Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1601663_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Landbrug og miljø
Ref. FBBIRN
Den 22. februar 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 66 til L 68, forslag til lov om ændring af lov
om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Justering af reglerne om kvælstofnormer),
stillet den 17. februar 2016 af Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 66 til L 68
”Vil ministeren oversende et opdateret miljøregnskab (jf. skemaet oversendt som
bilag til svaret på spørgsmål S 426), som understøttes af sagkundskaben på området?”
Svar
Jeg går ud fra, at spørger henviser til, at baselineeffekten for 2013-2015 er lagt sammen med
baselineeffekten for 2016.
Der henvises til Q/A-dokument, som blev udleveret på forhandlingsmøde den 10. december og som er
lagt på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside. Det fremgår her, at
”år-til-år opgørelsen af hvornår
der opstår forringelse i vandmiljøet som følge af en merudledning af kvælstof, er forbundet med store
usikkerheder. Der er således to forhold, som gør at Miljø og Fødevareministeriet finder det acceptabelt
at indregne den opsparede strukturelle udvikling.
For det første, fordi lempelserne ikke nødvendigvis giver forringelse af vandmiljøet i
vandrammedirektivets forstand. Vandrammedirektivet og fortolkningen af det i forlængelse af den
såkaldte ”Bremerhafen-dom” indebærer, at et enkelt kvalitetselement i vandmiljøet ikke må falde en
’tilstandsklasse’. Omvendt vurderes det at en merudledning, som ikke fører til at et kvalitetselement
falder en tilstandsklasse, er inden for rammerne af direktivet. Lempelsen af kvælstofreguleringen giver
en merudledning af kvælstof til vandmiljøet, men det er således ikke givet, at merudledningen vil give
et fald i tilstandsklasse for et eller flere kvalitetselementer i et eller flere delvandområder.
Århus Universitet og DHI har tilkendegivet, at det ikke inden for tidsrammen er muligt at estimere
hvilket niveau for kvælstoftilførsel, der svarer til grænsen mellem forskellige tilstandsklasser fsva. det
enkelte kvalitetselement, idet datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt robust. Foreløbige beregninger
tyder dog på, at der er et potentiale for merudledning indenfor rammerne af definitionen på forringelse
i vandrammedirektivet, men det kan ikke på det eksisterende grundlag kvantificeres eller fordeles på
delvandområder. Miljø- og Fødevareministeriet lægger op til, at AU/DHI bedes arbejde videre med i
løbet af vinter/forår at fastlægge det niveau for kortvarig merudledning, som ligger inden for rammerne
af direktivet.
For det andet kommer, at lempelserne vil vise sig i form af en større udledning til vandmiljøet med en
forsinkelse såvel i forhold til udvaskningen fra rodzonen som i forhold til transporttiden efter
udvaskningen fra rodzonen og indtil den forøgede mængde kvælstof kan måles i udløbet til
kystvandene.
Der er en forsinkelse på mellem 0 til 15 år fra der lempes – eller gennemføres virkemidler på
dyrkningsfladen – til effekten kan aflæses ved en ændret udledning til vandmiljøet. På drænede
arealer vil der nogle steder kunne opleves en umiddelbar respons, mens ændringer i dyrkningspraksis
til f.eks. Mariagerfjord først viser sig med mange års forsinkelse.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om, hvilken sagkundskab der understøtter valget om at pulje baselineeffekten for 2013-2015 og lægge den sammen med baselineeffekten for 2016, til miljø- og fødevareministeren
Samme forsinkelseseffekt gælder for den strukturelle udvikling/baselineeffekten, men nogle af de
elementer, som baselineeffekten består af, fx udvikling i udbytter, reduceret ammoniakdeposition,
reduktion af landbrugsareal gav også effekt i årene før 2016. Med andre ord burde en indregning af
forsinkelseseffekter ikke ændre på, at der er en fast årlig baselineeffekt. En beregning af
forsinkelseseffekter ville således forventes at føre til, at effekttabet ved lempelserne spredes ud over
en årrække, mens den strukturelle årlige udvikling alene forventeligt påvirkes i mindre grad. Det
forhold at lempelserne gennemføres i begyndelsen af perioden mens den strukturelle udvikling halter
bagefter, vil således udlignes, når der indregnes forsinkelseseffekter.”
Der er fra forskningsinstitutionerne enighed om, at der er forsinkelseseffekter. Det har imidlertid ikke
været muligt at kvantificere forsinkelseseffekten og fordele den på delvandområder på det nuværende
grundlag. Miljø- og Fødevareministeriet lægger op til, at AU i løbet af foråret arbejder videre med at
kortlægge forsinkelseseffekter af de lempelser, der gennemføres.
Eva Kjer Hansen
/
Christian Vind
2