Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1602120_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Landbrug og miljø
Ref. IDABA
Den 22. februar 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 73 til L 68, forslag til folketingsbeslutning
om forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
(justering af reglerne om kvælstofnormer) stillet den 17. februar 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 73 til L 68
” Hvilke økonomiske konsekvenser vil det have for kvægbedrifterne og for Danmark, hvis EU-
Kommissionen vælger ikke at forlænge den danske undtagelse til at udbringe mere husdyrgødning fra
kvægbedrifterne?”
Svar
Danmark forhandler med EU-Kommissionen om mulighederne for at forlænge kvægundtagelsen.
Såfremt EU-Kommissionen vælger ikke at forlænge undtagelsen fra nitratdirektivet for kvægbrug, har
Miljøstyrelsen vurderet, at der vil opstå en meromkostning for danske kvægbrug og dermed for
Danmark på omkring 70 mio. kr. årligt. Det betyder en omkostning på ca. 54.000 kr. i gennemsnit per
bedrift for de ca. 1.300 kvægbrugsbedrifter med over 1,7 DE/ha.
Forudsætningen for vurderingen er, at landmanden vil skulle indgå gylleaftaler for at sikre den
nødvendige forøgelse af udbringningsarealet, der følger af, at der fremover vil kunne udbringes en
mindre mængde husdyrgødning pr. hektar. Gylleaftaler medfører forøgede transportomkostninger til
udbringning af husdyrgødning.
Eva Kjer Hansen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk