Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1601971_0001.png
Lars Ole Hansen (MFVM-DEP)
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Hans Kjær
18. februar 2016 10:12
Hans Peter Olsen
VS: Spørgsmål til baseline
Opfølgning
Afmærket
? aktindsigt
Fra:
Benjamin Nauta Ibsen (MFVM-DEP)
Sendt:
23. november 2015 15:23
Til:
Peter Kaarup
Cc:
Hans Kjær; Michael Clausen (NaturErhvervstyrelsen); Lars Ole Hansen (MFVM-DEP)
Emne:
VS: Spørgsmål til baseline
Kære Peter
Lige for at supplere. Det er vigtigt (også set fra vores stol) vi kan forklare baselinerapporten, og uden at have gravet
mig helt lige så langt ned i teknikken som Hans K, skal AU altså på en relativ klar måde kunne forklare de
forudsætninger der ligger til grund i rapporten
☺.
Vi ser frem til deres svar – slå på tråden hvis det er relevant.
Vh Benjamin
Fra:
Hans Kjær
Sendt:
23. november 2015 15:01
Til:
Peter Kaarup
Cc:
Michael Clausen (NaturErhvervstyrelsen) ([email protected]); Benjamin Nauta Ibsen (MFVM-DEP); Hans
Peter Olsen; Lidde Bagge Jensen; Lisbeth Wiggers; Mogens Brandt Kaasgaard
Emne:
SV: Spørgsmål til baseline
Hej Peter
Tak for svarene. Der er dog stadig en række ting jeg forstår og har spørgsmål til. Jeg behøver naturligvis ikke forstå
alt, men jeg mener, at nogen her i styrelserne eller ministerierne bør kunne forstå beregningerne, så vi som samlet
flok kan forklare og formidle dem.
Spm. 1 : Dette svarer ikke på, hvorfor vi inddrage 50 års beregninger i slutfacit.
Spm. 2 : Jeg forstår ikke svaret. Så vidt jeg kan se, tæller reduktionen af arealet med to gange. Først reduceres
normen fra tabel 0.1 A til 0.1 B pga. mindre areal, og så bruger man den reducerede norm kombineret med det
reducerede areal. Jeg bliver i tvivl om, hvorvidt der regnes på det der foreslås. Vi foreslår jo, at arealer forsvinder ud
af produktion som angivet, men at der på de resterende arealer skal kunne gøde optimalt med eller uden loft altså
med en gødningsmængde svarende til de 110.6 kg N/ha i A og 106,9 kg N/ha på de 2573000 ha – og ikke en
reduceret norm på 108 og og 104 kg N/ha.
Spm. 3 : Der svares ikke på, hvorfor der anvendes langsigtede konsekvenser i forhold til 2021 eller hvorfor
vejledende normer er ligeså gode som bindende normer.
Spm. 4 : Problemet er stadig, at befæstede arealer indgår i en denne baseline, som ellers kun håndtere diffus
udvaskning/udledning. Vi vurderer jo ikke andre forhold på de befæstede arealer i dette arbejde.
Spm. 5: Det er jo en spændende tanke, men den forudsætter vel, at teknologiudviklingen og bedre sorter kun fører
til øget N i den del af planten som høstes. Ved vi noget om, hvorvidt ikke også rodvæksten og kvælstof i henfald af
blade/strå øges med stigende udbytter, således forholdet mellem tilført N og høstes N fastholdes nogenlunde
1
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601971_0002.png
konstant. Jeg er desuden lidt forvirret over tidshorisonten. I svaret antydes, at de 40 % marginaludvaskning også
gælder på 10 års horisont. Andre steder angives der, at de 40 % er på 50 års horisont.
Jeg efterlyser desuden et svar på mit supplerende spørgsmål, som er endnu mere presserende med de angivne
forklaringer.
”I baselinerapporten lægges der for biogas og udbytter vægt på en reduktion af det organiske kvælstofindhold i
jorden. Denne reduktion medregnes med en høj marginaludvaskning på 0,4, bl.a. fordi man finder grundlag for at
anvende en 50 årig tidshorisont. Effekten af efterafgrøder og mellemafgrøder er angivet i virkemiddelkataloget, hvor
effekten er angivet med en meget kort tidshorisont på trods af at der netop her sker en markant opbygning af
organisk kvælstof i jorden. Vil Aarhus Universitet på den baggrund fremover ændre effektberegningerne af
efterafgrøder og mellemafgrøder, således der også her tages højde for ændringen i jordens organiske
kvælstofindhold og den deraf følgende merudvaskning beregnet med en 50 årig tidshorisont?”
MVH Hans Kjær
Fra:
Peter Kaarup
Sendt:
22. november 2015 12:22
Til:
Hans Kjær
Cc:
Hans Peter Olsen; Lidde Bagge Jensen; Benjamin Nauta Ibsen (MFVM-DEP); Lisbeth Wiggers; Mogens Brandt
Kaasgaard; Michael Clausen (NaturErhvervstyrelsen) ([email protected])
Emne:
SV: Spørgsmål til baseline
Kære Hans
Jeg har forelagt dine spørgsmål af 18.11.15 vedr. baselinerapporten for AU. De har svaret nedenstående. Jeg synes
ikke den indledende beskrivelse af svaret på sidste spørgsmål står helt klar, og har derfor bedt om at det suppleres.
Dit spørgsmål fra 19.11 har jeg ikke fået svar på endnu, men vender tilbage når det foreligger.
•
Baseline 2021 skal beskrive udvaskningseffekten frem til 2021. Hvorfor inddrager beregningen af nogle
elementer så effekten opnået efter 2021 som f.eks. vedrørende biogas og stigende udbytter.
Som aftalt på mødet d. er der for biogas nu i teksten angivet effekten efter 10 år. For udbytterne skyldes
effekten en mindre tilbageført mængde kvælstof i organisk stof til jorden. Dette vil umiddelbart reducere
udvaskningen med en betydelig effekt, som formentlig ligger i overkanten af intervallet på 30-50%. Effekten
vil aftage over tid på grund af det mindre tilbageførte mængde N i organisk stof, og derfor er 40% formentlig
et realistisk niveau for effekten inden for en 10 årig periode.
•
I tabel 0.2 angives en forøgelse af anvendelsen af handelsgødning med 73.000 tons i scenarie A og 64.000
tons i scenarie B. Dette giver med en marginaludvaskning på 0,2 (som anbefalet af Aarhus Universitet) en
merudvaskning på henholdsvis 14600 tons og 12800 tons. I tabel 0.2 er kun angivet en merudvaskning på
10000 tons og 8000 tons. Hvordan opstår forskellen.
Den nævnte nedgang på 73.000 og 64.000 ton N i henholdsvis scenarie A og B er en kombination af øget
gødskning og ændringer i arealgrundlaget (teknisk justering har reduceret arealet). Anvendelse af
marginaludvaskningen til beregning af ændringer i udvaskningen kan kun anvendes hvis arealgrundlaget
(antal ha) er det samme. Dette kan gøres for tallene i den øverste del af tabel 0.2, hvor effekten er beregnet
uden nedgang i dyrket areal. Her fås en marginaludvaskning på 18%, svarende til 1/5 som anbefalet af AU.
Når der udtages areal af dyrkningen falder udvaskningen til et meget lavere niveau, som i Baseline er sat til
12 kg N/ha for udyrkede arealer. Metoderne til beregning af effekt på udvaskning er derfor
væsensforskellige afhængig af om der ændres i gødskning per ha, eller om der ændres arealanvendelse.
2
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601971_0003.png
•
I beregningen af biogas antages det, at man pga. de økonomisk optimale normer vil reducere
handelsgødningsanvendelsen i samme omfang, som der opnås en bedre gødningsvirkning ved biogas. Det
svarer efter Miljøstyrelsens vurdering til, at miljøeffekten af vejledende normer vurderes ligeså stor som
effekten af bindende normer. Det er Miljøstyrelsen ikke enig i og henviser til den store miljøeffekt som blev
opnået, da Danmark i1990erne overgik fra vejledende til bindende normer. Anvendelsen af denne antagelse
må betyde, at udnyttelsesprocenten for afgasset skal hæves til det reelle (80-85%) som konsekvens af den
beregnede effekt i baseline. Aarhus Universitet anmode som at kommentere dette
Vi har som udgangspunkt antaget at landmanden agerer økonomisk optimalt, dvs. gødsker til de fastsatte
økonomisk optimale normer. Vi har antaget at anvendelsen af handelsgødning reduceres svarende til 5 kg
N/DE, idet Sørensen og Børgesen (2015) har vurderet, at den langsigtede øgede N virkning er 5-8 kg N/DE og
den kortsigtede til 10-15 kg N/DE ved bioforgasning, afhængigt af gødningstypen.
•
I forhold til effekten af depositionen er medtaget hele det danske areal. Det forekommer mere retvisende,
at der regnes på den diffuse udledningen, således alle byområder og områder, der afvandes via
rensningsanlæg skal fratrækkes.
Der er anvendt samme tilgang som i Baseline 1 – nemlig en grov antagelse at den mindre udvaskning fra
naturarealer opvejes af den større udledning fra befæstede arealer. Der blev ikke i forbindelse med Baseline
1 sat spørgsmålstegn ved denne grove antagelse.
•
Ved beregningen af effekten af stigende udbyttepotentiale regnes med en marginaludvaskning på 0,4 mod
normalt 0,2 begrundet i, at det øgede udbytte reducerer jordens kvælstofindhold, og at dette 100 % indgår
som en reduktion af jordens organiske pulje og ved anvendelse af en 50 årig horisont. Miljøstyrelsen skal
have forklaret, hvorfor afgrødernes ekstra kvælstofoptagelse skal regnes anderledes end ekstra tilført
handelsgødning, således 1 kg ekstra optaget kvælstof i afgrøden kan opveje 2 kg tilført ekstra gødning ?
Ved et stigende udbyttepotentiale vil der blive tilbageført en mindre mængde kvælstof i organisk stof til
jorden. Dette er analogt til effekt af tilført organisk stof bortset fra at der ikke tilføres mere, men mindre
organisk N til jorden. Tidsforløbet er på udvaskningseffekten derfor også anderledes end for tilførsel af
organisk N, idet effekten er knyttet til et umiddelbart mindre mængde N der kan mineraliseres og udvaskes.
Over en 10 årig periode vurderes effekten at ligge på 30-50% af det øgede N optag i afgrøden. Ved effekt af
øget gødskning i mineralsk N vil en stor del af den tilførte gødning umiddelbart blive optaget og fjernet i
afgrøden og kun en mindre del efterladt i jorden, især i form af N i organisk stof der så kan give grundlag for
udvaskning. Hvis det antages at ca. 50-60 % af tilført N høstes og resten tilføres jordens organiske stofpulje,
hvoraf ca. 40% udvaskes, fås den nævnte udvaskningseffekt af tilført mineralsk N på 1/5.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Naturstyrelsen Kronjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Dir. tlf.: (+45) 72 54 38 77
Mobil: (+45) 29 16 01 73
[email protected]
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l
[email protected]
l
Fra:
Hans Kjær
Sendt:
18. november 2015 18:11
3
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601971_0004.png
Til:
Peter Kaarup
Cc:
Hans Peter Olsen; Lidde Bagge Jensen; Benjamin Nauta Ibsen (MFVM-DEP); Lisbeth Wiggers
Emne:
Spørgsmål til baseline
Hej Peter
Når vi nu ikke har mulighed for at få ændret i rapporten, synes jeg også , at det er en god idé at samle op på de
spørgsmål, som vi gerne vil have besvaret, for at vi kan forstå og forklare indholdet i baselinerapporten i den
kommende proces.
Efter min gennemlæsning har jeg følgende spørgsmål:
•
•
Baseline 2021 skal beskrive udvaskningseffekten frem til 2021. Hvorfor inddrager beregningen af nogle
elementer så effekten opnået efter 2021 som f.eks. vedrørende biogas og stigende udbytter?
I tabel 0.2 angives en forøgelse af anvendelsen af handelsgødning med 73.000 tons i scenarie A og 64.000
tons i scenarie B. Dette giver med en marginaludvaskning på 0,2 (som anbefalet af Aarhus Universitet) en
merudvaskning på henholdsvis 14600 tons og 12800 tons. I tabel 0.2 er kun angivet en merudvaskning på
10000 tons og 8000 tons. Hvorfor?
I beregningen af biogas antages det, at man pga. de økonomisk optimale normer vil reducere
handelsgødningsanvendelsen i samme omfang, som der opnås en bedre gødningsvirkning ved biogas. Dette
svarer til, at miljøeffekten af vejledende normer vurderes ligeså stor som effekten af bindende normer. Det
er Miljøstyrelsen ikke enig i og henviser til den store miljøeffekt som blev opnået, da Danmark i1990erne
overgik fra vejledende til bindende normer. Anvendelsen af denne antagelse må betyde, at
udnyttelsesprocenten for afgasset skal hæves til det reelle (80-85%) som konsekvens af den beregnede
effekt i baseline. Ellers holder antagelsen ikke i baseline. Er Aarhus Universitet ikke enig i dette?
I forhold til effekten af depositionen er medtaget hele det danske areal. Det er ellers tidligere fastslået, at
der kun skal regnes på den diffuse udledningen, således alle byområder og områder, der afvandes via
rensningsanlæg skal fratrækkes. Hvorfor fremgår så stadig et areal på 43000 km2?
Ved beregningen af effekten af stigende udbyttepotentiale regnes med en marginaludvaskning på 0,4 mod
normalt 0,2 begrundet i, at det øgede udbytte reducerer jordens kvælstofindhold, og at dette 100 % indgår
som en reduktion af jordens organiske pulje og ved anvendelse af en 50 årig horisont. Miljøstyrelsen skal
have forklaret, hvorfor afgrødernes ekstra kvælstofoptagelse skal regnes helt anderledes en ekstra tilført
handelsgødning, således 1 kg ekstra optaget kvælstof i afgrøden kan opveje 2 kg tilført ekstra gødning ?
•
•
•
MVH Hans Kjær
Fra:
Peter Kaarup
Sendt:
16. november 2015 14:01
Til:
Hans Kjær
Emne:
SV: t.o.: Baseline
Kære Hans
Tak for bemærkninger som jeg gerne vil vende med dig telefonisk.
Inden da skal jeg lige høre om I har sendt materiale vedr. biogas til AU efter mødet med Seges i Aarhus
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Naturstyrelsen Kronjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Dir. tlf.: (+45) 72 54 38 77
4
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601971_0005.png
Mobil: (+45) 29 16 01 73
[email protected]
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l
[email protected]
l
Fra:
Hans Kjær
Sendt:
16. november 2015 13:18
Til:
Peter Kaarup
Cc:
Hans Peter Olsen
Emne:
SV: t.o.: Baseline
Hej Peter og Hans Peter
Det kan ikke passe, at denne kun sendes til orientering. Der er væsentlige ændringer, som vi slet ikke har haft
mulighed for at kommentere på. F.eks. er der nu er voldsom effekt af udbytter, fordi der for denne effekt pludselig
regnes med en rodzoneeffekt på 40 %, fordi man pludselig for denne effekt inddrager en 50 års horisont. Det er ikke
konsekvent. Hvorfor skal reduceret N i jorden pga. stigende udbytter påvirke jordens organiske indhold og regnes på
50 års horisont, mens mertilførslen af N pga. øget gødning ikke skal regnes på samme måde. Det burde vel også
påvirke jordens organiske indhold og på samme måde regnes med en 50 årig horisont. Dettte er ikke konsekvent.
Biogas har også lige fået en ekstra effekt, igen med henvisning til 50 års vurderingerne og ”andre ting”. Og økologi
har også lige fået ny optimisme.
Det er mig stadig ubegribeligt, hvordan NST kan acceptere en baseline 2021, hvor der indregnes effekter på 50 års
sigt for de elementer der mindsker udvaskningen, men kun anvender 10 års sigt for den N-forøgelse, som øger
udvaskningen.
Til gengæld er der ikke svaret på vores meget væsentlige spørgsmål. F.eks. hvis 20 % af den tilførte N forsvinder som
merudvaskning og 60 % optages i afgrøden, hvad bliver der så af de sidste 20 %. Der er ikke plads til øget
ammoniaktab, og en øget jordophobning vil resultere i øget merudvaskning i hvert fald på 50 års sigt.
Der er heller ikke set på vores indvendinger i forhold til øget N indhold i husdyrgødningen (som de selv angiver bliver
konsekvensen), med øget udvaskning til følge særligt på 50 års horisont.
MVH Hans Kjær
Fra:
Peter Kaarup
Sendt:
15. november 2015 19:02
Til:
Hans Kjær; Michael Clausen (NaturErhvervstyrelsen) ([email protected])
Cc:
Louise Piester (NaturErhvervstyrelsen) ([email protected]); Hans Peter Olsen
Emne:
t.o.: Baseline
Kære Micahel og Hans
T.o. har vi modtaget AU’s baselinerapport i indeværende weekend. Den er vedlagt sammen med nedenstående
orientering fremsendt til DEP med beskrivelse af den proces NST har startet med anvendelse af rapportens
resultater.
Jeg har tidligere drøftet med AU om der kan laves et ”sidenotat” til vores interne brug med beskrivelse af de
bemærkninger Seges og styrelserne har haft til udkast til rapporten – og AU’s vurdering af disse bemærkninger. Jeg
har talt med AU om at sådan et notat kan ligge 1-1�½ uge efter selve rapporten. Jeg har i denne weekend spurgt til
processen med at lave ”sidenotatet”, men – meget naturligt – endnu ikke fået svar.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
5
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601971_0006.png
Kontorchef
Naturstyrelsen Kronjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Dir. tlf.: (+45) 72 54 38 77
Mobil: (+45) 29 16 01 73
[email protected]
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l
[email protected]
l
Fra:
Peter Kaarup
Sendt:
14. november 2015 16:56
Til:
Lars Ole Hansen (MFVM-DEP)
Cc:
Morten Ejrnæs (MFVM-DEP)
Emne:
SV: Baseline
Kære Lars Ole
Vi har nu modtaget baselinerapporten fra AU, jf. vedlagte. Som det fremgår er der foretaget justeringer efter input
fra bl.a. Seges, herunder er effekten af øgede udbytter og af omlægning til økologi justeret i forhold til det udkast vi
tidligere har set.
NST starter omregning af rapportens angivelser af rodzoneeffekten på hovedoplande til effekt til kystvande fordelt
på de 90 oplande, bl.a. med anvendelse af det senest opdaterede retentionskort.
Jeg går umiddelbart ud fra at vi anvender middelværdi af intervallet i de tilfælde, hvor der er angivet et interval for
effekt, svarende til måde det tidligere er gjort. Jeg forventer vi overordnet laver to beregninger - en med åben og en
med lukket pose. Vi vender tilbage, hvis der er elementer, hvor det ikke giver mening at regne med middelværdi af
intervallet.
Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at omregningen hos NST kan ske så hurtigt som overhovedet muligt. Jeg forventer
fortsat en leverance fra NST senest den 27. november 2015.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Naturstyrelsen Kronjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Dir. tlf.: (+45) 72 54 38 77
Mobil: (+45) 29 16 01 73
[email protected]
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l
[email protected]
l
Fra:
Lars Ole Hansen (MFVM-DEP)
Sendt:
9. november 2015 19:39
Til:
Peter Kaarup
Emne:
SV: Baseline
Kære Peter
Jeg regner med, at du er første mand i MFVM, der modtager rapporten. Vil du videresende den når du har den.
Gerne med en helt kort mail om, hvilken proces rapporten skal gennemgå i NST og tidshorisonten for dette.
På forhånd tak.
Mvh Lars O
Fra:
Peter Kaarup
Sendt:
6. november 2015 13:38
6
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601971_0007.png
Til:
Lars Ole Hansen (MFVM-DEP)
Cc:
Thomas Bruun Jessen
Emne:
Baseline
Kære Lars Ole
Som aftalt telefonisk sendes hermed vores foreløbige vurdering af baseline fordelt over de enkelte år, såfremt
effekten af tilbagerulning af normer ikke indgår i beregningen, men de øvrige parametre fastholdes.
Beregningerne sendes med det forbehold at vi ikke har foretaget kvalitetssikring heraf.
Bemærk at beregningerne kan ændres som følge af forskernes vurderinger af både statusbelastning, baseline og
målbelastning.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Naturstyrelsen Kronjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Dir. tlf.: (+45) 72 54 38 77
Mobil: (+45) 29 16 01 73
[email protected]
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l
[email protected]
l
7