Kulturudvalget 2015-16
L 77
Offentligt
1605503_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
1. marts 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 12. februar 2016 stillet mig følgende spørgsmål, nr.
22 (L nr. 77), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at den fordelingsplan som udspringer af brugen af musik på
DR's forskellige kanaler også bruges, når det gælder fordeling på andre områder, f.eks.
for brug af musik på lokalradioerne?
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmål 22 har jeg anmodet Koda, Gramex og
Musikproducenternes Forvaltningsorganisation (MPO) om bidrag, som jeg henholder
mig til.
Koda har svaret følgende:
”Koda
kan ikke bekræfte det i spørgsmål 22 forudsatte om lokalradioer. Kodas indtægter
fordeles som hovedregel på de områder, hvor de er opkrævet. Kodas indtægter fra radio-
og tv-stationer, bliver således fordelt til rettighedshaverne til den musik, der er anvendt
på de pågældende stationer – ikke efter, hvad der er anvendt på DR. Koda får fuld
rapportering fra de større og kommercielle lokalradioer samt fra Radio24syv, Nova FM
og Pop FM (FM 4-6) om al den anvendte musik. Det drejer sig i alt om 18 stationer. Koda
får desuden stikprøver fra 154 ikke-kommercielle lokalradioer.
Koda genanvender udelukkende DR-radiorapporteringen, når den – kombineret med
rapporteringen fra de kommercielle radioer og Kodas viden om anvendelsen af indspillet
musik i øvrigt – anvendes som delvist grundlag for fordelingen af Kodas indtægter for
baggrundsmusik hos for eksempel frisører og restaurationer.”
Dok. nr. 16/00236-37
L 77 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om at den fordelingsplan som udspringer af brugen af musik på DR's forskellige kanaler også bruges, når det gælder fordeling på andre områder, til kulturministeren
Side 2
Gramex har svaret følgende:
”De større kommercielle radioer laver en total indrapportering af al den musik de bruger,
og det opkrævede vederlag fordeles i henhold hertil. Kommercielle lokalradioer fordeles
efter stikprøver. Det vil sige, at hver lokalradio rapporterer musikforbruget for 2 gange
én uge om året. Og det faktiske musikforbrug er det, som der bliver fordelt efter.
Radioernes rapporteringsuger er naturligvis fordelt jævnt på hele året. Hvad DR bruger
af musik, er aldeles irrelevant i forhold til fordelingen på de kommercielle lokalradioer.
Ved anden offentlig fremførelse, dvs. musikbrug i caféer, restauranter, frisører m.fl.,
fordeles de vederlag opkrævet fra kunder, der har angivet radio som primær musikkilde,
i henhold til alle radioers musikbrug, herunder også DRs.”
MPO har oplyst, at spørgsmålet ikke er relevant for dem på nuværende tidspunkt og
henviser i den forbindelse til deres svar på spørgsmål 21, hvorefter:
”MPO licenserer i relation til DR alene fonogrammusik og musikvideoer på to områder;
dels musikvideoer på DRs forskellige kanaler og på DRs online tjenester, dels brugen af
fonogrammusik på DRs online, on demand tjenester. MPO er på nuværende tidspunkt i
forhandlinger med DR om indgåelse af en licensaftale på de nævnte områder. Da der
endnu ikke foreligger en færdigforhandlet aftale, kan vi ikke besvare spørgsmålet
nærmere.”
Bertel Haarder