Skatteudvalget 2015-16
L 69
Offentligt
1580119_0001.png
14. december 2015
J.nr. 15-3097916
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 69 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven. (Nedsættelse
af registreringsafgiftens højeste sats for personbiler m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 8. december 2015.
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
L 69 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/11-15 fra DACF Dansk Autocamper Forening vedrørende foretræde om afgifter på autocampere, til skatteministeren
1580119_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. november 2015 fra DACF Dansk
Autocamper Forening vedrørende foretræde om afgifter på autocampere, jf. L 69 – bilag
5.
Svar
DACF Dansk Autocamper Forening anfører, at afgiften på autocampere er meget høj i
Danmark sammenlignet med andre fritidsbeboelser som en båd og campingvogn, som
ikke betaler registreringsafgift.
Konsekvenserne ved de høje afgifter er, at:
• Forskelsbehandling af autocamperen i forhold til andre fritidsaktiviteter
• Afskærer mange fra oplevelser med autocamperen
• Høje forsikringspræmier
• Danskere investerer i autocampere placeret i udlandet
• Ingen producenter af autocampere i Danmark
DACF ønsker, at registreringsafgiften for autocampere afskaffes, og at ejerafgiften fast-
sættes som på busser.
En afgiftsændring vil medføre et statsligt merprovenu på i størrelsesordenen 300 mio. kr.
årligt fra moms, som følge af et øget salg af autocampere.
Hertil bemærkes
Der betales registreringsafgift af autocampere som for almindelige personbiler, men der
kan ses bort fra udgiften til beboelsesindretningen samt fortjeneste og moms heraf. Regi-
streringsafgiften skal dog mindst udgøre 60 pct. af autocamperens værdi eksklusiv regi-
streringsafgift ud over 12.100 kr. Ejerafgiften fastsættes som for personbiler. Autocampe-
re beskattes således lempeligt i forhold til almindelige personbiler.
Afgiftens størrelse skal ses i forhold til, at autocampere ikke alene kan anvendes til ferie-
formål, men også til almindelig kørsel ligesom andre personbiler. Endvidere skal det und-
gås, at autocampere substituerer almindelige personbiler.
Ejerafgiften tilskynder endvidere til at vælge en autocamper med god brændstoføkonomi,
hvilket ikke er tilfældet med vægtafgiften, som busser betaler.
Der skal ikke betales registreringsafgift af en campingvogn, men det skal der af den bil,
som trækker campingvognen. Og på den måde vil et vogntog med en personbil og en
campingvogn bestå af en del med afgift, og en del uden afgift, på helt samme måde som
en autocamper.
Med lovforslaget L 69 nedsættes den høje registreringsafgiftssats fra 180 pct. til 150 pct.
Nedsættelsen omfatter også autocampere. De, som køber en autocamper, der skal betales
Side 2 af 3
L 69 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/11-15 fra DACF Dansk Autocamper Forening vedrørende foretræde om afgifter på autocampere, til skatteministeren
1580119_0003.png
en afgift af, som overstiger 60 pct. af autocamperens værdi eksklusiv registreringsafgift ud
over 12.100 kr., vil hermed få glæde heraf.
I det omfang en afskaffelse af registreringsafgiften på autocampere medfører et øget salg
af autocampere, som blot erstatter andet momsbelagt forbrug, vil en afskaffelse ikke med-
føre noget merprovenu fra moms. Hvis de erstatter salget af almindelige personbiler, vil
der endvidere være et mindreprovenu fra registreringsafgift, ligesom der vil være et tab fra
de autocampere, der sælges i dag.
Side 3 af 3