L 71 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om at sende notat med beregningsgrundlaget for svaret på spørgsmål 7 vedrørende forudsætningerne for provenuantagelsen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
L 71
Offentligt

25. maj 2016

J.nr. 15-3151455

Til Folketinget – Skatteudvalget

Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om ind-

komstbeskatning af aktieselskaber m.v. og fusionsskatteloven (Afskaffelse af fondes kon-

solideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 29 af 15. december 2015. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 71 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om at sende notat med beregningsgrundlaget for svaret på spørgsmål 7 vedrørende forudsætningerne for provenuantagelsen, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oversende notat med beregningsgrundlaget for svaret på spørgsmål 7 ved-

rørende forudsætningerne for provenuantagelsen?

Svar

I svaret på spørgsmål 7 til lovforslaget er det skønnet, at en ophævelse af konsoliderings-

fradraget vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 150 mio. kr. årligt, svarende til et

merprovenu på ca. 120 mio. kr. efter tilbageløb. Som det fremgår af svaret på spørgsmål

9, er skønnet baseret på registerdata trukket i SKATs datawarehouse (BusinessObjects)

for årene 2007-13.

På vegne af 21 store fonde har KPMG kritiseret Skatteministeriets provenuvurdering i

notatet

Provenuberegning ved en ophævelse af konsolideringsfradraget,

januar 2016. I den forbindel-

se blev det særligt kritiseret, at Skatteministeriet har skønnet udnyttelsesgraden af fradra-

get til at være 30 pct. KPMG har således på baggrund af oplysninger vedrørende de

nævnte 21 fonde beregnet deres samlede udnyttelsesgrad til at være 64,6 pct. De pågæl-

dende fonde står for ca. halvdelen af de samlede årlige uddelinger.

Tallene for indkomståret 2014 er ikke tilgængelige i SKATs datawarehouse, og Skattemi-

nisteriet har derfor rettet henvendelse til SKAT med henblik på at fremskaffe skatteop-

lysningerne for de 21 fonde via disses selvangivelser. I dialogen med SKAT blev det end-

videre klart, at de data for fondenes skatteoplysninger for 2007-2013, der indgår i SKATs

datawarehouse, er yderst mangelfulde. Derudover er det i SKATs datawarehouse ikke

muligt at skelne mellem ”værdien

nul”

og ”manglende

oplysning”.

Det skal understreges, at der er tale om problemstillinger, som er specifikt knyttet til fon-

denes skatteforhold, og som dermed ikke er dækkende for den generelle kvalitet af

SKATs datawarehouse. Det skal desuden bemærkes, at fondene ikke har pligt til at an-

vende den af SKAT udarbejdede selvangivelsesblanket, dog skal de redegøre for deres

skattepligtige indkomst mv. fx via et af fonden opstillet skatteregnskab. De nævnte mang-

lende oplysninger kan således ikke tages som udtryk for, at fondenes skattebetalinger ikke

har været korrekte.

For at fremskaffe et mere validt datagrundlag har SKAT foretaget en manuel gennem-

gang af skatteregnskaberne for de 21 fonde samt en stikprøve på ca. 20 mindre og mel-

lemstore fonde for årene 2010-14.

For de 21 fonde har dette givet et mere komplet datagrundlag til vurdering af konsekven-

serne ved en ophævelse af konsolideringsfradraget. Datagrundlaget er dog stadig i nogle

tilfælde mangelfuldt, og nedenstående estimat for udnyttelsesgraden er derfor stadig for-

bundet med usikkerhed. For stikprøven af små og mellemstore fonde er data fortsat så

mangelfuldt, at disse ikke indgår i skønnet over udnyttelsesgraden. Det forudsættes såle-

des, at udnyttelsesgraden for de små og mellemstore fonde svarer til udnyttelsesgraden

for de 21 store fonde.

Side 2 af 3

På baggrund af skatteoplysningerne for de 21 store fonde beregnes den gennemsnitlige

udnyttelsesgrad i årene 2010-14 til knap 60 pct.,

jf. tabel 1.

Det bemærkes, at datagrundla-

get fortsat er forbundet med usikkerhed. Dette kan være forklaringen på, at den beregne-

de udnyttelsesgrad for 2014 på 69 pct. er lidt højere, end de knap 66 pct., som KPMG

regner sig frem til.

Tabel 1. Udnyttelsesgrad for 21 store fonde

2010

Udnyttelsesgrad

Kilde: Skatteministeriets beregninger

2011

76 pct.

2012

51 pct.

2013

40 pct.

2014

69 pct.

Gns.

58 pct.

53 pct.

Det foreliggende datagrundlag giver således anledning til at opjustere estimatet for udnyt-

telsesgraden fra ca. 30 pct. til ca. 60 pct. Dette indebærer en opjustering af det umiddelba-

re merprovenu fra 150 mio. kr. til 295 mio. kr.,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Konsolideret provenuskøn

Centrale størrelser

Uddelingsniveau

Maks fradrag for konsolidering

Udnyttelsesgrad

Skatteværdi

Umiddelbart merprovenu

Tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb

Kilde: Skatteministeriets beregninger

Skøn af 8.dec. 2015 Konsolideret skøn

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)=(a)*(b)*(c)*(d)

20%*( e )

(e)=(a)*(b)*(c)*(d)

9.200 mio. kr.

25 pct.

30 pct.

22 pct.

150 mio. kr.

30 mio. kr.

120 mio. kr.

9.200 mio. kr.

25 pct.

58 pct.

22 pct.

295 mio. kr.

60 mio. kr.

235 mio. kr.

Provenuvurderingen er baseret på uddelinger svarende til et strukturelt niveau på 9,2 mia.

kr., der svarer til niveauet i 2012 og 2013 opregnet til 2016-niveau. Det bemærkes, at ud-

delingerne var kraftigt stigende frem til 2013. Det er ikke muligt på det foreliggende

grundlag at fastslå, om dette høje niveau er udtryk for et permanent løft i det strukturelle

niveau for fondenes uddelinger, eller om uddelingerne vil aftage over de kommende år.

Afslutningsvis bemærkes, at regeringen vil fremsætte et ændringsforslag, så konsolide-

ringsfradraget – i stedet for at blive ophævet – nedsættes til 4 pct. Dette vil reducere mer-

provenuet efter tilbageløb til de ca. 200 mio. kr., der var forudsat af partierne bag finans-

lovsaftalen.

Side 3 af 3