Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 87
Offentligt
1589324_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 13. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 24 til L 87 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 24 til L 87:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 13. januar 2016 fra Institut for
Menneskerettigheder, jf. L 87 - bilag 6.
Svar:
1.
Institut for Menneskerettigheder har anført, at instituttet vurderer, at der er meget
sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols nuværende praksis for at
konkludere, at det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
at udelukke personer med internationalt beskyttelsesbehov fra familiesammenføring i 3
år.
Instituttet har bl.a. oplyst, at tankegangen bag instituttets vurdering er, 1) at personer
med et internationalt anerkendt beskyttelsesbehov – uanset deres opholdsstatus – nor-
malt ikke har mulighed for at genoptage deres familieliv andre steder og derfor har ret til
familiesammenføring, og 2) at når man har ret til familiesammenføring, skal det gå rime-
ligt hurtigt, hvilket ikke sikres, når Danmark ”lægger sagerne død i tre år”.
Vedrørende 1) er det – som det fremgår af pkt. 2.2.2.1 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget – regeringens opfattelse, at der er tungtvejende argumenter for, at den fore-
slåede ordning er forenelig med EMRK artikel 8. Udlændinge-, Integrations- og Boligmini-
steriet er således ikke enig med instituttet i, at der i almindelighed er krav på familiesam-
menføring inden for de første 3 år, hvor en udlænding med midlertidig beskyttelsesstatus
har opholdstilladelse her i landet. Det bemærkes i den forbindelse, at instituttet ikke har
henvist til praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der understøtter, at
udlændinge med midlertidig beskyttelse i almindelighed efter EMRK artikel 8 skulle have
krav på familiesammenføring inden for de første 3 års ophold. Der henvises i den forbin-
delse til besvarelsen af spørgsmål nr. 17 til lovforslaget.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal vedrørende 2) bemærke, at ministeriet
er enig i, at i en situation, hvor en udlænding faktisk har krav på familiesammenføring
efter internationale forpligtelser (eller nationale regler), skal vedkommende ikke på grund
af myndighedernes forhold vente længere end nødvendigt på, at denne familiesammenfø-
ring faktisk kan gennemføres.
Dato: 18. januar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1986
Side
1/3
L 87 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om domstolens sager Mehemi mod Frankrig, Tanda-Muzinga mod Frankrig, Mugenzi mod Frankrig og Senigo-Longue m. fl. mod Frankrig, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Der henvises i øvrigt til den kommenterede høringsoversigt, pkt. 2.1.1 og 2.1.4.
3.
I den uddybende redegørelse for Institut for Menneskerettigheders vurdering er det
bl.a. anført, at beskyttelsesbehovets forventede midlertidige karakter ikke er afgørende.
Det anføres bl.a., at alle flygtninge får midlertidigt ophold, og at det gælder for alle flygt-
ninge, at der kan ske ændringer i hjemlandets forhold på kortere eller længere sigt, samt
at regeringen også vil forkorte længden af de opholdstilladelser, som meddeles efter ud-
lændingelovens § 7, stk. 1 og 2.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal i den forbindelse henvise til lovforsla-
gets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.2.1, og til den kommenterede høringsoversigt,
pkt. 2.1.1 og 2.1.4.
4.
Vedrørende det anførte om diskrimination skal Udlændinge-, Integrations- og Boligmi-
nisteriet henvise til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.2.2, og til den kom-
menterede høringsoversigt, pkt. 2.1.1.1.
5.
Institut for Menneskerettigheder har yderligere anført, at undtagelsen fra den 3-årige
udskydelse af retten til familiesammenføring i ganske særlige tilfælde er for snæver i for-
hold til Danmarks internationale forpligtelser.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.2.1, skal der med-
deles familiesammenføring – også inden for de første tre års ophold her i landet – hvis
Danmarks internationale forpligtelser konkret tilsiger det. Dette gælder f.eks., hvis perso-
nen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har passet en handicappet ægtefælle i hjem-
landet, eller hvis den herboende har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet. I så-
danne tilfælde kan et afslag på familiesammenføring være særligt indgribende allerede
inden for de første tre år. Ligeledes kan der i forhold til børn være situationer, hvor FN’s
børnekonvention, herunder konventionens artikel 3, stk. 1, om hensynet til barnets tarv,
kan have betydning for, om der skal gives tilladelse til familiesammenføring på et tidligere
tidspunkt. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den herboende er et uledsaget mindre-
årigt barn, hvis forældre søger om familiesammenføring.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal i den forbindelse bemærke, at de ek-
sempler, der nævnes, er eksempler på situationer, hvor der kan være særlige grunde, som
kan føre til, at der skal gives tilladelse til familiesammenføring, allerede inden for de første
3 år. Eksemplerne er ikke udtømmende, men er netop blot eksempler.
6.
Endelig har Institut for Menneskerettigheder anført, at en forventning hos de udlæn-
dinge med midlertidig beskyttelsesstatus, som har troet, at de kunne opnå familiesam-
menføring efter 1 år, vil kunne blive tillagt en form for vægt i vurderingen af de enkelte
sager.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet mener ikke, at dette hensyn har betydning
ved vurderingen af, om Danmark efter EMRK artikel 8 skal tillade familiesammenføring
inden for de første tre års ophold her i landet.
Side
2/3
L 87 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om domstolens sager Mehemi mod Frankrig, Tanda-Muzinga mod Frankrig, Mugenzi mod Frankrig og Senigo-Longue m. fl. mod Frankrig, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Der henvises endvidere til lovforslagets § 2 og den kommenterede høringsoversigt, pkt.
2.1.5.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
3/3