Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 90
Offentligt
1591568_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
25. januar 2016
J nr. 2015-3527
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har den 15. januar 2016 stillet mig følgende
spørgsmål 5 til L 90, stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 5
”I hvilket omfang vil højere krav til dækning eller opfølgning på manglende dækning
kunne sikres inden for gældende lovgivning?”
Svar
Lov om radiofrekvenser indeholder regler, der fastsætter rammerne for afholdelse
af auktion eller udbud over radiofrekvenser. I medfør af denne lov kan der
fastsættes dækningskrav i de tilladelser, der udstedes på baggrund af auktion eller
udbud. Lovens regler indeholder ingen begrænsninger i forhold til, hvordan
dækningskrav fastsættes. I forbindelse med forberedelsen af de enkelte auktioner
eller udbud vil der blive foretaget en vurdering af, hvilke krav til dækning, der kan
stilles. Denne vurdering vil bl.a. blive baseret på, hvilke tekniske muligheder der er
for at anvende frekvenserne, og hvor mange frekvenser der er til rådighed.
Regeringen vil fastsætte ambitiøse dækningskrav i de kommende
frekvensauktioner i perioden 2016-2019 for at forbedre dækningen med mobil tale
og mobilt bredbånd i de dårligst stillede områder.
Den næste frekvensauktion over de såkaldte 1800 MHz-frekvenser vil blive afholdt i
år og er under forberedelse.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk