Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 82
Offentligt
1609274_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. marts 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 17 til L 82, forslag til lov om ændring af lov
om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af forbud mod gødskning
og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer) stillet den 12. februar 2016 af Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 17 til L 82
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke invasive arter og problemarter, der optræder på §3-arealer, som
ikke kan bekæmpes ved afgræsning men kræver sprøjtning for at komme dem til livs?”
Svar
Med ophævelsen af forbuddet mod gødskning og sprøjtning, der endnu ikke er trådt i kraft, forbliver
beskyttelsen af § 3-naturtyperne uændret. Det betyder, at landmanden vil have mulighed for at
fortsætte en hidtidig lovlig drift med sprøjtning mod problemarter som f.eks. eng- og vår-brandbæger,
arter af skræppe m.fl.
Der kan ikke nævnes specifikke arter, som kun kan bekæmpes med sprøjtemidler. Derimod er det
forholdene på de enkelte arealer, der er afgørende for, om det er mest hensigtsmæssigt at bekæmpe en
invasiv art eller problemart med græsning, sprøjtning eller andre metoder. Såfremt det vurderes, at
sprøjtning er den mest egnede bekæmpelsesmetode, vil denne bekæmpelse, også efter en ophævelse af
forbuddet mod gødskning og sprøjtning, kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, hvis
bekæmpelsen ikke har indgået i den hidtidige lovlige landbrugsdrift.
Esben Lunde Larsen
/
Camilla Brask Lentz
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk