L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt

Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. xxx, 2015

Revurdering af baseline

Udkast

Revision:

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Datablad

Serietitel og nummer:

Titel:

Forfattere:

Institutioner:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 67

Revurdering af baseline

Poul Nordemann Jensen (red.) , Gitte Blicher-Mathiesen , Jonas Rolighed , Christen

Duus Børgesen , Jørgen E. Olesen , Ingrid Kaag Thomsen , Troels Kristensen , Peter

Sørensen & Finn P. Vinther

Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,

Institut for Bioscience

& Insitut for Agroøkologi

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

2015

November 2015

Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi & Brian Kronvang, Institut for Bioscience

Susanne Boutrup

Naturstyrelsen

Jensen, P.N., Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Børgesen, C.B., Olesen, J.E., Thomsen,

I.K., Kristensen, T., Sørensen, P. & Vinther, F.P. 2015. Revurdering af baseline. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 60 s. - Teknisk rapport fra DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 67

http://dce2.au.dk/pub/TR67.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

Der er i denne revurdering af baseline taget hensyn til forventede ændringer, som vil

kunne påvirke baseline. Her kan nævnes ophævelse af de ekstra efterafgrøder,

normreduktion m.m. Opgaven er bestilt løst ved to scenarier for kvælstofnormen, hvor

kvæl-stofnormen i begge tilfælde øges til det økonomisk optimale i 2016/17:

A: En årlig tilpasning af den økonomisk optimale norm i årene efter 2016/17 (årlig

tilpasset norm).

B: En fastlåst kvælstofnorm på økonomisk optimalt niveau, men fastlåst på niveau

2016/17 (fastlåst norm)

I denne revurdering vil baseline stort set være negativ for begge scenarier, med

værdier mellem 350 og -4.300 ton N for situationen med en årlig tilpasset kvote, og

med værdier mellem 1.800 og -3.000 ton N for en situation med en fastlåst kvote

Emneord:

Layout:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

Internetversion:

kvælstof, baseline, norm, virkemidler, økonomisk optimalt, vandområdeplaner

Grafisk Værksted, AU-Silkeborg

Foulum

978-87-7156-175-3

2244-999X

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

http://dce2.au.dk/pub/TR67.pdf

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Indhold

Sammenfatning

Baggrund og forbehold

Afsnit 0:

Teknisk justering og udvikling i gødningsforbrug ved

hhv. en årlig tilpasset N-kvote (scenarie A) og fastlåst

N-kvote (scenarie B)

Afsnit 00: Udvikling i husdyrholdet og afledte effekter på

udvaskning

Afsnit 1.

Afsnit 2:

Afsnit 3:

Afsnit 4:

Afsnit 5:

Afsnit 6:

Afsnit 7:

Afsnit 8:

Afsnit 9:

Teknisk justering

Randzoner

Energiafgrøder

Økologisk areal

Bioforgasning

MVJ ordninger

Miljøgodkendelser

Kvælstofdeposition

Efterafgrøder

Afsnit 10: Slæt i stedet for afgræsning

Afsnit 11: Udvikling i udbytter

Afsnit 12: Vådområder

Afsnit 13: Samlet revurdering af baseline fordelt på vandområder

Referencer

Bilag 1. Bestilling: Opdatering af baseline 2021. Bestilling fra

Miljø- og Fødevareministeriet

Bilag 2. ”Uddybning af effekt af ophævelse af kvælstofposen i

forbindelse med en opdatering af baseline 2021”.

Supplerende bestilling fra Miljø- og Fødevareministeriet

Bilag 3. Udviklingen i høstudbytter 1990-2014

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Sammenfatning

Naturstyrelsen (NST) har den 6. oktober 2015 fremsendt de endelige forud-

sætninger til Aarhus Universitet v. DCE og DCA for en revurdering af base-

line fra 2014 (Jensen 2014) ud fra forventede ændringer i afgrødernes kvæl-

stofnormer, virkemidler samt øvrige forventede politiske beslutninger. Den

reviderede baseline dækker stadig perioden 2013-21 inkl. Som i den første

baseline er effekterne fordelt på 23 vandområder. I Jensen et al 2014 er base-

line defineret som: ”Med baseline i denne sammenhæng menes effekten af al-

lerede vedtagne initiativer (virkemidler m.m.) samt øvrig udvikling i erhver-

vet, som kan få indflydelse på næringsstoftabet. Et væsentligt element i base-

line vil være de virkemidler m.m., der er indlejret i 1. generation vandplaner.”

Der er i denne revurdering af baseline også taget hensyn til forventede æn-

dringer, som vil kunne påvirke baseline. Her kan nævnes ophævelse af de

ekstra efterafgrøder, normreduktion m.m.

Opgaven er bestilt løst ved to scenarier for kvælstofnormen, hvor kvælstof-

normen i begge tilfælde øges til det økonomisk optimale i 2017:

A: En årlig tilpasning af den økonomisk optimale norm i årene efter 2017

(årlig tilpasset norm).

B: En fastlåst kvælstofnorm på økonomisk optimalt niveau, men fastlåst på

niveau 2017 (fastlåst norm)

Udgangspunktet for bestemmelse af en fremtidig kvælstofnorm er 2011 N

kvoten (se tabel 0.1a og b). Da der også tages udgangspunkt i arealanvendel-

sen i 2011 er der sammenhæng mellem arealanvendelse og N kvoten, der

danner grundlag for fremskrivningen af N gødskningen frem til 2021.

I revurderingen af baseline er der endvidere indgået en række nye politiske

beslutninger/tilkendegivelser:

1. Forventet ophævelse af randzoneloven

2. Forventet ophævelse af 2020 målet for økologisk produktion (en fordob-

ling i forhold til 2007 niveauet)

3. Forslag til nyt NEC direktiv (emissionslofter)

4. Forventet ophævelse af de ekstra 60.000 ha efterafgrøder.

5. Ændring af normsystemet – enten med en årlig justering i forhold til det

økonomisk optimale 2017 eller til en fastlåst mængde på niveau 2017.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Tabel 1.

Udvaskningseffekter af virkemidler, strukturændringer m.m. på landsplan i perio-

den fra og med 2013 til og med 2021 ved en årlig tilpasset N-norm (scenarie A). En nega-

tiv værdi angiver en merudvaskning. * Indeholdt i tilpasset norm. ** Det store spænd dæk-

ker over to forskellige scenarier (lav og høj udvikling i økologisk areal)

Virkemiddel m.m.

Areal ha

Udvaskningseffekt i Rodzonen i

2021 ton N

Min.

Teknisk justering (udtaget areal)*

Randzoner

Energiafgrøder

Økologisk areal **

Bioforgasning

MVJ ordninger

Miljøgodkendelser, areal

Kvælstofdeposition

Ekstra efterafgrøder

Slæt i stedet for afgræsning

Udvikling i udbytter m.m.

Effekt – årlig tilpasset N-norm

Total for hele landet, udvaskning

106.000

1.200

17.000

Ikke kendt

475.000

Hele arealet

17.000

Hele landbrugs-

arealet

Hele landbrugs-

arealet

Ca. – 4.300

Ca. 350

-10.700-

285

1.300

360

3.000

145

1.200

Max.

1.000

1.300

360

3.000

931

4.400

Tabel 2.

Effekter af virkemidler, politiske tilkendegivelser, strukturændringer m.m. på

udvaskningen på landsplan i perioden fra og med 2013 til og med 2021 ved en fastlåst N-

norm (scenarie B). En negativ værdi angiver en merudvaskning. *Indeholdt i fastlåst

norm** Det store spænd dækker over to forskellige scenarier(lav og høj udvikling i økolo-

gisk areal)

Virkemiddel m.m.

Areal ha

Udvaskningseffekt i Rodzonen i

2021 ton N

Min.

Teknisk justering (udtaget areal) *

Randzoner

Energiafgrøder

Økologisk areal **

Bioforgasning

MVJ ordninger

Miljøgodkendelser, areal

Kvælstofdeposition

Ekstra efterafgrøder

Slæt i stedet for afgræsning

Udvikling i udbytter m.m.

Effekt, fastlåst norm

Total for hele landet, udvaskning

106.000

1.200

17.000

Ikke kendt

475.000

Hele arealet

17.000

Hele landbrugs-

arealet

Hele landbrugs-

arealet

Ca. -3.000

Ca. 1800

-9.000-

285

1.070

360

3.000

145

1.200

Max.

1.000

1.070

360

3.000

931

4.400

Effekterne i tabel 1. og 2 er beregnet som udvaskning fra rodzonen ved an-

vendelse af NLES4 modellen eller på grundlag af information fra eksperi-

mentelle forsøg eller overvågningsdata.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Det skal understreges, at de anførte effekter er beregnet ved en slutligevægt.

Det betyder, at den fulde effekt for visse virkemidler som f. eks. biogas,

energiafgrøder eller slæt først indtræder efter 2021.

De indlagte forventede ændringer har i væsentlig grad ændret baseline. Af

Baselinerapporten (Jensen et al. 2014) fremgår, at den samlede effekt af base-

lineelementerne er estimeret til en reduktion i rodzoneudvaskningen på

mellem 14.000 og 18.000 ton N i 2021. I denne revurdering vil baseline stort

set være negativ for begge scenarier, mellem 350 og -4.300 ton N for situati-

onen med en årlig tilpasset kvote, og med værdier mellem 1.800 og -3.000

ton N for en situation med en fastlåst kvote

Effekterne af gennemførte vådområder (i alt ca. 1.000 ton N i 2021 for alle

ordningerne, oplyst af naturstyrelsen) i perioden 2013-21er på baggrund af

oplysninger fra Naturstyrelsen ændret ift. Jernsen et al, 2014. Effekten er ik-

ke medtaget i tabel 1og 2, idet effekten af vådområder primært er direkte til

overfladevand og ikke på rodzoneudvaskning.

SEGES har haft lejlighed til at kommentere på et udkast til den revurderede

baseline.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Baggrund og forbehold

Til brug for opgaveløsningen, har NST fremsendt to beskrivelser gengivet i

bilag 1 og 2.

I Jensen et al 2014 er baseline defineret som: ”Med baseline i denne sam-

menhæng menes effekten af allerede vedtagne initiativer (virkemidler m.m.)

samt øvrig udvikling i erhvervet, som kan få indflydelse på næringsstofta-

bet. Et væsentligt element i baseline vil være de virkemidler m.m., der er

indlejret i 1. generation vandplaner.”

Der er i denne revurdering af baseline også taget hensyn til forventede æn-

dringer, som vil kunne påvirke baseline. Her kan nævnes ophævelse af de

ekstra efterafgrøder, normreduktion m.m.

Baseline indgår i fastsættelse af indsatsbehovet i forhold til kystvandsområder.

Opgaven er bestilt gennemført på meget kort tid. Det har derfor grundlæg-

gende været nødvendigt at anvende eksisterende data, beregninger mm., og

kun i begrænset omfang har det været muligt at udarbejde nye beregninger.

Det kan give en øget usikkerhed på estimaterne (bl.a. fordi der er gået et par

år siden Baselineberegningerne blev lavet) – en usikkerhed, der dog ikke er

forsøgt kvantificeret.

Der er derfor enkelte områder, som af tidsmæssige årsager ikke har kunnet

vurderes til bunds, f. eks. spørgsmålet om en øget ammoniakemission fra hus-

dyrgødning som følge af højere N-indhold i korn. Det vurderes dog, at de væ-

sentlige elementer i forhold til ændringer i udvaskningen som følge af tiltag er

indeholdt i den reviderede baseline. Der kan efterfølgende sættes en proces i

gang såfremt disse formentlig mindre poster i baseline ønskes estimeret.

Generelt beregnes effekten fra 2013-2017 med det gældende lovgrundlag (og

dermed i overensstemmelse med Jensen et. al 2014). Fra 2018 indregnes,

hvor relevant, effekten af hhv. fastlåst og tilpasset kvælstofnorm

Effekterne er som udgangspunkt fordelt på de 23 vandoplande ud fra de

samme principper, som i Jensen 2014, men dog med enkelte afvigelser som

fremgår af de enkelte afsnit. Fordelingen på vandoplande forventes at være

mere usikker end på landsplan.

Endvidere indeholder den reviderede baseline alene estimater i forhold til

kvælstofudvaskning i rodzonen og ikke de afledte effekter (klima, natur fosfor

m.m.), som også indgik i Jensen et. al 2014.

En fremskrivning på 6-7 år af udviklinger m.m. kan for visse elementer være

behæftet med en væsentlig usikkerhed – en usikkerhed der hidrører bl.a. fra

kommende politiske initiativer (både danske og internationale) eller mar-

kedsændringer. Det betyder, at der kan være behov for en revurdering af ef-

fekterne i perioden frem til 2021, såfremt de forudsætninger, der er lagt til

grund for denne revurderede baseline 2021, ændres væsentligt. Der er desu-

den nogle forventede indsatser i de kommende år, som ikke er indregnet, idet

omfang m.m. ikke er kendt. Det drejer sig om f.eks. Naturfonden (opkøb af

landbrugsarealer til naturformål).

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Denne usikkerhed skal lægges ”ovenpå” den usikkerhed/variation, der er

på de mere tekniske elementer af baseline såsom effekt af virkemidler. Ved

opgørelsen af virkemidlers effekt er der beregnet eller skønnet arealeffekter i

form af reduceret kvælstofudvaskning per arealenhed (kg N/ha). Arealef-

fekterne er i flere tilfælde usikre, men er estimeret på baggrund af den til-

gængelige eksperimentelle viden, medio 2015. Variation er en mere generel,

statistisk term, der oftest refererer til et interval omkring en middelværdi.

Her i rapporten bruges termen til at udtrykke variation i et virkemiddels ef-

fekt relateret til f.eks. jordbundstype eller år-til-år variation.

Det skal bemærkes, at de neddelte tal fordelt på vandområder er angivet

meget nøjagtigt. Dette er et resultat af beregningerne og ikke et udtryk for

sikkerheden på det enkelte tal.

Der kommer hele tiden ny viden om kvælstofudvaskningseffekter, som for-

anlediger, at effektestimaterne tages op til fornyet vurdering, og derfor er ef-

fektestimaterne ikke nødvendigvis konstante fra én evalueringsrapport til

den næste.

Generelt refereres der til forholdene i 2012 (referenceåret), således at æn-

dringer, som finder sted i 2013 (f.eks. teknisk justering) medregnes i base-

lineperioden 2013-21 inkl.

Der er i notatet generelt refereret til kalenderår 2013-21 inkl. dvs. 9 år. En del

af datamaterialet foreligger imidlertid på enten agrohydrologisk år eller

høstår, som ikke følger kalenderåret. Det er primært i forhold til normæn-

dringerne, dette gør sig gældende Dette betyder, at når f. eks. den fastlåste

norm gælder fra høståret 2016/17, vil det i notatet blive refereret til som ka-

lenderåret 2017. Det er dog vurderet, at denne ”skævhed” i tidsperiode er en

marginal usikkerhedsfaktor i forhold til usikkerheder ved f. eks. at forudsige

markedssituationen for landbruget i 2021.

I baseline er der indlagt en årlig stigning i den økonomiske optimale norm

på 0,94 kg N/ha. Reelt vil der være stor usikkerhed på denne fremskrivning.

Elementer som proteinkorrektion, udvikling i afgrødefordeling, eller i hvil-

ket omfang bedrifter, der i dag anvender mindre gødning end kvoten, øger

deres forbrug af gødning ved en øget norm. Usikkerheden kan være op til

5.000- 10.000 t N ift. forbrug af handelsgødning og 1.000-2.000 t N ift. ud-

vaskning. Det har ikke været muligt at analysere disse usikkerheder nærme-

re i baselineprojektet.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 0: Teknisk justering og udvikling i

gødningsforbrug ved hhv. en årlig tilpasset

N-kvote (scenarie A) og fastlåst N-kvote

(scenarie B)

Ændring i kvælstofstrømme ved normregulering

Landbrugets kvælstofstrømme har ændret sig betydeligt over de seneste år-

tier. Hutchings (2014) opgjorde kvælstofstrømme i hele landet, inkl. land-

brug, for 1990 og 2010. Resultaterne viser betydelige fald i kvælstofinput fra

N fiksering, deposition, handelsgødning og husdyrgødning til markerne fra

686.000 ton N i 1990 til 451.000 ton N i 2010. I samme periode er den høstede

N mængde faldet fra 312.000 til 287.000 ton N. Faldet i høstet N i afgrøderne

har sammen med en stigning i husdyrproduktionen betydet en stigning i

importeret N i foder fra 168.000 ton N i 1990 til 212.000 ton N i 2010. Opgø-

relsen viser, at kvælstofudnyttelsen i marken (høstet N i forhold til N input)

er steget fra 45 % i 1990 til 64 % i 2010.

Ved en forøgelse af N-normen vil hovedparten af den øgede N-tilførsel re-

sultere i øgede kvælstofudbytter, som forventes at udgøre omkring 60 % af

tilført N. Dette er sat til at være i underkanten af den N-udnyttelse, som

Hutchings et al. (2014) fandt for markniveau i 2010, da der må forventes en

svagt faldende marginaludnyttelse med stigende N-tilførsel, og fordi estima-

tet i Hutchings et al. (2014) også inkluderer effekten på N-optagelsen fra fri-

givelse af kvælstof fra jorden organiske stofpulje. Det øgede N-udbytte vil i

stort omfang substituere N i importeret proteinfoder. De resterende 40 % vil,

under forudsætning af, at der ikke over en årrække sker væsentlige ændrin-

ger i jordens kvælstofindhold, fordele sig nogenlunde ligeligt mellem N-

udvaskning og gasformige tab (især denitrifikation).

Fremskrivning af økonomisk optimal N gødningsnorm

På grundlag af en fremskrivning af gødningsforbruget til høståret 2021 er

der gennemført konsekvensanalyser (modelberegninger med NLES4), der

kvantificerer effekten af to forskellige mulige udviklinger af kvælstofnormen

på N-udvaskningen fra rodzonen. I konsekvensanalysen regnes alene på ef-

fekten af ændrede gødningsnormer og ændringer i landbrugsarealet. For

gødningsnormen beregnes konsekvens af to forskellige reguleringssystemer,

henholdsvis: (A) årlig tilpasset økonomisk optimal gødningsnorm og (B)

fastlåst gødningsnorm fra høståret 2017.

Ved en årlig tilpasning vil udviklingen i kvælstofgødskningen følge udviklin-

gen i den økonomisk optimale kvælstofmængde, som vil være afhængig af ud-

viklingen i udbytter samt af prisrelationen mellem gødning og afgrøde. Denne

udvikling kan i princippet beregnes på to måder: 1) Ved fremskrivning af ob-

serveret udvikling i optimal N-mængde i gødningsforsøg, eller 2) På grundlag

af fremskrivning af kvælstofudbytte, der omregnes til behov for gødskning.

Gislum et al. (in prep) undersøgte udviklingen i økonomisk optimal N-

gødskning i landsforsøg med vinterhvede og vårbyg i perioden 1987-2012.

Her blev den økonomisk optimale N-norm fastsat ved prisrelation på 1:10 til

1:20, hvilket svarer til, at prisen på 1 kg N er lig med prisen på henholdsvis 10

og 20 kg korn. I perioden 2012 til 2014 har denne prisrelation varieret mellem

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

ca. 1:21 og 1:14 (Petersen, 2014). For vinterhvede blev der fundet en årlig gen-

nemsnitlig stigning i det optimale N-niveau på ca. 1,2 kg N/ha uanset prisre-

lation. For vårbyg blev der fundet en årlig gennemsnitlig stigning på ca. 0,5 kg

N/ha, og heller ikke her var der nogen signifikant effekt af prisrelationen.

Ved fremskrivning af kvælstofudbytter må det forventes, at der med en kon-

stant kvælstofudnyttelse af afgrøderne vil skulle tilføres tilsvarende mere

gødning. Hvis der tages udgangspunkt i en årlig udbyttestigning (og tilsva-

rende stigning i kvælstofudbytter) på 0,7 % (Dalgaard et al., 2011) fås med

udgangspunkt i en gennemsnitlig kvælstofnorm ved økonomisk optimal

gødskning på ca. 170 kg N/ha en årlig stigning i N-udbytter på 1,2 kg N/ha.

Med en antaget kvælstofudnyttelse af tilført gødning (Knudsen, 2015) på ca.

0,50 i kerne og en anslået yderligere udnyttelse på 0,05 til 0,10 i høstet halm

fås en årlig beregnet stigning i optimal N-mængde på 2,0 til 2,2 kg N/ha.

Dette estimat vil være for højt, da det ikke indeholder en stigning i afgrø-

dernes kvælstofudnyttelse og da der for de fleste afgrøder også vil være er

en mindre stigning i kvælstofudbyttet end i tørstofudbyttet. Begge forhold

vil reducere den beregnede stigning i kvælstofmængden. Den reelle stigning

i optimal N-gødskning er derfor formentlig snarere på 0,5 til 1,5 kg N/ha,

med et gennemsnitligt estimat på 1,0 kg N/ha, hvilket er i overensstemmel-

se med den stigning i økonomisk optimal N, der er fundet i landsforsøgene

med vårbyg og vinterhvede.

Det skal bemærkes, at der i beregningerne af ændret optimal N gødnings-

norm kun prissættes effekten på tørstofudbyttet, hvorimod effekten på pro-

teinindholdet ikke indgår.

I fremskrivningen med 1 kg N/ha/år indgår også effekten på gødskning af

den forventede reduktion i deposition af kvælstof.

Effekten af nedgang i det dyrkede areal fra 2012 til 2021

(Teknisk justering)

Den tekniske justering af normsystemet i Grøn Vækstaftalen betyder, at N-

kvoten for hele landet korrigeres i forhold til nedgangen i landbrugsarealet.

Nedgangen udgør årlig 10.000 ha for årene 2013-15 inkl. og 12.600 ha for re-

sten af perioden (Børgesen et al., 2013), idet der tages udgangspunkt i GLR

arealet i 2012. Nedgangen skyldes primært, at arealer inddrages til byudvik-

ling, infrastruktur (veje m.m.), men også til skovrejsning m.m.. Herved

trækkes der en gødningsmængde ud af N-kvoten, der svarer til forbruget for

det landbrugsareal, der er overgået til en anden anvendelse. Den årlige ned-

gang i landbrugsarealet fordeles proportionalt på de 23 hovedvandoplande i

forhold til størrelsen af landbrugsarealet (GLR arealet) i 2011.

Udvikling i N-udvaskning ved årlig tilpasset og fastlåst norm

Der er gennemført konsekvensberegninger for udvaskning af kvælstof fra

rodzonen, såfremt den nuværende normregulering ophæves og erstattes at

en ændret regulering svarende til to scenarier A: årlig tilpasset norm og B:

fastholdt økonomisk optimal kvælstofnorm på niveauet for høståret 2017.

Herved fremkommer to estimater for, hvorledes en ny regulering vil påvirke

udvaskningen fra rodzonen.

I scenarie A forudsættes en årlig stigning i økonomisk optimal gødningsnorm.

Fremskrivningen foretages med udgangspunkt i den økonomisk optimale

norm i høståret 2011. Det er i ovenstående afsnit estimeret, at det økonomisk

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

optimale niveau stiger ca. 1 kg N/ha/år for det dyrkede areal. Imidlertid vil

økologiske bedrifter ikke øge deres forbrug af gødning, da disse i forvejen gø-

der under den tilladte norm. De økologiske bedrifter udgør 6,1 % af N-kvoten

i 2011. Korrigeres der for, at de økologiske bedrifter ikke anvender den fulde

norm, bliver den årlige stigning i gødningsnormen på 0,94 kg N/ha.

Baselineeffekten på N-gødskningen beregnes som forskellen mellem høst-

årene 2012 og 2021 med en årlig fremskrivning i optimal norm på, som før

nævnt, 0,94 kg N/ha. Tabel 0.1A og tabel 0.1B viser udviklingen i N gødsk-

ning for scenarierne uden teknisk justering (uden årlig justering af det dyr-

kede areal) og med teknisk justering (justering af det dyrkede areal).

Hvis det dyrkede areal fastholdes på 2012 niveau vil stigningen i den samle-

de N kvote baseret på økonomiske optimale normer i scenariet uden fastlåst

norm (Scenarie A) udgøre 23.000 t N (458.000 t N i høståret 2012 og 481.000 t

N i 2021) (tabel 0.1A). For en fastholdt gødningsnorm fra 2017 (Scenarie B)

vil stigningen udgøre 13.000 t N (458.000 t N i høståret 2012 og 471.000 t N i

2021) (tabel 0.1A).

Tilsvarende kan stigningen i den samlede N kvote opgøres, når det dyrkede

areal reduceres (Teknisk justering) (tabel 0.1B). Her er stigningen på hen-

holdsvis 4.000 t N (458.000 t N i høståret 2012 og 462.000 t N i 2021) hvor der

sker en årlig normtilpasning (Scenarie A) og en nedgang på 6.000 t N

(458.000 t N i høståret 2012 og 452.000 t N i 2021) når den økonomiske gød-

nings norm fastholdes fra 2017 (Scenarie B).

Den øgede N-norm vil resultere i et øget forbrug af handelsgødning, der kan be-

regnes, når forbruget af husdyrgødning er fratrukket. Det forudsættes, at for-

bruget af husdyrgødning i hele perioden frem til 2021 ligger konstant på samme

niveau som i høståret 2011 og udgør 235.000 t N. Når det dyrkede areal bliver

mindre, vil det betyde en øget tilført mængde af husdyrgødning opgjort som kg

N/ha på det resterende areal. I tabel 0.1B ses således, at tildelingen af husdyr-

gødning stiger fra 87,3 kg N/ha i høståret 2011 til 91,3 kg N/ha i høståret 2021.

Det øgede forbrug af husdyrgødning pr. ha vil substituere handelsgødning.

For at kunne tilpasse fremskrivning af handelsgødningsforbruget til 2021, ud

fra en aktuel gødningsudnyttelse og forbrug af handelsgødning, tages der ud-

gangspunkt i aktuel praksis i 2011 (Tabel 0.1A). Her er angivet dels den redu-

cerede N kvote (385.000 t N), det aktuelle forbrug af handelsgødning (204.000 t

N) og den udbragte husdyrgødningsmængden (235.000 t N). På dette grund-

lag udregnes en effektiv udnyttelse af husdyrgødnings N på 78% (formel 1).

Udnyttelsen på 78% er højere end lovmæssige udnyttelse på (75% for svine-

gylle og 70% for kvæggylle) og skyldes, at ikke alle landbrug (både økologiske

og konventionelle) udnytter deres kvote fuldt ud i 2011. Det er i fremskrivnin-

gen frem til 2021 (tabel 0.1A og tabel 0.1B) antaget, at denne udnyttelse er kon-

stant for perioden til 2021. Dette indebærer således at den ikke-udnyttede N

kvote fra 2011 overføres til alle de efterfølgende år i perioden 2013-2021.

=78%

(formel 1)

I scenarie B anvendes en fastholdt økonomisk optimal norm fra høståret

2017 frem til høståret 2021, der giver et N behov i høståret 2021 på 471.000 t

N. Forskellen mellem scenarie A og B udgør da 10.000 t N tilført med han-

delsgødning (tabel 0.1A). Der antages samme forudsætninger om forbrug og

udnyttelse af husdyrgødning som for scenarie A.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Tabel 0.1A.

Udvikling i dyrket areal, økonomisk optimal norm, forbrug af handelsgødning ved fastholdt dyrket areal i høståret 2012 beregnet for tilpasset norm (A) og fastlåst

norm (B) for perioden 2011-2021.

Høstår

Aktuel kvote og gødningsforbrug

Areal landbrug GLR i alt (1000 ha)

Handelsgødning sum (1.000 t N)

Handelsgødning (kg N/ha)

Økonomisk optimal norm - alle brug (1.000 t N)

Reduceret N-kvote (1.000 t N)

Forskel økonomisk optimal norm og reduceret N-kvote (1.000 t N)

Økologiske brug udgør 6 % af arealet

Forskel i norm for konventionelle brug (1.000 t N)

Scenarier for øget norm frem til høstår 2021

Dyrket GLR areal på 2.679.000 ha fastholdt for høstår 2012

Areal landbrug GLR i alt (1000 ha)

A:Tilpasset norm (2.679.000 ha)

Gennemsnitlig norm (kg N/ha)

Handelsgødning sum ved økonomisk optimal norm (1.000 t N)

Handelsgødning ved økonomisk optimal norm (kg N/ha)

Husdyrgødning (1.000 t N)

Husdyrgødning (kg N/ha)

B: Fastlåst norm fra høstår 2017 (2.679.000 ha)

B: Sum N behov (1000 t N)

Gennemsnitlig norm (kg N/ha)

Handelsgødning sum ved økonomisk optimal norm (1.000 t N)

Handelsgødning ved økonomisk optimal norm (kg N/ha)

Husdyrgødning (1.000 t N)

Husdyrgødning (kg N/ha)

458

170,0

274

101,6

235

87,3

458

170,9

274

102,2

235

87,7

460

171,9

276

103,1

235

87,7

463

172,8

279

104,0

235

87,7

466

173,8

281

105,0

235

87,7

468

174,7

284

105,9

235

87,7

471

175,6

286

106,9

2354

87,7

471

175,6

286

106,9

235

87,7

471

175,6

286

106,9

235

87,7

471

175,6

286

106,9

235

87,7

471

175,6

286

106,9

235

87,7

2693

458

170,0

274

101,6

235

87,3

2679

458

170,9

274

102,2

235

87,7

2679

460

171,9

276

103,1

235

87,7

2679

463

172,8

279

104,0

235

87,7

2679

466

173,8

281

105,0

235

87,7

2679

468

174,7

284

105,9

235

87,7

2679

471

175,6

286

106,9

2354

87,7

2679

473

176,6

289

107,8

235

87,7

2679

476

177,5

291

108,7

235

87,7

2679

478

178,5

294

109,7

235

87,7

2679

481

179,4

296

110,6

235

87,7

69,6

2693

204

75,8

458

385

2679

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Tabel 0.1B.

Udvikling i dyrket areal, økonomisk optimal norm, forbrug af handelsgødning ved nedgang i det dyrkede areal, teknisk justering beregnet for tilpasset norm (A) og fast-

låst norm (B) for perioden 2011-2021.

Høstår

Teknisk justering

Beregnet dyrket areal efter udtagning (1.000 ha)

Udtaget areal (1.000 ha)

A: Tilpasset norm

A: Gennemsnitlig N norm (kg N/ha)

Handelsgødning sum (1.000 t N)

Handelsgødning (kg N/ha)

Husdyrgødning (1.000 t N)

Husdyrgødning (kg N/ha)

B: Fastlåst norm 2017

B:Gennemsnitlig N norm (kg N/ha)

Handelsgødning sum (1.000 t N)

Handelsgødning (kg N/ha)

Husdyrgødning (1.000 t N)

Husdyrgødning (kg N/ha)

170

273,6

101,6

235

87,3

170

274

101,6

235

87,3

457,9

170,9

273,7

102,2

235

87,7

457,9

170,9

273,7

102,2

235

87,7

2693

2679

2669

10,0

458,7

171,9

274,5

102,8

235

88,0

458,7

171,9

274,5

102,8

235

88,0

2659

10,0

459,5

172,8

275,3

103,5

235

88,4

459,5

172,8

275,3

103,5

235

88,4

2649

10,0

460,3

173,8

276,0

104,2

235

88,7

460,3

173,8

276,0

104,2

235

88,7

2636

12,6

460,6

174,7

276,3

104,8

235

89,1

460,6

174,7

276,3

104,8

235

89,1

2624

12,6

460,8

175,6

276,6

105,4

235

89,6

460,8

175,6

276,6

105,4

235

89,6

2611

12,6

461,1

176,6

276,8

106,0

235

90,0

458,6

175,6

274,4

105,1

235

90,0

2599

12,6

461,3

177,5

277,1

106,6

235

90,4

456,4

175,6

272,2

104,7

235

90,4

2586

12,6

461,5

178,5

277,2

107,2

235

90,9

454,2

175,6

270,0

104,4

235

90,9

2573

12,6

461,7

179,4

277,4

107,8

235

91,3

452,0

175,6

267,7

104,0

235

91,3

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Modelberegnet udvaskning

Der er gennemført udvaskningsberegninger for høståret 2012, der dækker

udvaskningen 2012/13 (april 2012 til marts 2013) og for effekten på udvask-

ning af højere gødningsnormer og ændret dyrket areal, for henholdsvis sce-

narie A: tilpasset norm og B: fastlåst norm fra høståret 2017. Udgangspunk-

tet for modelberegningerne baseres på Grøn vækst modelopsætningen af

NLES4 for 2011 (Børgesen et al., 2013).

I tabel 0.2 ses landsresultaterne for arealudvikling, N-gødskning med han-

delsgødning og husdyrgødningen samt udvaskning fra rodzonen for de

gennemførte scenarie beregninger. I tabel 0.3 er ændringerne i udvasknin-

gen opdelt på de 23 hovedoplande og summeret for landet.

Nedgangen i det dyrkede areal udgør for perioden 2012-2021 i alt 106.000

ha. Udvaskningen fra disse udtagne arealer er sat til 12 kg N/ha (Eriksen et

al., 2014) og fremgår i tabel 0.2 som udvaskning fra udtaget landbrugsareal

på i alt 1.300 ton N. Denne størrelse er lagt til udvaskningen fra landbrugs-

arealet i 2021 vist i rækkerne ”Teknisk justering i alt (landbrug og udtaget

areal)”, således at der fås en samlet udvaskningseffekt på vandmiljøet fra

landbrugsarealet i 2012 uagtet om det fortsat dyrkes eller er overgået til an-

den arealanvendelse. For scenarie A med årlig tilpasning af normen og, med

nedgang i det dyrkede areal på 106.000 ha frem til høståret 2021 ses, at ud-

vaskningen på landsplan stiger med ca. 11.000 ton N (165.000 t N i 2012 til

176.000 t N i 2021) svarende til en stigning 7 kg N/ha. (Tabel 0.2, Teknisk ju-

stering i alt (landbrug og udtaget areal)). For scenarie B med fastholdt gød-

ningsnorm fra høstår 2017 og frem til 2021 ses en stigning i udvaskning på

ca. 9.000 tons N (165.000 t N i 2012 til 174.000 t N i 2021) svarende til 6 kg

N/ha (Tabel 0.2 Teknisk justering i alt (landbrug og udtaget areal). Bemærk

at reduktionen i udvaskningen opgjort i kg N/ha ikke baserer sig på forskel-

lige størrelse på landbrugsarealet 2012 og 2021.

Stigningen for begge scenarier skyldes i alt væsentligt, at N-normen følger

den økonomisk optimale N-mængde og dermed stiger frem til 2021. Forskel-

len mellem scenarier A og B skyldes, at der løbende sker en forøgelse af

gødningsnormen med ca. 1 kg N/ha år for alle årene i scenarie A, og at gød-

ningsnormen i scenarie B fastholdes på 2017 niveauet.

Effekt af teknisk justering - nedgang i dyrket areal

Øverst i tabel 0.2 er vist dels udvaskningen fra 2012 (basisscenariet som lig-

ger tæt på resultaterne for 2011 fra Grøn Vækst evalueringen (Børgesen et

al., 2013). Dernæst er vist gødningsmængder og udvaskningen i høståret

2021, såfremt arealet blev fastholdt på 2012 niveau og N gødskningen følger

de to scenarier for gødningsanvendelse A og B, jf. tabel 0.1.

Nederst i tabel 0.2 er vist effekten af den tekniske justering som forskellen

mellem udvaskning uden teknisk justering benævnt ”Øget norm uden ned-

gang i dyrket areal” og udvaskningen med teknisk justering benævnt ”Tek-

nisk justering i alt (landbrug og udtaget areal”.

Effekten er lidt forskellig mellem de to scenarier henholdsvis 5,900 og 5,800

ton kvælstof svarende til et fald i udvaskningen på ca. 55 kg N/ha ved ud-

tagning af areal fra landbrugsdrift. Det er i god overensstemmelse med, at

udvaskningen i 2021 er omkring 68 kg N/ha, hvor forskellen primært er en

effekt af dels udvaskningen efter udtagning på 12 kg N/ha og en mindre ef-

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

fekt af at husdyrgødningen spredes på et mindre areal ved fastholdt total

husdyrgødningsproduktion.

Effekten af den tekniske justering er indeholdt i den øgede udvaskning 2021,

som fremgår af tabel 0.3 og beskrevet ovenfor, Det betyder, at uden indreg-

ning af den tekniske justering ville udvaskningen stige med hhv. ca. 17.000

ton N i scenarie A og ca. 15.000 ton N i scenarie B.

Tabel 0.2.

Landsopgørelse af udviklingen i dyrket areal, forbrug af N i handelsgødning og husdyrgødning samt N-udvaskningen

for høståret 2012 (udvaskningen 2012/13) og fremskrevet til høståret 2021 (udvaskningen 2021/22) for de to scenarier for gød-

ningsnorm med henholdsvis årlig tilpasning (A) og fastlåst norm fra høståret 2017 (B). Øverst i tabellen opgørelse af øget norm

alene og nederst i tabellen effekt af teknisk justering (nedgang i dyrket areal). Nederst i tabellen er vist effekten af nedgang i

dyrket areal (teknisk justering).

Dyrket

areal

Scenarier

Høstår 2012

Høstår 2021

Øget norm uden nedgang i dyrket areal

A: Norm med årlig tilpasning

B: Norm fastlåst fra høståret 2017

Teknisk justering

Øget norm med nedgang i dyrket areal

A: Norm med årlig tilpasning

B: Norm fastlåst fra høståret 2017

Udvaskning fra udtaget landbrugsareal

A: Norm med årlig tilpasning

B: Norm fastlåst fra høståret 2017

106

1,3

12,0

2.573

277

268

108

104

235

175

173

67,8

67,2

2.679

296

286

111

107

235

182

180

67,9

67,2

1.000 ha

2.679

1.000 t N

204

kg N/ha

76.0

1.000 t N

235

kg N/ha

1.000 t N

165

kg N/ha

61,6

Handelsgødning

Husdyrgødning

Udvaskning

Teknisk justering i alt (landbrug og udtaget areal)

A: Norm med årlig tilpasning

B: Norm fastlåst fra høståret 2017

Effekt af teknisk justering

A: Norm med årlig tilpasning

B: Norm fastlåst fra høståret 2017

106

18,7

18,0

5,9

5,8

2573

277

268

108

104

235

176

174

Forbehold

Ud over økologiske landbrug anvender mere ekstensive landbrug bl.a. fri-

tidslandbrug mindre gødning end den tilladte N-kvote. Data fra gødnings-

regnskaberne i 2013 viser, at bedrifter der anvender mindre end 10 kg N/ha

under N-kvoten udgør knap 9 % af det dyrkede areal. Det har ikke været

muligt at tage højde for disse bedrifters eventuelle mindre forbrug i bereg-

ning af effekten af en øget norm, ligesom der ikke er taget højde for andre ef-

fekter såsom effekten af ændringer i klima og ændringer i arealanvendelsen

over perioden m. fl.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Tabel 0.3.

Ændring i udvaskning opgjort i 1000 t N for scenarie A: Norm med årlig tilpas-

ning og scenarie B: Norm fastlåst på niveau 2017 inklusiv teknisk justering. Ændring er

beregnet for perioden 2012 – 2021

Ændring udvaskning

Scenarie A

Ident

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

1,9

1,10

1,11

1,12

1,13

1,14

1,15

2,1

2,2

2,3

2,4

2,5

2,6

3,1

4,1

Total

Hovedopland

Nordlige Kattegat, Skagerrak

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Randers Fjord

Djursland

Århus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

Vadehavet

Lillebælt/Jylland

Lillebælt/Fyn

Odense Fjord

Storebælt

Det Sydfynske Øhav

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Køge Bugt

Smålandsfarvandet

Østersøen

Bornholm

Vidå-Kruså

-10.7

1.000 t N

Scenarie-B

1.000 t N

-569

-2067

-125

-490

-710

-169

-139

-973

-209

-1779

-705

-249

-245

-112

-168

-155

-314

-60

-135

-649

-214

-127

-384

-9.0

-481

-1743

-106

-409

-596

-142

-117

-812

-176

-1492

-594

-210

-206

-94

-141

-130

-261

-49

-111

-540

-178

-107

-322

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 00: Udvikling i husdyrholdet og afledte

effekter på udvaskning

Kvælstof fra husdyrgødning udgør omkring 50 % af tilførslen af N til land-

brugsjorden, hvorfor større udsving i den animalske produktion vil kunne

påvirke den samlede N-tilførsel, -udnyttelse og -tab.

På den baggrund er det vurderet, hvor stor effekt to forskellige scenarier for

udvikling i den animalske produktion potentielt kunne have på baseline i

2021 i forhold til 2013. De to scenarier er henholdsvis samme antal moderdyr

(køer eller søer) i hele perioden eller en fastholdelse af produktionen af

mælk og svinekød (slagtesvin og smågrise) på 2013 niveau í hele perioden.

De to scenarier er således ikke et udtryk for nuancerede overvejelser om-

kring den forventede udvikling, men er baseret på to simple tilgange –

samme antal moderdyr eller samme mængde mælk og svinekød produceret.

Herudover er der lavet en vurdering af om stigende proteinkoncentration i

foderafgrøderne påvirker husdyrenes N-udnyttelse og dermed N-mængden

i husdyrgødning.

Udvikling i produktionen

Beregningerne er baseret på en vurdering af husdyrproduktionens udvikling,

herunder antal dyr, foderindtag og N-udskillelse, som er beskrevet i DCA

rapport (2015, Landbrugets drivhusgasudledning – scenarieberegninger for

Danmark frem til 2035, under udarbejdelse). I DCA (2015) er der taget højde

for forbedringer i fodereffektivitet, stigning i mælkeydelse hos kvæg og øget

produktionseffektivitet hos svin i form af flere producerede dyr pr moderdyr.

Ændringerne i kg husdyrgødnings-N er primært forårsaget af ændret produk-

tion pr ko eller so, således at det samlede foderbehov til produktion af et kg

mælk eller kød bliver reduceret. Tildeling af foderprotein er for malkekøer an-

taget uændret pr kg fodertørstof, hvilket betyder en stigning i faktisk mængde

foderprotein pr årsdyr, mens mængden af foderprotein for alle andre dyreka-

tegorier er fasthold på 2013 niveau (=norm). For malkekvæg (køer, opdræt og

slagtekalve) betyder det, at N-effektiviteten stiger fra 22,7 % i 2013 til 23,6 % i

2021 og for svin fra 39,8 % i 2013 til 40,3 % i 2021.

I tabel 00.1 er angivet udviklingen i antal malkekøer og søer, og den tilhø-

rende produktion af mælk, kød og husdyrgødning ab dyr. 2013 svarer til

den faktiske produktion og 2021 baseret på estimat for 2020 (DCA (2015)).

For husdyrgødning betyder det, at der fra 2013 til 2021 er estimeret en stig-

ning på 9 mio. kg N ved samme antal køer og søer pga. stigende produktion,

mens der er et fald på 11 mio. kg N i husdyrgødning, såfremt produktionen

af mælk og smågrise fastholdes på 2013 niveau. Vurderes ændringerne i for-

hold til det samlede landbrugsareal på 2,6 mio. ha, svarer det til henholdsvis

en stigning på 3,5 kg N pr ha og et fald på 4,2 kg N pr ha.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Tabel 00.1.

Animalsk produktion i 2013 og to scenarier for produktionen i 2021 (data fra

DCA-rapport, 2015).

År

2013

Scenarie A:

2021

Scenarie B:

Uændret antal moderdyr Uændret produktion

Antal årsdyr (1000 stk)

Malkekøer

Søer

Produktion (mio)

Mælk, kg

Slagtesvin, stk

Smågrise, stk

Husdyrgødning (mio)

Kvæg, kg N

Svin, kg N

Sum, kg N

Foderbehov, mio

Kvæg, FE

Svin, FE

5.520

7.315

5.701

7.808

5.207

7.197

119

103

222

121

110

231

110

101

211

5.096

20,2

29,8

5.580

22,0

32,3

5.096

20,2

29,8

582

980

582

980

532

900

Andre effekter

Ændringerne i effektiviteten i husdyrholdet påvirker det samlede foderbehov.

For svin forventes det ændrede foderforbrug kun at have begrænset virkning

på afgrødesammensætningen, men for kvæg forventes det at påvirke grovfo-

derarealet. Det er estimeret, at foderbehovet hos malkekvæget øges med 181

mio. FE ved uændret antal køer, mens det reduceres med 313 mio. FE fra 2013

til 2021 ved uændret produktion. De 181 mio. FE svarer til en årlig stigning på

ca. 0,4 %, hvorfor det øgede foderbehov nogenlunde svarer til de forventede

udbytte stigninger på ca. 0,7 %. Ved uændret produktion vil der være et min-

dre årligt behov på ca. 0,7 %, som, koblet med den forventede udbytte stig-

ning, betyder, at der årligt vil være ca. 7.000 ha af grovfoderarealet tilknyttet

malkekvæg, som vil skulle ændres til andre afgrøder.

Effekt på udvaskningen

Udsving i den størrelsesorden, der er sandsynliggjort, vil påvirke udvask-

ningen, men som det fremgår, er der som gennemsnit af scenarierne meget

begrænset effekt på mængden af N i husdyrgødning. Med den usikkerhed,

der er på fremskrivningen af den animalske produktion, er der derfor ikke

indregnet en effekt i baseline. Men da beregningerne har sandsynliggjort, at

udviklingen i den animalske produktion kan have en afgørende indflydelse

på baseline, anbefales det, at der senere i perioden frem mod 2021 laves en

revurdering af fremskrivningen samt en kvantificering af effekten på ud-

vaskningen.

Udvikling af afgrødernes N-indhold

Ved øgede N-gødningsnormer antages det at N-koncentrationen i afgrøder-

ne øges, hvilket øger tildelingen af foderprotein positivt fra de dansk produ-

cerede afgrøder. I malkekvægproduktionen udgør det dansk producerede

foder (grovfoder og korn) 76 % af energibehovet, men kun 42 % af foderpro-

teinbehovet. I svineproduktionen udgør det danske foder (korn) 75 % af

energibehovet, men kun 50 % af proteinbehovet (Kristensen et al., 2015). Ved

en forøgelse af N-koncentrationen i de danske afgrøder vil der stadigvæk

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

være et betydeligt behov for importeret foder, hvorfor det vil være muligt at

tilpasse proteinkoncentrationen i kvægets fodring, mens det for svin er afgø-

rende, hvordan aminosyreprofilen påvirkes gennem gødskningen. Med den

viden vi har, betyder det, at N-udnyttelsen – alt andet lige - vil falde i svine-

produktionen, men usikkerheden på effekten af øget gødskning på aminosy-

reindholdet er betydelig, hvorfor der ikke er tilstrækkelig viden til at kvanti-

tative effekten på mængden af N i husdyrgødningen, og dermed heller ikke

på udvaskningen.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 1. Teknisk justering

Effekten af den tekniske justering indgår i beregning vedr. normsystem, af-

snit 0.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 2: Randzoner

Såfremt lovforslag om ophævelse af 9 m randzoner langs særlige vandløb

vedtages, vil effekten bortfalde.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 3: Energiafgrøder

Der ændres ikke i effekten af energiafgrøder.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 4: Økologisk areal

Udvikling i økologisk areal

Regeringen har opgivet den tidligere regerings målsætning om en fordob-

ling af det økologiske areal i 2020 i forhold til 2007. Det forventes dog sta-

digvæk, at det økologiske areal vil vokse frem mod 2021. Markedet udviser

positive tendenser, og her er det særligt eksporten, der forventes at komme

til at spille en større rolle i de kommende år. Således er eksporten af økologi-

ske produkter i 2013 steget til godt 1,5 mia. kr., svarende til en stigning på 32

% i forhold til 2012. Mælk og mælkeprodukter udgjorde over halvdelen af

den samlede eksport, mens kød udgjorde 11 %. (Danmarks Statistik). De fo-

reløbige tal for omlægning til økologi i 2015 viser en markant stigning med

et ny omlagt areal på omkring 22.000 ha

(http://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/boom-i-det-oekologiske-areal/).

Ændringen i det økologiske areal må forventes at blive mindre, da der også

er arealer der årligt tilbagelægges til konventionel drift; i perioden 2006-2011

således mellem 3.000 og 5.000 ha årligt (Ørum et al., 2011). Der foreligger

endnu ikke tal for tilbagelægning i 2015. Den markante stigning i nyomlagte

arealer skal ses i forhold til, at der i 2013 og 2014 var et samlet fald i det øko-

logiske areal på ca. 7.000 ha efter en årrække med stagnerende areal.

Det økologiske areal udgjorde i 2007 ca. 150.000 ha og var i 2012 steget til ca.

183.000 ha, men faldt herefter til ca. 176.000 ha i 2014. Som gennemsnit af peri-

oden svarer det til en stigning på ca. 3.600 ha pr. år. Antages denne udvikling

at forsætte vil et ”konservativt” estimat for det økologiske areal i 2021 være på

210.000 ha, svarende til en stigning på ca. 29.000 ha i perioden 2013-2021.

Figur 4.1.

Udviklingen i økologisk

areal 2007-2014 (Opnået) og

forventet udvikling frem mod

2021, hvis udviklingen fra 2007 til

2014 fortsætter (Konservativt) og

en fremskrivning baseret på

udviklingen i 2015 og en mere

optimistisk fremskrivning til 2021

(Optimistisk).

ha, økologi

300000

250000

200000

150000

100000

50000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

opnået

Konservativt

Optimistisk

I den oprindelige Baseline (Jensen et al., 2014) var estimatet - beregnet med

samme metode - en forøgelse af det økologiske areal med 46.000 ha. Det lavere

estimat i de nuværende beregninger skyldes en væsentligt lavere faktisk ud-

vikling i det økologiske areal i 2013 og 2014 end forudsat i den oprindelige

baseline baseret på data fra 2006 til 2012. Herudover var der i Jensen et al.

(2014) også et scenarie baseret på den tidligere regerings mål omkring en for-

dobling af det økologiske areal med udgangspunkt i 2007, hvilket blev bereg-

net til at give en ændring på 120.000 ha i perioden 2013 til 2021. Dette scenarie

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

indgår ikke i den revurderede baseline. Derimod er der lavet et ”optimistisk”

estimat baseret på, at omlægning på forventet netto ca. 18.000 ha i 2015 forsæt-

ter i 2016, og herefter er der regnet med en stigning på 5.500 ha årligt. Denne

stigning svarer til den årlige stigning i perioden fra 2007 til 2012. Under disse

forudsætninger kan der beregnes et økologisk areal i 2021 på ca. 240.000 ha,

svarende til en stigning på 59.000 i perioden fra 2013 til 2021.

Effekt

Den udvaskningsreducerende effekt af økologisk drift skønnes generelt at væ-

re i størrelsesordenen 10-17 kg N/ha (Børgesen et al. 2013), og med en stig-

ning i det økologiske areal på ca. 29.000 ha svarer det til en samlet effekt i rod-

zonen på 285-484 tons N, mens en forøgelse med 59.000 ha giver en effekt på

589 – 1001 tons N. Det skal bemærkes, at skønnet for den udvaskningsreduce-

rende effekt er et generelt skøn for effekten af økologisk jordbrug i forhold til

konventionelt. Den faktiske effekt vil være påvirket af, hvilke bedriftstyper

der omlægges og på hvilke jordtyper. Den største effekt kan forventes ved

omlægning fra konventionelt til økologisk kvægbrug, mens en omlægning til

planteavl eller svine- og fjerkræproduktion vil have væsentlig mindre effekt.

Det skyldes i det væsentlige, at der på kvægbrug sker en reduktion i gød-

ningsmængde pr. ha, mens den mindre gødskningsmængde i økologisk plan-

teavl opvejes af andre dyrkningsmæssige ændringer, der øger udvaskningen.

Fordeling af effekt på hovedvandoplande

Fordeling af effekt på de 23 hovedvandoplande er i tabel 4.1 foretaget sva-

rende til andelen af økologisk areal i de enkelte vandoplande. Hvor den reel-

le omlægning til økologi vil ske, er bl.a. styret af hvilke bedriftstyper, der

bliver omlagt, hvorfor effekten i de enkelte vandoplande er meget usikker.

Datagrundlaget for fordelingen er anmeldte økologiske arealer i enkeltbeta-

lingsordningen i høståret 2014.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Tabel 4.1.

Fordeling af effekten af øget økologisk areal i perioden 2013-21 ved to forskel-

lige fremskrivninger.

Effekt i rodzonen, tons N

Vandopland

Andel øko-

areal

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

1,9

Nordlige Kattegat, Skagerrak

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Randers Fjord

Djursland

Århus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

0,03

0,18

0,02

0,06

0,02

0,01

0,13

0,01

0,17

0,04

0,01

0,02

0,05

0,02

0,01

0,02

0,01

0,07

1,00

Øko-

“Konservativt” ”Optimistisk”

10 - 17

52 - 89

7 - 11

17 - 30

16 - 28

5-9

4-7

38 - 64

2-4

49 - 82

12 - 21

3-5

4-6

2-4

6 - 10

14 - 23

6 - 10

2-4

7 - 12

4-7

2-4

19 - 33

285 - 484

20 - 35

108 - 184

14 - 23

36 - 61

34 - 57

11 - 19

9 - 15

78 - 133

5-8

100 - 170

25 - 43

7 - 11

8 - 13

4-7

5-8

13 - 21

28 - 48

12 - 21

5-8

14 - 24

8 - 14

5-8

40 - 68

589 - 1001

1,10 Vadehavet

1,11 Lillebælt/Jylland

1,12 Lillebælt/Fyn

1,13 Odense Fjord

1,14 Storebælt

1,15 Det Sydfynske Øhav

2,1

2,2

2,3

2,4

2,5

2,6

3,1

4,1

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Køge Bugt

Smålandsfarvandet

Østersøen

Bornholm

Vidå-Kruså

Hele landet

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 5: Bioforgasning

Ved bioforgasning sker der en omsætning af organisk bundet N i gødningen

til mineralsk N, og da der generelt er en større udvaskning af kvælstof fra

organisk bundet N, der løbende mineraliseres, end fra mineralsk N tilført

om foråret, kan der i de efterfølgende år forventes en lavere udvaskning fra

den afgassede gødning i forhold til ubehandlet gødning. Effekten af biofor-

gasning på kvælstofudvaskningen er i tidligere rapporter (Børgesen et al.,

2013; Jensen et al., 2014) vurderet til at være lav på kort sigt, men med en

større effekt på langt sigt. Sørensen og Børgesen (2015) har udviklet en mo-

del for udvaskningen af kvælstof fra bioforgasset husdyrgødning. Modelbe-

regninger med denne model viser en hurtigere effekt og større effekt af bio-

forgasning på udvaskningen end antaget i Jensen et al.(2014). Den nye mo-

del er anvendt i de følgende beregninger af effekter af bioforgasning på N

udvaskningen i 2021. Den nye model er baseret på en ny gennemgang af

danske N udvaskningsstudier med organisk gødning, marginaludvaskning

fra uorganisk N beregnet med N-LES4 modellen og en tidshorisont for N

udvaskning baseret på en simpel N mineraliseringsmodel (Sørensen og Bør-

gesen, 2015).

Energistyrelsen (2014) har vurderet at der i 2012 blev bioforgasset ca. 2,5

mio. ton husdyrgødning svarende til 7 % af produktionen, mens det skøn-

nes, at der i 2020 vil ske bioforgasning af ca. 7 mio. ton gødning, svarende til

ca. 19 % af gødningsmængden ved realisering af ’sandsynlige’ biogasprojek-

ter. Jacobsen et al. (2013) har redegjort for drifts- og samfundsøkonomien

ved biogasproduktion i Danmark under de nye rammer, som energiforliget

fra 2012 giver, og vurderer, at det ikke er sandsynligt, at målsætningen i

Grøn Vækst om 50 % anvendelse af husdyrgødningen til biogas i 2020 nås,

men at der med de nuværende rammebetingelser kan opnås et niveau, hvor

ca. 20-30 % af husdyrgødningen behandles. En forhøjelse af de generelle N

normer til økonomisk optimalt niveau medfører, at gevinsten ved den øgede

gødningsvirkning efter bioforgasning reduceres. Tages der udgangspunkt i,

at der kan opnås større virkningsgrad af forgasset husdyrgødning, vil der

stadig kunne opnås en gevinst ved et reduceret indkøb af handelsgødning.

På basis af Møller (2013) vurderes det derfor, at forhøjede N gødningsnor-

mer vil have ringe effekt på udbygningen af biogasanlæg frem til 2021. På

den baggrund antages det her, at der vil ske en jævn stigning i andelen af

biogasbehandlet husdyrgødning fra 7 % i 2012 til 19 % i 2021.

I regeringens ressourcestrategi fra 2013 blev opsat ambitioner om øget ud-

nyttelse, herunder øget bioforgasning, af organisk affald fra byerne, som

f.eks. kildesorteret husholdningsaffald. I det omfang der sker øget tilførsel til

biogasanlæg af organisk affald med kvælstofindhold, der i forvejen ville bli-

ve spredt på landbrugsarealer, kan der forventes en yderligere reduktion i N

udvaskningen efter afgasning, idet tilførslen af organisk bundet kvælstof vil

falde efter afgasningen, som beskrevet ovenfor.

Øget tilførsel til landbrugsjord af ”nyt” affald, der tidligere blev afbrændt el-

ler deponeret, vil medføre øget N udvaskning, idet den samlede N tilførsel

til jorden stiger, selvom der er knyttet et udnyttelseskrav til udbringning af

anden organisk gødning. En øget N udvaskning forventes uanset om det

”nye” affald bioforgasses eller komposteres før tilførslen.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Vi forventer, at mængden af tilført ”nyt” husholdningsaffald i 2021 vil være

beskeden, idet man indtil videre har opgivet at anvende pulpen fra Renesci-

ence teknologien, som følge af højt indhold af cadmium og ftalater i pulp fra

husholdningsaffald, ligesom indførsel af effektiv kildesortering af hushold-

ningsaffald er en vanskellig proces, som det vil tage tid at indføre. Krav fra

Mejeriforeningen om sporbarhed af affald tilført arealer med malkekvægs-

besætninger medfører også, at det vil være umuligt at anvende ”nyt” affald i

mange biogasanlæg.

Effekten af øget anvendelse af organisk affald må tilskrives ønsket om øget

recirkulering, og er ikke en effekt af bioforgasning i sig selv, og er derfor ik-

ke indregnet som en biogas effekt. En eventuel effekt af øget recirkulering

bør indregnes under effekter af den generelle strukturudvikling

Effekten på udvaskning er beregnet med de nuværende udnyttelseskrav for

afgasset gødning, og selvom fremtidige generelle N normer eventuelt forhø-

jes, har det ubetydelig effekt på effekten af bioforgasning, idet marginalud-

vaskningen forventes næsten uændret ved et højere N niveau. Ved den for-

ventede indførsel af forhøjede N normer antages det, at der tages højde for

en bedre gødningsvirkning efter bioforgasning og tilførslen af handelsgød-

ning reduceres, hvilket betyder, at den samlede N tilførsel og dermed N ud-

vaskningen falder ved bioforgasning. Ved en forventet øget langsigtet gød-

ningsvirkning på 5 kg N/DE (Sørensen og Børgesen, 2015) og tilsvarende

reduktion i tilførsel af handelsgødning, samt en marginal udvaskning på ca.

1/5 vil dette betyde en reduktion i N-udvaskningen på ca. 430 tons N/år

ved afgasning af 19 % af husdyrgødningen i 2021. Denne effekt kan kun for-

ventes ved indførsel af tilpasset N norm, mens effekten vil være betydeligt

mindre ved fastholdt N norm, og her skønnet til det halve, svarende til 215

tons N/år, under forudsætning af at den fastholdte norm vil være 3-4 kg

N/ha under økonomisk optimum i 2021, og at der udbringes 1,4 DE/ha med

en forbedret gødningsvirkning på 7 kg N/ha. Effekten af afgasning afhæn-

ger af forholdet mellem de forskellige typer af organisk gødning der indgår

(Sørensen og Børgesen, 2015). Der er her taget udgangspunkt i en gennem-

snitlig effekt, der gælder for en blanding af gylle og dybstrøelse, hvor der

over en lang horisont sker en reduktion i udvaskningen på 1,8 kg N/DE på

lerjord med lav nedbør og 3,4 kg N/DE på sandjord med høj nedbør (Søren-

sen og Børgesen, 2015). Heri indgår ikke betydningen af reduceret forbrug af

handelsgødning. Der er her, i modsætning til i den tidligere baseline (Jensen

et al., 2014), regnet på de langsigtede effekter af øget bioforgasning, efter

samme principper som for de øvrige elementer, der indgår i baseline. Effek-

ten efter 10 år er 2/3 af den langsigtede effekt, der er regnet med her.

Effekten af stigende bioforgasning i perioden 2013-2021 er i Tabel 5.1 bereg-

net under hensyntagen til fordelingen af husdyrgødning i 2011 på oplande,

samt fordeling mellem sandjord og lerjord registret i pløjelag på arealer, der

modtager husdyrgødning i hvert enkelt opland. Det har ikke været muligt at

tage hensyn til forskelle i perkolation/nedbør. Det indebærer, at effekten er

lidt overestimeret i oplande med sandjord og lav nedbør og underestimeret i

oplande med lerjord og høj nedbør. Den samlede effekt af dette vurderes at

være omtrent neutral. I beregningen er antaget, at bioforgasset gødning har

samme fordeling på oplande og jordtyper, som den samlede produktion af

husdyrgødning, svarende til at 80 % samlet set udbringes på sandjord. Den

samlede effekt af øget biogas i perioden 2013-2021 beregnes til en reduktion i

udvaskningen på 860 tons N/år, med en skønnet usikkerhed på +/-430 tons

N/år. Derudover forventes ved tilpasset N norm en yderligere reduktion på

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

430 tons N/år som følge af reduktion i anvendt handelsgødning, og en re-

duktion på 215 tons N/år ved fastholdt norm. Effekten af biogasanlæg etab-

leret før 2013 medfører yderligere en reduktion i N udvaskningen, men

denne er ikke indregnet i tabel 5.1.

Den nyberegnede effekt er betydelig større end i den tidligere baseline be-

regning (Jensen et al., 2014). Det skyldes en kombination af flere faktorer,

bl.a. 1: at der her regnes på den langsigtede effekt (som for andre virkemid-

ler hvor omsætningen af organisk stof påvirker virkningen på udvasknin-

gen), hvor der tidligere (Jensen et al., 2014) kun blev regnet på kortsigtet ef-

fekt frem til 2021, og 2: at tilførslen her er vægtet i forhold til jordtype der

modtager husdyrgødning, hvor der tidligere blev regnet med en simpel

gennemsnitlig fordeling/effekt med ligelig fordeling af husdyrgødning mel-

lem sand- og lerjord.

Tabel 5.1.

Reduktion i N udvaskning fra rodzonen som følge af den forventede forøgede anvendelse af bioforgasning i perioden

2013 til 2021. Effekten af bioforgasning er fordelt på vandoplande og jordtyper på grundlag af registreret fordeling af husdyr-

gødning i 2011, og der er tillagt en effekt af reduceret anvendelse af handelsgødning, der er afhængig af fastlåst eller tilpasset

norm.

Vandopland

1000 tons udbragt N i Effekt i rodzonen af øget Effekt i rodzonen af øget

husdyrgødning, samt

andel pr. opland

biogas 2013-21 ved

fastlåst norm

tons N

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

1,9

1,10

1,11

1,12

1,13

1,14

1,15

2,1

2,2

2,3

2,4

2,5

2,6

3,1

4,1

Nordlige Kattegat, Skagerrak

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Randers Fjord

Djursland

Århus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

Vadehavet

Lillebælt/Jylland

Lillebælt/Fyn

Odense Fjord

Storebælt

Det Sydfynske Øhav

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Køge Bugt

Smålandsfarvandet

Østersøen

Bornholm

Vidå-Kruså

13,9

3,2

10,7

15,2

3,8

2,3

22,4

3,9

33,9

12,6

5,5

5,2

2,2

3,3

2,8

3,9

0,5

1,3

8,6

2,5

3,2

13,9

228

0,06

0,23

0,01

0,05

0,07

0,02

0,01

0,10

0,02

0,15

0,06

0,02

0,01

0,02

0,00

0,01

0,04

0,01

0,06

1,00

267

113

170

1077

biogas 2013-21 ved til-

passet norm

tons N

317

134

202

1293

Hele landet

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 6: MVJ ordninger

Ingen ændringer.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 7: Miljøgodkendelser

I husdyrgodkendelsesloven er der skærpede harmonikrav på udbringnings-

arealer indenfor nitratklasse 1-3, ligesom kommunerne vurderer behovet for

skærpede gødskningskrav i forhold til grundvandsbeskyttelse. Derudover kan

husdyrbrug beliggende i opland med afstrømning til Natura 2000 områder,

hvor husdyrtrykket er stigende, være underlagt den såkaldte planteavlsregel,

der indebærer, at husdyrholdet ikke kan udvides, medmindre udvaskningen

fra husdyrudvidelsen nedbringes til niveau svarende til et planteavlsbrug.

Erfaringer fra status af miljøgodkendelser

I en opgørelse fra Aarhus Universitet i 2015 (Rolighed & Blicher-Mathiesen,

2015) er der undersøgt 3791 husdyrgodkendelser efter § 11 og § 12 samt 1859

husdyrgodkendelser efter § 16, som omfattede 1,35 mio. DE og 816.000 ha

landbrugsareal. Disse godkendelser er givet i perioden 1. januar 2007 til 31.

december 2013. 40 % af de godkendte arealer er beliggende i nitratklasser,

heraf 10 % i nitratklasse 1, 16 % i nitratklasse 2 og 14 % i nitratklasse 3. Samlet

var der i de undersøgte godkendelser stillet krav om ekstra efterafgrøder på

ca. 18.700 ha, svarende til 2 % af det godkendte areal. Fordeling af efterafgrø-

der blev estimeret til ca. 64 % på nitratklasser og ca. 36 % i grundvandsbeskyt-

telseszone for krav om efterafgrøder, som ikke var givet som konsekvens af

planteavlsreglen. Effekten af efterafgrøder er knyttet til jordtype, men også til

mængden af nedbør. Det har dog ikke været muligt at opgøre effekten i for-

hold til både jordtype og nedbør. Reduktionseffekten af efterafgrøder er der-

for gennemsnitlig sat til 35 kg N ha

-1

(Eriksen et al., 2014), idet det antages, at

alle udvidelser sker på ejendomme med mere end 0,8 DE/ha.

Herved blev effekten af skærpede harmonikrav, grundvandsbeskyttelse,

indførelse af planteavlsreglen samt reduktion i bedrifternes kvælstofkvote

opgjort til en udvaskningsreduktion i rodzonen på 690 tons N for perioden

2007-2013. Heraf blev effekten af krav om ekstra efterafgrøder som følge af

planteavlsreglen vurderet til at udgøre ca. 120 tons N. I året 2013 alene er der

givet godkendelser på ca. 90.000 DE og 60.000 ha, som udmøntes i en effekt

på ca. 100 tons N.

I Nielsen et. al 2013 er der lavet en fremskrivning af det forventede antal mil-

jøgodkendelser i perioden 2011-2035. Interpoleres denne fremskrivning for

de forskellige husdyrtyper fås en godkendelsesfrekvens på ca. 25 % i perio-

den 2013-2021. I runde tal omfatter det således ca. 600.000 DE og 475.000 ha.

Bruges der i godkendelserne samme frekvens af virkemidler som i perioden

2007-2013, bliver effekten af skærpede harmonikrav (Nitratklasser), grund-

vandsbeskyttelse, reduktion af bedrifternes kvote samt planteavlsregel un-

der miljøgodkendelsesordningen i perioden 2014-2021 en reduktion på ca.

260 tons N ved godkendelse af 510.000 DE.

Samlet effekt af skærpede krav i nitratklasser, grundvandsbe-

skyttelse, reduceret kvælstofnorm og planteavlsreglen

Summen af skærpede krav i nitratklasser, grundvandsbeskyttelse og plante-

avlsregelen samt reduceret kvælstofnorm i perioden 2013-2021 bliver således

ca. 360 tons N. Da dele af effektberegningen bygger på antagelser frem for

egentlige data er der en forholdsvis stor usikkerhed tilknyttet analysen. Det

anbefales derfor, at der midt i perioden frem til 2021 gennemføres en under-

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

søgelse af gyldigheden af de antagelser der gøres ift. implementering af vir-

kemidler og udmøntning af planteavlsreglen under miljøgodkendelsesord-

ningen. I opgørelsen er kun medtaget effekter som følge af krav om ekstra

efterafgrøder samt reduceret kvælstofnorm på bedrifterne. Krav til særlige

sædskifter vil også kunne bidrage til effekten, men har ikke kunnet kvantifi-

ceres i opgørelsen.

Fordelingen af effekten af krav til virkemidler givet i forbindelse med hus-

dyrgodkendelser er i tabel 7.1 vægtet i forhold til antal DE for svin og kvæg

(status 2012) i de 23 oplande.

Tabel 7.1.

Fordeling af effekt på husdyrgodkendelser på oplande. Antal dyreenheder

hentet fra jordbrugsanalyser.dk

Opland

Antal DE x 1000 i

opland

Effekt af areal-

regulering på

N-udvaskning fra

rodzonen (tons N)

1.1.Nordlige Kattegat

1.2 Limfjorden

1.3 Mariager Fjord

1.4 Nissum Fjord

1.5 Randers Fjord

1.6 Djursland

1.7 Århus Bugt

1.8 Ringkøbing Fjord

1.9 Horsens fjord

1.10 Vadehavet

1.11 Lillebælt-Jylland

1.12 Lillebælt – Fyn

1.13 Odense Fjord

1.14 Storebælt

1.15 Sydfynske Øhav

2.1 Kalundborg Fjord

2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

2.3 Øresund

2.4 Køge Bugt

2.5 Smålandsfarvand

2.6 Østersøen

3.1 Bornholm

4.1 Kruså og Vidå

Effekt på udvaskning hele landet

141

571

113

162

239

457

121

2.340

Ca. 360

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 8: Kvælstofdeposition

Der er foretaget en reberegning af ændring i kvælstofdeposition frem til 2021

som følge af nye forslag til NEC værdier (EU’s direktiv vedr. National Emis-

sion Ceilings).

Reduktionerne af dansk ammoniakemission er baseret på IIASA’s opdatere-

de rapport fra 2014.

I forhold til 2012 er der beregnet en 11 % reduktion i 2021 for den totale NH3

emission for DK.

Tabel 8.1.

Udvikling i kvælstofdeposition. Gøteborg 2020 er den beregnede deposition i Baseline, Jensen 2014. Beregninger til

den revurderede baseline er foretaget af Jesper Heile, ENVS.

Samlet deposition i 1000 ton N

2020

Regions navn

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Danmark

Areal

7.908

13.094

12.130

2.528

7.268

42.927

2021

8,9

15,5

16,4

2,6

7,2

50,6

2012

10,7

18,5

19,2

3,1

8,4

59,9

Gøteborg

9,1

15,6

16,5

2,7

7,2

51,2

2021

11,3

11,9

13,5

10,3

9,9

11,8

2012

13,5

14,1

15,8

12,4

11,5

14,0

Samlet deposition kg N/ha

2020

Gøteborg

11,5

11,9

13,6

10,5

10,0

11,9

2021

20%

19%

17%

20%

17%

18%

Forskel i %

2020

Gøteborg

15%

14%

15%

14%

15%

Som det fremgår af tabel 8.1 giver de nye forudsætninger kun en marginal

ændring i depositionen både set nationalt og på de forskellige regioner. En

del af denne marginale forskel kan skyldes, at der i denne revurderede base-

line er regnet indtil 2021, mens der i Jensen 2014 kun er regnet frem til 2020.

Dette forhold samt at ændringen ligger klart indenfor den usikkerhed, der er

på en sådan fremskrivning, gør, at der er anvendt samme estimat for æn-

dringen i deposition som i Jensen et al. 2014, i alt 9000 ton N.

Estimering af effekten af en reduceret deposition på

udvaskningen

I Jensen et al, 2014 er der anvendt en udvaskningsfaktor på 40 % for deposi-

tionen. Der er imidlertid estimeret en ændret generel marginaludvaskning

(Børgesen, 2015) på 1/5 siden den første baseline blev udarbejdet. For at af-

spejle dette i effekten af en reduceret deposition, er effekten genberegnet.

Ud fra modelberegnede depositionsværdier for perioden 2005-10 er der lavet

en opdeling af depositionen på månedsværdier og på regioner (Jesper Heile

Christensen, AU/ENVS). Det har ikke været muligt tidsmæssigt at relatere

tallene til en længere klimaserie, hvilket kan være en usikkerhedsfaktor.

I det efterfølgende er der alene anvendt nationale tal, idet der på figur 8.11

ses den samme årsdynamik i depositionen for landet som helhed og for de 5

regioner. Landstallene for den gennemsnitlige deposition 2005-2010 i kg/ha

og procent fremgår af tabel 8.2.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

2,5

N dep 2005-2010

kg N/ha/måned

1,5

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Danmark

0,5

jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

Figur 8.11.

Fordeling af deposition over året, nationalt og for regioner.

Tabel 8.2.

Deposition 2005-10 fordelt månedsvis i hhv kg N/ha og procent.

Måned

Hele DK kg/ha

Hele DK %

Januar Februar

0,84

5,6

0,89

5,9

Marts

1,0

6,7

April

1,39

9,3

Maj

1,65

11,0

Juni

1,3

8,7

Juli

1,96

12,4

August

1,72

11,5

Sept.

1,14

7,6

Okt

1,23

8,2

Nov

1,08

7,2

Dec Sum

0,9

6,0

15,0

100

Der er i det videre anvendt følgende forudsætninger:

En udvaskningsfaktor på 1/5 (Børgesen 2015) for den del af depositionen,

der afsættes i perioden, hvor der antages god udnyttelse af tilført gødning,

dvs. 1. februar til 15. juli.

For perioden 15. juli til 1. februar antages en udvaskningsfaktor på halvde-

len, hvilket dækker over at der i perioden frem til november vil være en la-

vere udvaskningsfaktor, idet en række afgrøder (fx græs, vinterraps og ef-

terafgrøder) vil have et betydeligt N-optag, men også jord uden betydende

afgrødeoptag. I perioden november til december skønnes udvaskningsfakto-

ren at være højere end halvdelen, da der her kun i meget ringe omfang er

aktivt N-optag (skøn fra Jørgen E. Olesen, Agroøkologi).

Det fremgår ovenfor, at det forventede fald i depositionen i perioden 2013-21

udgør ca. 2 kg N/ha. Ud fra tabel 8.2 ses, at knap halvdelen af den depone-

rede kvælstof falder i månederne februar-medio juli. Såfremt man anvender

ovennævnte udvaskningsfaktorer og fordeling over året fås en rodzoneef-

fekt af den samlede reducerede deposition på ca. 35 %.

Samlet effekt af initiativer i forhold til N-deposition

Den samlede effekt af indsatsen for reduktion i emissionen (både i Danmark

og øvrige lande) er således en reduktion i udvaskningen, som følge af den

faldende deposition, på ca. 3.100 ton N. Herfra skal trækkes den udvask-

ning, der følger af en bedre luftrensning/reduceret fordampning af ammo-

niak. Dette er i Jensen et al, 2014 anslået til ca. 800 ton N. Med en marginal-

udvaskning på 1/5, vil det øge udvaskningen med ca. 150 ton N, som skal

fratrækkes effekten i reduceret deposition. Samlet set bliver effekten af en

reduktion i N-depositionen således på knap 3000 ton N.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Det fremgår af tabel 8.1, at ændringen i depositionen er nogenlunde den

samme over hele landet, hvorfor den samlede effekt kan fordeles på oplande

efter det totale oplandsareal, se tabel 8.3.

Tabel 8.3.

Fordeling af effekt fra reduceret deposition på oplande.

Opland

1.1 Nordlige Kattegat

1.2 Limfjorden

1.3 Mariager Fjord

1.4 Nissum Fjord

1.5 Randers Fjord

1.6 Djursland

1.7 Århus Bugt

1.8 Ringkøbing Fjord

1.9 Horsens fjord

1.10 Vadehavet

1.11 Lillebælt-Jylland

1.12 Lillebælt – Fyn

1.13 Odense Fjord

1.14 Storebælt

1.15 Sydfynske Øhav

2.1 Kalundborg Fjord

2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

2.3 Øresund

2.4 Køge Bugt

2.5 Smålandsfarvand

2.6 Østersøen

3.1 Bornholm

4.1 Kruså og Vidå

Hele landet

Oplandsareal

x10 Km2

267

759

163

325

101

349

444

237

119

195

100

345

108

110

43.000

Reduceret udvaskning

ton N

181

531

114

227

244

311

166

136

241

Ca. 3000

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 9: Efterafgrøder

I efteråret 1999 blev det et lovmæssigt krav, at der skulle etableres efteraf-

grøder på 6 % af det areal, som blev dyrket med korn, raps, ærter mm.

(Anonym, 1998). Dette krav eksisterede til og med 2004 som et generelt krav

uanset mængden af tilført husdyrgødning (Anonym, 2003). Fra efteråret

2005 blev der indført krav om 10 % efterafgrøder for virksomheder, der ud-

bragte mere end 0,8 dyreenheder(DE) i husdyrgødning pr. ha, mens kravet

om 6 % efterafgrøder fortsat gjaldt for husdyrbrug under 0,8 DE/ha (Ano-

nym, 2004). I 2005 blev desuden ophævet et tidligere gældende krav om 65

% plantedække om efteråret.

Fra efteråret 2008 blev kravene til efterafgrøder forhøjet med 4 procentpoint,

dvs. fra 6 til 10 % (under 0,8 DE/ha) og fra 10 til 14 % (over 0,8 DE/ha)

(Anonym, 2008).

I 2014 blev der indgået et politisk forlig om Vækstplan for Fødevarer, som

indebar, at et krav om målrettede efterafgrøder på 140.000 ha fra 2015 bort-

faldt (Anonym, 2014). I samme forbindelse blev det besluttet at forhøje det

generelle efterafgrødekrav med 60.000 hektar fra 2015. I Baseline 2014 (Jen-

sen et al., 2014) blev der redegjort for den forventede effekt af disse ekstra ef-

terafgrøder. Kravet om de ekstra 60.000 ha efterafgrøder blev dog ikke ud-

møntet men bortfaldt i juli 2015 (Anonym, 2015a). De nuværende krav til ef-

terafgrøder på hhv. 10 % (under 0,8 DE/ha) og 14 % (over 0,8 DE/ha) (Ano-

nym, 2015b), må altså anses for at være gældende indtil videre. De fremtidi-

ge efterafgrøder vil dog potentielt kunne blive dyrket under ændrede betin-

gelser mht. kvælstofnormer.

Den udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder blev revurderet i for-

bindelse med udarbejdelsen af Virkemiddelkataloget i 2014 (Hansen og

Thomsen, 2014). I revurderingen indgik resultater fra forsøg med sammen-

lignelige behandlinger, dvs. forsøgspar med og uden efterafgrøde dyrket

under samme betingelser. Den revurderede effekt, som er vist i Tabel 9.1,

var 2-4 kg N/ha lavere end tidligere estimerede værdier. I revurderingen er

det forudsat, at efterafgrøder på lerjord pløjes eller på anden måde destrue-

res sent efterår, og efterafgrøder på sandjord pløjes i det tidlige forår. Det

fremgår af Hansen og Thomsen (2014), at den tidligere effekt af efterafgrø-

der var fastsat med ubearbejdet jord uden bevoksning som reference, mens

der ved revurderingen i 2014 indgik forsøgspar, hvor jorden uden efteraf-

grøde dels var ubearbejdet og ubevokset pga. herbicidsprøjtning dels var

ubearbejdet men med en bestand af naturligt forekommende ukrudt efter

konventionelt dyrkede hovedafgrøder, hvor der blev benyttet herbicider.

Hansen og Thomsen (2014) redegør for, at der i nedbørsfattige områder i

visse år kan være lav afstrømning, hvorfor efterafgrøder ikke vil reducere

udvaskningen som angivet i Tabel 9.1.

Generelt er efterafgrøders udvaskningsreducerende effekt dårligt belyst på

intensive husdyrbrug, og der mangler viden om effekten på især humusjor-

de. Desuden er effekten opgjort i forhold til bar jord uden bevoksning og ik-

ke i forhold til marker med ukrudt og spildfrø. (Hansen og Thomsen, 2014).

Ifølge gældende regler tillægges efterafgrøder en eftervirkning dvs. krav om

reduktion i gødningstilførslen det efterfølgende år. Eftervirkningen blev

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

fastlagt af Normudvalget i 2005 på baggrund af modelberegninger med

FASSET (Berntsen et al., 2005).

Tabel 9.1.

Efterafgrøders revurderede, udvaskningsreducerende effekt i rodzonen (kg

N/ha). Værdier i parentes er estimeret. Det er forudsat, at efterafgrøder på lerjord pløjes

eller på anden måde destrueres sent efterår, og efterafgrøder på sandjord pløjes i det

tidlige forår. Effekt af efterafgrøder på humusjord samt svær til meget svær lerjord og

siltjord indgår ikke i estimaterne for lerjord. Fra Hansen og Thomsen (2014).

Under 0,8 DE/ha

Ler

Gennemsnit

Over 0,8 DE/ha

Ler

(24)

(35)

Sand

Usikkert om værdierne kan opnås for alle typer bedrifter over 0,8 DE/ha.

Den udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder er baseret på forsøg

med varierende kvælstoftildeling i handels- og husdyrgødning (Hansen og

Thomsen, 2014), og effekten kan ikke henføres til et givent kvælstofniveau.

Efterafgrøder vil ofte have kapacitet til at øge kvælstofoptagelsen ved øget

kvælstoftilgængelighed i jorden, og optagelsen vil derfor potentielt kunne

øges, hvis forhøjede kvælstofnormer skulle betyde et øget indhold af uorga-

nisk kvælstof i jorden om efteråret. Den udvaskningsreducerende effekt af

efterafgrøder vil altså i princippet kunne øges ved et øget gødningsniveau,

hvis det betyder, at der efterlades eller mineraliseres mere kvælstof om ef-

teråret. Modsat gælder, som også diskuteret i Baseline 2014 (Jensen et al.,

2014), at referencen, dvs. den alternative anvendelse af arealet, vil have be-

tydning for den egentlige udvaskningsreducerende effekt. Da der pt. er for-

bud mod jordbearbejdning om efteråret, vil referencen kunne være ukrudt

og spildkorn, men vinterkorn eller andre overvintrende afgrøder vil også

kunne være alternativer. Både ukrudt, spildkorn og andre overvintrende af-

grøder vil i lighed med efterafgrøder kunne øge kvælstofoptagelsen ved

øget kvælstoftilgængelighed. Effekten af den alternative anvendelse afhæn-

ger af den aktuelle plantebestand, som varierer med de alternative afgrøders

såtidspunkt eller den alternative ukrudts- og spildkornsbestand. Det vurde-

res, at der ikke er tilstrækkeligt datagrundlag til at justere typetallene for ef-

terafgrøders udvaskningsreducerende effekt på baggrund af en eventuel

ændring af kvælstofnormerne.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 10: Slæt i stedet for afgræsning

Med udgangspunkt i bedriftsstrukturen i 2003 og 2008 foretog Kristensen et

al. (2011) en vurdering af udviklingen i produktivitet og antal malkekøer og

opdræt på græs og deres årlige græsoptag i 2015. Baseret herpå blev der i fo-

regående baseline rapport estimeret et forventet afgræsningsareal indenfor

henholdsvis konventionel og økologisk mælkeproduktion i 2012, samt en

fremskrivning heraf til 2021 ved to scenarier, uændret andel økologi, sva-

rende til 10 % af mælkeproduktionen og en fordobling til 20 %. Det sidste

scenarie var baseret på forrige regerings målsætning omkring en fordobling

af det økologiske areal. Som redegjort for i afsnittet omkring økologi er den-

ne målsætning nu opgivet, og derfor er der i denne baseline kun et scenarie

for udvikling i det økologiske areal, baseret på en årlig stigning på ca. 2,2 % i

perioden 2013 til 2021.

Det påvirker omfanget af konventionel mælkeproduktion i 2021, idet det

forudsættes at den samlede mælkeproduktion er uændret fra 2013 til 2021.

Det afgræssede areal i henholdsvis konventionel og økologiske mælkepro-

duktion er derfor genberegnet under disse nye forudsætninger. Resultaterne

herfra er gengivet i tabel 10.1.

Tabel 10.1.

Afgræsset areal i omdriften på konventionelle og økologisk malkekvægbedrif-

ter.

År

Andel økologi, %

Afgræsning, 1000 ha

konventionel

økologi

I alt

42,5

19,1

61,6

25,7

18,5

44,2

2013

2021

I modsætning til den tidligere Baseline rapport (Jensen et al, 2014) er det kun

udviklingen i det konventionelt afgræssede areal, der indgår i beregninger-

ne, mens ændringen i afgræsning forårsaget af udviklingen i den økologiske

produktion antages at være indeholdt i estimatet for ændret udvaskning ved

omlægning til økologi. Ved de opstillede forudsætninger reduceres afgræs-

ningsarealet ved konventionel produktion med ca. 17.000 ha fra 2013 til

2021. I den oprindelige Baseline rapport, hvor ændringen i det afgræssede

areal var baseret på summen af økologi og konventionel, var effekten ved

uændret andel økologi 20.000 ha og 8.000 ha ved en fordobling af økologi-

andelen.

Kvælstofeffekter

Ved beregning af kvælstofeffekt er der anvendt en fordeling mellem jordty-

per svarende til 85 % af græsarealet på sandjord (JB1

‐

4) og 15 % på lerjord

(>JB4), som beskrevet i Kristensen et al. (2011). Det antages, at der anvendes

slæt i 2021 i stedet for afgræsning i 2013 på 17.000 ha. Effekten på udvask-

ning fra rodzonen er i Kristensen et al. (2011) beregnet til 10-60 kg N/ha i

sandjord og 0-25 kg N/ha i lerjord, hvorved en samlet effekt ved ændring

fra afgræsning til slæt kan beregnes som vist i tabel 10.2.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Tabel 10.2.

Reduktion i areal med afgræsning i forhold til 2013 og kvælstofeffekt i 2021,

estimeret for sandjord, lerjord og i alt.

Sandjord

Reduktion i areal med afgræsning, ha

Reduktion i udvaskning fra rodzonen ved

slæt i forhold til afgræsning, kg N/ha

Samlet reduktion i udvaskning fra

rodzonen, tons N

14.450

10 - 60

Lerjord

2.550

0 - 25

I alt

17.000

145 - 867

0 - 64

145 - 931

Effekt på oplande fordelt ud fra høstår 2012 konventionelt

græsareal i omdrift

I den oprindelige Baseline rapport blev fordelingen baseret på det samlede

græsareal i omdrift (Afgrødekode 260 og 263), som også indeholder økologi-

ske arealer, der udgør 19 % af det samlede græsareal. Der er imidlertid en

skæv fordeling af økologi på vandoplandene, hvorfor en fordeling af effek-

ten knyttet til ændret praksis i konventionel græsdrift baseret på det samle-

de græsareal i de enkelte oplande øger usikkerheden. Derfor er fordeling i

tabel 10.3 baseret på det konventionelle græsareal i omdrift.

Tabel 10.3.

Fordeling af effekt på vandoplande.

Areal - konventionelt -

Vandopland

med græs i omdrift, samt

fordeling pr. opland

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

1,9

Nordlige Kattegat, Skagerrak

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Randers Fjord

Djursland

Århus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

16.416

62.191

3.943

10.657

15.825

3.275

2.054

23.608

2.274

45.675

7.314

2.473

2.575

947

1.808

2.421

6.806

2.853

1.866

5.301

1.646

2.297

10.401

234.626

0,07

0,27

0,02

0,05

0,07

0,01

0,10

0,01

0,19

0,03

0,01

0,00

0,01

0,03

0,01

0,02

0,01

0,04

1,00

10 - 65

38 - 247

2 - 16

7 - 42

10 - 63

2 - 13

1-8

15 - 94

1-9

28 - 181

5 - 29

2 - 10

1-4

1-7

1 - 10

4 - 27

2 - 11

1-7

3 - 21

1-7

1-9

6 - 41

145 - 931

Effekt i rodzonen,

tons N

1,10 Vadehavet

1,11 Lillebælt/Jylland

1,12 Lillebælt/Fyn

1,13 Odense Fjord

1,14 Storebælt

1,15 Det Sydfynske Øhav

2,1

2,2

2,3

2,4

2,5

2,6

3,1

4,1

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Køge Bugt

Smålandsfarvandet

Østersøen

Bornholm

Vidå-Kruså

Hele landet

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 11: Udvikling i udbytter

I henhold til Danmark Statistik er kornudbytterne i perioden 1990 til 2014

steget med 0,17 hkg/ha årligt, svarende til en årlig stigning på 0,29 %. I den-

ne beregning er der dog set bort fra tørkeåret 1992. I vinterraps har udbytte-

stigningen været noget større med en årlig stigning på 0,56 hkg/ha, svaren-

de til 2,3 %. I sukkerroer var den årlige stigning 5,51 hkg/ha eller 1,15 %, og

i kartofler på 4,36 hkg/ha eller 1,15 %. I græs og kløvergræs i omdrift var

den årlige stigning 3,29 hkg/ha eller 0,87 %. Disse tal afspejler, at stagneren-

de udbytter især gør sig gældende inden for kornafgrøder, hvorimod de fle-

ste andre afgrøder har årlige udbyttestigninger på 1 % eller mere. En del af

årsagen til de stagnerende udbytter i kornafgrøderne skyldes formentlig re-

striktionerne på gødningsanvendelse, men også andre forhold spiller ind

(Petersen et al., 2010). Restriktionerne på anvendelsen af kvælstofgødning

har sammen med sortsudviklingen betydet et faldende kvælstofindhold

(proteinindholdet) i det høstede korn, således at der ikke har været nogen

mærkbar ændring over tid i den høstede kvælstofmængde i kornafgrøderne.

Det er dog i forhold til kvælstofreguleringen mere relevant at betragte peri-

oden 2005 til 2014, hvor den nuværende kvælstofregulering med en fast-

holdt samlet kvælstofkvote har været implementeret. I denne periode er

kornudbytterne vokset med 1,1 % årligt, udbytte i vinterraps er vokset med

2,3 % årligt og udbyttet i grovfoderafgrøder er vokset med knap 1 % årligt.

En opgørelse af høstede kvælstofudbytter (bilag 3) viser et meget svagt fald på

0,2 % per år i perioden 1990-2014. Faldet i denne periode skyldes formentlig

ændringer i gødningspraksis især for husdyrgødning, som har medført et fald

i jordens pulje af tilgængeligt kvælstof i perioden frem mod 2005. For perio-

den 2005-2014 beregnes en gennemsnitlig stigning på 1,0 % pr. år, hvoraf næ-

sten halvdelen dog skyldes forskydninger i retning mod mere majs og kløver-

græs i sædskifterne, som giver en større høstet kvælstofmængde.

Den samlede, stort set uændrede mængde høstet kvælstof over perioden 1990-

2014 fremkommer som en konsekvens af 1) Lavere N-indhold i kornudbytter

som følge af aftagende gødningsniveauer i perioden, 2) Svagt stigende ten-

dens i tørstofudbytterne, og 3) Ændringer i arealanvendelse i perioden i ret-

ning mod mere majs og kløvergræs i omdriften, alle med højere N-udbytter.

Der er ved beregningen af den høstede N-mængde på landsplan for korn kun

korrigeret for ændret kvælstofindhold i de høstede afgrøder over tid siden

2005 (Blicher-Mathiesen et al., 2015). For andre afgrøder er der antaget uæn-

dret kvælstofindhold i afgrøderne. Der har dog for grovfoderafgrøderne majs

og kløvergræs (første slæt) i foderanalyser kunnet konstateres et fald i protein-

indholdet på henholdsvis 0,8 og 0,5 % årligt (data fra LandbrugsInfo). Dette

svarer nogenlunde til den årlige vækst i tørstofudbytter i perioden. Det er der-

for sandsynligt at den estimerede stigning i N-udbytter i perioden 2005-2014

er overvurderet. En opgørelse af udvikling i tørstofudbytte og proteinindhold

i korn i perioden viser at væksten i tørstofudbytter stort set svarer til faldet i

proteinindhold. Der således heller ikke for kornafgrøder grundlag for at anta-

ge at der over perioden 2005 til 2014 er samlet er en væsentlig stigning i ud-

nyttelse af tilført gødning, som skulle betinge en reduktion i udvaskningen.

Der er dog tale om en forholdsvis kort periode, hvor det er vanskeligt at be-

stemme den faktiske udvikling. Der er derfor sandsynligt at udviklingen i

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

kvælstofudbytter ved de nuværende reducerede normer vil være beskeden og

i intervallet 0-0,3 % som også estimeret af Jensen (2014).

Ved en øgning af N-normerne må det forventes at den teknologiske udvik-

ling vil kunne betinge en større stigning i kvælstofbortførelsen end ved fast-

holdelse af de nuværende reducerede normer. Der findes dog kun et be-

grænset empirisk grundlag for at fastsætte en sådan stigning. I Landsforsø-

gene med stigende N-gødskning er der ved et gødskningsniveau på 200 kg

N/ha fundet en årlig stigning i N-bortførelsen på 0,7 kg N/ha, svarende til

en årlig stigning på 0,5 % (Leif Knudsen, SEGES, personlig meddelelse). Ud-

viklingen i høstet N i vårsæd må dog forventes at være mindre, da der også

er fundet en lavere stigningstakt i økonomisk optimal N-mængde for vårbyg

end for vinterhvede.

Med udgangspunkt i økonomisk optimal N-gødskning anslås en årlig vækst i

tørstofudbytter på tværs af afgrøder på 0,7 % (Dalgaard et al., 2011). Stignin-

gen i høstet kvælstofmængde vil forventeligt være mindre end stigningen i

tørstofudbytter, anslået mellem 30 og 70 % af stigningen i tørstofudbytterne,

hvilket giver en årlig stigning i N-udbytter på 0,2 til 0,5 %. Årsagen til den la-

vere stigning i N-udbytter end i tørstofudbytter skal findes i at en stor del af

udbyttestigningen skyldes ændrede sorter og bedre plantebeskyttelse, der i

højere grad påvirker tørstofudbytter end den høstede kvælstofmængde. Den-

ne stigning må således forventes at gælde ved økonomisk optimal kvælstof-

gødskning. Samlet skønnes den årlige vækst i høstet N-mængde ved et N-

niveauer nær det økonomisk optimale derfor at ligge i intervallet 0,2-0,5 %.

Effekt

På grundlag af ovenstående vurdering af udvikling i N-udbytter vurderes det,

at udviklingen i høstet N-mængde ved den nuværende normregulering i den

4-årige periode fra 2013-2016 at ligge på 0-0,3 %. For den 5-årige periode fra

2017-2021, hvor N-normen er øget, skønnes der en større årlig stigning i N-

udbytterne på 0,2-0,5 % om året frem til 2021 uanset, om der sker en årlig ju-

stering i normen eller ej, da der vil være en større tilgængelig N-mængde, der

kan bidrage til at øge N-udnyttelsen af den samlede tilførte kvælstofmængde.

I NLES modellen indgår effekten af øget N-gødskning på udvaskningen. Ef-

fekten af en øget gødskning i forbindelsen med ændring fra nuværende

normsystem til en øget N-norm vil derfor være dækket af NLES beregnin-

gerne, inkl. effekten som den øgede gødskning vil have på N-optaget. Effek-

ten, der beregnes her som knyttet til øget udbytte og øget N-optagelse, er så-

ledes alene effekt af teknologiudvikling.

Der tages ved beregning af øget N-optagelse udgangspunkt i N-udbyttet i

2012 som er opgjort til 271.800 ton N (Jensen et al., 2014). Som anført i afsnit

0 vil en ophævelse af den nuværende normreduktion medføre en øget årlig

gødskning med handelsgødning på 73.200 ton N. Hvis der tages udgangs-

punkt i en antaget gennemsnitlig kvælstofudnyttelse på 60 % af tilført N i

handelsgødning (se afsnit 0) fås en stigning i høstet N på 44.000 ton N, såle-

des at den samlede årlige høstede mængde N efter ophævelse af normre-

duktionen bliver 315.800 ton N.

Ved stigende kvælstofudbytter vil den mængde kvælstof, der efterlades i

jorden blive mindre, og dermed er der en mindre mængde N til rådighed for

udvaskning. Det forudsættes her, at kvælstofgødskningen ligger på et ni-

veau, hvor dette alene påvirker mængden af organisk N efterladt i jorden.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Marginaludvaskningen fra organisk bundet N vurderes at være ca. dobbelt

så stor som fra tilført mineralsk N, der som gennemsnit for landet er fastsat

til omkring 20 %. Derfor vurderes effekten på udvaskning fortsat som i Jen-

sen et al. (2014) at være 30 til 50 % (med et gennemsnit på 40 %) af den

øgende N-udbytte i afgrøden.

Stigningen i høstet N-mængde er beregnet for den 9-årige periode 2013 til

2021 under de ovennævnte forudsætninger om udvikling i høstet N-

mængde. Dette giver et beregnet interval for stigning i årlig høstet N i 2021

på mellem 3.158 og 11.157 ton N. Ved en rodzoneeffekt på 30-50 % svarer

dette en reduktion i N-udvaskningen på 947 til 5578 ton N. I tabel 11.1 er

udbyttestigninger og rodzoneeffekter fordelt på hovedvandoplande i for-

hold til landbrugsarealets andel af det samlede landbrugsareal, opgjort for

en arealanvendelse svarende til 2011 og en rodzoneeffekt på 40 %. Denne ef-

fekt på udvaskning inkluderer den langsigtede effekt af ændring i jordens

organiske stofindhold, dvs. op til 50 år.

Tabel 11.1.

Estimeret udbyttestigning og estimeret rodzoneeffekt af udbyttestigninger over

perioden 2013 til 2021, fordelt på 23 hovedvandoplande i forhold til landbrugsarealets

fordeling i 2011.

Rodzone-

Hovedopland

1.1. Nordlige Kattegat

1.10. Vadehavet

1.11. Lillebælt-Jylland

1.12. Lillebælt-Fyn

1.13. Odense Fjord

1.14. Storebælt

1.15. Sydfynske

1.2. Limfjorden

1.3. Mariager Fjord

1.4. Nissum Fjord

1.5. Randers Fjord

1.6. Djursland

1.7. Århus Bugt

1.8. Ringkøbing Fjord

1.9. Horsens Fjord

2.1. Kalundborg

2.2. Isefjord og Roskilde Fjord

2.3. Øresund

2.4. Køge Bugt

2.5. Smålandsfarvandet

2.6. Østersøen

3.0. Bornholm

4.0. Kruså

Areal-

andel

0.05

0.11

0.06

0.02

0.03

0.01

0.02

0.19

0.01

0.04

0.07

0.02

0.08

0.02

0.04

0.01

0.02

0.09

0.03

0.01

0.03

Udbytte-stigning

ton N

158-558

347-1227

189-669

63-223

95-335

32-112

63-223

600-2120

32-112

126-446

221-781

63-223

253-893

63-223

126-446

32-112

63-223

284-1004

95-335

32-112

95-335

3.158-11.157

effekt

ton N

63-223

139-491

76-258

25-89

38-134

13-45

25-89

240-848

13-45

51-179

88-312

25-89

101-357

25-89

51-179

13-45

25-89

114-402

38-134

13-45

38-134

1,263-4.463

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 12: Vådområder

Naturstyrelsen har oplyst, at effekten af vådområdeindsatsen i 2021 vil an-

drage en reduktion i N-udledningen på ca. 1000 ton N. Dette er noget lavere

end angivet i Jensen et al., 2014 Der er ikke indregnet ændringer i forhold til

Jensen 2014.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 13: Samlet revurdering af baseline fordelt

på vandområder

Tabel 13.1.

Fordeling af effekter på oplande (kun virkemidler m.m. med en effekt medtaget). De angivne størrelser (ton N) er de

estimerede og dermed ikke et udtryk for sikkerheden på estimaterne. Negative tal afspejler en øget udvaskning.. *Spændet

afspejler fastlåst hhv. tilpasset norm. ** Fordeling på oplande modtaget fra Naturstyrelsen.Alle tal i ton N

Vådområder**

471

100

N-deposition’

udvaskning

Miljøgodk.

reduktion

Tilpasset

Udbytter

afgrøder

Fastlåst

Biogas*

Økologi

Energi-

Samlet

norm

Slæt

10-65

Opland

1.1 Nordl. Kattegat

1.2 Limfjorden

1.3 Mariager Fjord

1.4 Nissum Fjord

1.5 Randers Fjord

1.6 Djursland

1.7 Århus Bugt

1.8 Ringkøbing Fjord

1.9 Horsens Fjord

1.10 Vadehavet

1.11 Lillebælt/Jylland

1.12 Lillebælt/Fyn

1.13 Odense Fjord

1.14 Storebælt

1.15 Sydfynske Øhav

2.1 Kalundborg

2.2 Isefjord/Roskilde Fjord

2.3 Øresund

2.4 Køge Bugt

2.5 Smålandsfarvand

2.6 Østersøen

3.1 Bornholm

4.1 Kruså-Vidå

-569

-2067

-125

-490

-710

-169

-139

-973

-209

-481

4-8

10-35

-1743

10-19 52-184

-106

7-23

-409

3-5

17-61

-596

2-3

16-57

-142

1-2

-117

-812

7-12

-176

5-19

4-15

38-133

2-8

49-170

12-43

3-11

4-13

2-7

2-8

6-21

14-48

6-21

2-8

7-24

4-14

2-8

19-68

181

531

114

227

244

311

166

136

241

70-83

63-223

240-848

13-45

51-179

88-312

25-89

101-357

25-89

138-491

76-258

25-89

38-134

13-45

25-89

51-179

13-45

25-89

114-402

38-134

13-45

38-134

-209/136

-841/491

-41/44

-227/73

-266/181

-39/82

-41/67

-418/199

-105/-11

-1009/-60

-377/-16

-117/8

-88/70

-44/17

-73/34

-41/76

-86/157

20/89

-32/71

-237/204

-82/69

-54/16

-171/85

267-317 38-247

16-19

54-64

76-90

19-23

9-12

113-134

15-19

2-16

7-42

10-63

2-13

1-8

15-94

1-9

-1779 -1492

4-7

-705 -594

-249 -210

-245 -206

1-2

-112

-94

-168 -141

-155 -130

-314 -261

1-2

-60

-135

-649

-214

-127

-384

-49

-111

-540

1-2

-178

-107

-322

2-3

170-202 28-181

50-62

23-28

22-27

8-10

12-15

11-14

16-20

2-3

4-6

31-39

9-11

11-14

69-82

5-29

2-10

1-4

1-7

1-10

4-27

2-11

1-7

3-21

1-7

1-9

6-41

Tabel 13.1 opsamler effekterne af de forskellige elementer i baseline fordelt på

de 23 vandoplande. Den samlede effekt på udvaskningen er opgjort, så inter-

vallet afspejler en best case – dvs. hvor øvre grænse for alle de positive virke-

midler m.m. er valgt samtidig med en fastlåst norm. Dette giver i de fleste op-

lande en samlet positiv effekt (dvs. en reduceret udvaskning i 2021), mens den

enkelte er negativ, dvs. en større udvaskning. Der er også lavet en worst case

situation, hvor alle de nedre grænser for virkemidler m.m. er valgt samtidig

med en årlig tilpasset norm. I den situation er den samlede effekt negativ for

alle opland (på nær et enkelt), dvs. udvaskningen stiger. Det skal understre-

ges, at effekten af vådområder ikke er indregnet i denne opgørelse.

Det bemærkes, at effekten i Jensen et al, 2014 var positiv for alle vandområ-

der og i alle situationer (dvs. en reduceret udvaskning i 2021).

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Referencer

Anonym, 1998. Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og

om plantedække. BEK nr. 523 af 08/07 1998. Fødevareministeriet.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=87657 (tilgænge-

ligt 12.oktober 2015).

Anonym, 2003. Vejledning og skemaer. Mark- og gødningsplan, gødnings-

regnskab, plantedække, harmoniregler, ændringer i ejer- og brugerforhold,

2003-2004. Planperioden 1. august 2003 til 31. juli 2004. Plantedirektoratet,

juli 2003.

Anonym, 2004. Vejledning og skemaer. Gødningsplanlægning, gødnings-

regnskab, plantedække, harmoniregler, ændringer i ejer- og brugerforhold,

2004-2005. Planperioden 1. august 2004 til 31. juli 2005. Plantedirektoratet,

juli 2004.

Anonym 2008. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden

1. august 2007 til 31. juli 2008. Plantedirektoratet. Revideret april 2008.

Anonym 2014. Notat. Erhvervs- og Vækstministeriet.

http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/

vaekst/katalog-med-faktaark-VPF-aftalen.pdf (tilgængeligt 13. oktober 2015).

Anonym 2015a. Landmænd undgår krav om 60.000 hektar efterafgrøder.

Nyhed publiceret 3. juli 2015, NaturErhvervstyrelsen, Miljø- og Fødevare-

ministeriet.

http://naturerhverv.dk/nyheder-og-

presse/nyheder/nyhed/nyhed/landmaend-undgaar-krav-om-60000-

hektar-efterafgroeder/ (tilgængeligt 13. oktober, 2015).

Anonym 2015b. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden

1. august 2014 til 31. juli 2015. Revideret 10. februar 2015.

http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Land

brug/Goedningsregnskab/Vejledning_om_goedsknings-

_og_harmoniregler_nyeste.pdf.

Berntsen, J., Petersen, B.M., Hansen, E.M., Jørgensen, U., Østergård, H.,

Grant, R. 2005. Eftervirkning af efterafgrøder. Notat til Planteavlsorientering

nr. 07-550.

https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Afgroeder/Efterafgroeder/Side

r/Notat_til_Planteavlsorientering_nr_07550.aspx (tilgængeligt 13. oktober

2015 ved benyttelse af login).

Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Rolighed, J., Andersen, H.E., Jensen,

P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L. (2015) Landovervågningsoplande

2015. NOVANA. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og De Nationale

Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. 150 s. (udkast).

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Børgesen, Christen Duus, Poul Nordemann Jensen, Gitte Blicher-Mathiesen

og Kirsten Schelde (editors) (2013). Udviklingen i kvælstofudvaskning og

næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden 2007-2011. Evaluering

af implementerede virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt en

fremskrivning af planlagte virkemidlers effekt frem til 2015. DCA rapport

nr. 31, 153 s. Aarhus Universitet

Børgesen, C.D. m.fl. 2015: Opfølgning på Notat om tilbagerulning af tre ge-

nerelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og forbud mod

jordbearbejdning i efteråret. DCA notat (under udarbejdelse).

Dalgaard, T., Olesen, J.E., Petersen, S.O., Petersen, B.M., Jørgensen, U., Kri-

stensen, T., Hutchings, N.J., Gyldenkærne, S. & Hermansen, J.E. (2011). De-

velopments in greenhouse gas emissions and net energy use in Danish agri-

culture – How to achieve a CO

-neutral production?

Environmental Pollution

159, 3193-3203.

Energistyrelsen (2014). Biogas i Danmark – status, barrierer og perspektiver.

Energistyrelsen.

http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/undergrund-

forsyning/vedvarende-energi/bioenergi/biogas-

taskforce/rapporter_taskforce/biogas_i_danmark_-_analyse_2014-final.pdf

Gislum, R., et al. (in prep). Changes in nitrogen fertilizer response of winter

wheat and spring barley over time in Denmark.

Hansen, E.M., Thomsen, I.K. 2014. Bilag 3. Efterafgrøder: Revurdering af

udvaskningsreducerende effekt. I Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H.

(redaktører). Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og mål-

rettet arealregulering. DCA rapport nr. 52, side 241-254.

http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Inds

atsomraader/Oekologi/Nyheder_og_baggrund/Oekologiske_afhoppere/

Hutchings, N.J., Nielsen, O.K., Dalgaard, T., Mikkelsen, M.H., Børgesen,

C.D., Thomsen, M., Ellermann, T., Højbjerg, A.L., Mogensen, L., Winther, M.

(2014). A nitrogen budget for Denmark; developments between 1990 and

2010, and prospects for the future. Environ. Res. Lett. 9, 115012.

Jacobsen, B.H., Laugesen, F.M., Dubgaard, A. & Bojesen, M. (2013). Biogas-

produktion i Danmark – Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. IFRO

Rapport 220. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni-

versitet.

Jensen, P.J. (red.), Blicher-Mathiesen, G., Rasmusen, A., Vinther. F.V., Børge-

sen, C.D., Schelde, K., Rubæk, G., Sørensen, P., Olesen, J.E., Knudsen, L.

2014. Fastsættelse af baseline 2021. Effektvurdering af planlagte virkemidler

og ændrede betingelser for landbrugsproduktion i forhold til kvælstofud-

vaskning fra rodzonen for perioden 2013-2021. Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi, 76 s. – Teknisk rapport fra DCE - Nati-

onalt Center for Miljø og Energi nr. 43. http://dce2.au.dk/pub/TR43.pdf

Knudsen, 2015. Kvælstoffrigørelse fra jord og kvælstofoptagelse i vinterhve-

de over 25 år. Planteavlsorientering. SEGES.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Kristensen, T., Kristensen, I.S., Hermansen, J.E. 2015. Kvantificering af pro-

duktion og ressourceeffektivitet i jordbruget – korn, mælk og svinekød.

DCA Rapport nr. 55. 46 pp.

Møller, H.B. 2013. Konsekvens af skærpet udnyttelseskrav til afgasset hus-

dyrgødning. Rapport udarbejdet af PlanEnergi for Miljøstyrelsen. 14. juni

2013. 10 pp.

Petersen, J., Haastrup, M., Knudsen, L. & Olesen, J.E. (2010). Causes of yield

stagnation in winter wheat in Denmark.

DJF Report Plant Science

No 147

Sørensen, P., Børgesen, C.D. (2015). Kvælstofudvaskning og gødningsvirk-

ning ved anvendelse af afgasset biomasse. (Effects of anaerobic digestion of

organic manures on nitrogen leaching and manure fertilizing effects). DCA

rapport nr 65. 46 pp.

http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1203

Ørum, J.E., Jensen, C.L., Andersen, J.M., Tvedegaard, N. 2011. Økologiske

afhoppere. Notat udarbejdet til Fødevareministeriet, 29. november 2011. Fø-

devareøkonomisk Institut, KU.

Formateret:

Dansk

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Bilag 1. Bestilling: Opdatering af baseline 2021.

Bestilling fra Miljø- og Fødevareministeriet

Baggrund

Der er behov for en vurdering af, hvilken indvirkning tilbagerulning af de-

lelementer af den nuværende regulering, og seneste viden, vil have på base-

line 2021. Endvidere er der behov for vurdering, en klar anbefaling og en

eventuel opdatering i forhold til nye forudsætninger for fastsættelse af mar-

ginaludvaskning af kvælstof.

Aarhus Universitet udarbejdede i oktober 2014 en teknisk rapport, ”Fastsæt-

telse af baseline 2021, Effektvurdering af planlagte virkemidler og ændrede

betingelser for landbrugsproduktion i forhold til kvælstofudvaskning fra

rodzonen for perioden 2013-2021”

Der er i denne rapport lavet en analyse af den effekt, der i perioden 2013-2021

kan forventes af initiativer, som virkemidler til kvælstofreduktion, struktur-

udvikling m.m. i landbruget. Effekten er primært estimeret i forhold til kvæl-

stofudvaskning, men sideeffekter på fosfortab, natur og klimagasser er ligele-

des kort omtalt. Effekten i forhold til kvælstoftabet er estimeret som en effekt i

rodzoneudvaskningen og ikke som en effekt til kystvandområderne.

I forbindelse med arbejdet med ny målrettet regulering, har NAER via myn-

dighedsaftalen med Århus Universitet bestilt (april 2015):

”I forbindelse med de økonomiske konsekvensberegninger af den nye målrettede re-

gulering, er der behov for en beregning af hvilken effekt tilbagerulning af de generel-

le krav vil have i forhold udvaskningen af næringsstoffer.

I den forbindelse ønskes af AU at komme med et bud på hvor stor en kvælstofreduce-

rende effekt de nuværende generelle krav har i forhold til baseline? Det drejer sig om

følgende generelle krav:

•

Normreduktionen

Obligatoriske efterafgrøder

Forbud mod jordbearbejdning i efteråret

Randzoner (DCE).

Effekten af en tilbagerulning af de generelle krav ønskes beregnet på hovedoplande

(23 stk.) og kystdeloplande …..”

Der findes i alt 89 kystdeloplande.

I beregningen anmodes Århus Universitet lægge til grund, at tilbagerulnin-

gen af reducerede kvælstofnormer gennemføres over en treårig periode fra

og med 2015/16-høståret.

Århus Universitet, DCA, har overfor NAER oplyst, at man forventer at kun-

ne levere svar på ovenstående bestilling i løbet af uge 37 (et svar som er af-

stemt med DCE). Dog ikke for randzoner, idet der her som følge af usikker-

heder om effekten, har været prioriteret et notat specifikt herom.

I foreløbige svar til NaturErhvervstyrelsen har Århus Universitet anvendt en

marginaludvaskning, som er forskellig fra tidligere estimater på 25-35 %.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Århus Universitet peger på, at det anvendte niveau for marginaludvaskning,

fundet i forbindelse med udviklingen af NLES4-modellen, er baseret på et be-

tydeligt større og mere varieret datasæt og den beregnede marginaludvask-

ning på 18 % ligger på samme niveau som fundet i internationale studier.

Opgave

Der ønskes en opdatering af baseline med særlig fokus på kvælstofeffekten

af udvalgte elementer. Det ønskes, at Århus Universitet kommer med en

klar anbefaling i forhold til det mest opdaterede og holdbare estimat for

marginaludvaskningen, og at dette lægges til grund, herunder at estimatet

for marginaludvaskning anvendes tværgående, dvs. også for beregning af

effekt af tilbagerulning af normreduktion, jf. tidligere bestilling.

Der skal redegøres for de konkrete nye forhold i forhold til en eventuel op-

dateret marginaludvaskningsfaktor.

Århus Universitet anmodes om at opgøre baselineeffekten i rodzone fordelt

de 23 hovedvandoplande, idet Naturstyrelsen efterfølgende vil viderebear-

bejde tallene til kystdeloplande ved indregning af retention fra det opdate-

rede retentionskort. Der anmodes endvidere om, at opgørelsen fordeles på

de enkelte år i perioden 2013-21.

Der anmodes om, at effekten på baseline af udfasning af reducerede gød-

ningsnormer opgøres særskilt og, om muligt, på årsbasis.

Opgaven ønskes løst indenfor en tidshorisont på 2-3 uger fra den er stillet.

I tabel 1 er med gult angivet i de elementer i baseline, hvis kvælstofeffekter

AU særligt skal revurdere:

Virkemiddel

Reduktion i landbrugsareal (byudvikling mv.)

Randzoner

Areal Ha

106.000

25.000

1.200

Energiafgrøder

Økologisk areal

Biogas

MVJ

Kvælstofdeposition

Miljøgodkendelsesordning

Yderligere efterafgrøder

Slæt i stedet for afgræsning

Udvikling i udbytter mv.

Ekstra vådområder

1. Randzoner (der kan angives et vurderet interval ud fra seneste viden)

120.000

475.000

60.000

8.000

11.784

2. Økologisk areal – der skal regnes på basis af både politisk fordoblingsmålsætning og

forventet arealudvikling

3. N deposition – reduceret udvaskning sfa. en revurderet marginaludvaskning

4. Miljøgodkendelsesordning – der anvendes revurdering der er foretaget af AU for Miljø-

styrelsen

5. Udvikling i udbytter – reduceret udvaskning sfa. en revurderet marginaludvaskning.

Det kan overvejes om vurderingen af 3. og 5. kan gøres ud fra forholdstal,

idet niveauet for marginaludvaskning er revurderet i forhold til det niveau,

der blev anvendt beregningerne til baselinerapporten fra 2014.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Der anmodes om en samlet anbefaling fra Århus Universitet.

Produktet leveres i notatform.

Involverede:

Århus Universitet (DCE, DCA) Naturstyrelsen (bestiller), Mil-

jøstyrelsen samt NaturErhvervstyrelsen. Århus inddrager SEGES i faglige

beregninger i fornødent omfang

Tidsfrist:

2-3 uger fra bestillingen modtages af Århus Universitet, DCE

Kontaktperson på bestillingen:

Peter Kaarup; Naturstyrelsen Kronjylland,

[email protected]

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Bilag 2. ”Uddybning af effekt af ophævelse af

kvælstofposen i forbindelse med en opdatering

af baseline 2021”. Supplerende bestilling fra

Miljø- og Fødevareministeriet

I tilknytning til bestilling ” Opdatering af baseline 2021” og møde mellem

MFVM og AU den 21. september 2015 har AU (Aarhus Universitet) ønsket

en uddybning af konsekvenser for baseline, hvis der fastholdes en ”åben”

kvælstofpose frem mod 2021 eller om den lukkes igen fra 2007.

Kvælstofposen anvendes i dag i forbindelse med beregning af de reducerede

kvælstofnormer, således at der er et loft over den samlede nationale kvæl-

stofgødningsmængde. Loftet over kvælstofposen (betegnes også som lande-

kvoten) og blev indført i forbindelse med VMPIII. Det betyder, at den sam-

lede kvælstofkvote ikke må overstige kvoten fra 2003/2004, korrigeret for

afgrødesammensætningen.

Med et kommende lovforslag forventes de reducerede gødningsnormer ud-

faset, således at der fremadrettet vil kunne gødes økonomisk optimalt. Her-

med vil det være nødvendigt at ophæve loftet over gødningsposen, der hid-

til har sikret, at den samlede nationale gødningsmængde ikke overstiger ni-

veauet for vækstsæson 2003/2004.

Da der løbende sker en stigning i afgrødeudbytterne, må det forventes, at

der vil ske en løbende forøgelse af den økonomisk optimale gødnings-

mængde. Der er dog ikke taget konkret stilling hertil endnu og om man

fremover vil introducere et loft over gødningsmængderne eller andre tiltag,

der kan imødegå stigningen i gødningsmængderne. Dette vil ske i forbindel-

se med den konkrete udmøntning i en bekendtgørelse om de ændrede kvæl-

stofnormer.

Bestilling

Der ønskes AU’s revurdering af effekten opdelt på 23 hovedoplande af de

elementer i baseline, der vil blive påvirket af en ophævelse af de reducerede

gødningsnormer i 2016, dvs. en situation med økonomisk optimale gød-

ningsnormer hhv. med et loft for den samlede gødningsmængder (svarende

til gødningsmængden i sæson 2016/2017) og uden et loft. De økonomisk op-

timale normer forventes at skulle gælde fra vækstsæsonen 2016/2017.

I det følgende er der peget på de elementer som umiddelbart vurderes at blive

påvirket af, om der er et gødningsloft for gødningsposen eller ej. AU bedes

desuden vurdere om der er andre elementer, der vil blive påvirket af om der

er loft og kvælstofposen eller ej, og i givet fald kvantificere en mulig effekt.

Effekt af faldende deposition

Hvis gødningsnormer ophæves i 2016 og der ikke er nogen loft for posen, vil

der kunne gødes til økonomisk optimum. En mindre atmosfærisk tilførsel af

kvælstof på landbrugsjord må derfor forventelig blive modsvaret af en for-

øgelse af den økonomisk optimale mængde gødning. Dette må mindske den

beregnede miljøeffekt af den faldende deposition og reducere effekten i

vandmiljøet af den reducerede atmosfæriske deposition.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Hvis der derimod bibeholdes et loft over den samlede gødningspose sva-

rende til at der gødes til økonomisk optimum i 2016, vil der ikke kunne tilfø-

res mere gødning som kompensation for et faldende atmosfærisk bidrag.

Effekt af udviklingen i udbytter

I baseline 2021 indgår der effekten af udbyttestigninger på 0,3 % pr. år eller

en udbyttestigning på 3,06 kg N/ha for perioden 2012-2021, hvilket svarer

til, at der samlet fraføres 7.428 tons N i 2021. Et øget udbytte må forventes at

medføre en tilsvarende forøgelse af den økonomisk optimale mængde gød-

ning. Dette må mindske den beregnede miljøeffekt af evt. stigende udbytter

og reducere effekten i vandmiljøet. Såfremt loftet over gødningsmængder

ophæves, må der derfor forventes en mindre eller ingen effekt af udviklin-

gen i udbytter.

Hvis gødningsposen og loftet herover fastholdes svarende til at der gødes til

økonomisk optimum i 2016, vil der ikke fremadrettet kunne tilføres mere

kvælstof selv om der fraføres mere kvælstof som følge af stigende udbytter.”

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Bilag 3. Udviklingen i høstudbytter 1990-2014

Finn P. Vinther, Christen D. Børgesen & Jørgen E. Olesen

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

På grundlag af høstdata fra Danmarks Statistik (HST6 - Høstresultat efter

afgrøde og enhed (1990-2014)) er der her foretaget en vurdering af udviklin-

gen i høstudbytter for perioden 1990-2014. I første del beskrives udviklingen

i høstudbytter på afgrødeniveau og i anden del beskrives udviklingen i det

samlede gennemsnitlige høstudbytte på landsplan og den samlede mængde

N, som på landsplan er høstet/fjernet med afgrøder.

Udviklingen i høstudbytter på afgrødeniveau

Figur 1 og 2 viser udviklingen i høstudbytter for de væsentligste afgrøder i

perioden 1990-2014. Udbytter er angivet som handelsvare med de dertil

knyttede vandprocenter, f.eks. 15 % i korn og 9 % i raps.

Figur 1.

Kerne- og frøudbytter af

korn (hkg/ha) og raps (hkg/ha) i

perioden 1990-2014.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Figur 2.

Udbytter af kartofler og

sukkerroer (hkg/ha) og af foder-

afgrøder (Afgrødeenheder

(AE)/ha) i perioden 1990-2014.

Det fremgår af figur 1 og 2, at der for afgrøder som raps, majs til ensilering,

industri-kartofler, sukkerroer og kløvergræs er tale om stigende udbytter, og

for korn til ensilering og græs uden for omdrift om faldende udbytter. For

de øvrige afgrøder, herunder kornafgrøderne, er det vanskeligt at karakteri-

sere udviklingen, idet der i visse perioder er tale om stigende udbytter og i

andre om faldende - afhængig af hvilken periode, der lægges til grund.

I Tabel 1 er resultater vist per afgrøde, hvor der på grundlag af data vist i figur

1 og 2 er beregnet udbyttetrends for de to delperioder 1990-2004 og 2005-2014,

og for hele perioden 1990-2014, samt estimerede udbytter i starten og slutnin-

gen af den pågældende periode under antagelse om en lineær udvikling, såle-

des at den procentvise ændring pr. år kan beregnes. Der skal bemærkes at de

enkelte interpolerede værdier (estimerede udbytter) i tabellen varierer for de

samme år afhængig af hvilke års udbytter der indgår i trendanalysen. Eksem-

pelvis kan der for vinterhvede beregnes en trend i perioden 1990-2004, der gi-

ver et estimeret udbytte på 69,5 hkg/ha i 1990 og 72,8 hkg/ha i 2004, hvilket

svarer til en udbyttestigning på 0,34 pct. pr. år i denne periode. Tilsvarende

kan der beregnes en udbyttestigning på 0,58 pct. pr. år i perioden 2005-2014 og

en samlet udbyttestigning på 0,25 pct. pr. år i hele perioden 1990-2014. Dette

synes at være i overensstemmelse med opgørelser af Petersen et al. (2010),

hvor det blev beregnet, at hvedeudbyttet er steget med 3.1 hkg/ha i perioden

1990-2006, svarende til en stigning på 0,2-0,3 pct. pr. år.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Betragtes de beregnede udbyttetrends for hele perioden 1990-2014 vil man se

at for alle væsentlige afgrøder er der tale stigninger, varierende fra svage

stigninger for havre og spisekartofler til 2,43 pct. pr. år for vinterraps. For de

mindre betydende afgrøder som vårhvede, markært, lucerne, korn til ensile-

ring og græs uden for omdrift beregnes faldende udbytter, med det største

fald på 2,16 pct. pr. år i græs uden for omdrift.

Tabel 1.

Trends i høstudbytter per afgrøde (Pct. ændring pr. år) beregnet på basis af to delperioder 1990-2004 og 2005-2014,

samt hele perioden 1990-2014. Se tekst ovenfor for yderligere forklaring.

Estimeret udbytte:

Udbyttetrend,

pct. ændring

pr. år:

1990-2004

1990

Vinterhvede, hkg/ha

Vårhvede, hkg/ha

Rug, hkg/ha

Triticale, hkg/ha

Vinterbyg, hkg/ha

Vårbyg, hkg/ha

Havre og blandsæd, hkg/ha

Vinterraps, hkg/ha

Vårraps, hkg/ha

Markærter, hkg/ha

Læggekartofler, hkg/ha

Industrikartofler, hkg/ha

Spisekartofler, hkg/ha

Sukkerroer, hkg/ha

Fodersukkerroer, hkg/ha

Lucerne, AE/ha

Majs til ensilering, AE/ha

Korn til ensilering, AE/ha

Græs og kløver i omdriften, AE/ha

Græs uden for omdriften, AE/ha

69,5

51,1

46,3

56,4

46,7

45,3

26,1

19,6

38,8

255,0

373,1

336,5

472,3

622,7

75,3

78,9

65,6

64,5

38,9

2004

72,8

44,6

51,0

57,9

51,9

52,3

32,3

19,8

35,7

312,8

464,5

359,1

575,2

691,0

77,3

94,1

50,0

70,5

32,0

0,34

-0,90

0,72

0,18

0,80

1,11

1,69

0,09

-0,58

1,62

1,75

0,48

1,56

0,78

0,19

1,37

-1,70

0,67

-1,27

2005

71,0

41,4

44,9

46,8

55,3

47,3

42,4

32,3

25,5

30,8

278,7

446,4

328,3

571,3

695,7

69,9

96,9

47,5

73,9

25,2

2014

74,7

48,9

61,1

57,0

63,2

56,5

50,4

40,3

22,7

37,8

309,5

484,4

374,9

602,1

638,5

70,3

102,9

53,8

78,1

24,1

0,58

2,01

3,99

2,42

1,57

2,16

2,09

2,77

-1,21

2,51

1,23

0,94

1,58

0,60

-0,91

0,06

0,69

1,49

0,63

-0,50

Estimeret udbytte:

Udbyttetrend,

pct. ændring

pr. år:

2005-2014

1990

69,8

49,2

45,1

45,9

55,6

47,6

47,5

24,8

18,6

36,1

267,6

423,1

338,6

509,1

646,1

86,4

79,3

51,8

63,5

43,5

2014

73,9

44,3

55,6

53,7

60,4

53,5

48,1

39,3

24,3

34,9

308,3

476,2

360,1

607,9

675,8

66,9

104,4

51,6

78,3

21,0

0,25

-0,42

0,97

0,70

0,36

0,51

0,06

2,43

1,27

-0,14

0,63

0,52

0,26

0,81

0,19

-0,94

1,32

-0,02

0,97

-2,16

Estimeret udbytte:

Udbyttetrend,

pct. ændring

pr. år:

1990-2014

Udviklingen i det samlede gennemsnitlige udbytteniveau

Figur 3 viser udbyttetrends beregnet for de to delperioder 1990-2004 og

2005-2014, og for hele perioden 1990-2014. Opdelingen er foretaget for at in-

kludere perioden 2005-2014, hvor N-gødskningen var nogenlunde konstant

og hvor arealanvendelsen opgøres ud fra ensartede principper, idet der efter

indførelse af enkeltbetalingsordningen i 2005 skete ændringer i afgrødefor-

delingen. Datagrundlaget for analysen er det samlede gennemsnitlige tør-

stofudbytte pr. ha, dvs. det samlede udbytte i mio. kg af de i tabel 1 viste af-

grøder, divideret med det samlede areal af de pågældende afgrøder.

Overordnet set har der været tale om uændrede udbytter i 1990-2004 og en

stigning i 2005-2014 svarende til 1,6 pct. pr. år. For hele perioden 1990-2014

er den gennemsnitlige stigning beregnet til 0,6pct. pr. år.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Figur 3.

Trends i samlede tør-

stofudbytter (Pct. ændring pr. år),

beregnet på basis af de to delpe-

rioder 1990-2004 og 2005-2014,

og hele perioden 1990-2014.

Ved beregning af kvælstofbalancer er det relevant at tage hensyn til eventu-

elle ændringer i afgrødernes N-indhold. I figur 4 er vist indhold af råprotein

i hvede, vårbyg og vinterbyg i perioden 1988-2014. Det ses at indholdet af

råprotein i denne periode er faldet fra ca. 11,5 til ca. 8,5 pct., svarende til et

fald i N-indholdet på ca. 0,5 pct.-point N. Der er betydelige år-til-år forskelle,

men rent visuelt synes faldet i proteinindholdet at være mest markant i den

første halvdel af perioden. For mange grovfoderafgrøder er der anvendt fa-

ste standardtal for hele perioden da ingen andre data var tilgængelige. I den

sidste halvdel af perioden skete først en stigning, hvorefter der i løbet af to

år igen skete et markant fald i proteinindholdet.

Figur 4.

Indhold af råprotein i

hvede, vårbyg og vinterbyg i

perioden 1988-2014. Fra Møller

og Sloth (2014).

På samme måde som i figur 3 er der i figur 6 vist udbyttetrends for delperi-

oder og hele perioden 1990-2014, men her beregnet ud fra N-udbytter, hvor

datagrundlaget er ”høstet N” fra de nationale markbalancer (Blicher-

Mathiesen et al. 2015), som vist i figur 5 herunder.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Figur 5.

Samlet N-udbytte (kg

N/ha) i perioden 1990-2014, jf. de

nationale markbalancer (Blicher-

Mathiesen et al. 2015).

Figur 6.

Trends i N-udbytter (Pct.

ændring pr. år), beregnet på

basis af de to delperioder 1990-

2004 og 2005-2014, og hele

perioden 1990-2014.

Af figur 3 fremgik det, at der i perioden 1990-2004 var tale om uændret ud-

bytter, men som følge af faldende proteinindhold i afgrøderne (figur 4) re-

sulterer det i faldende N-udbytter i 1990-2004 (-0,9 pct. pr. år), jf. figur 6. Der

har, som det fremgår af figur 6, overordnet set været tale om faldende trend

1990-2004 og en stigende trend i 2005-2014 (1,0 pct. pr. år), således at den

samlede trend for hele perioden 1990-2014 resulterer i svagt faldende trend i

det samlede N-udbytte på 0,2 pct. pr. år. Det fremgår af figur 5 at årsagen til

de tilsyneladende forskelle i trends mellem 1990-2004 og 2005-2014 skyldes

relativt lave udbytter i årene 2002-2006.

Betydning af afgrødefordeling

Det er vigtigt at analysere årsagen til udbyttestigningen der ses i figur 3 og

figur 6 for perioden 2005-2014, sammenlignet med perioden 1990-2004. I lø-

bet af de senere år er der sket en udvikling i arealanvendelsen, som vil have

betydning for det samlede udbytteniveau. Eksempelvis er der i perioden

2005-2014 sket en stigning i arealet med majs på ca. 50.000 ha og græs i om-

drift på ca. 90.000 ha. Til gengæld er der sket et tilsvarende fald i arealet med

andre afgrøder, bl.a. triticale, rodfrugter, ærter og korn til ensilering. Men da

der er et større N-udbytte i majs og græs end i de andre afgrøder, vil det ha-

ve betydning for udbytte-trenden, og en væsentlig del af N-udbyttestig-

ningen i perioden 2005-2014, svarende til 1,0 pct. pr. år (figur 6) skyldes at

arealet med græs og majs er steget i denne periode.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

For at vurdere betydningen af afgrødefordeling for udbyttetrends er der til

sammenligning med den aktuelle afgrødefordeling beregnet en trend ved

uændret afgrødefordeling (figur 7). N-udbyttestigningen ved aktuel og

uændret afgrødefordeling er beregnet til hhv. 1,0 og 0,6 pct. pr. år. Perioden

2005-2014 er valgt, idet der efter indførelse af enkeltbetalingsordningen i

2005 er sket væsentlige ændringer i afgrødefordelingen.

Figur 7.

Trends i N-udbytter (Pct.

ændring pr. år), beregnet ved

aktuel og uændret afgrødeforde-

ling for perioden 2005-2014.

Betydning af ændret proteinindhold

Der er for kornafgrøderne konstateret et jævnt faldende proteinindhold over

tid (figur 4), som betyder at et årligt fald i afgrødernes kvælstofindhold på

ca. 0,9 %, hvilket klart overstiger udbyttestigningerne i perioden 0,3, 0,4 og

0,5 % i henholdsvis vinterhvede, vinterbyg og vårbyg. For perioden 2005 til

2014, hvor der ikke har været ændringer i normsystemet, ligger stigningen i

kornudbytter på 0,6, 2,1 og 2,1 for henholdsvis vinterhvede, vinterbyg og

vårbyg (tabel 1). På tværs af alle kornarter har der i denne periode været en

stigning i tørstofudbytter på 1,1 %, hvilket stort set svarer til faldet i protein-

procenten. Der kan således ikke for korn konstateres noget stigende kvæl-

stofudbytte over tid. For hele perioden fra 1990 til 2014 er der et lille fald,

mens der er uændret høstet kvælstof over perioden 2005 til 2014.

I opgørelsen af det samlede nationale N-udbytte i figur 5 er der ikke for an-

dre afgrøder end korn korrigeret for ændret kvælstofindhold i de høstede

afgrøder over tid siden 2005. Der har dog for grovfoderafgrøderne majs og

kløvergræs (første slæt) i foderanalyser kunnet konstateres et fald i protein-

indholdet på henholdsvis 0,8 og 0,5 % årligt over perioden 2006 til 2014 (fi-

gur 8). Dette svarer nogenlunde til den årlige vækst i tørstofudbytter i peri-

oden (tabel 1). Det er derfor sandsynligt at den estimerede stigning i N-

udbytter for alle afgrøder i perioden 2005-2014 er overvurderet.

Da der hverken for kornafgrøder eller grovfoderafgrøder kan konstateres en

stigning i kvælstofudbytter når ændringer i både tørstofudbytte og protein-

procent tages i betragtning, må det som udgangspunkt forventes at stigningen

i kvælstofudbyttet med uændret arealanvendelse har været ganske beskeden i

perioden 2005-2014. Der er dog knyttet store usikkerheder til estimatet, da pe-

rioden er forholdsvis kort set i forhold til store årlige variationer. Den årlige

vækst i N-udbytter skønnes således at ligge i intervallet 0 til 0,3 %.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Figur 8.

Trends i proteinindhold i

grovfoderafgrøderne majs og

kløvergræs (første slæt) (data fra

LandbrugsInfo).

Konklusioner

•

Udbyttetrenden i pct. ændring pr. år varierer afhængig af hvilken perio-

de der lægges til grund for beregningen.

•

Der er betydelige forskelle mellem afgrøder, med udbyttetrends varie-

rende fra -2,2 pct. pr. år for græs udenfor omdrift til +2,4 pct. pr. år for

vinterraps.

•

Den overordnede trend for høstudbytter viser uændrede udbytter i peri-

oden 1990-2004 og en gennemsnitlig stigning på 1,6 pct. pr. år i 2005-

2014, og at der for hele perioden 1990-2014 har været en gennemsnitlig

stigning på ca. 0,6 pct. pr. år.

•

Den overordnede trend for N-udbytter viser et gennemsnitligt fald på 0,9

pct. pr. år i perioden 1990-2004 og en gennemsnitlig stigning på 1,0 pct.

pr. år i 2005-2014, og at der for hele perioden 1990-2014 har været et gen-

nemsnitligt fald på 0,2 pct. pr. år.

•

Ændringer i arealudnyttelsen har afgørende betydning for den beregne-

de trend. Således kan der for perioden 2005-2014 beregnes en udbyttet-

rend svarende til en stigning på 1,0 pct. pr. år ved den aktuelle afgrøde-

fordeling i de enkelte år og en stigning på 0,6 pct. pr. år, hvis der antages

at være samme afgrødefordeling i alle år.

•

Stigningen i N-udbytterne i den nationale opgørelse er formentlig over-

estimeret, da analyser af N-indhold i grovfoderafgrøder viser et muligt

fald over de seneste år, hvilket indikerer at N-udbytterne samlet set har

ligget med en årlig stigning mellem 0 og 0,3 % i perioden 2005 til 2014.

Referencer

Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Rolighed, J., Andersen, H.E., Jensen,

P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L. (2015) Landovervågningsoplande

2015. NOVANA. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og De Nationale

Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. 150 s. (udkast).

Møller, S. & Sloth, N.M. (2014) Næringsindhold i korn fra høsten 2014. Vi-

dencentret for Svineproduktion.

Petersen, J., Haastrup, M., Knudsen, L. & Olesen, J.E. (2010) Causes of yield

stagnation in winter wheat in Denmark. DJF Report Plant Science 147.