Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. februar 2016
J nr. 2015-3426
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 15. januar 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 3 til L 93, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 3
Vil ministeren udarbejde en oversigt over, hvilke større
solcelleanlæg (over 1 MW) der er i Danmark og deres placering på
henholdsvis bygninger, i forbindelse med tekniske anlæg (som ved
Lynetten) eller på arealer, der indtil opsætningen var landbrugsjord?
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at der anmodes om oplysninger om de
solcelleanlæg, der hver har en størrelse på over 1 MW, men også om flere
solcelleanlæg, der er etableret på samme adresse, og som samlet set har en
størrelse på over 1 MW.
Energinet.dk har udarbejdet en oversigt over postnumre, størrelser i kW og
placeringer, hvor de er kendte, for solcelleanlæg over 1 MW og for flere
solcelleanlæg, der er etableret på samme adresse, og som samlet set har en
størrelse på over 1 MW.
Postnummer, placering, effekt og antal anlæg på adressen er angivet med
baggrund i stamdataregistret. Anlæg på separate adresser indenfor samme
postnummer er opgivet på hver sin linje. Oversigten indeholder desuden to anlæg
mindre end 1 MW, som begge ligger på adresser, hvor der samlet er registreret
mere end 1 MW solceller. De to anlæg er angivet separat, fordi oplysningerne om
deres placering afviger fra oplysningerne om placeringen af de øvrige anlæg på
adressen.
Oversigten viser således, at der er 25 adresser i Danmark, hvor der er installeret
solcelleanlæg med en samlet effekt på over 1 MW. Heraf er der kendskab til, at 14
er anlæg installeret på jorden og tre er anlæg placeret på tag. Placeringen af
anlæggene på de resterende otte adresser er ikke tilgængelig i Energinet.dk’s
stamdataregister.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/3
www.efkm.dk