Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 94
Offentligt
1595514_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
4. februar 2016
Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 94 stillet af udvalget den 26. januar
2016 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre nærmere for de foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelser, hvorefter erhvervs- og vækstministeren/Erhvervsstyrelsen
kan fastsætte nærmere regler om registrering og offentliggørelse af oplys-
ninger i styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger virksomheden
skal registrere i styrelsens it-system, og med hvilket indhold disse be-
myndigelsesbestemmelser vil blive udmøntet?
Svar:
Det er hensigten, at den bekendtgørelse, som Erhvervsstyrelsen får hjem-
mel til at udstede, skal fastsætte, at oplysningerne om reelle ejere som
minimum skal indeholde den reelle ejers fulde navn, nationalitet, bopæl
og bopælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder og CPR-
nummer. Hvis den reelle ejer ikke har et CPR-nummer, skal i stedet gives
dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af den pågældende,
herunder fødselsdato.
Det er dog ikke på nuværende tidpunkt endeligt fastlagt, hvilke oplysnin-
ger, der skal registreres i det kommende register. De nærmere krav til
registreringen, herunder præcis hvilke oplysninger, der skal registreres, og
hvem der kan eller skal registrere dem, vil blive fastlagt i takt med at det
nye system udvikles. I den forbindelse vil det eksisterende register over
legale ejere – Det Offentlige Ejerregister – også blive tænkt ind, så der i
videst muligt omfang kan ske genbrug ved udvikling af registret over re-
elle ejere. Herudover vil erhvervslivets relevante organisationer blive ind-
draget i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelseskravene til regi-
streringen.
De regler, som skal udmøntes på baggrund af lovforslagets bemyndigel-
sesbestemmelser, er regler af mere teknisk karakter. Anvendelsen af be-
kendtgørelser til fastsættelse af mere tekniske regler er en helt almindelig
fremgangsmåde. Jeg kan oplyse, at denne type regler for registrering på
Erhvervsstyrelsens område i dag typisk er fastsat i en række bekendtgø-
relser – f.eks. Erhvervsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse, som gælder
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 94 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om ministeren vil redegøre nærmere for de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter erhvervs- og vækstministeren/Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om registrering og offentliggørelse af oplysninger i styrelsens it-system, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
en lang række selskabstyper og registreringer, samt bekendtgørelsen, der
fastsætter de nærmere regler om registrering af legale ejere i Det Offentli-
ge Ejerregister.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen