Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 74
Offentligt
1577995_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Sofie Carsten Nielsen (RV) har den 8. december 2015 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 28 ad L 74 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 28:
Ministeren bedes redegøre for, hvad der sker med udlændinge, som ønsker at søge asyl i
Danmark, men mangler den fornødne legitimation? Og skal transportøren overdrage ud-
lændingen til politi eller udlændingemyndigheder i det pågældende land?
Svar:
Med lovforslaget foreslås det, at transportører – hvis Danmark indfører midlertidig græn-
sekontrol, og udlændinge-, integrations- og boligministeren træffer beslutning om at på-
lægge transportøransvar – vil kunne pålægges strafansvar, hvis transportøren ikke gen-
nemfører den fornødne kontrol med henblik på at sikre, at de ikke bringer udlændinge
uden fornøden rejselegitimation og visum over grænser, der er omfattet af den midlertidi-
ge grænsekontrol.
Den foreslåede ordning svarer til den ordning, der gælder i dag i forhold til transportører,
som bringer udlændinge til Danmark fra et ikke-Schengenland.
Lovforslaget regulerer ikke udlændinges adgang til at søge asyl i Danmark, herunder ved
grænsen, eller spørgsmålet om transportørernes tilrettelæggelse af kontrollen.
9. december 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1675
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
1/1