Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1602052_0001.png
Resumé
af udkastene til
vandomr
åde
planer,
de aktualiserede indsatsprogrammer og
miljørapporter
EU-vandrammedirektivet
for perioden
2016-2021
Status: 10.12.2014
Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume
des Landes Schleswig-Holstein
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
2
Indledning
EU-vandrammedirektivets krav
EU-vandrammedirektivet kræver, at der udarbejdes (og rapporteres til Europa-
Kommissionen) vandplaner hhv. vandområdeplaner og indsatsprogrammer for at forbedre
vandområdernes tilstand i vanddistrikterne. Slesvig-Holsten har del i tre vanddistrikter: Elbe,
Eider og Schlei/Trave.
De første vandplaner og indsatsprogrammer blev vedtaget i 2009. Redegørelserne skal
aktualiseres hvert 6. år. I 2014 skal derfor udarbejdes de tilsvarende udkast
Udkastene til vandområdeplanerne
skal til offentlig høring fra den 22.12.2014 til den
22.06.2015 og vil efter vedtagelse sidst i år 2015 bruges som grundlag til al planlægning
indenfor tilstandsforbedring af vandområderne i perioden 2016 - 2021.
En vigtig del i vandområdeplanen er
indsatsprogrammet,
som fastlægger de
foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå miljømålene for overfladevand og
grundvand.
Ifølge loven om miljøvirkningsvurdering (tysk: UVP-Gesetz) skal indsatsprogrammet
gennemgå en strategisk miljøvirkningsvurdering. Dertil udarbejdes en miljørapport, som
vurderer indsatsprogrammets virkninger på de beskyttelsesværdige goder. Offentlig høring
vil finde sted den 22.12.2014 til den 22.06.2015, samtidig med vandområdeplanerne og
indsatsprogrammerne.
Teksterne i vandrammedirektivs høringsdokumenterne blev på vanddistrikternes niveau
samordnet på mange møder, og over flere måneder. Dette skete internt i Slesvig-Holsten,
og (vedr. Elbe-vanddistrikt) i samarbejde med de involverede tyske delstater samt EU-
medlemstater. Til teksternes harmonisering blev der inddraget oplysninger og krav fra
Europa-Kommissionens ekspertpaneler samt resultater fra samordningsprocesser på både
Forbundsrepublikkens niveau, her indenfor den fælles "arbejdsgruppe vand" („Bund/Länder
Arbeitsgemeinschaft Wasser“)(LAWA) - og på niveau af indsatsområderne af Elbe-
vanddistrikt.
1. Væsentlige indhold i vandområdeplanerne for Slesvig-Holsten
1.1 Målsætninger
i
vandrammedirektivet
Vandrammedirektivets målsætninger for overfladevand er følgende: Forbud mod forringelse
af vandets tilstand, reduktion af forurening med prioriterede stoffer samt standsning af
udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer. For naturlige forekomster af
overfladevand tilstræbes god økologisk og kemisk tilstand, mens det for stærkt modificerede
og kunstige vandforekomster gælder om at opnå godt økologisk potentiale og god kemisk
tilstand. Målsætninger for grundvandsforekomster er, ud over forbud mod forringelse, at
opnå god kvantitativ og kemisk tilstand samt at vende enhver væsentlig og vedvarende
opadgående tendens i koncentrationen af forurenende stoffer.
Vandrammedirektivets indhold og krav blev indarbejdet i flere love på vandområdet - på
både Forbundsrepublikkens og delstatens niveau ("Wasserhaushaltsgesetz des Bundes",
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1602052_0003.png
3
"Landeswassergesetz", "Oberflächengewässerverordnung des Bundes",
"Grundwasserverordnung des Bundes").
1.2 Kendetegn for vanddistrikter og deloplande
(for detaljer se afsnit 1 i vandområdeplanen, Bewirtschaftungsplan)
De tre vanddistrikter Eider, Elbe og Schlei/Trave blev opdelt i deloplande, hvis
afgrænsninger er baseret på de betydende floders oplande samt nogle mindre vandløbs
samlede oplande.
Bedømmelse og forvaltning af overfladevande og grundvand sker på vandforekomsternes
niveau. Vandforekomster er vandløbsafsnit eller delarealer af vandområder med ensartet
karakter.
Antal vandforekomster per kategori for vandområder i Slesvig-Holsten
kategori
vandløb
overgangsvande
søer
kystvande
primære grundvandsmagasiner
dybtliggende magasiner i tertiære lag
antal forekomster
589
2
73
40
55
9
Slesvig-Holstens vanddistrikter er præget af den overvejende landbrugsmæssige
anvendelse af jorden, ca. 70 % af arealet anvendes til landbrug (Statistikamt Nord,
landbrugsareal, sidste statistik 15.12.2012). Et karakteristik træk, der adskiller området fra
de andre tyske vanddistrikter, er de store andele marsk og lavningsområder, som i vid
udstrækning skal afvandes kunstigt, den lange kystlinie med kystsikringsanlæg samt den
forholdsvis ring andel af skovarealer. På de slesvig-holsteniske vanddistrikter er der
landskabsmæssige forskel, således at også vandområdeplanerne er til en vis grad
forskellige. Eksempelvis har Eider-vanddistriktet en stor andel kunstige vandområder, især i
marsken, mens Schlei/Trave-vanddistriktet har mange søer og mest hurtig stømmende,
grusprægede vandløb.
1.3 Vandområdernes signifikante belastninger
(for detaljer se afsnit 2 i vandområdeplanen, Bewirtschaftungsplan)
Vandområdernes signifikante belastninger blev allerede fremlagt i vandplanen for den første
vandplansperiode. De siden indsamlede resultater fra vandovervågningen bekræfter stort
set denne vurderinger. I forbindelse med rapporternes ajourføring blev der - efter Europa-
Kommissionens bemærkninger og i løbet af den statsdækkende afstemningsproces -
bestemt af den administrative "arbejdsgruppe vand" (Bund-/Länderarbeitsgemeinschaft
LAWA), at oplysningerne om belastning skulle konkretiseres.
Med udgangspunkt i de aktuelt primære belastninger af vandområderne og ud fra
vandrammedirektivets målsætningerne afledes de vigtigste udfordringer for
vandrammedirektivets implementering. I Slesvig-Holsten handler det om:
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1602052_0004.png
4
forbedring af vandområdernes struktur og passageforhold
reduktion af signifikante belastninger fra næringsstoffer og forurenende stoffer
hensyntagen til klimaændringens konsekvencer.
De hydromorfologiske forandringer skyldes tildligere vandreguleringer med det formål at
forbedre afvandingen og udnyttelsen af både landbrugsjord og bebyggede arealer, samt
beskyttelse mod oversvømmelse og skibsfart. Således blev faktisk alle vandløb i Slesvig-
Holsten i deres forløb og fysiske forhold mere eller mindre påvirket af menneskelig aktivitet.
Disse reguleringer og den nødvendige vedligeholdelse, der skulle til for at bevare
reguleringerne, medførte i næsten alle Slesvig-Holstens vandløb et tab af biologisk
mangfoldighed, som gør at vandrammedirektivets gode økologisk tilstand i dag ikke kan
opnås.
De forhøjede næringsstofkoncentrationer er årsag til eutroficering af søer og kystvande,
som begrænser vandområdernes naturlig flora og fauna. I cirka 40 % af
grundvandsforekomster i primære magasiner er anvendelse som drikkevand truet af for
høje nitratkoncentrationer, mens de dybtliggende magasiner i tertiære lag stadig har en god
kemisk tilstand.
800
kystvande
700
600
overgangsvande
søer
antal vandomrader
vandløb
500
400
300
200
100
0
Abb. 1: Belastninger af vandforekomsterne i Slesvig-Holsten (punktkilder, diffuse kilder, vandindvinding,
afstrømningsreguleringer og hydromorfologiske ændriger)
Reduktionen af kystvandenes belastning ved tilførsel af for store mængder næringsstoffer
er et miljømål, som kun kan opnås gennem foranstaltninger i hele oplandet. Her er en
reduktion af næringstofkoncentrationen og derved af næringsstoftilførslen påkrævet -
vedrørende Vesterhavet med 15 - 30%, vedrørende
Ø
stersøen med mere end 50%
(undtaget Schwentine-opland).
Efter gennemførelsen af EU´s direktiv om spildevand (tysk: Kommunalabwasserrichtline) og
Slesvig-Holstens støtteprogrammer til udbygning af rensningsanlæg fik de diffuse
udledninger fra landbruget til vandmiljøet større betydning. Disse udledninger udgør
efterhånden cirka 80% af de samlede udledninger. Store fosforudledninger ved jorderosion
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1602052_0005.png
5
opstår for det meste i forbindelse med agerjord. Desuden når betydelige mængder kvælstof
fra grundvand og drænrør frem til overfladevandet.
Fig. 2: Kvælstof- og fosforudledninger differentieret efter spredningsveje (data fra næringsstofmodellering)
Abschwemmung = overjordisk afstrømning / overflade-afstrømning
Erosion = erosion
natürlicher Zwischenabfluss = naturlig interflow
Grundwasser = grundvand
Drainagen = drænrør / dræning
Deposition auf Gewässerflächen = nedfald på vandoverflader
Trennkanalisation = separatkloak
Kleinkläranlagen = smårenseanlæg
Industrielle Direkteinleiter = industrielle direktinduktorer
Kläranlagen = rensningsanlæg
1.4 Vandovervågning
(for detaljer se afsnit 4 i vandområdeplanen, Bewirtschaftungsplan)
I Slesvig-Holsten anvendes samme målenetværk, som i år 2006 blev tilpasset til
vandrammedirektivets kriterier, fortsat, med kun ringe forandringer. Dette bruges til
overvågning af overfladevandes biologiske tilstand samt til optimering af planlægning og
evaluering af tiltag, som gennemføres for at beskytte eller forbedre vandområderne. Et nyt
element i overvågningen er siden år 2013 - ifølge EU´s datterdirektiv - den intensive
overvågning af forurenede stoffer. Overvågningens resultater oplyser om den nuværende
tilstand samt udviklingen af vandenes økologisk kvalitet og gør det således muligt at
vurdere vandenes tilstand i forhold til de respektive gældende miljøkvalitetsnormer.
1.5 Vurdering af vandtilstanden
(for detaljer se afsnit 4 i vandområdeplanen, Bewirtschaftungsplan)
Resultaterne fra vandplanen (tysk: 1. Bewirtschaftungsplan) blev ved udarbejdelse af
udkast til vandområdeplanen (tysk: 2. Bewirtschaftungsplan) stort set bekræftet.
Vandløbenes strukturelle og morfologiske forandringer samt den betydelige tilførsel af
næringsstoffer udgør de mest alvorlige belastninger. Som nyt resultat i vandområdeplanen
blev der konstateret en over hele Tyskland dækkende belastning af overfladevande med
kviksølv, målet i biota. Således kan ingen af overfladevande leve op til den gode kemiske
tilstand og kan derved ikke opnå vandrammedirektivets mål. Dette skyldes overvejende
kulkraftværkernes emissioner til luften.
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
6
I forhold til den gode økologisk tilstand hhv. det gode økologiske potentiale kan aktuelt i
Slesvig-Holsten cirka 99 % af vandløbsforekomsterne og 86 % af søerne ikke opnå målet.
Ikke et eneste af kystvande, hverken i Vesterhavet eller i Østersøen, kunne klassificeres
som „godt“. I næsten alle tilfælde er de biologiske kvalitetselementer makroinvertebrater,
makrofyter, fytoplankton eller fisk, men også overskridelsen af de tilstræbte
næringsstofkoncentrationer årsag til at overfladevandets gode tilstand ikke kan opnås. Det
ved bedømmelsen af overfladevandets økologiske tilstand forankrede princip, at
klassificeringen altid foretages ud fra det dårligst bedømte biologiske kvalitetselement, gør
det betydeligt vanskeligere at opfylde målet.
(for detaljer om overfladevandenes tilstand se afsnit 4.1 i vandområdeplanen, Bewirtschaftungsplan)
De aktuelt foreliggende måledata for
grundvandet
bekræfter stort set vurderingen fra
statusopgørelsen. Cirka 40 % af grundvandsforekomster i de øvre primære magasiner
opnår ikke den gode kemiske tilstand. Dette svarer til næsten 50 % af Slesvig-Holstens
samlede areal. Hovedårsagen til at målet ikke opfyldes er belastningen med nitrat. Det er
først og fremmest tilfaldet på bakkeøerne (tysk: Geestrücken) hvor store kvælstofoverskud
fra landbrugets gødskning siver sammen med nedbør ned til grundvandet. Nitrat kan dog
også fra andre diffuse kilder nå frem til vandområderne, som f.eks. ved afvanding af rigkær
eller gennem luften. Til estimering af næringsstoffernes overskud blev der i Slesvig-Holsten
(lige som i de andre tyske delstater) udført en "næringsstofmodelering". Med hensyn til
grundvandets kvantitative tilstand er der ingen mangel i Slesvig-Holsten. Til indvinding står
der en tilstrækkelig stor mængde grundvand til rådighed, således at alle
grundvandsforekomster kan tildeles den gode kvantitative tilstand.
(for detaljer om grundvandets tilstand se afsnit 4.2 i vandområdeplanen, Bewirtschaftungsplan)
1.6 Strategier til målopfyldelse
(for detaljer se afsnit 5 i vandområdeplanen, Bewirtschaftungsplan)
På baggrund af de betydelige deficitter, som blev konstateret under opgørelsen af
vandområdernes aktuelle tilstand, er det en urealistisk forventning, at der i alle
vandforekomster kan opnås den gode tilstand allerede i løbet af den første
vandplansperiode (2009-2015). Det var derfor nødvendigt at udvikle en strategi for hvordan
vandrammedirektivets krav alligevel kan opfyldes. Denne strategi omfatter de følgende
principielle beslutninger for vandrammedirektivets implementering i Slesvig-Holsten:
at inddrage de pågældende forbund og institutioner i implementeringen lige fra
starten af, for således at bruge deres lokalkendskab, for at få fælles udtalelser og
beslutninger fra de forskellige indsatsområders arbejdsgrupper, samt for at opnå
medvirken af kommuner og Foreninger for Vand og Jord (tysk: Wasser- und
Bodenverbände) i planlægningsprocessen,
at indsatsområdernes arbejdsgrupper foretager en tidlig klassificering af
overfladevande efter vandrammedirektivet, såsom naturlige, stærkt modificerede
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
7
eller kunstige vandforekomster, således at der ved planlæningen kan tages hensyn til
de tilsvarende forskel i vandområdeplanens målsætninger,
at udnytte synergier ved tiltag, som flere vandkategorier har godt af (f.eks. vandløb
og søer, vandløb og kystvande, grundvand og vandløb),
at udnytte synergier med tiltag fra andre fagområder, såsom oversvømmelsesværn
eller natur- og jordbundsbeskyttelse,
at implementere og støtte fremrykkede tiltag allerede siden 2004, med det formål at
forlænge implementeringsperioden, at samle erfaringer omkring tiltagenes virkning,
at kunne fremvise eksempler for vellykkede projekter, samt for at strække behovet for
finansmidler over en længere periode,
at prioritere omkostningseffektive tiltag ved planlægningen, for at koncentrere deres
gennemførelse på særlig velegnede vandområder, hvor der stadig findes
tilstrækkelige økologiske udviklingspotentialer,
at anvende fristforlængelse for foranstaltninger, som - med målsætning om en trinvis
gennemførelse - først kan implementeres i de kommende perioder, samt
at udbrede oplysninger om vandrammedirektivets realisering til offentligheden og hos
interesserede borgere, for at opnå befolkningens accept for vandrammedirektivets
målsætninger og vandmiljøets udvikling.
1.7 Kategorisering af vandområder
(for detaljer se afsnit 5.2 i vandområdeplanen, Bewirtschaftungsplan)
Ifølge vandrammedirektivet kan overfladevandområder under bestemte betingelser
kategoriseres som stærkt modificerede eller kunstige, hvis de nødvendige forandringer for
at opnå den gode tilstand ville medføre signifikant negative effekter for den aktuelle
udnyttelse. Med hensyn til stærkt modificerede hhv. kunstige vandområder skal der kun
opnås det gode økologiske potentiale, som tager udgangspunkt i de tiltag der er
gennemførlig og lader sig realisere uden signifikante begrænsning af udnyttelsen. I Slesvig-
Holsten hører en stor andel af overfladevandforekomster ind under denne kategori.
Kategoriseringen, som skal valideres for enhver periode, blev foretaget i overenstemmelse
med Europa-Kommissionens krav og af indsatsområdernes arbejdsgrupper i konsensus.
Herved blev kategorien for et lille antal vandforekomster ændret fra „naturlig“ til „stærkt
modificeret“ og vice versa.
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1602052_0008.png
8
Fig. 3: Kategorisering af vandforekomster i Slesvig-Holsten og ændringer i forhold til 1. vandpan
Elbe SH = Elbens slesvig-holstenske andel
(tal i parentes: ændring i forhold til vandplanen fra 2009)
künstlich = kunstig
erheblich verändert = stærkt modificeret
natürlich = naturlig
1.8 Prioritering
(for detaljer se afnit 5.2. i vandområdeplanen, Bewirtschaftungsplan)
Første prioritet blandt foranstaltninger til reduktion af fysiske ændringer i overfladevande får
Slesvig-Holstens prioriterede vandområder, som stadig har godt udviklingspotentiale og
derfor kan udvikles særlig omkostningsefficient (se bilag, kort 4). Desuden blev der
identificeret vandområder, som er særligt velegnede for vandrefisk der vandrer over lange
afstande. Her skal der skabes mulighed for passage, gydepladser for vandrefisk som f.eks.
havørred eller laks samt egnede opvækstpladser for fiskeyngel (se bilag, kort 5).
Tiltag for grundvandsbeskyttelse fokuseres på de grundvandsforekomster, som ikke opnår
den gode kemiske tilstand (se bilag, kort 3). Hertil hører miljøtiltag indenfor landbruget samt
rådgivning for landmænd med hensyn til vandbeskyttelse.
1.9 Fristforlængelse
(for detaljer se afnit 5.2 i vandområdeplanen, Bewirtschaftungsplan)
Ifølge vandrammedirektivet kan fristen for opnåelse af miljømålene forlænges, hvis
målopnåelsen pga. naturlige forhold, tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store
omkostninger ikke er muligt indenfor den fastsætte frist.
Naturlige forhold kan f.eks. være meget langsomt strømmende grundvand eller lange
reaktionstid af økologiske systemer.
Den tekniske gennemførelse kan f.eks. være umuligt, hvis problemløsningen tager
længere tid end der står til rådighed, hvis problemets årsager ikke kan afklares, eller i
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
9
de tilfælde, hvor der absolut ingen teknisk løsning er til rådighed. Hertil hører også, at
de til forbedring af et vandområde nødvendige arealer ikke står til rådighed.
Uforholdsmæssigt store omkostninger beregnes ved hjælp af en cost-benefit-
analyse, hvori der sammenlignes de vandforekomster, som skal forbedres, med
hinanden. Dette sker under hensyntagen til delstaten Slesvig-Holstens prioriteter
vedrørende forbedring af vandområder samt omkostningerne i forbindelse med
målopfyldelse.
Fristforlængelse er ifølge vandrammedirektivet en undtagelse, som kun er tilladt, hvis de i
direktivet nævnte betingelser er opfyldte og hvis der gives detaljerede begrundelser. Det
viser sig dog, at der for 100 % af overfladevandforekomster i Slesvig-Holstens
vanddistrikter, i Elbe-vanddistriktet og ligedeles i alle de andre tyske vanddistrikter skal
gøres brug af undtagelser, hvilke også skal rimeligt begrundes.
Også for opnåelsen af den gode kemiske tilstand i grundvandsforekomster er det
nødvendigt at gøre brug af fristforlængelser. Her skyldes det udelukkende naturlige forhold,
såsom den meget langsomme nedsivning, som medfører at der kan gå op til årtier inden det
nedsivende vand når frem til de primære magasiner. Tiltagenes virkning vil derfor først
kunne påvises med væsentlig forsinkelse.
(for detaljer om fristforlængelser se afsnit 5 i vandområdeplanen, Bewirtschaftungsplan)
Problemet med den manglende mulighed for at få tilstrækkelige arealer blev allerede større
under den første vandplansperiode. Dette skyldes den voksende konkurrence om
landbrugsarealer, som opstår gennem høje jordpriser samt et yderligere behov for arealer til
produktion af stoflige og energiråstoffer (f.eks. vedvarende brændstoffer og naturgas).
Derved bliver det vanskeligere at købe vandområdernes naboarealer, som skal bruges til
forbedring af vandområderne og fastholdelse af næringstoffer.
På langt sigt kan også klimaændringens konsekvenser spille en rolle ved udvælgelsen og
gennemførelsen af tiltag. De første videnskabelige resultater vedrørende
klimaændringernes konsekvenser blev inddraget i udvælgensen af tiltag.
(for detaljer om klimaændringens konsekvenser se afsnit 5.1.2.7 i vandområdeplanen,
Bewirtschaftungsplan).
1.10 Tiltagenes omkostninger og finansiering
(for detaljer se afsnit 5.1 i vandområdeplanen, Bewirtschaftungsplan)
Allerede før vandrammedirektivets indførelse blev der investeret betydelige midler i tiltag til
vandbeskyttelse. Der vil fortsat opstå store omkostninger i forbindelse med
vandrammedirektivets implementering, men for at opfylde vandrammedirektivets miljømål
skal tiltagenes prioritering opdateres.
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1602052_0010.png
10
Fig. 4: Udvikling af finansiel støtte (milloner euro) siden 2001 samt prognose til 2021
Zuwendungsvolumen = støttevolumen
Zuwendung = støtte
Til finansiering af tiltag indenfor vandforvaltning bruges både delstatsmidler og indtægter fra
vandafgifter (ifølge Landeswasserabgabengesetz LWAG hhv. Abwasserabgabengesetz
AbwAG). Disse anvendes overvejende til medfinansiering af Forbundsrepublikkens
støttemidler fra fællesopgaven agrarstruktur og kystsikring (Gemeinschaftsaufgabe
Agrarstruktur und Küstenschutz, GAK) samt af EU-støttemidler (ELFUL).
Fig. 5: Planlagte andele af midler fra EU, Forbundsrepublikken og Slesvig-Holsten til støtte af tiltag
i perioden 2016 – 2021
Zuwendungsanteile = støtteandele
EU-Mittel = midler fra EU
Landesmittel = midler fra delstaten Slesvig-Holsten Bundesmittel = midler fra Forbundsrepublikken
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
11
I forbindelse med støtte til tiltag skal de projektholderes eventuelle fordele inddrages som
egetbidrag. Bidragets størrelse retter sig efter de relevante støttedirektivers bestemmelser.
I Slesvig-Holsten bidrager Foreninger for Vand og Jord (Wasser- und Bodenverbände) samt
kommunerne til finansiering af tiltag for forbedring af overfladevandets økologiske tilstand
med et egetbidrag, som udgør maksimum 10 % af de støtteberettigede omkostninger. Rent
faktisk er projektholdernes fordele efter tiltagenes gennemførelse væsentlig mindre, således
at gennemførelsen kun kan opnås, hvis delstaten forpligter projektholderne ved lov (se § 55
Landeswassergesetz Slesvig-Holsten). Dette er dog kun tilladt, såfremt delstaten forpligter
sig samtidigt at overtage byggeomkostningerne - enten i fuld omfang eller med fradrag af
projektholderens rimelige fordele hhv. belastninger.
I forbindelse med støttelsen i perioden 2004 - 2014 har foreninger og kommuner således
allerede investeret cirka 2,34 mio. euro i forbedringen af overfladevand.
For foranstaltninger til målopfyldelse mht. grundvand er der i vandområdeplanen 2015 -
2021 afsat 24,2 mio. euro. Delstatens midler, som udgør 7,7 mio. euro, stammer fra
øremærkede afgifter vedr. vandindvinding (Landeswasserabgabengesetz LWAG), som
bruges til medfinansiering af midler fra Forbundsrepublikken og EU.
1.11 Mulige usikkerheder ved vandområdeplanens gennemførelse
(for detaljer se afsnit 5 i vandområdeplanen, Bewirtschaftungsplan)
Usikkerheder i forbindelse med fastlæggelse af vandområdeplanens målsætninger kan
opstå pga. udviklinger, som enten hidtil eller principielt ikke kan forudsiges med tilstrækkelig
sikkerhed eller præcision. Dette kan have indflydelse både med hensyn til omfang og
varighed af en virkemiddels prognosticerede effekt.
Således findes der f.eks. usikkerheder i forbindelse med
den rigtige bedømmelse af den meget gode tilstand, fordi der mangler vandområder
med tilsvarende referenceforhold og fordi de nye biologiske bedømmelsesprocedurer
skal endnu udvikles, tilpasses hhv. aftales internationalt.
prognoser om tiltagenes effekter, fordi det er vanskelig at vurdere, under hvilke
fysiske forhold den gode økologiske tilstand indfinder sig og hvor lang tid dette
kræver.
hvor mange arealer der står til rådighed for at gennemføre hydromorfologiske tiltag.
Tilgængeligheden er, som ovenfor beskrevet, afhængig af lodsejernes accept samt
landbrugets fremtidige udvikling, som bestemmes i høj grad af den europæiske
landbrugsstøtte. Princippet om frivillighed ved lodsejernes salg af arealer skal
bevares fremover.
lodsejernes accept af frivillige miljøtiltag indenfor landbruget samt deres åbenhed
overfor at bruge tilbuddet om rådgivning mht. vandbeskyttelse. Her er accepten lige-
deles afhængig af landbrugspolitikkens fremtidige udvikling.
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
12
1.12 PR-arbejde og inddragelse af offentligheden
(for detaljer se afsnit 9 i vandområdeplanen, Bewirtschaftungsplan)
Vandrammedirektivets krav om inddragelse af offentligheden realiseres i Slesvig-Holsten,
ligesom i første vandplansperiode, gennem såkaldte vanddistriktsudvalg (tysk:
Flussgebietsbeiräte) samt indsatsområdernes arbejdsgrupper. På denne måde involveres
vigtige samfundsmæssige interesserepræsentanter i planlægningsprocessen lige fra starten
af.
I de 33 arbejdsgrupper deltager siden 2002 de vigstigste korporationer og myndigheder
samt interessegrupper og organisationer ved jævnlige møder under vandrammedirektivets
planlægningsproces og implementering. I hvert af de tre vanddistriktsudvalg orienteres de
forskellige repræsentanter fra cirka 50 institutioner hhv. organisationer, som ikke direkte kan
medarbejde i arbejdsgrupperne, jævnligt ved et fælles udvalgsmøde om den aktuelle status
for vandrammedirektivets implementering. Ved denne lejlighed kan repræsentanterne
fremlægge deres idéer og synspunkter vedrørende gennemførelsen eller samt ytre deres
forslag eller betænkeligheder overfor de udøvende myndigheder.
Til oplysning for den brede offentlighed har Slesvig-Holstens Miljø- og
Landbrugsministerium (MELUR) siden året 2000 ledsaget vandrammedirektivets
implementering med talrige arrangementer, internettilbud og printmedier. Det centrale
oplysningsmedie er hjemmesiden www.wrrl.schleswig-holstein.de. Derudover blev den
faglige offentlighed gennem nyhedsbreve jævnligt orienteret om fremskridt ved
vandrammedirektivets implementering.
En udstilling "Auf zu neuen Ufern" ("Mod nye grasgænge", tysk: „nye bredder“) er opsat på
vadehavscentret Multimar Wattforum i Tönning.
Til formel offentlig høring blev der allerede i 2012 (angående tidsplan og gøremålsliste) og
2013 (angående de vigtigste spørgsmål om vandforvaltning) offentliggjort dokumenter.
Modtagede bemærkninger blev inddraget. Vandområdeplanens udkast bliver nu - et år
inden den officielle offentliggørelse - fremlagt i 6 måneder. Således får interesserede og
berørte parter hhv. personer muligheden for at gennemgå planerne og tage stilling hertil.
1.13 Ændringer i forhold til rapporterne fra 2009
(for detaljer se afsnit 13 i vandområdeplanen, Bewirtschaftungsplan)
De foreliggende udkast forestiller opdateringer af dokumenter fra 2009. Dokumenterne blev
gennemgået og bedømmet af Europa-Kommissionen. På grund af kritikken af de tyske
rapporter blev der benyttet en statsdækkende harmoniseringsproces indenfor den fælles
"arbejdsgruppe vand" („Bund/Länder Arbeitsgemeinschaft Wasser“, LAWA), som har
harmoniseret og indholdsmæssigt forbedret rapporterne. Der blev også foretaget ændringer
i vurderingsprocedurer og databasis.
Det skal understreges, at mange af de planlagte forbedringstiltag - på trods af intensive
bestræbelser - endnu ikke kunne gennemføres, samt at udførte tiltag hidtil næppe viser
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1602052_0013.png
13
målbare effekter. Dette skyldes på den ene side intensiveringen af landbruget, bl.a.
dyrkning af majs til foderstof- og energiproduktion, på den anden side at genindvandringen
af arter, som er specifikke for de forskellige typer af vandområder, kræver sin tid. Især
belastningen gennem næringsstoffer fra landbruget samt den manglende tilgængelighed af
arealer til forbedring af vandområder hindrer opfylelse af målene.
Nyt for anden periode er bedømmelsen af parametren „kviksølv i biota“, og fordi
koncentrationerne er for høje i hele Forbundsrepublikken, kan ingen af overfladevande opnå
den „gode kemiske tilstand“.
Resuméen af sammenligning af planerne fra første og anden periode findes i afsnit 13 af de
tre respektive indsatsplaner.
1.14 Tilbageblik på den første periode
(for detaljer se afsnit 14 i vandområdeplanen, Bewirtschaftungsplan)
I den første vandplansperiode blev der gennemført et stort antal tiltag. Den aktuelle status
kan ses i nedenstående figur.
Fig. 6: Status for implementering af det 1. indsatsprogram 2010 – 2015 (status for data: juli 2014)
abgeschlossen = afsluttet
im Bau = under opførelse
in Planung / in Umsetzung = under planlægning / under gennemførelse
nicht begonnen = ikke påbegyndt
I den første vandplansperiode blev der investeret 32 mio. euro (2010 - 2015 inkl., efter
prognose). For anden periode forventes udgifter på 38 mio. euro.
I år 2012 blev der allerede udarbejdet en „midtvejsrapport“ om status for implementering og
fremlagt for kabinettet samt Europa-Kommissionen. Denne indeholdt et tilbageblik på
gennemførte foranstaltninger, deres omkostninger og status for implementering.
Rapportens konklusion var, at der kan gennemføres langt færre tiltag end planlagt. Således
opstod nødvendigheden for at ændre strategien for målopfyldelse og anvende andre tiltag:
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
14
I forbindelse med lovændringer af forordning om anvendelse af gødning (tysk:
Düngeverordnung) og forordning om anlæg til håndtering af farlige stoffer i vand
(tysk: Verordnung über Anlagen zum Umgang mit wassergefährdenden Stoffen)
ventes der ændringer, som vil bevirke reduktion af kvælstof- og fosfortilførsel.
For at mindske diffuse belastninger blev der - i forbindelse med den såkaldte
"alliance for vandbeskyttelse" (tysk: Allianz für den Gewässerschutz) - indgået
frivillige aftaler med Landmandsforeningen (tysk: Bauernverband), om en mere
effektiv anvendelse af naturgødning (dvs. husdyrgødning samt planterester) og
gæringsrester. Aftalerne bliver ledsaget og opbakket gennem Bekendtgørelsen om
anvendelse af gødning, som p.t. er under lovændring. Især ved at overholde disse
ordninger forventes på mellemlangt sigt en tilbagegang i næringsstoftilførslen til
vandøkosysstemer.
I områder med grundvandforekomster i dårlig tilstand udvides og videreføres
rådgivningen samt udvides på udvalgte søoplande.
Ved hjælp af detaljeret modellering kunne belastede områder identificeres geografisk
og efter spredningsveje. Dette værktøj udbygges yderligere.
Tiltag mod belastning af overfladevande og grundvand med plantebeskyttelsesmidler
gennemføres fremover fortrinsvis i forbindelse med implementeringen af den
„Nationale handlingsplan plantebeskyttelse“.
De hydromorfologiske belastninger ved vandløb reduceres ved hjælp af de
landsdækkende indførte beskyttelseszoner (1 m bred) samt en aftale mellem Miljø-
og Landbrugministeriet (MELUR) og Landmandsforening (Bauernverband) om at
frivillig afsætte vedvarende randzoner (minimum 10 m bred) ved halvdelen af de
prioriterede søer og vandløb.
Belastningerne skal også reduceres gennem en mere skånsom
vandløbsvedligeholdelse. Hertil har næsten alle berørte Foreninger for Vand og Jord
(Wasser- und Bodenverbände) i Slesvig-Holsten undertegnet en målaftale, som
indeholder forpligtelsen til at afstemme et vedligeholdelseskoncept for deres
vandområder sammen med myndighederne for vand- og naturbeskyttelse. Dette
tiltag flankeres gennem videreførelsen af et landsdækkende projekt om rådgivning
mht. skånsom vandøbslvedligeholdelse, som er specielt målrettet mod Foreningerne
for Vand og Jord samt entrprenører / maskinstationer.
Med hensyn til gennemførelse af enkelte tiltag aflastes de indsatsanvarlige fremover
ved at delvis erstatte deres administrative omkostninger.
Overfladevandenes god kemisk tilstand kan kun opnås på lang sigt, og kun hvis
emissioner af luftbårne forurenende stoffer som f.eks. kviksølv eller PAH reduceres
fremover. For at reducere emissionerne af kviksølv opkræves der i forbindelse med
den energipolitiske kursændring hen mod vedvarende energi en phasing-out-strategi,
ved at anvende uforurenede råmaterialer hhv. ved at nedlægge kulkraftværker.
Gennemførelse af dette tiltag kan ikke kun ske i Slesvig-Holsten, men skal forfølges
af Forbundsrepublikkens og Europas ansvarlige institutioner.
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
15
2. Væsentlige indhold af indsatsprogrammerne i Slesvig-Holsten
2.1. Typer af indsatser
(for detaljer se afsnit 4 i indsatsprogrammerne, Maßnahmenprogramme)
Indsatsprogrammerne for de slesvig-holstenke vanddistriker indeholder talrige tiltag til
forbedring af overflade- og grundvandsforekomster. Disse tiltag blev samordnet på tværs af
de tyske delstater. Indsatserne er nødvendige for at opnå milømålene og skal gennemføres
indtil 2021. Hertil er det dog også nødvendigt at tage skridt i retning af integration ind i andre
fagområder, såsom landbrug, energi og fiskeri. Selvom de grundlæggende foranstaltninger -
gennem implementering af de gældende europæiske direktiver - allerede er fuldt ud
gennemført i Slesvig-Holsten, kræver målopfyldelsen i forbindelse med
vandrammedirektivet en lang række supplerende tiltag.
2.2 Prioritering af indsatser
(for detaljer se afsnit 4.3 i indsatsprogrammerne, Maßnahmenprogramme)
For at fremstille en oversigt over de
prioriterede indsatser
samles de enkelte tiltag under
begrebet
nøgleindsatser
(Schlüsselmaßnahmen). Disse blev indført for første gang af
Europa-Kommissionen i forbindelse med "Midtvejsrapporten 2012 om fremskridt i
implementering af indsatsprogrammer" (Zwischenbericht 2012 über den Fortschritt der
Umsetzung der Maßnahmenprogramme, MELUR).
Ved
nøgleindsatser
forstås de indsatser, som forventes at bevirke størstedelen af
forbedringer mht. opnåelsen af vandrammedirektivets mål i de pågældende vanddistrikter.
Europa-Kommissionen udviklede en begrænset liste over sædvanlige og vigtige typer af
indsats, som gennemføres i de fleste vanddistrikter.
I Slesvig-Holstein er der tale om følgende nøgleindsatser, hvis andele i de forskellige
vandkategorier vises i fig. 7:
tilpasning af spildevandsanlæg (KTM 1)
reduktion af tilførslen af næringsstoffer der stammer fra landbruget (KTM 2)
reduktion af plantebeskyttelsesmidler (KTM 3)
forbedring af passageforhold (KTM 5)
forbedring af vandområdernes struktur (KTM 6)
forbedring af vandføringsregime (KTM 7)
beskyttelse af drikkevand (KTM 13)
rådgivning, konceptudvikling (KTM 14)
ikke tildelt nogen af nøgleindsatser (KTM 99).
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1602052_0016.png
16
Fig. 7: Antal af planlagte nøgleindsatser per vandkategori i anden indsatsprogram 2015 – 2021
Anzahl Maßnahmen = antal indsatser
Grundwasser = grundvand
Küstengewässer = kystvande
Übergangsgewässer = overfladevande
Seen = søer
Fließgewässer = vandløb
Med hensyn til
overfladevand
er der - ligesom i den første vandplansperiode - sat fokus på
tiltag til reduktion af fysiske belastninger. Herunder hører f.eks. etablering af fri passage ved
spærringer eller vandtekniske anlæg samt forbedring af vandområdernes og breddernes
fysiske strukturer. Endvidere prioriteres tiltag til reduktion af næringsstoftilførsel fra diffuse
kilder. Der er også planlagt konceptionelle foranstaltninger såsom rådgivning og kurser om
optimering af både drift af spildevandsanlæg og vandløbsvedligeholdelse.
Med hensyn til
grundvand
indeholder indsatsprogrammet - ligesom i den første periode -
primært tiltag til reduktion af næringsstoftilførsel fra diffuse kilder. Her sættes fokus på
rådgivning til landmænd, som er specielt målrettet vandbeskyttelsens kravene.
Rådgivningen om vandbeskyttelse tilbydes siden 2008, er med succes blevet indført og er i
dag vel etableret praksis. Denne rådgivning skal i den anden periode udvides og
intensiveres. Fremover skal der også bruges EU-støttemidler til medfinansiering.
Rådgivningen stod hidtil kun til rådighed i områder med grundvandforekomster i dårlig
kemisk tilstand. Nu skal rågivningen udvides geografisk med udvalgte søers oplande, for
også at inddrage disse følsomme arealer. Som ledsagende og fremmende tiltag tilbydes
hhv. gennemføres der også i den nye støtteperiode specifikke miljøtiltag indenfor landbruget
(tysk: Agrarumweltmaßnahmen, AUM), som - ligesom i den sidste støtteperiode - er primært
målrettet vandbeskyttelsen. Rådgivningen om skånsom vandforvaltning (se bilag, kort 6) og
de ovennævnte miljøtiltag vil bidrage til at mindske tilførslen af næringsstoffer og
plantebeskyttelsesmidler.
2.3. Vurdering af indsatsernes effekter
For at fastlægge indsatser var vurderingen af omkostninger og forventede effekter af
afgørende betydning. Hertil skulle det også bedømmes, om de nødvendige indsatser
virkelig kan realiseres indenfor vandområdeplansperioden eller om deres gennemførelse -
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
17
pga. uundværelig og ubetinget nødvendig arealudnyttelse, tekniske vanskeligheder eller
naturlige forhold - kun ville være muligt i begrænset omfang eller slet ikke muligt.
2.4 Tværregionale målsætninger
(for detaljer se afsnit 3.1 i indsatsprogrammerne, Maßnahmenprogramme)
De tværregionale vandområdeplaner, som dækker hele vanddistrikter, udgør det centrale
element i EU vandrammedirektiv.
I kystvandene er
for høje koncentrationer af næringsstoffer
som kvælstof og fosfor årsag
til en række fænomener, som opstår som følge af eutroficiering. For at opnå den gode
økologiske tilstand i Slesvig-Holstens kystvande bør de nuværende belastninger fra
kvælstof og fosfor, som tilføres fra oplande gennem floder og søer, mindskes. De
oprindelige reduktionsmål fra første vandplansperiode kunne ikke opfyldes og der kunne
heller ikke gennemføres alle planlagte foranstaltninger. Det skyldes en stor konkurrence om
arealer pga. intensivering af landbruget samt produktionen af energiafgrøder, som faktisk
betyder at de nødvendige arealer ikke står til rådighed for implementeringen.
For at reducere Elbens
belastning med forurenende stoffer
blev der imellem staterne
aftalt tiltag som skal medføre en markant reduktion. I den tjekkiske del af oplandet ligger
reduktionspotentiale primært i udledning af spildevand fra industri og erhverv. Derimod er
de vandforvaltningsmæssige indsatser in den tyske del af oplandet koncentreret på
følgende fokusområder:
tiltag til reduktion af udslip fra forurenede grunde i de tidligere industriregioner,
såsom kemi-trekantområdet Bitterfeld. Her gennemføres primært tiltag til at hindre
forurenet grundvand i at sive ud fra forurenede grunde, til oprensning og restaurering
af kilder, eller til forsegling overfor forurenet grundvand,
tiltag til reduktion af udslip af forurenende stoffer fra tidligere minedriftsområder
primært i de østtyske delstater, samt
tiltag til reduktion af udslip af forurenende stoffer fra betydelige gamle sedimentlag i
vandområder, flodenge og forlandsarealer.
Med hensyn til forurenende stoffer kan der ikke angives konkrete målsætninger for
målestationer i Elbens nedre løb, fordi disse stoffer overvejende er tilknyttet sedimentet og
bortføres i forskellig grad, alt efter de hydrologiske forhold i flodlejen. Ved højvand forøges
mængden af de bortførte kontaminerede sedimenter. Det er tiltagenes mål at lukke ned for
kilderne for ny forurening. På grund af den enorme dimension af belastede arelaer er
afværgelsen af yderligere udslip en national, om ikke en europæisk opgave. Slesvig-Holsten
med sit beliggenhed ved Elbens nedre løb vil få gavn af det faktum at belastningen af
Elbens og Vesterhavets sedimenter vil aftage på mellemlangt hhv. langt sigt.
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
18
Genopretning af fri passage
for vandrefisk såsom laks, havørred, stør eller ål er også en
tværregionale opgave i forbindelse med vandrammedirektivets implementering. I
samarbejde mellem de tyske delstater og Tjekkiet blev der samordnet, hvilke af Elbens
bifloder er velegnede for vandrefisk og respektive skal udvikles økologisk og få fri passage.
Også myndigheden for vand og skibsfart (tysk: Wasser- und Schifffahrtsverwaltung) blev
inddraget i beslutningerne, såfremt sejlbare vandveje er berørt. Opstemningen ved
Geesthacht blev udstyret med en anden fisketrappe, som ligger på den slesvig-holstenske
bred og er konstrueret efter de nyeste erfaringer, for at et tilstrækkelig stort antal af fisk kan
få adgang til det 130.000 km
2
store opland opstrøms Geesthacht.
De tværregionale tiltag blev - under hensyn til deres omfang, tekniske vanskeligheder,
naturlige forhold og vidt forskellige ønsker om arealanvendelse - i vanddistrikten fordelt på
flere planlægningsperioder. Udkastet til vandområdeplanen muliggør sammen med
indsatsprogrammet en kohærent og bindende vandforvaltning i vanddistrikten. Efter
gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger vil der i de slesvig-holstenske vanddistrikter
opnås en markant forbedring af både overfladevandenes økologisk tilstand og
grundvandets kemiske tilstand, som bør videreudvikles i de kommende perioder.
3. Væsentlige indhold i miljørapporterne om den strategiske miljøvurdering
(Strategischen Umweltprüfung, SUP) i Slesvig-Holsten
3.1 Aufgabe der SUP und methodisches Vorgehen
(for detaljer se afsnit 3 i miljørapporterne, Umweltberichte SUP)
Den strategiske miljøvurdering har opgaven at identificere og bedømme
indsatsprogrammets effekter på miljøet. Forpligtelsen til gennemførelsen følger af lov om
VVM-redegørelse (tysk: UVP-Gesetz). In den forbindelse skal der betragtes de følgende
beskyttelsesgoder:
mennesker, menneskers helbred, dyr, planter og biologisk mangfoldighed,
jord, vand, luft, klima og landskab,
kultur og andre materielle goder.
I miljørapporten redegøres for de planglagte indsatsers samlede positive og negative
miljøvirknninger. Selve gennemførelsen af den strategiske miljøvurdering og udarbejdning
af miljørapporten blev af den administrative Elbe-arbejdsgruppe (tysk:
Flussgebietsgemeinschaft Elbe) udliciteret til en virksomhed, som har bred erfaring med
denne opgave.
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
19
3.2 Miljøvurderingens resultater
(for detaljer se afsnit 7 i miljørapporterne, Umweltberichte SUP)
Ifølge indsatsprogrammets målsætning om at opnå en økologisk forbedring af
vandområderne, findes der for det meste positive effekter på miljøgoderne menneskers
helbred, dyr, planter og biologisk mangfoldighed.
Indsatsprogrammernes mange forskellige indsatser blev i forbindelse med miljøvurderingen
samlet til grupper af indsatser med lignende effekter. Resultatet var 20 grupper, som blev
bedømt mht. deres virkninger.
Som potentielt
negative miljøvirkninger
ved realiseringen af vandrammedirektivets
indsatsprogrammer blev der identificeret tabet af arealer (f.eks. ved udbygning af
renseanæg eller ved arealkrævende indsats til forbedring af hydromorfologiske fohold) og
mulige påvirkninger på beskyttelsen af oldtidsminder i jordbunden. Der gøres dog
opmærksom på, at myndighederne ved godkendelsesproceduren gennemgår de repektive
tiltag inden gennemførelsen, og at arealtab - f.eks. ved udbygning af renseanlæg - kan
udlignes på andre lokaliteter. I forbindelse med indsatser for forbedring af vandløb kan
beskyttelsen af arkæologiske fundsteder sikres gennem tilpasning af planerne, hvorved
negative konsekvenser undgås. Allerede i forbindelse med den 1. miljørapport aftalte Miljø-
og Landbrugsministeriet (det tidligere MLUR) og myndigheden for arkæologi
(Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein), at oplysninger om hydromorfologiske
tiltag skal meddeles i god tid. Der var kun få tilfælde hvor der skulle indledes respektive
forundersøgelser, og således har det vist sig at indsatsprogrammets virkninger på
beskyttelsesgodet "kulturarv" er mindre negative end forventet i den tidligere miljørapport.
I forhold til den første miljørapport blev der tilføjet to nye miljømål, som er relateret til
beskyttelsesgoder: „sparsom omgang med jord og grunde“ samt "sikring af land- og
skovbrugsmæssig jordanvendelse", som begge to også kan blive påvirket af indsatser in
forbindelse med vandrammedirektivet. Her skal dog gøres opmærksom på, at
vandrammedirektivets tiltag hviler på frivillighed og at der ikke gennemføres tiltag som ikke
har lodsejernes godkendelse. I praksis forventes derfor ingen negative påvirkninger.
Alle andre grupper af indsatser til implementering af vandrammedirektivet har neutrale til
positive effekter. Således prognosticeres f. eks. en positiv eller neutral effekt gennem
indsatser for miljømålet „forbedring af badevandskvalitet", hvilket fremmer målopfyldelsen
markant.
Det samlede resultat for miløvurderingen: Virkningerne af
indsatsprogrammernes tiltag blev bedømt positiv.
Ændringer eller tilpasninger blev der
ikke påkrævet.
De tyske vandområdeplaner, indsatsprogrammer, strategiske miljøvurderinger samt kort findes på
internettet: http://wrrl.schleswig-holstein.de .