Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 82
Offentligt
1598397_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 25. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 4 (alm. del)
Vedtagelsen af lovforslaget vil medføre en annullering af en række positive effekter
på biodiversitet og vandmiljø. I forbindelse med Natur- og
Landbrugskommissionens rapport lavede DCE et notat om, hvad et forbud mod
sprøjtning og gødskning på § 3-arealerne ville medføre og konstaterede bl.a., at det
”Overvejende er ferske enge, der gødskes og sprøjtes”, og at ”… for de ferske
enge vurderes det ud fra modelberegninger, at gødskning og sprøjtning kan
have forårsaget et nettotab på mere end 44 % af artsrigdommen”. Hvordan
vil regeringen kompensere for tilbagegangen i biodiversiteten på de ferske
enge, så det ved lovens eventuelle vedtagelse samtidigt sikres, at Danmark
lever op til biodiversitetsmålet om at stoppe den biologiske tilbagegang inden
2020, sådan som vi har forpligtet os til i EU og FN?
Svar
Regeringen ønsker at værne om den danske natur og vil bidrage til målet om at
standse tilbagegangen i biodiversiteten ved at prioritere naturindsatsen, hvor det
er mest relevant.
Jeg vil i løbet af 2016 lancere en Naturpakke med initiativer, der blandt andet
bidrager til EU og FN målet om at standse tilbagegangen i biodiversiteten.
Eva Kjer Hansen
/
Camilla Brask Lentz
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk