Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1601972_0001.png
Lars Ole Hansen (MFVM-DEP)
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Hans Kjær
18. februar 2016 09:58
Hans Peter Olsen
VS: Spørgsmål vedrørende baseline
Opfølgning
Afmærket
?aktindsigt
Fra:
Hans Kjær
Sendt:
26. januar 2016 09:16
Til:
'Poul Nordemann Jensen'; Peter Kaarup; Michael Clausen (NaturErhvervstyrelsen) ([email protected]);
Mogens Brandt Kaasgaard; Lisbeth Wiggers; Johan Lassen; Benjamin Nauta Ibsen (MFVM-DEP)
Cc:
Hans Peter Olsen; Lidde Bagge Jensen; Malene Linderoth; Jørgen Eivind Olesen; Peter Sørensen; Gitte Blicher-
Mathiesen; Karin Balle Madsen; Ingrid Kaag Thomsen; Troels Kristensen; Claus Bo Andreasen; Anne Sofie Stjernholm
Emne:
SV: Spørgsmål vedrørende baseline
Kære Poul m.fl.
Tak for jeres svar i forhold til mine spørgsmål og kommentarer. Der udestår fortsat en række afklaringer, ikke mindst
ift. konsistens i forhold til beregningsmetoder og principper. Vi er dog også klar over, at der har været krav om
levering med meget korte tidsfrister. Det ændrer dog ikke på, at vi fremadrettet må arbejde efter konsistente
principper for miljøvurderingen, og i de aktuelle drøftelser vedrørende bl.a. en ny husdyrregulering, er der derfor
brug for at få afklaret følgende:
1. Effekten af efterafgrøder
Aarhus Universitet har svaret MFVM, at overgangen til N-LES4 ikke ændrer effekten af virkemidlerne, som de er
angivet i virkemiddelkataloget. Dette har vi behov for uddybende afklaring omkring.
I jeres svaret til Miljøstyrelsen angiver I vedrørende den lovpligtige reduktion i kvælstofnormen på 17/25 kg N/ha at,
”Efterfølgende
er kravene til eftervirkning anset som en forudsætning for, at efterafgrøderne kan tillægges den
effekt, der er målt i markforsøg. I de oprindelige beregninger af eftervirkningen blev tabet af kvælstof remineraliseret
fra efterafgrøder estimeret til 30 til 50 % af N-mængden optaget i efterafgrøder afhængig af tidshorisonten
(Berntsenet al., 2005).”
Med N-LES4 er miljøeffekten af fradraget på 17/25 kg N/ha blevet reduceret på grund af ændringen af
marginaludvaskningen fra 0,33 til 0,2. Samtidigt angiver I i baselinepapiret, at betydningen af ændringer af organisk
N skal ændres og beregnes med 50 års horisont. Vi kan derfor ikke forstå, hvorfor vi fremover ikke skal evaluere
effekten af efterafgrøder, som jo er et meget centralt virkemiddel både i forbindelse med ny husdyrregulering
(arealdelen) og de kompenserende tiltag. Det betyder vel så vidt vi kan se følgende :
Tidligere antagelser omkring efterafgrøder inkl. N-LES3:
Effekt i det pågældende vinterhalvår ifølge forsøg: 23/35 kg N/ha.
Det fremgår af afsnittet om mellemafgrøder i virkemiddelrapporten, at reduktionen af udvaskningen
antages at være ca. halvdelen af den optagede kvælstofmængde i mellemafgrøder og dermed vel også
efterafgrøder. Optaget kvælstof i efterafgrøden, som nedmuldes som organisk kvælstof kan dermed
vurderes til at være ca. det dobbelte af udvaskningseffekten svarende til 46/70 kg N/ha. Med kort
tidshorisont udvaskes i de efterfølgende 5-10 år ca. 22 % af de 46/70 kg N/ha svarende til 10/15 kg N/ha.
1
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
Denne merudvaskning bliver der kompenseret for ved et fradrag på 17/25 kg N/ha, idet N-LES3 har en
marginaludvaskning på 0,33, således at fradraget på 17/25 kg N/ha reducerer udvaskningen med 6/8 kg
N/ha. Altså en reduktion som nærmer sig merudvaskningen fra det organiske N, når man tager i betragtning,
at det vel ikke er hele kvælstofindholdet i efterafgrøden, som skal betragtes som organisk kvælstof, selvom
det efter nedmuldning vel næsten er hele kvælstofindholdet som omdannes til organiske forbindelser.
Hvis den nye faglige viden anvendt i Landbrugspakken og N-LES 4 inddrages, ser det således ud:
Effekten i det pågældende vinterhalvår ifølge forsøg er uændret: 23/35 kg N/ha
Med lang tidshorisont udvaskes i de efterfølgende år ca. 40 % af de 46/70 kg N/ha svarende til 18/28 kg
N/ha.
Merudvaskningen skulle kompenseres med et fradrag på 17/25 kg N/ha, men dette giver med den nye
marginaludvaskning på 0,18-0,2 kun en effekt på 3-5 kg N/ha. Fradraget er således ikke i nærheden af at
kunne kompensere for merudvaskningen fra det øgede indhold af organisk kvælstof.
Anvendes disse tal reduceres efterafgrødeeffekten på 50 års sigt til netto 8-12 kg N/ha, idet effekten på 23/35 kg
N/ha skal fratrækkes henholdsvis 15 kg N/ha (18 minus 3 kg N/ha) og 23 kg N/ha (28 minus 5 kg N/ha).
Anvendes en 10 årige horisont skal effekten vel i stedet være 16-25 kg N/ha, idet de 23/35 kg N/ha skal fratrækkes
henholdsvis 7 kg N/ha (10 minus 3 kg N/ha) og 10 kg N/ha (15 minus 5 kg N/ha).
Hertil kommer de forhold, som angives i notatet om ”opdaterede omregningsfaktorer for omregning mellem
efterafgrøder og reduktion/forøgelse af kvote” fra Aarhus Universitet. Her angives, at nye efterafgrøder skal
fratrækkes effekten af ”ingen jordbearbejdning”, og her anvendes den nye marginaludvaskning til at opskrive den
mængde handelsgødning ekstra efterafgrøder kan medføre. Dette notat forholder sig derimod, så vidt jeg kan se,
ikke til, at effekten på 10-50 års sigt generelt bør justeres.
2. Principperne bag periodiseringen af miljøeffekten
I forhold til den faglige baggrund for direktivoverholdelse er der i forbindelse med Landbrugspakken lavet en
periodisering af miljøeffekten af forskellige virkemidler i de forskellige år. Det er endnu uvist om en sådan ”år til år”-
vurdering også bliver nødvendig i forhold til miljøvurderingen af ny husdyrregulering. Det er dog en mulighed,
hvorfor vi er nødt til at forstå principperne. I den nuværende periodisering af baseline har man taget den samlede
effekt i perioden 2012-2021 og antaget, at 1/9 opnås i de enkelte år næsten uanset virkemiddel. Dette har vi svært
ved at forstå for f.eks. afgasset husdyrgødning, hvor det antages, at 44 % af den samlede effekt på 349 tons opnås i
2016. Den samlede effekt af biogas på 349 tons er baseret på, at 19 % afgasses i 2021 mod 7 % i 2012, og
miljøeffekten af de 19 % regnes på en 50 årig horisont. Hvordan kan 44 % af den samlede effekt så opnås allerede i
2016, når kun 8 % blev afgasset i 2015, og når der de første år faktisk er en negativ effekt af afgasning.
På samme måde med stigende udbytter, hvor 55 % af den samlede effekt på 851 tons opnås allerede i 2016. Her er
effekten igen beregnet på en 50 års horisont, men alligevel indregnes 58 % af den samlede effekt at være opnået i
2016. For ”stigende udbytter” har Aarhus Universitet desuden accepteret en særlig stor stigning i 2016 pga. de
øgede normer, selvom miljøeffekten af denne udvikling netop ikke indeholder den øgede kvælstofoptagelse pga.
øgede normer, da dette allerede er indregnet i miljøeffekten af stigende normer.
Kort sagt har vi et stort behov for at kunne forstå principperne og har behov for en drøftelse med jer herom. Vi
foreslår, at man enten må lave en egentlig effektprofil af de enkelte virkemidler i de enkelte år for at kunne lave en
egentlig periodisering eller i stedet klart formidle, at periodiseringen ikke er udtryk for den forventede udvaskning i
de enkelte år, men i stedet er et udtryk for udviklingen i den samlede miljøregulering, hvorfor effekten kan vise sig
på kortere eller længere sigt.
MVH Hans Kjær
2
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601972_0003.png
Fra:
Poul Nordemann Jensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. december 2015 11:48
Til:
Hans Kjær; Peter Kaarup; Michael Clausen (NaturErhvervstyrelsen) ([email protected]); Mogens Brandt
Kaasgaard; Lisbeth Wiggers; Johan Lassen; Benjamin Nauta Ibsen (MFVM-DEP)
Cc:
Hans Peter Olsen; Lidde Bagge Jensen; Malene Linderoth; Jørgen Eivind Olesen; Peter Sørensen; Gitte Blicher-
Mathiesen; Karin Balle Madsen; Ingrid Kaag Thomsen; Troels Kristensen; Claus Bo Andreasen
Emne:
RE: Spørgsmål vedrørende baseline
Kære alle.
Hermed fremsendes svar på de spørgsmål i tilknytning til baseline, som Hans Kjær sendte.
Vi anser hermed sagen vedr. baseline som lukket. Jeg skal anmode MFVM om en bekræftelse på dette.
Dette svar vil blive offentliggjort samtidig med revurderingen af baseline d. 1. februar 2016.
I ønskes alle en rigtig god jul og godt nytår – og tak for samarbejdet i 2015.
Hilsen
Poul
From:
Hans Kjær [mailto:[email protected]]
Sent:
2. december 2015 12:14
To:
Peter Kaarup; Michael Clausen (NaturErhvervstyrelsen) ([email protected]); Mogens Brandt Kaasgaard;
Lisbeth Wiggers; Johan Lassen; Benjamin Nauta Ibsen (MFVM-DEP); Poul Nordemann Jensen; Jørgen Eivind Olesen;
Peter Sørensen; Gitte Blicher-Mathiesen
Cc:
Hans Peter Olsen; Lidde Bagge Jensen; Malene Linderoth
Subject:
Spørgsmål vedrørende baseline
Kære alle
Som opfølgning på vores telefonmøde i mandags blev jeg opfordret til at komme med mine spørgsmål på skrift og
uddybe baggrunden, således det var nemmere at forstå og besvare. Dette har jeg forsøgt i vedlagt notat.
MVH Hans Kjær
Fra:
Peter Kaarup
Sendt:
27. november 2015 22:42
Til:
Michael Clausen (NaturErhvervstyrelsen) ([email protected]); Mogens Brandt Kaasgaard; Hans Kjær;
Lisbeth Wiggers; Johan Lassen; Benjamin Nauta Ibsen (MFVM-DEP)
Emne:
VS: Baselineeffekter for kvælstof
Kære Alle
NST har foretaget vedlagte viderebearbejdning af AUs rapport om baseline ved indregning af retention og fordeling
på de 90 kystoplande.
Materialet er sendt til DEP her i aften.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Naturstyrelsen Kronjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Dir. tlf.: (+45) 72 54 38 77
Mobil: (+45) 29 16 01 73
[email protected]
EAN: 5798000860315
3
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601972_0004.png
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l
[email protected]
l
Fra:
Peter Kaarup
Sendt:
27. november 2015 22:38
Til:
Lars Ole Hansen (MFVM-DEP)
Cc:
Mads Leth-Petersen; Thomas Bruun Jessen; Dennis Grønnegaard Mejer
Emne:
Baselineeffekter for kvælstof
Kære Lars Ole
Som led i besvarelse af vedlagte bestilling fremsendes hermed NSTs beregning af baselineeffekterne med
udgangspunkt i AUs revurdering af baseline m.v..
Efter behov kan vi supplere det fremsendte med en gennemgang af regneark m.v. først i den kommende uge.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Naturstyrelsen Kronjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Dir. tlf.: (+45) 72 54 38 77
Mobil: (+45) 29 16 01 73
[email protected]
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l
[email protected]
l
4