Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 87
Offentligt
1589042_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 16. december 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 1 til L 87 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til L 87:
Det fremgår af regeringens såkaldte asylpakke, fremlagt 13. november 2015, at regeringen
ønsker at skærpe rejsebegrænsningerne i pas, der udstedes til flygtninge. Vil ministeren
redegøre for, om FN’s Flygtningekonvention af 1951 lægger nogen begrænsninger på,
hvor meget Danmark kan skærpe rejsebegrænsninger i konventionspas, der udstedes til
flygtninge i Danmark?
Svar:
Som det fremgår af pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, vil regeringen
for at imødegå risikoen for, at flygtninge omgår en rejsebegrænsning i konventionspas og
fremmedpas vedrørende hjem- eller opholdslandet ved at indrejse i dette via nabolande-
ne, ændre udlændingebekendtgørelsen, således at udlændingemyndighederne får mulig-
hed for at beslutte, at en rejsepåtegning skal kunne vedrøre andre lande end udlændin-
gens hjemland.
For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med konventionsstatus, jf.
udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, skal reglerne om udstedelse af rejsedokumen-
ter (konventionspas) og meddelelse af rejsepåtegninger administreres i overensstemmelse
med flygtningekonventionen.
Efter § 4 i tillægget til flygtningekonventionen skal et konventionspas bortset fra særlige
tilfælde eller undtagelsestilfælde være gyldigt for det størst mulige antal lande.
Flygtningekonventionen er på den baggrund ikke til hinder for at ændre udlændingebe-
kendtgørelsen, således at udlændingemyndighederne får mulighed for at beslutte, at en
rejsepåtegning skal kunne vedrøre andre lande end det eller de lande, hvor den myndig-
hed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at den pågældende risikerer forfølgelse
omfattet af udlændingelovens § 7.
Dato: 16. januar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1986
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
1/1