhed for potentiel toldskyld pr. 1. maj 2016,

og dermed kun meget få virksomheder, som vil ansøge om tilladelse til at anvende

SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld. De ressourcer, som SKAT skal

bruge på at behandle ansøgningerne, vil derfor også være meget begrænset.

Det er i samme ombæring vigtigt for mig at understrege, at Skatteministeriet vil benytte

enhver passende lejlighed til at understrege over for såvel EU-Kommissionen som de an-

dre medlemsstater, at det er en stor, dyr og omfattende opgave at omlægge it-systemer og

toldprocesser. Skatteministeriet vil derfor på EU-niveau fastholde, at der til stadighed skal

arbejdes på, at implikationerne for medlemsstaternes – og EU´s – budgetter holdes på et

så lavt niveau som muligt, og at implementeringen sker på en for erhvervslivet og told-

myndighederne enkel og håndterbar måde.

Side 3 af 3