L 99 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om at tilsende udvalget præsentationen og bilag anvendt under den tekniske gennemgang for udvalget den 9. februar 2016 vedrørende L 99 (processen med indførelsen af EU-toldkodeksen), til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
L 99
Offentligt

Skatteministeriet, februar 2016

Teknisk gennemgang af

EU-toldkodeks

L 99 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om at tilsende udvalget præsentationen og bilag anvendt under den tekniske gennemgang for udvalget den 9. februar 2016 vedrørende L 99 (processen med indførelsen af EU-toldkodeksen), til skatteministeren

Teknisk gennemgang af EU-toldkodeks

•

Baggrund – hvorfor har vi fået nye regler?

•

Hvad er formålet?

•

Hvad består det ændrede regelsæt af?

•

Hvad indeholder reglerne – hvad er nyt?

•

Gennemførelsen – dels i EU, dels i Danmark

•

De økonomiske og administrative konsekvenser

Baggrund

•

Tolden – en hjørnesten i det Indre Marked og bidrager til EU’s egne indtægter

• Toldreglerne skal bidrage til at sikre ens vilkår for de europæiske erhvervsdrivende i

forhold til at handle med varer ind og ud af EU. Ingen told mellem de 28 EU-

medlemsstater og ens toldsatser over for omverdenen. Basis er EU-Traktatens artikler

33 (toldsamarbejde), 114 (tilnærmelse af lovgivningen af hensyn til det Indre Markeds

funktion) og 207 (handelspolitikken).

• Toldindtægterne fra Danmark forventes at bidrage med ca. 2,6 milliarder kr. til EU´

budget og med godt 600 mio. kr. til den danske statskasse i 2016.

Baggrund

•

Hvorfor skal reglerne overhovedet ændres?

• Eksisterende toldkodeks er fra 1993 og baserer sig på papir-procedurer med ”stempler

og gennemslagspapir”. En stadig mere digital verden med hurtigere og stigende

handelsstrømme kræver toldregler, der matcher. Balance mellem krav om sikre varer

(øget terrortrussel mv.) og understøttelse af den lovlige handel.

• Arbejdet med at ændre toldreglerne startede i 2003 med EU-Kommissionens

meddelelse om elektronisk told,

der skitserede tankerne om elektronisk understøttelse

af toldprocedurerne. I 2005 skete en række

sikkerhedsmæssige stramninger

toldreglerne efter terrorangrebene i USA, og EU-Kommissionen fremlagde forslag til

Moderniseret toldkodeks,

der blev vedtaget i 2008 (men er aldrig sat i drift). I 2013 blev

EU-toldkodeks

vedtaget, og vil gradvist finde anvendelse fra den 1. maj 2016.

Hvad består det ændrede regelsæt af?

•

Forelæggelser og inddragelse af Folketinget – EU-delen

•

Rådets og Europa-Parlamentets forordning om en EU-toldkodeks vedtaget i 2013

– forelagt FEU i

marts og december 2012

•

EU-Kommissionens gennemførelsesforordning om en EU-toldkodeks vedtaget i november 2015 -

forelagt FEU i skriftlig procedure i oktober 2015.

•

EU-Kommissionens delegerede forordning om en EU-toldkodeks vedtaget i oktober 2015 -

forelagt

FEU i oktober 2015

•

EU-Kommissionens delegerede forordning om en EU-toldkodeks (overgangsbestemmelser) vedtaget

af EU-Kommissionen i december 2015 (pt. i høring hos Rådet og Europa-Parlamentet) -

forelagt FEU

i februar 2016

•

EU-Kommissionens gennemførelsesforordning om et arbejdsprogram til EU-toldkodeks -

vil blive

forelagt FEU (formentlig inden udgangen af februar 2016)

Ovenstående suppleres af den såkaldte Multi Annual Strategic Plan (MASP) med detaljerede tidsplaner mv. i forhold til it-løsningerne.

Hvad består det ændrede regelsæt af?

•

Forelæggelser mv – den danske del:

•

Ændring af den danske toldlov, fremlagt som L99

•

Ændring af toldbehandlingsbekendtgørelsen (er netop sendt i høring)

Dertil kommer den danske juridiske vejledning samt guidelines fra EU

Hvad indeholder reglerne – hvad er nyt?

•

Elektronisk kommunikation

mellem virksomheder og toldmyndigheder, mellem toldmyndighederne indbyrdes og mellem

toldmyndighederne og EU-Kommissionen.

•

Større harmonisering

af den måde de 28 medlemsstaters toldmyndigheder håndterer told på, så de ”agerer, som var

de én”. Den eksisterende lovgivning gav en del nationale frihedsgrader og fortolkningsmuligheder,

der ikke eksisterer i samme omfang i det nye regelsæt. Et fælleseuropæisk fleksibelt arbejdsprogram,

som revurderes årligt baseret på medlemsstaternes erfaringer med implementeringen.

•

Moderniserede processer, der skal it-understøttes

og erstatte de hidtidige papirbårne processer med ”stempler og gennemslagspapir”. De nye processer

er ”tænkt elektroniske” og er designet til at skulle håndteres i et elektronisk miljø. Nye regler inkluderer

blandt andet datagenbrug og bedre anvendelse af de data, der er til rådighed (elektroniske, hurtigere

og mere ensartede analyser). Der bliver færre toldprocedurer og færre nationale afvigelser, da

processerne er beskrevet mere i detaljen.

•

Nye processer – nye lettelser for virksomhederne – virkeliggørelse af det indre marked

med det formål at gøre det lettere at være europæisk virksomhed - fx centraliseret toldbehandling,

flere fordele for autoriserede økonomisk operatører (AEO). Mulighed for at teste nye procedurer ”af

i det små”, inden der ændres lovgivning mv.

Gennemførelsen

EU’s tidsplan for it-understøttelsen – arbejdsprogrammet og MASP

EU-Kommissionens forordning om et arbejdsprogram indeholder den fælles it-tidsplan,

mens MASP indeholder detailplanerne for hvert af it-elementerne. EU-planerne indeholder

ingen nye it-løsninger i 2016.

Tidsplanerne omfatter op til 26 it-løsninger, der tilsammen skal sikre understøttelsen af EU-

toldkodeksen, og som vil blive udviklet og sat i drift løbende frem mod udgangen af 2020.

REX

Afgørelser

UUM

BTI (1)

EORI

CLASS

AEO BTI(2)

SURV3

NCTS

AES

1. maj

Marts

Oktober

PoUS

eETA

SP INF

GUM

ICS2

CCI

ÅR

EU-toldkodeks

træder i kraft

2017

2018

2021

2020

Nationalt importsystem * SP imp NOTi

Nationalt eksportsystem SP exp

2020

Nationalt

transitsystem

2019

Tidsangivelser i henhold til seneste udkast til arbejdsprogram

*: tidsplan defineres af MS selv

Gennemførelsen

Den danske tidsplan – den korte bane frem mod den 1. maj

•

Fokus på tæt kontakt med erhvervslivet og afklaring af spørgsmål om bevillinger og

sikkerhedsstillelse

•

Fokus på de elementer, der skal være klar til den 1. maj 2016, idet regler, der kræver

it-understøttelse generelt først skal anvendes senere (overgangsbestemmelser)

• Mindre ændringer i de procedurekoder, der anvendes, når toldangivelsen udfyldes

• Sikkerhedsstillelse – nyt med sikkerhed for potentiel toldskyld for nye bevillinger

• Bevillinger – eksisterende (bortset fra nogle få, der bortfalder) kører videre på eksisterende vilkår –

nye skal udstedes efter nye regler. SKAT er i direkte kontakt med de konkrete virksomheder, der

har bevillinger, så de får målrettet information og vejledning.

Inddragelse af erhvervslivet

Der er stærkt fokus på at inddrage erhvervslivet i den danske gennemførelse af EU-toldkodeks.

Det sker blandt andet på følgende måder:

• Kvalitative interviews og spørgeskemaundersøgelser målrettet ”hvad sker den 1. maj 2016”

• Virksomhedsbesøg

• Møder i Toldkontaktudvalget (månedlige møder) og IT-følgegruppen

• IT-dialogmøder

• Dedikeret hjemmeside på SKAT.dk: Den nye EU-toldkodeks - http://www.skat.dk/eutoldkodeks -

hvor spørgsmål og beskrivelser lægges løbende op

• Informationsmøder og minikurser om EU-toldkodeksen

• Vejledning af virksomheder – både generelt og helt konkret

Gennemførelsen

Den danske tidsplan – det mellemlange og lange sigt frem mod 2021

•

Gennemførelsen skal ske i tæt samarbejde med erhvervslivet

•

Dybdegående analyse af toldområdet og håndteringen af EU-toldkodeks i gang og

skal føre til

• Fastlæggelse af indholdet i den danske gennemførelsesplan i forhold til EU-toldkodeks på

baggrund af EU´s tidsplan

• Fastlæggelse af tidsplanen for den danske gennemførelsesplan i forhold til EU-toldkodeks

• Fastlæggelse af økonomi og konsekvenser forbundet med gennemførelses af EU-toldkodeks i

Danmark

• Plan der sørger for at den danske toldadministration er fremtidssikret ift. de nye regler samt nye

tendenser ift. udviklingen i handel

Gennemførelsen

Samarbejde med de andre lande mv. om elementerne i EU-toldkodeks

•

Skatteministeriet og SKAT har løbende kontakter med de andre EU-lande og EU-

Kommissionen omkring EU-toldkodeks og dens gennemførelse

• Deltager i arbejdsgrupper og mødefora

• Besøg i andre EU-lande om konkrete elementer (fx i forhold til sikkerhedsstillelse)

• Deltager i aktiviteter og møder i ”likeminded-regi”

• Søger inspiration fra andre lande uden for EU – via fx WCO (verdens toldorganisationens)

årlige told-it-konference og møder i nordisk regi, internationale undersøgelser/sammenligninger

osv.

• Støtter EU-Kommissionen i forhold til udvikling af fælles-elementer, som de enkelte

medlemsstater kan anvende (fx databaser og systemunderstøttelse af processer, der dækker

flere medlemsstater)

De økonomiske og administrative konsekvenser

EU-Kommissionens vurderinger

EU-Kommissionen udarbejdede i 2005 i forbindelse med Moderniseret toldkodeks en

konsekvensanalyse, der viste, at it-understøttelse af toldprocedurerne og modernisering af

toldprocedurerne vil give:

• store fordele både for administrationerne og erhvervslivet – på trods af de investeringer, der vil skulle

foretages i it. De årlige besparelser for erhvervslivet på EU-plan blev estimeret til 18,7 milliarder kr.

årligt, når overgangen til nye regler og it er tilendebragt.

• en væsentlig forøget handel (mere end + 2 pct. pr. år), idet det vil blive billigere for virksomhederne

at handle i et elektronisk toldmiljø end i dag.

• flere små- og mellemstore virksomheder, der involverer sig i import og eksport af varer.

• positivt afkast af de investeringer, som medlemsstaterne og EU-Kommissionen foretager allerede

efter omkring 5 år.

EU Kommissionen har i det såkaldte Told2020-program afsat ca. 3 mia. kr. til den fælles/EU-

forberedelse og it-udvikling over perioden 2013-2020.

Hidtidige analyser

Der foreligger på nuværende tidspunkt

kun meget foreløbige skøn

over udgifterne til ændringer

af SKATs it-løsninger som følge af EU-Toldkodeks på i størrelsesordenen 1-1,5 mia. kr.

Det første usikre skøn på 165 mio. kr. i 2007 (justeret til ca. 270 mio. kr. inkl. årsværksforbrug hos

SKAT i udviklingsperioden), baserer sig på meget begrænsede beskrivelser af it-elementerne.

Der er siden – især på EU-plan arbejdet med kortlægning af processer, beskrivelser af de

elektroniske løsninger mv., således at grundlaget for at skønne i dag vurderes at være væsentligt

forbedret.

Skatteministeriet har igangsat en

tilbundsgående analyse af toldområdet,

der skal skabe et

solidt grundlag for at implementere alle dele af EU-Toldkodekspakken, herunder komme med

kvalificerede skøn over udgifterne hertil, samt oplæg til implementeringsorganisation og hvordan

opgaverne konkret håndteres.

Det er endnu ikke muligt at skønne over de

erhvervsøkonomiske konsekvenser,

idet disse

blandt andet vil afhænge af valget af digitale løsninger. Det forventes – på linje med EU’s

vurderinger – at den øgede digitalisering og strømligningen af toldprocesserne generelt vil være

byrde-reducerende for erhvervslivet. Der vil dog også være elementer, der på baggrund af krav

om øget sikkerhed i forsyningskæden, vil have modsat effekt.