Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1602024_0001.png
Att. Naturstyrelsen
Marin arb gr
13. maj 2015
Udledningen af kvælstof i perioden omkring år 1900
Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES)
Udledningen af kvælstof i perioden omkring år 1900 anses for at repræsentere en referencesitua-
tion (jfr Vandrammedirektivets definitioner heraf), og der er derfor er behov for at kende størrel-
sesordenen af belastningen af kystvandene med kvælstof og fosfor i en situation med reference-
tilstand i kystvandene.
I notatet ”Næringsstofbelastningen til vandområder omkring år 1900, Notat fra DCE - Nationalt
1)
Center for Miljø og Energi: 15. december 2014” har DCE beskrevet, at udledningen på dette
tidspunkt svarer til en udledning fra dyrkede arealer, hvor gns. koncentrationen af totalkvælstof i
2)
vandløb er 1 mg N pr. liter. Denne antagelse bygger primært på det opgjorte kvælstofoverskud ,
ældre vandløbsmålinger og udenlandske modelberegninger/målinger. Kvælstofoverskuddet
3)
4)
1900-1995 er beregnet af Kyllingsbæk , og fra 1992-2013 af Vinther og Olsen . I figur 1 er vist
kvælstofoverskuddet 1900-2013. Carstensen et. al. regner med en samlet kvælstofudledning i år
5)
1900 på 14.000 ton, hvoraf de 8.000 ton er diffus udledning og 6.000 ton fra punktkilder . Den
diffuse udledning var til sammenligning 50.000 ton og punktkildebelastningen 6.000 ton kvælstof i
6)
2009-13 (data fra Windolf, 2015 ). Dvs. den diffuse udledning i 2009-13 antages at være 6-7
gange større end i år 1900.
Efter SEGES opfattelse, kan kvælstofbalancer på dette tidspunkt ikke bruges til at kvantificere
udledningen. Det skyldes først og fremmest, at afgrødernes næringsstofforsyning på dette tids-
punkt var baseret på frigivelsen af næringsstoffer fra jorden og fra kvælstoffikserende afgrøder,
samt tilførsel af husdyrgødning. Anvendelse af handelsgødning var ubetydelig. En kvælstofbalan-
ce indeholder ikke en ændring i jordens kvælstofpulje og kvantificeringen af tilførsel af kvælstof
ved kvælstoffiksering er særdeles usikker. Jordens kulstofindhold i år 1900 var generelt højere
end i dag, hvilket tyder på en større mineralisering af kvælstof. At man tærede på jordens kulstof-
pulje på dette tidspunkt kan man se af, at ”rovdrift på jorden” var et tema i landbrugsdebatten på
7)
dette tidspunkt .
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1602024_0002.png
En vurdering af kvælstofudvaskningen fra rodzonen i år 1900 kan fås ved at se på den daværen-
de landbrugspraksis. Afgrødefordelingen fremgår af tabel 1.
Tabel 1.
Landbrugsarealets benyttelse
*
Brødkorn
Foderkorn
Bælgsæd/boghvede
Kartofler
Sukkerroer
Andre salgsafgrøder
Foderroer
Græs til afgræsning
Græs til hø
Brakarealer
Enge
I alt
Korn i alt
Andre etårige afgrøder
Etårige afgrøder i alt:
*
Ekskl. Sønderjylland
1888
1912
Tusind Ha
330
300
817
850
40
6
52
61
7
32
6
21
45
262
735
576
239
273
262
203
230
221
2763
2805
Procent af areal
42
41
5
14
47
55
Arealet er eksklusiv arealet i Sønderjylland. Landets samlede areal udgjorde 3.897.000 ha, dvs.
84,2 pct. af arealet blev dyrket. Arealet med étårige afgrøder var i år 1912 1,5 millioner hektar og
korrigeres dette areal til at indbefatte Sønderjylland var det 1,7 millioner hektar. Dette er ikke
langt fra det nuværende areal med étårige afgrøder på ca. 2,0 millioner ha. Dertil kommer, at der i
1912 var 200.000 ha brak, hvis væsentligste formål var at kunne gennemføre en ukrudtsbekæm-
pelse. Sådanne arealer blev bearbejdet (pløjet og harvet) flere gange vækstsæsonen og formålet
var at holde jorden ”sort”. I ”Det danske landbrugs historie” er det angivet et eksempel på, at
brakarealerne blev pløjet 4 gange.
Sædskiftet år 1900 var varierende mellem landsdele. Tilsyneladende bestod det af brak efterfulgt
af 3-5 år med korn og derefter 2-4 år med græs. I slutningen af 1800 og begyndelsen af
1900tallet afløste foderroer brakken.
Sammenligner man den sædskiftebetingede udvaskning år 1900 med i dag, er der næppe grund
til at tro, at den var væsentlig forskellig. Dette baseret på, at summen af etårige afgrøder og brak
på dette tidspunkt ikke var væsentlig forskellig fra i dag.
Tilførsel af kvælstof i gødning bestod næsten udelukkende af husdyrgødning. I Dansk Landbrugs
Historie er mængden af kvælstof i husdyrgødning år 1900-01 opgivet til 56.000 ton eller ca.
65.000 ton korrigeret til hele landet (mod ca. 230.000 ton i dag) og tilførslen i handelsgødning er
opgjort til 1.000 t. Husdyrgødningen må forventes at have haft en noget lavere udnyttelse end i
dag, fordi den ikke målrettet blev udspredt om foråret, som i dag. Det må formodes, at der var et
2/5
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1602024_0003.png
tab ved direkte udledninger af kvælstof i ajle om møddingssaft til vandløb, og at en betydelig del
af husdyrgødningen blev afsat ved afgræsning, hvor udnyttelsen af kvælstof generel er lav.
Forsøg med udvaskning viser typisk, at udvaskningen fra dyrket jord uden tilførsel af gødning
udgør ca. halvdelen af udvaskningen ved normal gødskning. Gødningstilførslen i handels- og
husdyrgødning udgjorde år 1900 ca. 15 pct. af den nuværende tilførsel af gødning. Til gengæld
må man antage, at tilførsel via kvælstoffiksering var større. Samtidig var udvaskningen fra det
braklagte areal betydelig. Samlet set må det antages, at udvaskningen af kvælstof var på samme
niveau som i dag.
Det må antages, at retentionen var større i 1900 end i dag. Men allerede i år 1900 var ca. 25 pct.
af landbrugsarealet drænet. I dag regnes med, at godt 50 pct. af arealet er drænet. Retentionen
under transport i ferskvandssystemet har ligeledes været større i år 1900 end i dag, fordi der op i
det 20. århundrede blev tørlagt søer, og fordi der i dag formentlig er færre oversvømmelser end
dengang. Med den igangværende genskabelse af søer, er udviklingen formentlig vendt igen.
Hvis det antages:
At udvaskningen fra rodzonen er på samme niveau som i dag pct. at udvaskningen i dag
At retentionen var 8 pct. enheder større end i dag, idet det forsimplet er antaget, at retentionen fra
udrænet jord er 80 pct. og 50 pct. fra drænet jord
At retentionen i ferskvandsystemerne var dobbelt så stor som i dag (14 procent mod nu 7)
vil udledningen i år 1900 fra landbrugsarealet have været over halvdelen af den nuværende ud-
ledning.
Det betyder, at kvælstofkoncentrationen i vandløbsvand i gennemsnit har ligget på ca. 2 – 3 mg
kvælstof pr. liter – og ikke 1 mg, som er angivet i DCE’s papir.
Sveriges Landbrugsuniversitet
udarbejdede i 1999 en rapport, som konkluderede for svensk
landbrug (Fra oversættelsen i Planteavlsorientering 07 nr. 400 på LandbrugsInfo):
”Både udvaskningen af kvælstof i kg pr. ha og den samlede belastning i tons var af samme stør-
relsesorden i anden halvdel af 1800-tallet som i dag.
De tre hovedårsager hertil er datidens store sortbrak-areal, en stor nitratfrigørelse fra ompløjede
græsmarker samt det forhold, at afgrøderne på grund af begrænsede vækstbetingelser ikke kun-
ne udnytte alt det kvælstof, som var tilgængeligt i jorden.
Når kvælstoftabet til havet alligevel er steget, skyldes det, at der siden midten af 1800-tallet i
landbrugsområder er blevet tørlagt 2500 søer. Det har mindsket kvælstofreduktionskapaciteten
med ca. 30.000 tons kvælstof pr år.”
Det tyder på, at kvælstofudledningen ved fastsættelse af referencetilstanden baseret på udled-
ningen år 1900 er kraftigt undervurderet.
8)
3/5
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1602024_0004.png
Figur
1.
Overskud af kvælstof 1900-2012. Fra Kyllingbæk og Vinther og Olsen .
3
4)
1)
Bøgestrand, J., Windolf, J. & Kronvang, K. (2014): Næringsstofbelastningen til
vandområder omkring år 1900. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15.
december 2014 (http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandomraadeplaner-2015-
2021/supplerende-oplysninger/)
CONLEY, D.J, CARSTENSEN, J., ÆRTEBJERG, G, CHRISTENSEN, P.B., DALSGAARD,
T., HANSEN, J.S. and JOSEFSON, A.B (2007); LONG-TERM CHANGES AND IMPACTS OF
HYPOXIA IN DANISH COASTAL WATERS. Ecological Applications, 17(5) Supplement,
2007, pp. S165–184’ 2007 by the Ecological Society of America
Kyllingsbæk, A. (2008): Landbrugets husholdning med næringsstoffer 1900-2005. DJF Mark-
brug nr. 18, 2008
Vinther, F.P. og Olsen, P, (2014): NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF-
OVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13,DCA
RAPPORT NR. 046 · SEPTEMBER
2014
Carstensen, J., Krause-Jensen, D., Dahl, K. & Henriksen, P. 2008: Macroalgae and
phytoplankton as indicators of ecological status of Danish coastal waters. National
Environmental Research Institute, University of Aarhus. 90 pp. - NERI Technical Report
No. 683.
http://www.dmu.dk/Pub/FR683.pdf
Windolf, J.(2015): Datasæt for udledning af kvælstof til det marine miljø (pers. kommunikati-
2)
3)
4)
5)
6)
4/5
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1602024_0005.png
on).
7)
Bjørn, C. (red) (1988): Det danske landbrugs historie, 1810-1914
Hoffmann, M, Johnsson, H, Gustafson, A. og Grimvall, A: Leaching of Nitrogen in Swedish
Agriculture - a Historical Perspective. I Hoffmann, M: Assessment of Leaching Loss. Esti-
mates and Gross Load of Nitrogen from Arable Land in Sweden.
Agraria 168, Acta Universitatis Agriculturae Sueciae. Swedish University of Agricultural Sci-
ence, Uppsala 1999. (Planteavlsorientering:
https://www.landbrugsinfo.dk/Miljoe/Sider/Samme_kvaelstofudvaskning_fra_landbruget.aspx)
8)
5/5