L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt

Svar på spørgsmål til Baselinerapport fra

MFVM den 2. december 2015

Notat fra

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Dato: 18. december 2015

Jørgen E. Olsen

, Christen D. Børgesen

, Troels Kristensen

, Peter Sørensen

, Ingrid K. Thomsen

, Poul

Nordemann Jensen

& Gitte Blicher-Mathiesen

Institut for Agroøkologi

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Institut for Bioscience

Rekvirent:

Naturstyrelsen

Antal sider: 13

Faglig kommentering:

Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkoloi

Kvalitetssikring, centret:

Susanne Boutrup

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Indhold

Indledning

Spørgsmål 1

Spørgsmål 2

Spørgsmål 3

Spørgsmål 4

Spørgsmål 5

Spørgsmål 6

Spørgsmål 7

Spørgsmål 8

Spørgsmål 9

Referencer

Bilag

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Indledning

I forbindelse med den reviderede Baselinerapport (Jensen et al., 2015) har

Miljøstyrelsen i brev af 2. december 2015 stillet 9 spørgsmål med henblik på

at øge gennemsigtighed i forhold til metode, antagelser og vurderinger i

Baseline. Den fulde tekst er vedlagt som bilag, her er kun medtaget selve

spørgsmålene.

Spørgsmål 1

Miljøstyrelsen går ud fra at ”undergødskningen” er beregnet ud fra de ind-

berettede tal. Er der også inddraget den overskridelse, som findes i kontrol-

sagerne, opsummeret til landstal på baggrund af tilsynsprocenten?

Svar

Der er anvendt de tal, der på bedriftsniveau er oplyst med gødningsindbe-

retningerne i 2011. Således indgår de overskridelser fundet i kontrolrappor-

terne, der også findes i gødningsindberetningerne. Andre fejl som særskilt er

fundet i kontrolsagerne der henfører til forkerte normer eller forkerte opgø-

relser af udbragt N mængde i husdyrgødningen er ikke medtaget. Det gæl-

der i sagens natur heller ikke evt. ulovligt importeret handelsgødning. Den

samlede mængde udbragt handelsgødning og husdyrgødning er afstemt til

landstal for 2011, jf. Grøn Vækst rapporten (Børgesen et al., 2013).

Spørgsmål 2

Hvorfor giver en øget anvendelse (af husdyrgødning) en lavere udvaskning?

Svar

Svaret bygger på følgende forståelse af spørgsmålet Der henvises til scenarie

A (uden teknisk justering) og scenarie A (med teknisk justering) i tabel 0.2,

hvor udvaskningen opgøres til henholdsvis 182.000 ton N (67,9 kg N/ha) og

175.000 ton N (67,8 kg N/ha). Spørgsmålet må så være hvorfor et samlet in-

put på (110,6+87,7=198,3 kg N/ha) sammenlignet med 107,8+91,3 = 199,1 kg

N/ha) giver en lidt lavere udvaskning (0,1 kg N/ha) når N gødskningen sti-

ger med 0,8 kg N/ha, idet det burde forventes at en øget anvendelse af hus-

dyrgødning (91,3 mod 87,7 kg N/ha) vil øge udvaskningen.

I fremskrivningen af gødningsforbruget i den reviderede Baselinerapport er

der antaget en generel nedgang i det dyrkede areal, men husdyrgødnings-

mængden er fastlåst. For at korrigere handelsgødningen for det mindre areal

og den øgede gødningsnorm, er handelsgødningsmængden ved de øgede

gødningsnormer opgjort på landsplan. I denne landsberegning er værdien på

78 % for udnyttelsen af N i husdyrgødningen anvendt sammen med stignin-

gen i N gødningsnormen til at beregne det samlede handelsgødningsforbrug.

Der er i modelberegninger indarbejdet vekselvirkninger mellem N gødsk-

ning, N fiksering og størrelsen af det dyrkede areal. Således kan den gen-

nemsnitlige udvaskning med og uden teknisk justering ikke sammenholdes,

da N fikseringen ændres med ændret gødning på græsmarkerne og gød-

ningsmængden koncentreres på et mindre areal. Eksempelvis i scenariet

uden teknisk justering er N fikseringen højere (0,3 kg N/ha) end i scenariet

med teknisk justering. Desuden er ændringen ikke ens fordelt over landet,

men følger gødningsnormen og ændringerne i det dyrkede areal. En stor del

af årsagerne til forskellene i effekterne skyldes derfor ændringer i samspillet

mellem arealændringer, jordtyper og afstrømning.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

I NLES modellen, der er benyttet til beregning af N-udvaskningen, indgår

en tidshorisont på 5 år ved beregning af effekt af tilført gødning på N-

udvaskningen. På denne tidshorisont er der kun i mindre grad forskel på N-

udvaskning fra tilført N i handelsgødning og husdyrgødning. Denne forskel

øges hvis tidshorisonten øges, men dette indgår ikke i den nuværende versi-

on af NLES (NLES4).

Spørgsmål 3

Er der grundlag for at fastslå, at der er stigende N-optagelse? Tallene tyder

på det fra 2005-2014 i Danmark, men er det tilstrækkelig data, når der i peri-

oden før har været modsat trend, når teknologi indenfor håndtering af hus-

dyrgødning kan forklare hele stigningen og da den overordnede trend in-

ternationalt også er usikker?

Svar

Til bestemmelse af udviklingen i N-optagelse på national plan er der kun en

beskeden årrække med data til rådighed, og den høstede N-mængde vil va-

riere fra år til år på grund af vejrforholdene. Desuden er en del af de grund-

læggende data på flere områder behæftet med usikkerhed. På grundlag af

de foreliggende data skønnes den årlige vækst i N-udbytter i perioden 2005

til 2014 at ligge på 0 til 0,3 %, som i Jensen et al., (2014). Der tages ikke i det

reviderede Baselinenotat stilling til årsagerne til denne udvikling, og det er

givet, at en del af udviklingen vil være påvirket af udnyttelsen af N i hus-

dyrgødning. Det er også givet, at en del af årsagerne til øgede N-udbytter

ikke vil kunne fortsætte, mens der er på den anden side er mulighed for

gennem bedre udnyttelse af efterafgrøder og sædskifter på anden vis at øge

udnyttelsen. Det antages derfor, at den historiske udvikling i øgede N-

udbytter ved fastholdt gødningsanvendelse vil kunne forsætte frem til 2021.

Spørgsmål 4

For yderligere at argumentere for, at der er en udvikling i sorter osv. er det

angivet ”at der i landsforsøgene også er fundet en stigning i økonomisk op-

timal N for vårbyg og hvede på 1,0 kg N/ha”. Vi kan se, at dette er vurderet

for hele perioden 1987-2012, men er det retvisende, når man f.eks. i udbytte-

afsnittet pga. det generelt høje kvælstofniveau før 2005 kun beregner for pe-

rioden 2005-2014? Burde man så ikke også i forhold til udviklingen i øko-

nomiske optimum nøjes med at se på perioden 2005-2014?

Svar

Der er ved fastlæggelse af udviklingen i økonomisk optimalt N-niveau gen-

nemført beregninger af udbytterespons for enkelte forsøg med vinterhvede

og vårbyg fra Landsforsøgene i perioden 1987-2012 (Gislum et al., in prep).

Resultaterne viser et jævnt stigende optimal N-niveau over perioden 1987-

2012 for forsøg, der alene er gødet med handelsgødning. For forsøg, hvori

også indgår husdyrgødning, var stigningen noget mindre, men også stigen-

de over hele perioden. Den mindre stigning for husdyrgødning sammenlig-

net med handelsgødning kan bl.a. tillægges ændringer i udnyttelse af N i

husdyrgødningen over tid. Der er altså ikke tale om, at det stigende optima-

le N-niveau alene fandtes inden 2005, men det synes at være en jævn udvik-

ling over tid også efter 2005.

I Oversigt over Landsforsøgene opgøres de optimale N mængde hvert år.

Disse værdier kan imidlertid ikke retvisende benyttes til at belyse udviklin-

gen i det optimale N-niveau, da disse værdier vil variere fra år til år af-

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

hængig af forholdet mellem pris på korn og pris på gødning. Derfor er der i

den reviderede Baselinerapport benyttet samme prisrelation for hele perio-

den ved estimering af udviklingen i det optimale N-niveau.

Spørgsmål 5

Hvordan kan Aarhus Universitet dokumentere følgende udsagn i forhold til

stigende udbytter: ”At ved stigende kvælstofudbytter vil den mængde

kvælstof, der efterlades i jorden blive mindre, og dermed er der en mindre

mængde N til rådighed for udvaskningen”?

Svar

I forbindelse med hævning af N-normen, der især er en følge af øget opti-

malt N-niveau, vil der ved NLES beregningen blive beregnet en øget N-

udvaskning. I NLES beregningen indgår ikke, at der som følge af øgede N-

udbytter ved bedre dyrkningsteknik vil ske en forskydning af N-

udvaskningsresponsen, således at stigningen i udvaskningen vil ske ved hø-

jere gødskningsniveauer. Det er derfor nødvendigt at korrigere for dette ved

at antage en reduktion i udvaskningen som følge af øget fraførsel af N.

Ved uændret N-input vil der ved øget fraførsel alt andet lige være en mindre

mængde kvælstof tilbage i jorden, og dermed vil der være en mindre mængde

der potentielt kan tabes ved udvaskning. Denne større fraførsel kan opstå på

flere måder. En af mulighederne er et bedre optag fra jorden, f.eks. gennem

bedre og mere ensartet etablering af afgrøder og bedre rodvækst især i efter-

års- og vinterperioden. Det kan også opnås gennem sorter med ændret alloke-

ring af kvælstof til de høstbare dele eller bedre plantebeskyttelse, der øger den

høstbare mængde. Der er således mange mulige årsager til øget høst af N. For

en del af disse vil der blive optaget en større mængde N fra jorden især i efter-

års- og vintermånederne og for andre vil der blive en mindre tilbageførsel af

kvælstof i planterester, herunder rødder, hvilket også kan føre til et højere

C/N forhold i planteresterne og dermed en langsommere frigivelse af N fra

disse. Nettoresultatet af alle disse mulige årsagsfaktorer er dog (alt andet lige)

en mindre mængde N til rådighed for udvaskning.

Spørgsmål 6

I baseline er miljøeffekten af reduceret deposition medregnet. Der er en re-

duktion på 2 kg N/ha i perioden. Det er derimod ikke indregnet, at økono-

misk optimum vil blive forøget med mindst 1 kg N/ha, da et mindre ned-

fald fra atmosfæren vil forøge den økonomisk optimale mængde tilsvaren-

de. Dette giver en øget udvaskning på 2.357.000 ha * 1 * 0,2 = 470 tons. Bør

det ikke indregnes?

Svar

Det fremgår af Baseline notatet side 11 at fremskrivningen med 1 kg

N/ha/år i optimal gødningsmængde inkluderer effekten af det forventede

fald i N depositionen.

Spørgsmål 7

Burde man ikke på baggrund af det fornyede fokus på opbygning af orga-

nisk N inddrage en fortsat stigning i anvendelsen af majs?

Svar

Opgaven med revurdering af baseline blev af MFVM defineret som: ”Der

ønskes en opdatering af baseline med særlig fokus på kvælstofeffekten af

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

udvalgte elementer”. Udvalgte elementer var en delmængde af de elemen-

ter, der indgik i Jensen (2014). Såfremt man havde ønsket en særskilt opgø-

relse ift. majs, skulle dette have været indeholdt i bestillingen.

Der er desuden knyttet betydelige usikkerheder og problemstillinger til

estimering af udvikling i arealanvendelse og de afledte effekter på såvel or-

ganisk N som andre forhold, der påvirker N omsætning og N udvaskning.

Det skyldes, at effekten ikke kun afhænger af en enkelt afgrøde, men også af

hvilke afgrøder der erstattes og af i hvilket sædskifte og jordtype disse af-

grøder indgår. Der er peget på majs som en særligt interessant afgrøde, hvor

der i de seneste år er sket en markant stigning i udbredelsen. Stigningstakten

er dog aftagende, fra en årlig gennemsnitlig stigning på ca. 6300 ha i perio-

den 2004-2014 til kun ca. 2800 ha i de seneste år (2011-2014). Den aftagende

stigningstakt skyldes, at arealet med majs til ensilering til kvægfoder med

den nuværende kvægbestand er ved at opfylde behovet, hvorfor yderligere

udvikling primært skal drives af udnyttelse til andre formål, hvor majs-

dyrkningen erstatter korn. Her har der indenfor de seneste år været dyrket

op til ca. 25.000 ha majs til energiproduktion, primært med eksport til Tysk-

land, men omfanget er aftagende. Herudover har der været en beskeden

produktion af majs, høstet som kolbemajs eller til modenhed, som anvendes

i kvæg- og svinefodringen. Effekten af øget anvendelse af majs på N-

udvaskningen afhænger endvidere i betydeligt omfang af, om afgrøden er-

statter græsmarker eller kornafgrøder. Selv hvis det havde ligget inden for

opdraget at se på ændringer i udviklingen af enkelte afgrøder, ville der der-

for være knyttet ganske store usikkerheder til estimering af effekt på N-

udvaskning.

Spørgsmål 8

Er det vurderingen på Aarhus Universitet, at udviklingen i det økologiske

areal drevet af markedskræfterne og ikke mindst en yderligere stignings-

takst baseret på ansøgninger fra et år, er en mere sikker udvikling end en

fortsat stigning i majsarealet med stadig varmere klima?

Svar

Som nævnt under spørgsmål 7 har en evt. stigning i majsarealet frem til 2021

ikke indgået i bestillingen fra MFVM.

Det er ikke muligt at sammenligne sikkerheden på de to estimater for udvik-

ling i det økologiske areal. Udviklingen i det økologiske areal indgik i Jensen

(2014) ud fra, at det på det pågældende tidspunkt var en politisk målsæt-

ning. Denne målsætning er nu opgivet, men ved revurderingen af Baseline

var der et ønske om at fastholde økologi som en selvstændig effekt. Derfor

indgår der nu to scenarier for økologi, hvoraf den ene delvist er baseret på

udviklingen i ansøgningerne det seneste år, men også på andre forhold som

udviklingen i det økologiske areal i de foregående år og en betydelig vækst i

det økologiske marked og eksport. Dette scenarie var ønsket af såvel MFVM

som SEGES. Det andet scenarie tager direkte udgangspunkt i udviklingen i

den forudgående periode – dvs. samme tilgang som i Jensen (2014).

Spørgsmål 9

Bør effekten af efterafgrøder og mellemafgrøder dermed ikke reduceres i ef-

fekten, hvor der anvendes en marginaludvaskning på 0,4 for den opbyggede

organiske N. Effekten af miljøgodkendelserne vil dermed reduceres?

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Svar

Effekten af efterafgrøder på 35 kg N/ha på bedrifter over 0,8 DE/ha vil ge-

nerelt blive fulgt op af en eftervirkning, dvs. en reduktion i kvælstofkvoten

det efterfølgende år på 25 kg N/ha (Anonym, 2015). På ejendomme under

0,8 DE/ha er eftervirkningen 17 kg N/ha. Eftervirkningen af efterafgrøder

blev oprindeligt introduceret med henblik på at justere for remineralisering

af kvælstof i det nedmuldede plantemateriale og er beskrevet af Berntsen et

al. (2005) som et notat til Normudvalget. På daværende tidspunkt var fokus

især på planteoptag og mindre på at kompensere for udvaskning efter remi-

neralisering af plantematerialet. Efterfølgende er kravene til eftervirkning

anset som en forudsætning for, at efterafgrøderne kan tillægges den effekt,

der er målt i markforsøg. I de oprindelige beregninger af eftervirkningen

blev tabet af kvælstof remineraliseret fra efterafgrøder estimeret til 30 til 50

% af N-mængden optaget i efterafgrøder afhængig af tidshorisonten (Bernt-

sen et al., 2005). Baseline er baseret på disse forudsætninger.

Referencer

Anonym 2015. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden

1. august til 31. juli 2016.

http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Land

brug/

Goedningsregnskab/Vejledning_om_goedsknings-

_og_harmoniregler_nyeste.pdf

Berntsen, J., Petersen, B.M., Hansen, E.M., Jørgensen, U., 2005. Eftervirkning ef-

terafgrøder. Notat til N-normudvalget. Notat til Planteavlsorientering 07-550.

https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Afgroeder/Efterafgroeder/Side

r/Notat_til_Planteavlsorientering_nr_07550.aspx

Børgesen, C.D., Jensen, P.N., Blicher-Mathiesen, G., Schelde, K., 2013. Udvik-

ling i kvælstofudvaskning og næringsstofoverskud fra dansk landbrug for

perioden 2007-2011. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,

DCA Rapport nr. 31, 154 pp.

http://pure.au.dk/portal/files/68362856/dcarapporten31.pdf

Gislum, R., et al. (in prep). Changes in nitrogen fertilizer response of winter

wheat and spring barley over time in Denmark.

Jensen, P.J. (red.), Blicher-Mathiesen, G., Rasmusen, A., Vinther. F.V., Børge-

sen, C.D., Schelde, K., Rubæk, G., Sørensen, P., Olesen, J.E., Knudsen, L.

2014. Fastsættelse af baseline 2021. Effektvurdering af planlagte virkemidler

og ændrede betingelser for landbrugsproduktion i forhold til kvælstofud-

vaskning fra rodzonen for perioden 2013-2021. Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi, 76 s. – Teknisk rapport fra DCE - Nati-

onalt Center for Miljø og Energi nr. 43.

http://dce2.au.dk/pub/TR43.pdf

Jensen, P.N., Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Børgesen, C.D., Olesen, J.E.,

Thomsen, I.K., Kristensen, T., Sørensen, P., Vinther, F.P., 2015. Revurdering

af baseline. Teknisk rapport fra DCE (i udkast).

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

NOTAT

Spørgsmål til baselinerapport – ultimo 2015

Erhverv

J.nr.

Ref. hkj

Den 2. december 2015

Miljøstyrelsen vil gerne takke for muligheden for at stille spørgsmål til den seneste

version af baselinerapporten i forlængelse af telefonmøde den 30. november 2015.

Vores spørgsmål er stillet med det sigte at kunne bidrage til gennemsigtighed ift.

metode, antagelser og vurderinger i baselineanalysen. Dette er væsentligt for at

Miljøstyrelsen har bedre mulighed for at kunne redegøre for og videre anvende de

estimater, Aarhus Universitet har beregnet.

Spørgsmål til den ”tekniske korrektion”

I tabel 0.2 side 16 er udvaskningen per hektar beregnet uden nedgang i dyrket

areal og med nedgang i dyrket areal. Med nedgangen i det dyrkede areal

koncentreres den fastlagte mængde husdyrgødning på et lidt mindre areal, således

der udbringes 91 kg N/ha mod før 88 kg N/ha. Der anvendes en

udnyttelsesprocent på 78 % for at tage højde for den aktuelle undergødskning.

Spørgsmål 1

Miljøstyrelsen går ud fra at ”undergødskningen” er beregnet ud fra de

indberettede tal. Er der også inddraget den overskridelse, som findes i

kontrolsagerne, opsummeret til landstal på baggrund af

tilsynsprocenten?

I eksemplet beregnes i scenarie A en udvaskning på 67,9 kg N med 110,6 kg N/ha

handelsgødning og 87,7 kg N med husdyrgødning. Dette reduceres til 67,8 kg N/ha

når husdyrgødningsmængden øges til 91,3 kg N/ha, og en tilsvarende lavere

handelsgødningsmængde på 107,8 kg N/ha. De to beregninger giver dermed med

en udnyttelsesprocent på 78 % af det optimale niveau på 179,0 kg N/ha.

Spørgsmål 2

Hvorfor giver en øget anvendelse en lavere udvaskning?

Ifølge notat fra Peter Sørensen øges udvaskningen med 0,22 * (100-

udnyttelsesprocenten) per 100 kg N/ha husdyrgødning = 5,5 kg N/ha per 100 kg

N/ha = 0,18-0,2 kg N/ha for stigningen fra 88 til 91 kg N/ha, således det burde

være 68,1 kg N/ha i stedet for 67,8 kg N/ha i scenarie A. Med 2.573.000 ha giver

det en forøgelse af udvaskningen på 772 tons. Ved anvendelse af

langtidshorisonten, som der argumenteres for i biogasafsnittet øges andelen til

0,3-0,4, således den samlede effekt bliver nærmere 1000 tons.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Vi er klar over, at man i dette afsnit får resultatet, fordi man bruger NLES-

beregninger, men det er ikke konsistent, at man visse steder i baselinerapporten

vurderer anvendelsen af husdyrgødning via NLES, når man andre steder anvender

andre beregningsmetoder. Vi foreslår en enstrenget metode, der også er redegjort

for, så estimaterne er konsistente og gennemsigtige.

Effekten af tilbagerulning

I vurderingen af den fremtidige udvikling af den optimale N-mængder angives en

række beregningsforudsætninger, som Miljøstyrelsen ikke kan redegøre for,

særligt når forudsætningerne kobles med antagelserne vedrørende stigende

udbytter.

Spørgsmål 3

Er der grundlag for at fastslå, at der er stigende N-optagelse? Tallene

tyder på det fra 2005-2014 i Danmark, men er det tilstrækkelig data,

når der i perioden før har været modsat trend, når teknologi indenfor

håndtering af husdyrgødning kan forklare hele stigningen og da den

overordnede trend internationalt også er usikker?

Baggrunden for spørgsmålet

I planteavlsorientering nr. 212 fra april 2014 angives, at i hele den

industrialiserede verden har der været en stagnerende udvikling i hvedeudbytterne

siden midten af 1990erne, som ikke bare skyldes miljøreguleringen, men der

henvises til, at alle de lavthængende frugter i f.eks. planteforædlingen er plukket.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Det angives også i notatet, at der i løbet af firserne blev opnået det maksimale for,

hvor meget biomasse, der kan udgøres af kerne. Udbyttefremgangen siden er sket

ved forøgelse af den samlede biomasse.

Effekten for stigende udbytter er baseret på stigningen i kvælstofoptagelsen i

perioden 2005 til 2014 på 1,0 %, hvor halvdelen skyldes forskydningen mod majs

og kløver. Der er således en stigning på max. 0,5 % som antages af skyldes bedre

dyrkningsteknologi og sorter, og at denne forøgede kvælstofoptagelse vil forøges

ved økonomisk optimale normer. Miljøstyrelsen forstår ikke disse antagelser.

Miljøstyrelsen vurderer, at den dyrkningsteknologi, som har sikret en stigende N-

optagelse i perioden 2005-2014, i høj grad er knyttet til en bedre udnyttelse af

husdyrgødning. Ifølge Landovervågningsoplande 2013 side 97 tilføres der i

slutningen af perioden 84,7 kg N/ha husdyrgødning. Der er i perioden sket en

markant stigning i anvendelsen af miljøteknologi. Ca. 20 % af gylle forsures i dag,

hvilket alt sammen er kommet til siden 2005. Der er i perioden sket en stigning på

20 % i anvendelsen af afgasset gylle fra 6 til 7 % af gyllen og hertil den store

ukendte mængde afgasset biomasse fra Tyskland. Der er kommet et generelt krav

om nedfældning på sort jord og i græsmarker i 2011. Hertil kommer installering af

gyllekølingsanlæg og luftrensere i staldene. Alt den opsamlede ammoniak tilføres

nu markerne, og denne ammoniak indgår ikke i gødningsregnskaberne. Det er ikke

urealistisk at mindst 25 % af husdyrgødningen pga. teknologi har forøget

udnyttelsesprocenten med 10 %. Afgrøderne har derfor fået forbedret

kvælstoftildelingen med gennemsnit med mindst 2�½ % af en samlet mængde på

84,7 kg N/ha svarende til ca. 2,1 kg N/ha. Hvis 60 % høstes svarer dette til 1,2 kg

N/ha. Der er i gennemsnit høste 110 kg N/ha, således 1,1 kg N/ha burde give

anledning til en stigende N-optagelse på ca. 1 %.

Den forbedrede teknologi i forhold til anvendelsen af husdyrgødning i perioden

2005 til 2014 forklarer altså hele den stigning, som kan konstateres i perioden.

Denne teknologiske udvikling kan ikke forventes at fortsætte, idet markforsuring

ikke vil være rentabelt ved økonomisk optimum, og idet der ikke er udsigt til

nedfældningskrav øvrige steder. Effekten af øget biogas er medregnet i baseline.

Spørgsmål 4

For yderligere at argumentere for, at der er en udvikling i sorter osv. er

det angivet ” at der i landsforsøgene også er fundet en stigning i

økonomisk optimal N for vårbyg og hvede på 1,0 kg N/ha.” Vi kan se, at

dette er vurderet for hele perioden 1987-2012, men er det retvisende,

når man f.eks. i udbytteafsnittet pga. det generelt høje kvælstofniveau

før 2005 kun beregner for perioden 2005-2014? Burde man så ikke

også i forhold til udviklingen i økonomiske optimum nøjes med at se på

perioden 2005-2014?

I den følgende figur er vist tallene, som de fremgår af Oversigten over Landsforsøg,

hvor der udelukkende ses på økonomisk optimum uden proteinkorrektion (for at

kunne sammenligne i hele perioden). Der er her ikke fundet nogen sammenhæng

selvom vi går tilbage til 1994. I oversigten over landsforsøg 1994 står, at

økonomisk optimum i perioden 1983-1993 er 115 kg N/ha i vårbyg og 141 kg N/ha i

vinterhvede, altså betydeligt lavere end perioden efter 1994. Der er således i høj

grad data fra før 1993 som gør, at I kan finde en stigning i økonomisk optimum på

1,0 kg N/ha.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

250

200

150

100

Vinterhvede (øko.opt.

Uden protein forfrugt

korn)

Vårbyg (øko.opt. Uden

protein forfrugt korn)

Linear (Vinterhvede

(øko.opt. Uden protein

forfrugt korn))

Spørgsmål 5

Hvordan kan Aarhus Universitet dokumentere følgende udsagn i

forhold til stigende udbytter: ”At ved stigende kvælstofudbytter vil den

mængde kvælstof, der efterlades i jorden blive mindre, og dermed er

der en mindre mængde N til rådighed for udvaskningen”?

Er det ikke sandsynligt, at der ved en øget N-optagelse i kernen sker en generelt

større biomasseproduktion, således N-indholdet i rødderne øges tilsvarende,

hvorved der også bliver en større mængde N til rådighed for udvaskningen.

Spørgsmål 6

I baseline er miljøeffekten af reduceret deposition medregnet. Der er

en reduktion på 2 kg N/ha i perioden. Det er derimod ikke indregnet,

at økonomisk optimum vil blive forøget med mindst 1 kg N/ha, da et

mindre nedfald fra atmosfæren vil forøge den økonomisk optimale

mængde tilsvarende. Dette giver en øget udvaskning på 2.357.000 ha *

1 * 0,2 = 470 tons. Bør det ikke indregnes?

I det følgende har vi lavet en tabel over elementer som kan påvirke udviklingen i

det økonomiske optimum og påvirkningen af de afledte konsekvenser.

Element

Indregnes i udviklingen

af økonomisk optimale

normer (påvirker

merudvaskningen fra

denne)

Nej (burde nok

medtages)

Ja (kunne fjernes)

Miljøeffekt indregnes

selvstændigt i baseline

Økologiske arealer

Reduceret deposition

Evt. øgede udbytter

Ja (kunne fjernes)

Nettoeffekt af øgede bytter: En samlet forøgelse på A: Ca. 9.000 tons

handelsgødning svarende til en merudvaskning 1.620 tons og B : ca. 5.600 tons

handelsgødning svarende til en merudvaskning på 1.000 tons. Effekten af øgede

udbytte er for begge scenarier vurderet til mellem 1.200-4.400 tons. I gennemsnit

er der tale om en reduktion af udvaskningen. Fjerner man antagelsen om stigende

udbytter frem mod 2021 skal begge dele fjernes. Skulle der være en

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

udbyttestigning inkl. stigende N-optagelse kan man antage at det økonomiske

optimum vil tilpasse sig, således der er neutral effekt af evt. udbyttestigning.

Det nye fokus på langsigtet effekt af øget organisk N i

baselinerapporten

I beregningen af miljøeffekten af afgasset gylle tillægges det stor vægt, at mængden

af organisk stof reduceres. Effekten beregnes med en marginaludvaskning på 0,4

og inddragelse af lang tidshorisont. Dette giver anledning af revurdering af øvrige

elementer.

I forhold til udviklingen i stigende N-optagelse synes vi der er en meget klar

udvikling i forhold til anvendelsen af majs. I nedenstående figur ses arealet af majs

og græs i 1000 ha.

600

500

Majs

400

300

200

100

Græs (kløvergræs,

græs)

Linear (Majs)

Linear (Græs

(kløvergræs, græs))

Majs har en markant højere udvaskning end øvrige afgrøder, men i det tidligere

baselinearbejde er stigningen af majs ikke medtaget med henvisning til at dette

opvejes af den udvaskning fra græsarealer.

Ser man på græsarealerne har de ganske rigtigt en mindre udvaskning i

dyrkningsårene, men der opbygges store organiske puljer med efterfølgende stof

kvælstoffrigivelse. Men det nye fokus på opbygning af organisk N burde græs så

ikke vurderes som miljømæssigt neutralt, således en forøgelse af majsarealet bør

inddrages i baseline. Det er jo konstateret, at den udbredte kombination af

kløvergræs og majs på kvægbrug samlet set giver en større udvaskning end

gennemsnitsudvaskningen i Danmark, da der kan konstateres store udvaskninger i

majs efter kløvergræs. Med stadig varmere klima må majs forventes at blive mere

og mere udbredt. Fortsætter udviklingen i forhold til majs i størrelsesordenen

10.000 ha årligt svarer det til 70.000 ha i perioden 2013 til 2021. Da udvaskningen

fra majs særligt i kombination med mere kløvergræs er mindst ca. 20-30 kg N/ha

større end gennemsnittet vil det forøge udvaskningen med mindst 1.400-2.100

tons.

Spørgsmål 7

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Burde man ikke på baggrund af det fornyede fokus på opbygning af

organisk N inddrage en fortsat stigning i anvendelsen af majs?

Udviklingen i det økologiske areal

I lyset af den manglende håndtering af det stigende majsareal er det interessant, at

udviklingen i det økologiske areal ikke bare fremskrives, men på baggrund af

ansøgninger fra ét år, fremskrives med en optimistisk udvikling.

Spørgsmål 8

Er det vurderingen på Aarhus Universitet, at udviklingen i det

økologiske areal drevet af markedskræfterne og ikke mindst en

yderligere stigningstakst baseret på ansøgninger fra et år, er en mere

sikker udvikling end en fortsat stigning i majsarealet med stadig

varmere klima?

Miljøgodkendelsen af husdyrbrug

Effekten af efterafgrøder er i baseline fastsat til 35 kg N/ha. Denne er dog beregnet

med kort tidshorisont, således der med forudsætningerne i baselinerapporten bør

inddrages en effekt af opbygningen af organisk kvælstof. I virkemiddelnotatet kan

ses at effekten af efterafgrøder og mellemafgrøder er estimeret ud fra

udvaskningseffekten i den efterfølgende vinter fundet i forsøg. Der er for

mellemafgrøder optaget ca. den dobbelte mængde i afgrøden.

Spørgsmål 9

Bør effekten af efterafgrøder og mellemafgrøder dermed ikke

reduceres i effekten, hvor der anvendes en marginaludvaskning på 0,4

for den opbyggede organiske N. Effekten af miljøgodkendelserne vil

dermed reduceres?