L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt

Revurdering af baseline.

Notat fra

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Dato: 26. oktober 2015

Poul Nordemann Jensen, DCE (red)

Gitte Blicher Mathiesen & Jonas Rolighed, Institut for Bioscience

Christen Duus Børgesen, Jørgen E. Olesen, Ingrid Kaag Thomsen, Troels Kristensen, Peter Sørensen &

Finn P. Winther, Institut for Agroøkologi

Rekvirent:

Naturstyrelsen

Antal sider: xxx

Faglig kommentering:

Jørgen Eriksen, Agroøkologi, Brian Kronvang, Bioscience

Kvalitetssikring, centret:

Susanne Boutrup

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Indhold

Sammenfatning

Baggrund og forbehold

Afsnit 0: Teknisk justering og udvikling i gødningsforbrug ved hhv.

fastlåst N-kvote og en årlig tilpasset N-kvote

Arealpotentialet

Udvikling i N gødningsnormen med årlig tilpasning af kvælstof

gødningsnormen

Udvikling i udvaskning frem til 2020/2021 opgjort med to

niveauer af tilført N med handelsgødning

Udvikling i N gødningsnormen med årlig tilpasning af kvælstof

gødningsnormen

Modelberegnet udvaskning

Afsnit 00: Udvikling i husdyrholdet og afledte effekter på

udvaskning

Udvikling i produktionen

Andre effekter

Effekt på udvaskningen

Udvikling af afgrødernes N-indhold

Afsnit 1. Teknisk justering

Afsnit 2: Randzoner

Afsnit 3: Energiafgrøder

Afsnit 4: Økologisk areal

Udvikling i økologisk areal

Effekt 20

Fordeling af effekt på hovedvandoplande

Afsnit 5: Bioforgasning

Afsnit 6: MVJ ordninger

Afsnit 7: Miljøgodkendelser

Afsnit 8: Kvælstofdeposition

Afsnit 9:Efterafgrøder

Afsnit 10: Slæt i stedet for afgræsning

Kvælstofeffekter

Effekt på oplande fordelt ud fra høstår 2012 konventionelt

græsareal i omdrift

Afsnit 11: Udvikling i udbytter

Afsnit 12: Vådområder

Afsnit 13: Samlet revurdering af baseline fordelt på vandområder

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Referencer

Bilag 1. Bestilling: Opdatering af baseline 2021

Baggrund

Opgave

Bilag 2. ”Uddybning af effekt af ophævelse af kvælstofposen i

forbindelse med en opdatering af baseline 2021

Bestilling

Effekt af faldende deposition

Effekt af udviklingen i udbytter

Bilag 3: Udviklingen i høstudbytter 1990-2014

Bilag 2: Udviklingen i høstudbytter 1990-2014

Udviklingen i høstudbytter på afgrødeniveau

Udviklingen i det samlede gennemsnitlige udbytteniveau

Betydning af afgrødefordeling

Betydning af ændret proteinindhold

Konklusioner

Referencer

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Sammenfatning

Naturstyrelsen (NST) har den 6. oktober 2015 fremsendt de endelige betin-

gelser til Aarhus Universitet v. DCE og DCA for en revurdering af baseline

fra 2014 (Jensen 2014) ud fra forventede ændringer i afgrødernes kvælstof-

normer, virkemidler samt øvrige forventede politiske beslutninger. Den re-

viderede baseline dækker stadig perioden 2013-21 inkl. Som i den første

baseline er effekterne fordelt på 23 vandområder.

Opgaven er bestilt løst ved to scenarier for kvælstofnormen:

1. En fastlåst kvælstofnorm på økonomisk optimalt niveau, men fastlåst på

niveau 2016/17 (”en lukket pose”)

2. En årlig tilpasning af den økonomisk optimale norm i årene efter 2016/17

(”en lukket pose”).

Udgangspunktet for bestemmelse af en fremtidig kvælstofnorm er Børgesen

2015, hvor det er estimeret, at den økonomisk optimale kvælstofnorm i

2015/16 ville ligge ca. 70.000 ton N højere end den nuværende reducerede

norm.

I revurderingen af baseline er der endvidere indgået en række nye politiske

beslutninger/tilkendegivelser:

1. Forventet ophævelse af randzoneloven

2. Forventet ophævelse af 2020 målet for økologisk produktion (en fordob-

ling i forhold til 2007 niveauet)

3. Forslag til nyt NEC direktiv (emissionslofter)

4. Forventet ophævelse af de ekstra 60.000 ha efterafgrøder.

5. ændring af normsystemet – enten til en fastlåst mængde på niveau

2016/17(”lukket pose”) eller med en årlig justering i forhold til det øko-

nomisk optimale 2016/17(”åben pose”)

Tabel 1.1.

Effekter af virkemidler, politiske tilkendegivelser, strukturændringer m.m. på

udvaskningen på landsplan i perioden frem til og med 2021 ved en fastlåst N-norm. En

negativ værdi angiver en merudvaskning. *Indeholdt i fastlåst norm

Virkemiddel m.m.

Areal ha

Udvaskningseffekt i Rodzonen i

2021 ton N

Min.

Teknisk justering *

Randzoner

Energiafgrøder

Økologisk areal

Bioforgasning

MVJ ordninger

Miljøgodkendelser, areal

Kvælstofdeposition

Ekstra efterafgrøder

Slæt i stedet for afgræsning

Udvikling i udbytter m.m.

Effekt, fastlåst norm

Total for hele landet, udvaskning

106.000

1.200

17.000

Ikke relevant

475.000

Ikke relevant

17.000

Ikke relevant

285

860

360

2.800

145

-8.100

Ca. -3600

Max.

484

860

360

2.800

931

-8.100

Ca. -2600

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Tabel 1.2.

Udvaskningseffekter af virkemidler, strukturændringer m.m. på landsplan i

perioden frem til 2021 ved en tilpasset N-norm. En negativ værdi angiver en merudvask-

ning. * Indeholdt i tilpasset norm

Virkemiddel m.m.

Areal ha

Udvaskningseffekt i Rodzonen i

2021 ton N

Min.

Teknisk justering *

Randzoner

Energiafgrøder

Økologisk areal

Bioforgasning

MVJ ordninger

Miljøgodkendelser, areal

Kvælstofdeposition

Ekstra efterafgrøder

Slæt i stedet for afgræsning

Udvikling i udbytter m.m.

Effekt – årlig tilpasset N-norm

Total for hele landet, udvaskning

106.000

1.200

17.000

Ikke relevant

475.000

Ikke relevant

17.000

Ikke relevant

Hele landbrugs-

arealet

Ca. -5.500

Ca. -4.500

285

860

360

2.800

145

-10.000

Max.

484

860

360

2.800

931

-10.000

Effekterne i tabel 1.1 og 1.2 er beregnet som udvaskning fra rodzonen ved

anvendelse af NLES4 modellen, eksperimentelle forsøg eller overvågnings-

data.

Det skal understreges, at de anførte effekter er beregnet ved en slutligevægt.

Det betyder, at den fulde effekt for visse virkemidler som f. eks. biogas,

energiafgrøder eller slæt først indtræder efter 2021.

De indlagte forventede ændringer har i væsentlig grad ændret baseline. Af

Baselinerapporten (Jensen et al. 2014) fremgår, at den samlede effekt af base-

lineelementerne er estimeret til en reduktion i rodzoneudvaskningen på

mellem 14.000 og 18.000 ton N i 2021. I denne revurdering vil baseline være

negativ for begge scenarier, med værdier mellem – 2600 og -3600 ton N for

en situation med en fastlåst kvote til mellem -4500 og -5500 ton N for situati-

onen med en årlig tilpasset kvote.

Effekterne af gennemførte vådområder (i alt ca. 1.365 ton N i 2021 for alle

ordningerne) i perioden 2013-21 er uændret i forhold til Jensen 2014 og ikke

medtaget i tabel 1.1, idet effekten af vådområder primært er direkte til over-

fladevand og ikke på rodzoneudvaskning.

SEGES har haft lejlighed til at kommentere på den revurderede baseline.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Baggrund og forbehold

Til brug for opgaveløsningen, har NST fremsendt to beskrivelser gengivet i

bilag 1 og 2.

I Jensen 2014 er baseline defineret som: ”Med baseline i denne sammenhæng

menes effekten af allerede vedtagne initiativer (virkemidler m.m.) samt øv-

rig udvikling i erhvervet, som kan få indflydelse på næringsstoftabet. Et væ-

sentligt element i baseline vil være de virkemidler m.m., der er indlejret i 1.

generation vandplaner.”

Der er i denne revurdering af baseline også taget hensyn til forventede æn-

dringer, som vil kunne påvirke baseline. Her kan nævnes ophævelse af de

ekstra efterafgrøder, normreduktion m.m.

Baseline indgår i fastsættelse af indsatsbehovet i forhold til kystvandsområ-

der.

Opgaven er bestilt gennemført på meget kort tid. Det har derfor grundlæg-

gende været nødvendigt at anvende eksisterende data, beregninger mm., og

kun i begrænset omfang at har det været muligt at udarbejde nye beregnin-

ger. Det kan give en øget usikkerhed på estimaterne (bl.a. fordi der er gået et

par år siden Baselineberegningerne blev lavet) – en usikkerhed der dog ikke

er forsøgt kvantificeret.

Der er derfor enkelte områder, som af tidsmæssige årsager ikke har kunnet

vurderes til bunds, f. eks. spørgsmålet om en øget ammoniakemission fra

husdyrgødning som følge af højere N-indhold i korn. Det vurderes dog, at

de væsentlige elementer i forhold til ændringer i udvaskningen som følge af

tiltag er indeholdt i den reviderede baseline. Der kan efterfølgende sættes en

proces i gang såfremt disse formentlig mindre poster i baseline ønskes esti-

meret.

Generelt beregnes effekten fra 2013-2016/17 med det gældende lovgrundlag

(og dermed i overensstemmelse med Jensen 2014). Fra 2017/18 indregnes

hvor relevant effekten af hhv. fastlåst og tilpasset kvælstofnorm

Effekterne er som udgangspunkt fordelt på de 23 vandoplande ud fra de

samme principper, som i Jensen 2014, men dog med enkelte afvigelser som

fremgår af de enkelte afsnit. Fordelingen på vandoplande forventes at være

mere usikker end ændringerne på landsplan.

Endvidere indeholder den reviderede baseline alene estimater i forhold til

kvælstofudvaskning i rodzonen og ikke de afledte effekter (klima, natur fos-

for m.m.), som også indgik i Jensen 2014.

En fremskrivning på 6-7 år af udviklinger m.m. kan for visse elementer være

behæftet med en væsentlig usikkerhed – en usikkerhed der hidrører bl.a. fra

kommende politiske initiativer (både danske og internationale) eller mar-

kedsændringer. Det betyder, at der kan være behov for en revurdering af ef-

fekterne i perioden frem til 2021, såfremt de forudsætninger, der er lagt til

grund for denne revurderede baseline 2021, ændres væsentligt. Der er desu-

den nogle forventede indsatser i de kommende år, som ikke er indregnet,

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

idet omfang m.m. ikke er kendt. Det drejer sig om f.eks. Naturfonden (op-

køb af landbrugsarealer til naturformål).

Denne usikkerhed skal lægges ”ovenpå” den usikkerhed/variation, der er

på de mere tekniske elementer af baseline såsom effekt af virkemidler. Ved

opgørelsen af virkemidlers effekt er der skønnet arealeffekter i form af redu-

ceret kvælstofudvaskning per arealenhed (kg N/ha). Arealeffekterne er i fle-

re tilfælde usikre, men er estimeret på baggrund af den tilgængelige ekspe-

rimentelle viden, medio 2015. Variation er en mere generel, statistisk term,

der oftest refererer til et interval omkring en middelværdi. Her i rapporten

bruges termen til at udtrykke variation i et virkemiddels effekt relateret til

f.eks. jordbundstype eller år-til-år variation.

Der kommer hele tiden ny viden om kvælstofudvaskningseffekter, som for-

anlediger, at effektestimaterne tages op til fornyet vurdering, og derfor er ef-

fektestimaterne ikke nødvendigvis konstante fra én evalueringsrapport til

den næste.

Et udkast til rapport har været diskuteret med repræsentanter for SEGES.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 0: Teknisk justering og udvikling i gød-

ningsforbrug ved hhv. fastlåst N-kvote og en år-

lig tilpasset N-kvote

Arealpotentialet

Den tekniske justering af normsystemet i Grøn Vækstaftalen betyder at N-

kvoten for hele landet korrigeres i forhold til nedgangen i landbrugsarealet.

Nedgangen skyldes primært, at arealer inddrages til byudvikling, infra-

struktur (veje m.m.), men også til skovrejsning m.m.. Herved trækkes der en

gødningsmængde ud af N-kvoten, der svarer til forbruget for det land-

brugsareal der er overgået til en anden arealanvendelse. Den årlige nedgang

fordeles i de 23 hovedvandoplande i forhold til størrelsen af landbrugsarea-

let (GLR arealet) i 2011.

Udvikling i N gødningsnormen med årlig tilpasning af kvælstof

gødningsnormen

Ved en årlig tilpasning vil udviklingen i kvælstofgødskningen følge udvik-

lingen i den økonomisk optimale kvælstofmængde, som vil være afhængig

af udviklingen i udbytter samt af prisrelationen mellem gødning og afgrøde.

Denne udvikling kan i princippet beregnes på to måder: 1) Ved fremskriv-

ning af observeret udvikling i optimal N-mængde i gødningsforsøg, eller 2)

På grundlag af fremskrivning af kvælstofudbytte, der omregnes til behov for

gødskning.

Gislum et al. (in prep) undersøgte udviklingen i økonomisk optimal N-

gødskning i landsforsøg med vinterhvede og vårbyg i perioden 1987-2012.

Her blev det økonomisk optimale N-gødskning fastsat ved prisrelation på

1:10 til 1:20, hvilket svarer til at prisen på 1 kg N er lig med prisen på hen-

holdsvis 10 og 20 kg korn. I perioden 2012 til 2014 har denne prisrelation va-

rieret mellem ca. 1:21 og 1:14 (Petersen, 2014). For vinterhvede blev der fun-

det en årlig gennemsnitlig stigning i det optimale N-niveau på ca. 1,2 kg N

-1

uanset prisrelation. For vårbyg blev der fundet en årlig gennemsnitlig

stigning på ca. 0,5 kg N ha

-1

, og heller ikke her var der nogen signifikant ef-

fekt af prisrelationen.

Ved fremskrivning af kvælstofudbytter må det forventes at der med en kon-

stant kvælstofudnyttelse af afgrøderne vil skulle tilføres tilsvarende mere

gødning. Hvis der tages udgangspunkt i en årlig udbyttestigning (og tilsva-

rende stigning i kvælstofudbytter) på 0,7 % (Dalgaard et al., 2011) fås med

udgangspunkt i en gennemsnitlig kvælstofnorm ved økonomisk optimal

gødskning på ca. 170 kg N ha

-1

en årlig stigning i N-udbytter på 1,2 kg N ha

. Med en antaget kvælstofudnyttelse af tilført gødning (Knudsen, 2015) på

ca. 0,50 i kerne og en anslået yderligere udnyttelse på 0,05 til 0,10 i høstet

halm fås en årlig beregnet stigning i optimal N-mængde på 2,0 til 2,2 kg N

-1

. Dette estimat vil være for højt, da det ikke indeholder en stigning i af-

grødernes kvælstofudnyttelse og der for de fleste afgrøder også vil være er

en mindre stigning i kvælstofudbyttet end i tørstofudbyttet. Begge forhold

vil reducere den beregnede stigning i kvælstofmængden. Den reelle stigning

i optimal N-gødskning er derfor formentlig snarere på 0,5 til 1,5 kg N ha

-1

med et gennemsnitligt estimat på 1,0 kg N ha

-1

hvilket er i overensstemmelse

med den stigning i økonomisk optimal N, der er fundet i landsforsøgene

med vårbyg og vinterhvede.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Det skal bemærkes at der i beregningerne af ændret optimal N gødnings-

normer kun prissættes effekten på tørstofudbyttet hvorimod effekten på

proteinindholdet ikke indgår.

I fremskrivningen med 1 kg N/ha/år indgår også effekten på gødskning af

den forventede reduktion i deposition af kvælstof.

Udvikling i udvaskning frem til 2020/2021 opgjort med to ni-

veauer af tilført N med handelsgødning

Som følge af planlagte nye initiativer til at ændre reguleringen af gødnings-

anvendelse for dansk landbrug er der gennemført opdaterede konsekvens-

analyser for landbrugets udvaskning af kvælstof fra rodzonen frem til

2020/21. I konsekvensanalysen regnes alene på effekten af ændrede gød-

ningsnormer og ændringer i landbrugsarealet. For gødningsnormen bereg-

nes konsekvens af to forskellige reguleringsmekanismer, henholdsvis varia-

bel økonomisk optimal gødningsnorm og fastholdt økonomisk optimal gød-

ningsnorm anno 2016/2017 Herved angives to tal for, hvorledes en ny regu-

lering vil påvirke udvaskningen fra rodzonen. De to reguleringsmekanismer

udgør A: Hvor der fra 2016/17 fastlåses et forbrug baseret på den gældende

økonomisk optimale N niveau for 2016/17. Dette scenarie kaldes ”Norm

fastlåst fra 2016/17”. I dette scenarie påvirkes forbruget kun af den årlige

udtagning af dyrket areal (Antages her at udgøre 12.600 ha per år jf. Jensen

et al 2014). I den anden situation B ” Norm med årlig tilpasning” antages, at

gødningsnormen følger udviklingen i den økonomisk optimale N gød-

ningsnorm. Der sker her både ændring i det dyrkede areal og i gødnings-

norm. Begge elementer har betydning for det samlede gødningsforbrug. I

begge disse scenarier er arealanvendelsen låst til 2011 arealanvendelsen,

men vil for årene i perioden 2013-21 også påvirkes af den årlige ændring i

arealanvendelsen (afgrødefordeling).

Der antages i modelberegningerne, at der for perioden 2015/16 og frem til

2020/21 sker en stigning i økonomisk optimal N gødningsnorm som følge af

bedre dyrkningteknik og mindre N-depositio. Det er ovenstående afsnit

estimeret, at det økonomisk optimale niveau stiger ca. 1 kg N/ha/år for hele

det dyrkede landbrugsareal.

Der regnes på gennemsnitsnormen for 2015/16, hvor den gennemsnitlige

økonomiske optimale N norm fastlåses på 170 kg N/ha (Opgjort ud fra den

årlige N kvoteberegning (NAER 2015) divideret med hele det dyrkede areal

(GLR)), dvs. alle arealer der modtager hektarstøtte (således både dyrket

landbrugsareal, juletræsareal, brakareal, gartneri, mv) og som indgår i

NLES4 modelberegningerne. Dette er gjort for at antage ens relativ fordeling

mellem arealer med og uden gødningsnormer i alle beregninger. I tabel 1 er

vist de enkelte tal for alle årene 2011/12 og frem til 2020/21.

Alle årene (undtaget 2013/14) er medtaget for at øge transparensen af be-

regningerne. De to scenarier følges ad i forbrug af handelsgødning og hus-

dyrgødning frem til 2016/17. I scenarie B med årlig tilpasset N-norm ses en

stigning i den samlede N gødskning. Således skabes der en reel stigning i

det samlede kvælstofforbrug med handelsgødning, selvom der udtages

12.600 ha årligt, hvor kvoten for dette areal bliver nul.

For begge scenarier er det antaget, at det kun er normreduktionen på det

konventionelle landbrugsareal, der kan realiseres. Normreduktionerne i alle

årene med begrænsninger i kvoten (2008-2015/16) er beregnet ved at sum-

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

mere kvælstofkvoten for både økologiske og konventionelle landbrug og

korrigere denne sum ned til 10% under N gødningsnormen for 2004 jf. NA-

ER 2015. Herved er der beregnet en normreduktion (forskel mellem økono-

misk optimal og reduceret N norm) på 78.000 t tons N for 2015/16. Af den

samlede N gødningskvote for hele landet opgjort i 2011 udgør de økologiske

arealers N kvote ca. 6.1% af det samlede kvælstofbehov i landet, og arealet

udgør 6%. Således korrigeres de 78.000 t N til 73.250 t N svarende til et sam-

let forbrug på 277 tusind ton N tilført med handelsgødning i 2015/16. I peri-

oden efter 2015/16 beregnes hvert år en stigning i N kvoten ved at antage en

stigning i gødningsnormen på 1 kg N/ha for hele GLR arealet jf. det efter-

følgende afsnit.

Udvikling i N gødningsnormen med årlig tilpasning af kvælstof

gødningsnormen

Ved beregningen af tilført gødning korrigeres for, at 6% af stigningen sker

på de økologiske arealer, og det forudsættes at der på økologiske arealer ik-

ke vil være nogen stigning i gødskningen. Dermed bliver stigningen i gød-

ningsnormen kun 0,94 kg N/ha per år.

Der gennemføres kun modelberegninger af udvaskningen for 2012/13 (Basis

scenariet) og 2020/21. Det samlede areal for 2011 på 2.691 000 ha reduceres

til 2.580.000 ha ved at udtage 12.600 ha per år i 8 år. I tabel 1 er også vist den

årlige beregnede udvikling i kvælstofbehov korrigeret for arealudvikling og

udviklingen i gødningsnormen under de to udviklingsscenarier A og B.

Tabel 1. Landsopgørelse af udviklingen i areal [1000 ha], handelsgødningsforbrug , husdyrgødning udbragt på marker for de to

scenarier (A Norm fastlåst fra 2016/17 og B : Norm med årlig tilpasning) for perioden 2011/12 frem til 2020/21).

År

Areal landbrug GLR i alt (1000 ha)

Gennemsnitlig N norm,

A: Norm fastlåst fra 2016/17 (kg N/ha)

Sum N behov A: Norm fastlåst fra

2016/17 (1000 t N)

Gennemsnitlig N norm B:Norm med

årlig tilpasning (kg N/ha)

Sum N behov B: Norm med årlig

tilpasning (1000 t N)

Sum N Handelsgødning

A: Norm fastlåst fra 2016/17 (1000 t N)

Sum N Husdyrgødning

A: Norm fastlåst fra 2016/17 (1000 t N)

Sum N Handelsgødning B: Norm med

årlig tilpasning (1000 t N)

Sum N Husdyrgødning B: Norm med

årlig tilpasning (1000 t N)

2011/12

2.693

140

376

204

235

2012/13

2.679

144

385

204

235

2015/16

2.643

170

458

170

2016/17

2.630

171

459

171

2017/18

2.617

171

457

172

2018/19

2.605

171

454

173

2019/20

2.592

171

452

174

2020/21

2.580

171

450

175

458

277

235

459

277

235

459

275

235

459

273

235

459

271

235

460

268

235

277

235

277

235

277

235

278

235

278

235

278

235

Modelberegnet udvaskning

Udgangspunktet for modelberegningerne af effektvurderingen af øgede N

gødskning som følge af indførsel af ny N gødningsnormer baseres på Grøn

vækst modelopsætningen af NLES4 for 2011 Børgesen et al., 2013. Således er

det arealanvendelsen, N gødskningen herunder fordeling af husdyrgødning

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

og handelsgødning på afgrøder, der holdes konstante – men kun mængder-

ne af N gødningerne (kg N/ha) og det dyrkede areal, der varieres, når der

skal regnes fremskrivning til 2021.

I tabel 1.2 ses landsresultaterne for udvaskningen for perioden 2012/13 til

2020/21, under de to antagelser af gødningsnorm udviklingen. I tabel 1.3 er

ændringerne i udvaskningen henført til hovedoplandene. For scenarie A

med fastlåst norm fra 2016/17 ses, at udvaskningen på landsplan stiger med

8 tusind tons svarende til 5 kg N/ha. I dette scenarie stiger gødningsmæng-

den med handelsgødning fra 203 tusind ton til 268 tusind ton N svarende til

65 tusind tons. Samtidig reduceres det samlede dyrkede areal med 98.000 ha.

Der skal bemærkes, at der er to effekter indblandet i beregningerne, og mar-

ginaludvaskningen kan derfor

ikke

udregnes ud fra tallene.

For scenarie B ses en stigning på 10.000 tons N svarende til 6 kg N/ha. Stig-

ningen for begge scenarier skyldes helt afgørende, at kvælstof normen følger

den økonomisk optimale N mængde efter 2016/17. Forskellen mellem de to

scenarier (A og B) skyldes at der løbende sker en forøgelse af gødningsnor-

men med ca. 1 kg N/ha år for scenarie B og fastholdes i scenarie A på

2016/17 niveauet.

Beregningerne kan ikke sammenholdes med beregningen af den gennem-

snitlige marginaludvaskning, da der er to modsat effekter indblandet i be-

regningen af stigningen i udvaskningen: 1 udtagning af areal (der reducerer

udvaskningen) og 2: øget N gødskning på det tilbageværende areal (Der

øger udvaskningen).

Tabel 2.

Landsopgørelse af udviklingen i areal (1000 ha), handelsgødningsforbrug, husdyrgødning udbragt på marker og ud-

vaskningen for 2012/13 og de to scenarier for 2020/21.

Areal

Scenarier

Basis 2012/13

Scenarie A: Norm fastlåst fra 2016/17

Scenarie B: Norm med årlig tilpasning

1000 ha

Handelsgødning

1000 t N

kg N/ha

Husdyrgødning

1000 t N

kg N/ha

Udvaskning

1000 t N

kg N/ha

2679

2580

204

268

278

104

108

235

165

173

175

Tabel 3.

Udvaskning opgjort i 1000 t N og effekt i rodzonen af ændret N gødskning med handelsgødning og nedgang i det

dyrkede areal for scenarie A ”Fastlåst norm fra 2016/17” og scenarie B ”Norm med årlig tilpasning”.

Udvaskning total fra rodzonen

Basis

2012/13

Ident

Hovedopland

1000 t N

2020/21

1000 t N

2020/21

1000 t N

Basis-A

1000 t N

Basis-B

1000 t N

Ændring udvaskning rodzonen

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

1,9

1,10

1,11

1,12

1,13

1,14

1,15

2,1

2,2

2,3

2,4

2,5

2,6

3,1

4,1

Total

Nordlige Kattegat, Skagerrak

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Randers Fjord

Djursland

Århus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

Vadehavet

Lillebælt/Jylland

Lillebælt/Fyn

Odense Fjord

Storebælt

Det Sydfynske Øhav

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Køge Bugt

Smålandsfarvandet

Østersøen

Bornholm

Vidå-Kruså

8,4

30,7

1,9

7,8

11,0

2,6

2,1

15,9

2,9

27,5

10,1

3,7

1,7

2,6

2,4

5,1

1,1

2,3

10,6

3,5

1,8

5,7

165

8,8

32,2

2,0

8,2

11,5

2,8

2,2

16,6

3,1

28,9

10,6

3,9

3,8

1,7

2,7

2,6

5,3

1,1

2,3

11,0

3,7

1,9

6,0

173

8.9

32.6

2.0

8.2

11.6

2.8

2.2

16.8

3.1

29.2

10.7

4.0

3.9

1.8

2.7

2.6

5.4

1.1

2.4

11.2

3.7

1.9

6.1

175

-0,4

-1,6

-0,1

-0,4

-0,5

-0,1

-0,7

-0,2

-1,4

-0,5

-0,2

-0,1

-0,2

0,0

-0,1

-0,5

-0,2

-0,1

-0,3

-8,1

‐0.5

‐1.9

‐0.1

‐0.5

‐0.7

‐0.2

‐0.1

‐0.9

‐0.2

‐1.7

‐0.7

‐0.2

‐0.1

‐0.2

‐0.1

‐0.3

‐0.1

‐0.6

‐0.2

‐0.1

‐0.4

‐10.0

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 00: Udvikling i husdyrholdet og afledte

effekter på udvaskning

Landbrug og Fødevarer (2013) har udarbejdet en rapport med tre forskellige

vækstscenarier for dansk landbrug i periode fra 2011 til henholdsvis 2020 og

2030. Som udgangspunkt forventes der en stigning i mælkeproduktionen fra

2011 til 2020 på 1 %, mens der for svinekød forventes en stigning på 22 % i

den tilsvarende periode. Herudover er det lavet to scenarier – opbremsning

og bæredygtig intensiv produktion, hvor der antages en reduktion i mælk

og svinekød på 5 % i opbremsningsscenariet og en øgning på henholdsvis 20

og 22 % for mælk og svinekød i scenariet bæredygtig intensiv produktion.

Disse udsving illustrerer, hvor usikkert det er at forudsige den fremtidige

animalske produktion. En usikkerhed som yderligere øges af den nuværen-

de økonomiske krise, hvor en betydende andel af de animalske producenter

er truet af konkurs.

Kvælstof fra husdyrgødning udgør omkring 50 % af tilførslen af N til land-

brugsjorden, hvorfor større udsving i den animalske produktion vil kunne

påvirke den samlede N-tilførsel, -udnyttelse og -tab.

På den baggrund er det vurderet, hvor stor effekt to forskellige scenarier for

udvikling i den animalske produktion potentielt kunne have på baseline i

2021 i forhold til 2013. De to scenarier er henholdsvis samme antal moderdyr

(køer eller søer) i hele perioden eller en fastholdelse af produktionen af

mælk og svinekød (slagtesvin og smågrise) på 2013 niveau í hele perioden.

De to scenarier er således ikke et udtryk for nuancerede overvejelser om-

kring den forventede udvikling, men er baseret på to simple tilgange –

samme antal dyr eller samme mængde produceret.

Herudover er der lavet en vurdering af effekten af øgede kvælstofnormer på

husdyrenes N-udnyttelse og dermed påvirkning af N-mængden i husdyr-

gødning.

Udvikling i produktionen

Beregningerne er baseret på en vurdering af husdyrproduktionens udvik-

ling, herunder antal dyr, foderindtag og N-udskillelse som er beskrevet i

DCA rapport (2015, Landbrugets drivhusgasudledning – scenarieberegnin-

ger for Danmark frem til 2035, under udarbejdelse). I DCA (2015) er taget

højde for forbedringer i fodereffektivitet, stigning i mælkeydelse hos kvæg

og øget produktionseffektivitet hos svin i form af flere producerede dyr pr

moderdyr. Ændringerne i kg husdyrgødnings-N er primært forårsaget af

ændret produktion pr ko eller so, således at det samlede foderbehov til pro-

duktion af et kg mælk eller kød bliver reduceret. Tildeling af foderprotein er

for malkekøer antaget uændret pr kg fodertørstof, hvilket betyder en stig-

ning i faktisk mængde foderprotein pr årsdyr, mens mængden af foderpro-

tein for alle andre dyrekategorier er fasthold på 2013 niveau (=norm). For

malkekvæg (køer, opdræt og slagtekalve) betyder det, at N-effektiviteten

stiger fra 22,7 % i 2013 til 23,6 % i 2021 og for svin fra 39,8 % i 2013 til 40,3 % i

2021.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

I tabel 5.1 er angivet udviklingen i antal malkekøer og søer, og den tilhøren-

de produktion af mælk, kød og husdyrgødning ab dyr. 2013 svarer til den

faktiske produktion og 2021 baseret på estimat for 2020 (DCA (2015)).

Tabel 1.

Animalsk produktion i 2013 og to scenarier for produktionen i 2021 (data fra

DCA-rapport, 2015).

År

2013

Scenarie A:

2021

Scenarie B:

Uændret dyreantal Uændret produktion

Antal årsdyr (1000 stk)

Malkekøer

Søer

Produktion (mio)

Mælk, kg

Slagtesvin, stk

Smågrise, stk

Husdyrgødning (mio)

Kvæg, kg N

Svin, kg N

Sum, kg N

Foderbehov, mio

Kvæg, FE

Svin, FE

5.520

7.315

5.701

7.808

5.207

7.197

119

103

222

121

110

231

110

101

211

5.096

20,2

29,8

5.580

22,0

32,3

5.096

20,2

29,8

582

980

582

980

532

900

For husdyrgødning betyder det, at der fra 2013 til 2021 er estimeret en stig-

ning på 9 mio. kg N ved samme antal køer og søer pga. stigende produktion,

mens der er et fald på 11 mio. kg N i husdyrgødning såfremt produktionen

af mælk og smågrise fastholdes på 2013 niveau. Vurderes ændringerne i for-

hold til det samlede landbrugsareal på 2,6 mio. ha, svarer det til henholdsvis

en stigning på 3,5 kg N pr ha og et fald på 4,2 kg N pr ha.

Andre effekter

Ændringerne i effektiviteten i husdyrholdet påvirker det samlede foderbe-

hov. For svin forventes det ændrede foderforbrug kun at have begrænset

virkning på afgrødesammensætningen, men for kvæg forventes det at på-

virke grovfoderarealet. Det er estimeret at foderbehovet hos malkekvæget

øges med 181 mio. FE ved uændret antal køer, mens det reduceres med 313

mio. FE fra 2013 til 2021 ved uændret produktion. De 181 mio. FE svarer til

en årlig stigning på ca. 0,4 %, hvorfor det øgede foderbehov nogenlunde

svarer til de forventede udbytte stigninger på ca. 0,7 %. Ved uændret pro-

duktion vil der være et mindre årligt behov på ca. 0,7 %, som koblet med

den forventede udbytte stigning betyder at der årligt vil være ca. 7.000 ha af

grovfoderarealet tilknyttet malkekvæg som vil skulle ændres til andre af-

grøder.

Effekt på udvaskningen

Udsving i den størrelsesorden der er sandsynliggjort vil påvirke udvasknin-

gen, men som det fremgår, er der som gennemsnit af scenarierne meget be-

grænset effekt på mængden af N i husdyrgødning. Med den usikkerhed der

er på fremskrivningen af den animalske produktion er der derfor ikke ind-

regnet en effekt i baseline. Men da beregningerne har sandsynliggjort, at ud-

viklingen i den animalske produktion kan have en afgørende indflydelse på

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

baseline, anbefales det at senere i perioden frem mod 2021 laves en revurde-

ring af fremskrivningen samt en kvantificering af effekten på udvaskningen.

Udvikling af afgrødernes N-indhold

Ved øgede N-gødningsnormer antages det at N-koncentrationen i afgrøder-

ne øges, hvilket øger tildelingen af foderprotein positivt fra de dansk produ-

cerede afgrøder. I malkekvægproduktionen udgør det dansk producerede

foder (grovfoder og korn) 76 % af energibehovet, men kun 42 % af foderpro-

teinbehovet. I svineproduktionen udgør det danske foder (korn) 75 % af

energibehovet, men kun 50 % af proteinbehovet (Kristensen et al., 2015). Ved

en forøgelse af N-koncentrationen i de danske afgrøder vil der stadigvæk

være et betydeligt behov for importeret foder, hvorfor det vil være muligt at

tilpasse proteinkoncentrationen i kvægets fodring, mens det for svin er afgø-

rende, hvordan aminosyreprofilen påvirkes gennem gødskningen. Med den

viden vi har, betyder det, at N-udnyttelsen – alt andet lige - vil falde i svine-

produktionen, men usikkerheden på effekten af øget gødskning på aminosy-

reindholdet er betydelig, hvorfor der ikke er tilstrækkelig viden til at kvanti-

tative effekten på mængden af N i husdyrgødningen, og dermed heller ikke

på udvaskningen.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 1. Teknisk justering

Effekten af den tekniske justering indgår i beregning vedr. normsystem, af-

snit 0.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 2: Randzoner

Såfremt lovforslag om ophævelse af 9 m randzoner langs særlige vandløb

bortfalder effekten ligeledes.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 3: Energiafgrøder

Der ændres ikke i effekten af energiafgrøder.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 4: Økologisk areal

Udvikling i økologisk areal

Regeringen har opgivet den tidligere regerings målsætning om en fordob-

ling af det økologiske areal i 2020 i forhold til 2007. Det forventes dog sta-

digvæk, at det økologiske areal vil vokse frem mod 2021. Markedet udviser

positive tendenser, og her er det særligt eksporten, der forventes at komme

til at spille en større rolle i de kommende år. Således er eksporten af økologi-

ske produkter i 2013 steget til godt 1,5 mia. kr., svarende til en stigning på 32

% i forhold til 2012. Mælk og mælkeprodukter udgjorde over halvdelen af

den samlede eksport, mens kød udgjorde 11 %. (Danmarks Statistik). De fo-

reløbige tal for omlægning til økologi i 2015 viser en markant stigning med

et ny omlagt areal på omkring 22.000 ha

(http://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/boom-i-det-oekologiske-areal/).

Ændringen i det økologiske areal må forventes at blive mindre da der også

er arealer der årligt tilbagelægges til konventionel drift; i perioden 2006-2011

således mellem 3.000 og 5.000 ha årligt (Ørum et al., 2011). Der foreligger

endnu ikke tal for tilbagelægning i 2015. Den markante stigning i nyomlagte

arealer skal ses i forhold til at der i 2013 og 2014 var et samlet fald i det øko-

logiske areal på ca. 7.000 ha, efter en årrække med stagnerende areal.

Det økologiske areal udgjorde i 2007 ca. 150.000 ha, og var i 2012 steget til ca.

183.000 ha, men faldt herefter til ca. 176.000 ha i 2014. Som gennemsnit af pe-

rioden svarer det til en stigning på ca. 3.600 ha pr. år. Antages denne udvik-

ling at forsætte vil det økologiske areal i 2021 udgøre ca. 210.000 ha, svaren-

de til en stigning på ca. 29.000 ha i perioden 2013-2021.

I den oprindelige Baseline rapport var estimatet på det forøgede økologiske

areal 46.000 ha for scenarie A. Det lavere estimat i scenarier A i de nuværen-

de beregninger skyldes en væsentlige lavere faktisk udvikling i det økologi-

ske areal i 2013 og 2014 end forudsat i den oprindelige baseline baseret på

data fra 2006 til 2012. Herudover var der i Jensen 2014 også et scenarie B ba-

seret på den tidligere regerings mål omkring en fordobling af det økologiske

areal med udgangspunkt i 2007, hvilket blev beregnet til at give en ændring

på 120.000 ha i perioden 2013 til 2021. Dette scenarie indgår ikke i den re-

vurderede baseline.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Figur 4.4.1.

Udviklingen i økologisk

ha, økologi

areal 2007-2014 (Opnået) og forven-

tet udvikling frem mod 2021, hvis den

250000

nuværende udvikling fortsætter

(Scenarie A).

200000

150000

opnået

100000

50000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Scenarie A

Effekt

Den udvaskningsreducerende effekt af økologisk drift skønnes generelt at væ-

re i størrelsesordenen 10-17 kg N/ha (Børgesen et al. 2013), og med en stig-

ning i det økologiske areal på ca. 29.000 ha i scenarie A svarer det til en samlet

effekt i rodzonen på 285-484 tons N. Det skal bemærkes at skønnet for den

udvaskningsreducerende effekt er et generelt skøn for effekten af økologisk

jordbrug i forhold til konventionelt. Den faktiske effekt vil være påvirket af

hvilke bedriftstyper der omlægges og på hvilke jordtyper. Den største effekt

kan forventes ved omlægning fra konventionelt kvæg til økologisk, mens en

omlægning til planteavl eller svine- og fjerkræproduktion vil have væsentlig

mindre effekt. Det skyldes i det væsentlige at der på kvægbrug sker en reduk-

tion i gødningsmængde pr. ha, mens den mindre gødskningsmængde i øko-

logisk planteavl opvejes af andre dyrkningsmæssige ændringer, der øger ud-

vaskningen.

Fordeling af effekt på hovedvandoplande

Fordeling af effekt på de 23 hovedvandoplande er foretaget svarende til an-

delen af økologisk areal i de enkelte vandoplande. Hvor den reelle omlæg-

ning til økologi vil ske er bl.a. styret af hvilke bedriftstyper der bliver om-

lagt, hvorfor effekten i de enkelte vandoplande er meget usikker.

Datagrundlaget for fordelingen er anmeldte økologiske arealer i enkeltbeta-

lingsordningen i høståret 2014.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Vandopland

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

1,9

Nordlige Kattegat, Skagerrak

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Randers Fjord

Djursland

Århus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

Andel øko-

areal

0,03

0,18

0,02

0,06

0,02

0,01

0,13

0,01

0,17

0,04

0,01

0,02

0,05

0,02

0,01

0,02

0,01

0,07

1,00

Effekt i rodzonen, tons N

Scenarie A

10 - 17

52 - 89

7 - 11

17 - 30

16 - 28

5 - 9

4 - 7

38 - 64

2 - 4

49 - 82

12 - 21

3 - 5

4 - 6

2 - 4

6 - 10

14 - 23

6 - 10

2 - 4

7 - 12

4 - 7

2 - 4

19 - 33

285 - 484

1,10 Vadehavet

1,11 Lillebælt/Jylland

1,12 Lillebælt/Fyn

1,13 Odense Fjord

1,14 Storebælt

1,15 Det Sydfynske Øhav

2,1

2,2

2,3

2,4

2,5

2,6

3,1

4,1

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Køge Bugt

Smålandsfarvandet

Østersøen

Bornholm

Vidå-Kruså

Hele landet

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 5: Bioforgasning

Ved bioforgasning sker der en omsætning af organisk bundet N i gødningen

til mineralsk N, og da der generelt er en større udvaskning af kvælstof fra

organisk bundet N, der løbende mineraliseres, end fra mineralsk N tilført

om foråret, kan der i de efterfølgende år forventes en lavere udvaskning fra

den afgassede gødning i forhold til ubehandlet gødning. Effekten af biofor-

gasning på kvælstofudvaskningen er i tidligere rapporter (Børgesen et al.,

2013; Jensen et al., 2014) vurderet til at være lav på kort sigt, men med en

større effekt på langt sigt. Sørensen og Børgesen (2015) har imidlertid lavet

opdaterede modelberegninger, der viser en hurtigere effekt af bioforgasning,

og den nye model er anvendt i de følgende beregninger af effekter af biofor-

gasning på N udvaskningen i 2021. Den nye model er baseret på en ny gen-

nemgang af danske N udvaskningsstudier med organisk gødning, margi-

naludvaskning fra uorganisk N beregnet med N-LES4 modellen og en tids-

horisont for N udvaskning baseret på en simpel N mineraliseringsmodel

(Sørensen og Børgesen, 2015).

Energistyrelsen (2014) har vurderet at der i 2012 blev bioforgasset ca 2,5 mio

ton husdyrgødning svarende til 7 % af produktionen, mens det skønnes, at

der i 2020 vil ske bioforgasning af ca. 7 mio. ton gødning, svarende til ca. 19

% af gødningsmængden ved realisering af ’sandsynlige’ biogasprojekter. Ja-

cobsen et al. (2013) har redegjort for drifts- og samfundsøkonomien ved bio-

gasproduktion i Danmark under de nye rammer, som energiforliget fra 2012

giver, og vurderer at det ikke er sandsynligt, at målsætningen i Grøn Vækst

om 50 % anvendelse af husdyrgødningen til biogas i 2020 nås, men at der

med de nuværende rammebetingelser kan opnås et niveau, hvor ca. 20-30 %

af husdyrgødningen behandles. En forhøjelse af de generelle N normer til

økonomisk optimalt niveau medfører, at gevinsten ved den øgede gød-

ningsvirkning efter bioforgasning reduceres, men der vil stadig kunne opnås

en gevinst ved reduceret indkøb af handelsgødning. Vi vurderer, at forhøje-

de N gødningsnormer vil have ringe effekt på udbygningen af biogasanlæg

frem til 2021. På den baggrund antages det her, at der vil ske en jævn stig-

ning i andelen af biogasbehandlet husdyrgødning fra 7 % i 2012 til 19 % i

2021.

Effekten på udvaskning er beregnet med de nuværende udnyttelseskrav for

afgasset gødning, og selvom fremtidige generelle N normer eventuelt forhø-

jes har det ubetydelig effekt på effekten af bioforgasning, idet marginalud-

vaskningen forventes næsten uændret ved et højere N niveau. Det må anta-

ges at landmanden agerer økonomisk optimalt ved den forventede indførsel

af forhøjede N normer, og hvis der her tages højde for en bedre gødnings-

virkning efter bioforgasning, vil den samlede N tilførsel og dermed N ud-

vaskningen falde ved bioforgasning. Denne effekt er imidlertid usikker og

ikke indregnet i det følgende. Effekten af afgasning afhænger af forholdet

mellem de forskellige typer af organisk gødning der indgår (Sørensen og

Børgesen, 2015). Der er her taget udgangspunkt i en gennemsnitlig effekt der

gælder for en blanding af gylle og dybstrøelse, hvor der over en lang hori-

sont sker en reduktion i udvaskningen på 1,8 kg N/DE på lerjord med lav

nedbør og 3,4 kg N/DE på sandjord med høj nedbør (Sørensen og Børgesen,

2015). Der er her, i modsætning til i den tidligere Baseline (Jensen et al.,

2014), regnet på de langsigtede effekter af øget bioforgasning, efter samme

principper som for de øvrige elementer, der indgår i Baseline.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Effekten af stigende bioforgasning i perioden 2013-2021 er i Tabel 5.1 bereg-

net under hensyntagen til fordelingen af husdyrgødning i 2011 på oplande,

samt fordeling mellem sandjord og lerjord registret i pløjelag på arealer der

modtager husdyrgødning i hvert enkelt opland. Det har ikke været muligt at

tage hensyn til forskelle i perkolation/nedbør. Det indebærer at effekten er

lidt overestimeret i oplande med sandjord og lav nedbør og underestimeret i

oplande med lerjord og høj nedbør. Den samlede effekt af dette vurderes at

være omtrent neutral. I beregningen er antaget, at bioforgasset gødning har

samme fordeling på oplande og jordtyper som den samlede produktion af

husdyrgødning, svarende til at 80 % samlet set udbringes på sandjord. Den

samlede effekt af øget biogas i perioden 2013-2021 beregnes til en reduktion i

udvaskningen på 860 tons N/år, med en skønnet usikkerhed på +/-430 tons

N/år. Effekten af biogasanlæg etableret før 2013 medfører yderligere en re-

duktion i N udvaskningen, men denne er ikke indregnet i tabel 5.1.

Den nyberegnede effekt er betydelig større end i de tidligere Baseline bereg-

ninger. Det skyldes en kombination af flere faktorer, 1: at der her regnes på

den langsigtede effekt (som for andre virkemidler hvor omsætningen af or-

ganisk stof påvirker virkningen på udvaskningen);, hvor der tidligere (Jen-

sen et al., 2014) kun blev regnet på kortsigtet effekt frem til 2021 og 2: at til-

førslen her er vægtet i forhold til jordtype der modtager husdyrgødning; ,

hvor der tidligere blev regnet med en simpel gennemsnitlig fordeling/effekt

for sand- og lerjord hvor jordtyperne der modtager husdyrgødning blev an-

taget at udgøre 50% hver.

I regeringens ressourcestrategi fra 2013 blev opsat ambitioner om øget ud-

nyttelse, herunder øget bioforgasning, af organisk affald fra byerne, som

f.eks. kildesorteret husholdningsaffald. I det omfang der sker øget tilførsel til

biogasanlæg af organisk affald med kvælstofindhold, der i forvejen ville bli-

ve spredt på landbrugsarealer, kan der forventes en yderligere reduktion i N

udvaskningen efter afgasning, idet tilførslen af organisk bundet kvælstof vil

falde efter afgasningen, som beskrevet ovenfor.

Øget tilførsel til landbrugsjord af ”nyt” affald, der tidligere blev afbrændt el-

ler deponeret, vil medføre øget N udvaskning, idet den samlede N tilførsel

til jorden stiger, selvom der er knyttet et udnyttelseskrav til udbringning af

anden organisk gødning. En øget N udvaskning forventes uanset om det

”nye” affald bioforgasses eller komposteres før tilførslen.

Vi forventer, at mængden af tilført ”nyt” husholdningsaffald i 2021 vil være

beskeden, idet man indtil videre har opgivet at anvende pulpen fra Renesci-

ence teknologien, som følge af højt indhold af cadmium og ftalater i pulp fra

husholdningsaffald, ligesom indførsel af effektiv kildesortering af hushold-

ningsaffald er en vanskellig proces, som det vil tage tid at indføre. Krav fra

Mejeriforeningen om sporbarhed af affald tilført arealer med malkekvægs-

besætninger medfører også, at det vil være umuligt at anvende ”nyt” affald i

mange biogasanlæg.

Effekten af øget anvendelse af organisk affald må tilskrives ønsket om øget

recirkulering, og er ikke en effekt af bioforgasning i sig selv, og er derfor ik-

ke indregnet som en biogas effekt. En eventuel effekt af øget recirkulering

bør indregnes under effekter af den generelle strukturudvikling.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Tabel 5.1.

Reduktion i N udvaskning fra rodzonen som følge af den forventede forøgede

anvendelse af bioforgasning i perioden 2013 til 2021. Effekten er fordelt på vandoplande

og jordtyper på grundlag af registreret fordeling af husdyrgødning i 2011.

Vandopland

1000 tons udbragt N i Effekt i rodzonen af øget

husdyrgødning, samt

andel pr. opland

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

1,9

1,10

1,11

1,12

1,13

1,14

1,15

2,1

2,2

2,3

2,4

2,5

2,6

3,1

4,1

Nordlige Kattegat, Skagerrak

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Randers Fjord

Djursland

Århus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

Vadehavet

Lillebælt/Jylland

Lillebælt/Fyn

Odense Fjord

Storebælt

Det Sydfynske Øhav

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Køge Bugt

Smålandsfarvandet

Østersøen

Bornholm

Vidå-Kruså

13,9

3,2

10,7

15,2

3,8

2,3

22,4

3,9

33,9

12,6

5,5

5,2

2,2

3,3

2,8

3,9

0,5

1,3

8,6

2,5

3,2

13,9

228

0,06

0,23

0,01

0,05

0,07

0,02

0,01

0,10

0,02

0,15

0,06

0,02

0,01

0,02

0,00

0,01

0,04

0,01

0,06

1,00

biogas 2013-21

tons N

56,7

216,2

13,0

436

61,5

15,4

7,3

91,4

11,8

138,1

37,9

17,4

17,0

6,3

8,8

8,3

12,3

1,9

3,2

22,4

6,5

7,8

55,5

860

Hele landet

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 6: MVJ ordninger

Ingen ændringer.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 7: Miljøgodkendelser

I husdyrgodkendelsesloven er der skærpede harmonikrav på udbringnings-

arealer indenfor nitratklasse 1-3, ligesom kommunerne vurderer behovet for

skærpede gødskningskrav i forhold til grundvandsbeskyttelse. Derudover

kan husdyrbrug beliggende i opland med afstrømning til Natura 2000 områ-

der, hvor husdyrtrykket er stigende, være underlagt den såkaldte planteavls-

regel, der indebærer, at husdyrholdet ikke kan udvides, medmindre udvask-

ningen fra husdyrudvidelsen nedbringes til niveau svarende til et planteavls-

brug.

Erfaringer fra status af miljøgodkendelser

I en opgørelse fra Aarhus Universitet i 2015 (Rolighed & Blicher-Mathiesen,

2015) er undersøgt 3791 husdyrgodkendelser efter § 11 og § 12 samt 1859

husdyrgodkendelser efter § 16, som omfattede 1,35 mio. DE og 816.000 ha

landbrugsareal. Disse godkendelser er givet i perioden 1. januar 2007 til 31.

december 2013. 40 % af de godkendte arealer er beliggende i nitratklasser,

heraf 10 % i nitratklasse 1, 16 % i nitratklasse 2 og 14 % i nitratklasse 3. Sam-

let var der i de undersøgte godkendelser stillet krav om ekstra efterafgrøder

på ca. 18.700 ha, svarende til 2 % af det godkendte areal. Fordeling af efter-

afgrøder blev estimeret til ca. 64 % på nitratklasser og ca. 36 % i grund-

vandsbeskyttelseszone for krav om efterafgrøder, som ikke var givet som

konsekvens af planteavlsreglen. Effekten af efterafgrøder er knyttet til jord-

type, men også til mængden af nedbør. Det har dog ikke været muligt at op-

gøre effekten i forhold til både jordtype og nedbør. Reduktionseffekten af ef-

terafgrøder er derfor gennemsnitlig sat til 35 kg N ha

-1

(Eriksen et al., 2014),

idet det antages, at alle udvidelser sker på ejendomme med mere end 0,8

DE/ha.

Herved blev effekten af skærpede harmonikrav, grundvandsbeskyttelse,

indførelse af planteavlsreglen samt reduktion i bedrifternes kvælstofkvote

opgjort til en udvaskningsreduktion i rodzonen på 690 tons N for perioden

2007-2013. Heraf blev effekten af krav om ekstra efterafgrøder som følge af

planteavlsreglen vurderet til at udgøre ca. 120 tons N. I året 2013 alene er der

givet godkendelser på ca. 90.000 DE og 60.000 ha, som udmøntes i en effekt

på ca. 100 tons N.

I Nielsen et. al 2013 er der lavet en fremskrivning af det forventede antal mil-

jøgodkendelser i perioden 2011-2035. Interpoleres denne fremskrivning for

de forskellige husdyrtyper fås en godkendelsesfrekvens på ca. 25 % i perio-

den 2013-2021. I runde tal omfatter det således ca. 600.000 DE og 475.000 ha.

Bruges der i godkendelserne samme frekvens af virkemidler som i perioden

2007-2013, bliver effekten af skærpede harmonikrav (Nitratklasser), grund-

vandsbeskyttelse, reduktion af bedrifternes kvote samt planteavlsregel un-

der miljøgodkendelsesordningen i perioden 2014-2021 en reduktion på ca.

260 tons N ved godkendelse af 510.000 DE.

Samlet effekt af skærpede krav i nitratklasser, grundvandsbeskyttel-

se, reduceret kvælstofnorm og planteavlsreglen

Summen af skærpede krav i nitratklasser, grundvandsbeskyttelse og plante-

avlsregelen samt reduceret kvælstofnorm i perioden 2013-2021 bliver således

ca. 360 tons N. Da dele af effektberegningen bygger på antagelser frem for

egentlige data er der en forholdsvis stor usikkerhed tilknyttet analysen. Det

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

anbefales derfor, at der midt i perioden frem til 2021 gennemføres en under-

søgelse af gyldigheden af de antagelser der gøres ift. implementering af vir-

kemidler og udmøntning af planteavlsreglen under miljøgodkendelsesord-

ningen. I opgørelsen er kun medtaget effekter som følge af krav om ekstra

efterafgrøder samt reduceret kvælstofnorm på bedrifterne. Krav til særlige

sædskifter vil også kunne bidrage til effekten, men har ikke kunnet kvantifi-

ceres i opgørelsen.

Fordelingen af effekten af krav til virkemidler givet i forbindelse med hus-

dyrgodkendelser er vægtet i forhold til antal DE for svin og kvæg (status

2012) i de 23 oplande.

Tabel 4.7.2.

Fordeling af effekt på husdyrgodkendelser på oplande. Antal dyreenheder

hentet fra

jordbrugsanalyser.dk

Opland

Antal DE x 1000 i

opland

Effekt af areal-

regulering på N-

udvaskning fra rodzo-

nen (tons N)

1.1.Nordlige Kattegat

1.2 Limfjorden

1.3 Mariager Fjord

1.4 Nissum Fjord

1.5 Randers Fjord

1.6 Djursland

1.7 Århus Bugt

1.8 Ringkøbing Fjord

1.9 Horsens fjord

1.10 Vadehavet

1.11 Lillebælt-Jylland

1.12 Lillebælt – Fyn

1.13 Odense Fjord

1.14 Storebælt

1.15 Sydfynske Øhav

2.1 Kalundborg Fjord

2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

2.3 Øresund

2.4 Køge Bugt

2.5 Smålandsfarvand

2.6 Østersøen

3.1 Bornholm

4.1 Kruså og Vidå

Effekt på udvaskning hele landet

141

571

113

162

239

457

121

2.340

Ca. 360

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 8: Kvælstofdeposition

Der er foretaget en reberegning af ændring i kvælstofdeposition frem til 2021

som følge af nye forslag til NEC værdier (EU’s direktiv vedr. National Emis-

sion Ceilings).

Reduktionerne af dansk ammoniakemission er baseret på IIASA’s opdatere-

de rapport fra 2014.

I forhold til 2012 er der beregnet en 11% reduktion i 2021 for den totale NH3

emission for DK.

Tabel 8.1.

Udvikling i kvælstofdeposition. Gøteborg 2020 er den beregnede deposition i Baseline, Jensen 2014. Beregninger til

den revurderede baseline er foretaget af Jesper Heile, ENVS.

Samlet deposition i 1000 ton N

2020

Regions navn

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Danmark

Areal

7.908

13.094

12.130

2.528

7.268

42.927

2021

8,9

15,5

16,4

2,6

7,2

50,6

2012

10,7

18,5

19,2

3,1

8,4

59,9

Gøteborg

9,1

15,6

16,5

2,7

7,2

51,2

2021

11,3

11,9

13,5

10,3

9,9

11,8

2012

13,5

14,1

15,8

12,4

11,5

14,0

Samlet deposition kg N/ha

2020

Gøteborg

11,5

11,9

13,6

10,5

10,0

11,9

2021

20%

19%

17%

20%

17%

18%

Forskel i %

2020

Gøteborg

15%

14%

15%

14%

15%

Som det fremgår af tabel 8.1 giver de nye forudsætninger kun en marginal

ændring i depositionen både set nationalt og på de forskellige regioner. En

del af denne marginale forskel kan skyldes, at der i denne revurderede base-

line er regnet indtil 2021, mens der i Jensen 2014 kun er regnet frem til 2020.

Dette forhold samt at ændringen ligger klart indenfor den usikkerhed, der er

på en sådan fremskrivning, gør, at der er anvendt samme estimat for æn-

dringen i deposition som i Jensen et al. 2014, nemlig i alt 9000 ton N.

Estimering af effekten af en reduceret deposition på udvask-

ningen.

I Jensen et al, 2014 er der anvendt en udvaskningsfaktor på 40 % for deposi-

tionen. Der er imidlertid estimeret en ændret generel marginaludvaskning

(Børgesen, 2015) på 1/5 siden den første baseline blev udarbejdet. For at af-

spejle dette i effekten af en reduceret deposition, er effekten genberegnet.

Ud fra modelberegnede depositionsværdier for perioden 2005-10 er der lavet

en opdeling af depositionen på månedsværdier og på regioner (Jesper Heile

Christensen, AU/ENVS). Det har ikke været muligt tidsmæssigt at relatere

tallene til en længere klimaserie, hvilket kan være en usikkerhedsfaktor.

I det efterfølgende er der alene anvendt nationale tal, idet der på figur 1 ses

den samme årsdynamik i depositionen for landet som helhed og for de 5 re-

gioner. Landstallene for den gennemsnitlige deposition 2005-2010 i kg/ha og

procent fremgår af tabel 8.2.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

2,5

N dep 2005‐2010

kg N/ha/måned

1,5

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Danmark

0,5

jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

Figur 1: Fordeling af deposition over året, nationalt og for regioner.

Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August

Hele

0,84

0,89

1,0

1,39

1,65 1,3

1,96 1,72

kg/ha

Hele

5,6

5,9

6,7

9,3

11,0 8,7

12,4 11,5

DK %

Tabel 8.2: Deposition 2005-10 fordelt månedsvis i hhv kg N/ha og procent.

Sept.

1,14

Okt

1,23

Nov

1,08

Dec

0,9

Sum

15,0

7,6

8,2

7,2

6,0

100

Der er i det videre anvendt følgende forudsætninger:

En udvaskningsfaktor på 1/5 (Børgesen 2015) for den del af depositionen, der

afsættes i afgrødernes vækstperiode, dvs. 1. marts til 1. august.

En udvaskningsfaktor på �½ for den del af depositionen, som afsættes den øvri-

ge del af året (skøn fra Jørgen E. Olesen, Agroøkologi).

Det fremgår ovenfor, at det forventede fald i depositionen i perioden 2013-21

udgør ca. 2 kg N/ha.

Ud fra tabel 8.2 ses, at ca. �½ af den deponerede kvælstof falder i månederne

marts-juli inkl.

Såfremt man anvender ovennævnte udvaskningsfaktorer og fordeling over

året fås en rodzoneeffekt af den samlede reducerede deposition på ca. 35 %.

Samlet effekt af initiativer i forhold til N-deposition.

Den samlede effekt af indsatsen for reduktion i emissionen (både i Danmark

og øvrige lande) er således en reduktion i udvaskningen, som følge af den

faldende deposition på ca. 3.100 ton N, hvorfra skal trækkes de 300 ton N

som følge af merudbragt ammoniak (se Jensen et al. 2014 for forklaring) –

samlet set ca. 2.800 ton N.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Det fremgår af tabel 8.1, at ændringen i depositionen er nogenlunde den

samme over hele landet, hvorfor den samlede effekt kan fordeles på oplande

efter det totale oplandsareal, se tabel 8.3.

Tabel 8.3.

Fordeling af effekt fra reduceret deposition på oplande.

Opland

1.1 Nordlige Kattegat

1.2 Limfjorden

1.3 Mariager Fjord

1.4 Nissum Fjord

1.5 Randers Fjord

1.6 Djursland

1.7 Århus Bugt

1.8 Ringkøbing Fjord

1.9 Horsens fjord

1.10 Vadehavet

1.11 Lillebælt-Jylland

1.12 Lillebælt – Fyn

1.13 Odense Fjord

1.14 Storebælt

1.15 Sydfynske Øhav

2.1 Kalundborg Fjord

2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

2.3 Øresund

2.4 Køge Bugt

2.5 Smålandsfarvand

2.6 Østersøen

3.1 Bornholm

4.1 Kruså og Vidå

Hele landet

Oplandsareal

x10 Km2

267

759

163

325

101

349

444

237

119

195

100

345

108

110

43.000

170

490

106

212

227

289

154

127

225

Ca. 2800

Reduceret deposition

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 9:Efterafgrøder

I efteråret 1999 blev det et lovmæssigt krav, at der skulle etableres efteraf-

grøder på 6 % af det areal, som blev dyrket med korn, raps, ærter mm.

(Anonym, 1998). Dette krav eksisterede til og med 2004 som et generelt krav

uanset mængden af tilført husdyrgødning (Anonym, 2003). Fra efteråret

2005 blev der indført krav om 10 % efterafgrøder for virksomheder, der ud-

bragte mere end 0,8 dyreenheder(DE) i husdyrgødning pr. ha, mens kravet

om 6 % efterafgrøder fortsat gjaldt for virksomheder under 0,8 DE/ha

(Anonym, 2004). I 2005 blev desuden ophævet et tidligere gældende krav

om 65 % plantedække om efteråret.

Fra efteråret 2008 blev kravene til efterafgrøder forhøjet med 4 procentpoint,

dvs. fra 6 til 10 % (under 0,8 DE/ha) og fra 10 til 14 % (over 0,8 DE/ha)

(Anonym, 2008).

I 2014 blev der indgået et politisk forlig om Vækstplan for Fødevarer, som

indebar, at et krav om målrettede efterafgrøder på 140.000 ha fra 2015 bort-

faldt (Anonym, 2014). I samme forbindelse blev det besluttet at forhøje det

generelle efterafgrødekrav med 60.000 hektar fra 2015. I Baseline 2014 (Jen-

sen et al., 2014) blev der redegjort for den forventede effekt af disse ekstra ef-

terafgrøder. Kravet om de ekstra 60.000 ha efterafgrøder blev dog ikke ud-

møntet men bortfaldt i juli 2015 (Anonym, 2015a). De nuværende krav til ef-

terafgrøder på hhv. 10 % (under 0,8 DE/ha) og 14 % (over 0,8 DE/ha) (Ano-

nym, 2015b), må altså anses for at være gældende indtil videre. De fremtidi-

ge efterafgrøder vil dog potentielt kunne blive dyrket under ændrede betin-

gelser mht. kvælstofnormer.

Den udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder blev revurderet i for-

bindelse med udarbejdelsen af Virkemiddelkataloget i 2014 (Hansen og

Thomsen, 2014). I revurderingen indgik resultater fra forsøg med sammen-

lignelige behandlinger, dvs. forsøgspar med og uden efterafgrøde dyrket

under samme betingelser. Den revurderede effekt, som er vist i Tabel 1, var

2-4 kg N/ha lavere end tidligere estimerede værdier. I revurderingen er det

forudsat, at efterafgrøder på lerjord pløjes eller på anden måde destrueres

sent efterår, og efterafgrøder på sandjord pløjes i det tidlige forår. Det frem-

går af Hansen og Thomsen (2014), at den tidligere effekt af efterafgrøder var

fastsat med ubearbejdet jord uden bevoksning som reference, mens der ved

revurderingen i 2014 indgik forsøgspar, hvor jorden uden efterafgrøde dels

var ubearbejdet og ubevokset pga. herbicidsprøjtning dels var ubearbejdet

men med en bestand af naturligt forekommende ukrudt efter konventionelt

dyrkede hovedafgrøder, hvor der blev benyttet herbicider. Hansen og

Thomsen (2014) redegør for, at der i nedbørsfattige områder i visse år kan

være lav afstrømning, hvorfor efterafgrøder ikke vil reducere udvaskningen

som angivet i Tabel 1.

Generelt er efterafgrøders udvaskningsreducerende effekt dårligt belyst på

intensive husdyrbrug, og der mangler viden om effekten på især humusjord

samt af ukrudt og spildfrøs udvaskningsreducerende effekt (Hansen og

Thomsen, 2014).

Ifølge gældende regler tillægges efterafgrøder en eftervirkning dvs. krav om

reduktion i gødningstilførslen det efterfølgende år. Eftervirkningen blev

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

fastlagt af Normudvalget i 2005 på baggrund af modelberegninger med

FASSET (Berntsen et al., 2005).

Tabel 1.

Efterafgrøders revurderede, udvaskningsreducerende effekt i rodzonen (kg

N/ha). Værdier i parentes er estimeret. Det er forudsat, at efterafgrøder på lerjord pløjes

eller på anden måde destrueres sent efterår, og efterafgrøder på sandjord pløjes i det

tidlige forår. Effekt af efterafgrøder på humusjord samt svær til meget svær lerjord og

siltjord indgår ikke i estimaterne for lerjord. Fra Hansen og Thomsen (2014).

Under 0,8 DE/ha

Ler

Gennemsnit

Over 0,8 DE/ha

Ler

(24)

(35)

Sand

Usikkert om værdierne kan opnås for alle typer bedrifter over 0,8 DE/ha.

Den udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder er baseret på forsøg

med varierende kvælstoftildeling i handels- og husdyrgødning (Hansen og

Thomsen, 2014), og effekten kan ikke henføres til et givent kvælstofniveau.

Efterafgrøder vil ofte have kapacitet til at øge kvælstofoptagelsen ved øget

kvælstoftilgængelighed i jorden, og optagelsen vil derfor potentielt kunne

øges, hvis forhøjede kvælstofnormer skulle betyde et øget indhold af uorga-

nisk kvælstof i jorden om efteråret. Den udvaskningsreducerende effekt af

efterafgrøder vil altså i princippet kunne øges ved et øget gødningsniveau.

Modsat gælder, som også diskuteret i Baseline 2014 (Jensen et al., 2014), at

referencen, dvs. den alternative anvendelse af arealet, vil have betydning for

den egentlige udvaskningsreducerende effekt. Da der pt. er forbud mod

jordbearbejdning om efteråret, vil referencen kunne være ukrudt og spild-

korn, men vinterkorn eller andre overvintrende afgrøder vil også kunne væ-

re alternativer. Både ukrudt, spildkorn og andre overvintrende afgrøder vil i

lighed med efterafgrøder kunne øge kvælstofoptagelsen ved øget kvælstof-

tilgængelighed. Effekten af den alternative anvendelse afhænger af den ak-

tuelle plantebestand, som varierer med de alternative afgrøders såtidspunkt

eller den alternative ukrudts- og spildkornsbestand.

Der vurderes, at der ikke er tilstrækkeligt datagrundlag til at justere efteraf-

grøders udvaskningsreducerende effekt på baggrund af en eventuel æn-

dring af kvælstofnormerne.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 10: Slæt i stedet for afgræsning

Med udgangspunkt i bedriftsstrukturen i 2003 og 2008 foretog Kristensen et

al. (2011) en vurdering af udviklingen i produktivitet og antal malkekøer og

opdræt på græs og deres årlige græsoptag i 2015. Baseret herpå blev der i fo-

regående baseline rapport estimeret et forventet afgræsningsareal indenfor

henholdsvis konventionel og økologisk mælkeproduktion i 2012, samt en

fremskrivning heraf til 2021 ved to scenarier, uændret andel økologi, sva-

rende til 10 % af mælkeproduktionen og en fordobling til 20 %. Det sidste

scenarie var baseret på forrige regerings målsætning omkring en fordobling

af det økologiske areal. Som redegjort for i afsnittet omkring økologi er den-

ne målsætning nu opgivet, og derfor er der i denne baseline kun et scenarie

for udvikling i det økologiske areal, baseret på en årlig stigning på ca. 2,2 % i

perioden 2013 til 2021.

Det påvirker omfanget af konventionel mælkeproduktion i 2021, idet det

forudsættes at den samlede mælkeproduktion er uændret fra 2013 til 2021.

Det afgræssede areal i henholdsvis konventionel og økologiske mælkepro-

duktion er derfor genberegnet under disse nye forudsætninger. Resultaterne

herfra er gengivet i tabel 1.

Tabel 1.

Afgræsset areal i omdriften på konventionelle og økologisk malkekvægbedrifter.

År

Andel økologi, %

Afgræsning, 1000 ha

konventionel

økologi

I alt

42,5

19,1

61,6

25,7

18,5

44,2

2013

2021

I modsætning til den tidligere Baseline rapport er det kun udviklingen i det

konventionelt afgræssede areal der indgår i beregningerne, mens ændringen

i afgræsning forårsaget af udviklingen i den økologiske produktion antages

at være indeholdt i estimatet for ændret udvaskning ved omlægning til øko-

logi. Ved de opstillede forudsætninger reduceres afgræsningsarealet ved

konventionel produktion med ca. 17.000 ha fra 2013 til 2021. I den oprindeli-

ge Baseline rapport, hvor ændringen i det afgræssede areal var baseret på

summen af økologi og konventionel var effekten ved uændret andel økologi

20.000 ha og 8.000 ha ved en fordobling af økologiandelen.

Kvælstofeffekter

Ved beregning af kvælstofeffekt er der anvendt en fordeling mellem jordty-

per svarende til 85 % af græsarealet på sandjord (JB1‐4) og 15 % på lerjord

(>JB4), som beskrevet i Kristensen et al. (2011). Det antages, at der anvendes

slæt i 2021 i stedet for afgræsning i 2013 på 17.000 ha. Effekten på udvask-

ning fra rodzonen er i Kristensen et al. (2011) beregnet til 10-60 kg N/ha i

sandjord og 0-25 kg N/ha i lerjord, hvorved en samlet effekt ved ændring

fra afgræsning til slæt kan beregnes som vist i tabel 2.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Tabel 2.

Reduktion i areal med afgræsning i forhold til 2013 og kvælstofeffekt i 2021,

estimeret for sandjord, lerjord og i alt.

Sandjord

Reduktion i areal med afgræsning, ha

Reduktion i udvaskning fra rodzonen ved

slæt i forhold til afgræsning, kg N/ha

Samlet reduktion i udvaskning fra

rodzonen, tons N

14.450

10 - 60

Lerjord

2.550

0 - 25

I alt

17.000

145 - 867

0 - 64

145 - 931

Effekt på oplande fordelt ud fra høstår 2012 konventionelt

græsareal i omdrift

I den oprindelige Baseline rapport blev fordelingen baseret på det samlede

græsareal i omdrift (Afgrødekode 260 og 263), som også indeholder økologi-

ske arealer, der udgør 19 % af det samlede græsareal. Der er imidlertid en

skæv fordeling af økologi på vandoplandene, hvorfor en fordeling af effek-

ten knyttet til ændret praksis i konventionel græsdrift baseret på det samle-

de græsareal i de enkelte oplande øger usikkerheden. Derfor er fordeling i

tabel 3 baseret på det konventionelle græsareal i omdrift.

Tabel 3. Fordeling af effekt på vandoplande.

Effekt i rodzonen,

med græs i omdrift, samt tons N

fordeling pr. opland

16.416

62.191

3.943

10.657

15.825

3.275

2.054

23.608

2.274

45.675

7.314

2.473

2.575

947

1.808

2.421

6.806

2.853

1.866

5.301

1.646

2.297

10.401

234.626

0,07

0,27

0,02

0,05

0,07

0,01

0,10

0,01

0,19

0,03

0,01

0,00

0,01

0,03

0,01

0,02

0,01

0,04

1,00

10 - 65

38 - 247

2 - 16

7 - 42

10 - 63

2 - 13

1-8

15 - 94

1-9

28 - 181

5 - 29

2 - 10

1-4

1-7

1 - 10

4 - 27

2 - 11

1-7

3 - 21

1-7

1-9

6 - 41

145 - 931

Areal - konventionelt -

Vandopland

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

1,9

Nordlige Kattegat, Skagerrak

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Randers Fjord

Djursland

Århus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

1,10 Vadehavet

1,11 Lillebælt/Jylland

1,12 Lillebælt/Fyn

1,13 Odense Fjord

1,14 Storebælt

1,15 Det Sydfynske Øhav

2,1

2,2

2,3

2,4

2,5

2,6

3,1

4,1

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Køge Bugt

Smålandsfarvandet

Østersøen

Bornholm

Vidå-Kruså

Hele landet

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 11: Udvikling i udbytter

I henhold til Danmark Statistik er kornudbytterne i perioden 1990 til 2014

steget med 0,17 hkg/ha årligt, svarende til en årlig stigning på 0,29 %. I den-

ne beregning er der dog set bort fra tørkeåret 1992. I vinterraps har udbytte-

stigningen været noget større med en årlig stigning på 0,56 hkg/ha, svaren-

de til 2,3 %. I sukkerroer var den årlige stigning 5,51 hkg/ha eller 1,15 %, og

i kartofler på 4,36 hkg/ha eller 1,15 %. I græs og kløvergræs i omdrift var

den årlige stigning 3,29 hkg/ha eller 0,87 %. Disse tal afspejler, at stagneren-

de udbytter især gør sig gældende inden for kornafgrøder, hvorimod de fle-

ste andre afgrøder har årlige udbyttestigninger på 1 % eller mere. En del af

årsagen til de stagnerende udbytter i kornafgrøderne skyldes formentlig re-

striktionerne på gødningsanvendelse, men også andre forhold spiller ind

(Petersen et al., 2010). Restriktionerne på anvendelsen af kvælstofgødning

har sammen med sortsudviklingen betydet et faldende kvælstofindhold

(proteinindholdet) i det høstede korn, således at der ikke har været nogen

mærkbar ændring over tid i den høstede kvælstofmængde i kornafgrøderne.

Det er dog i forhold til kvælstofreguleringen mere relevant at betragte peri-

oden 2005 til 2014, hvor den nuværende kvælstofregulering med en fast-

holdt samlet kvælstofkvote har været implementeret. I denne periode er

kornudbytterne vokset med 1,1 % årligt, udbytte i vinterraps er vokset med

2,3 % årligt og udbyttet i grovfoderafgrøder er vokset med knap 1 % årligt.

En opgørelse af høstede kvælstofudbytter (revideret bilag 2) viser et meget

svagt fald på 0,2 % per år i perioden 1990-2014. Faldet i denne periode skyl-

des formentlig ændringer i gødningspraksis især for husdyrgødning, som

har medført et fald i jordens pulje af tilgængeligt kvælstof i perioden frem

mod 2005. For perioden 2005-2014 beregnes en gennemsnitlig stigning på 1,0

% pr. år, hvoraf næsten halvdelen dog skyldes forskydninger i retning mod

mere majs og kløvergræs i sædskifterne, som giver en større høstet kvæl-

stofmængde.

Den samlede, stort set uændrede mængde høstet kvælstof over perioden

1990-2014 fremkommer som en konsekvens af 1) Lavere N-indhold i korn-

udbytter som følge af aftagende gødningsniveauer i perioden, 2) Svagt sti-

gende tendens i tørstofudbytterne, og 3) Ændringer i arealanvendelse i peri-

oden i retning mod mere majs og kløvergræs i omdriften, alle med højere N-

udbytter.

Der er ved beregningen af den høstede N-mængde på landsplan kun korn

korrigeret for ændret kvælstofindhold i de høstede afgrøder over tid siden

2005 (Blicher-Mathiesen et al., 2015). For andre afgrøder er der antaget uæn-

dret kvælstofindhold i afgrøderne. Der har dog for grovfoderafgrøderne

majs og kløvergræs (første slæt) i foderanalyser kunnet konstateres et fald i

proteinindholdet på henholdsvis 0,8 og 0,5 % årligt (data fra LandbrugsIn-

fo). Dette svarer nogenlunde til den årlige vækst i tørstofudbytter i perioden.

Det er derfor sandsynligt at den estimerede stigning i N-udbytter i perioden

2005-2014 er overvurderet og ligger meget tættere på nul. En opgørelse af

udvikling i tørstofudbytte og proteinindhold i korn i perioden viser at væk-

sten i tørstofudbytter stort set svarer til faldet i proteinindhold. Der således

heller ikke for kornafgrøder grundlag for at antage at der over perioden 2005

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

til 2014 er samlet er en bedre udnyttelse af tilført gødning, som skulle betin-

ge en reduktion i udvaskningen.

På dette grundlag estimeres den forventede udvikling i kvælstofudbytter

ved nuværende reducerede kvælstofnormer til at være nul forudsat uændret

afgrødesammensætning. Dette er en korrektion i forhold til Jensen (2014),

hvor udviklingen i N-udbyttet var estimeret til 0-0,3 %.

På grundlag af ovenstående opgørelse af udvikling i N-udbytter vurderes

der, at der ved en fastlåst N-norm ikke vil være nogen mærkbar udvikling i

N-udbytter frem mod 2021, og dermed heller ikke nogen effekt på N-

udvaskning.

Ved den tilpassede N-norm vil der blive tilført mere kvælstof, som også vil

føre til en højere kvælstoffjernelse. Den nuværende udnyttelse af tilført

kvælstof til korn ligger på mellem 0,5 og 0,6 afhængig af halmfjernelse (af-

snit 0). Med stigende tilførsel af kvælstof vil der uden teknologisk fremgang

være en faldende kvælstofudnyttelse, som vi øge risikoen for N-udvaskning.

Dette indgår i N-LES modellen som en svagt stigende marginaludvaskning

ved stigende gødskningsniveau. Ved en teknologisk fremgang er det sand-

synligt at kvælstofudnyttelsen ved det højere økonomiske optimum vil blive

fastholdt på det nuværende niveau, således at marginaludvaskningen ved

økonomisk N-optimum er konstant.

I beregningerne af effekt af den tilpassende N-norm ved anvendelse

af N-LES i afsnit 0 er der fundet en stigning i marginaludvaskningen

på 0,1 %-point. Over den fire-årige periode 2016/17 til 2020/21 vil

der være en stigning i årlig tilført N-mængde på 10.320 ton N, sva-

rende til 4 kg N/ha over 2,58 mill. ha. Effekten af en øget N-

udnyttelse i form af en reduktion i udvaskningen fra rodzonen bliver

derfor 0,1 % af 10.320 ton N, svarende til ca. 10 ton N for 2021. Dette

er så marginalt at det ikke er indregnet i den samlede effekt og ned-

delt på 23 vandområder

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 12: Vådområder

Der er ikke indregnet ændringer i forhold til Jensen 2014.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Afsnit 13: Samlet revurdering af baseline fordelt

på vandområder

Tabel 13.1.

Fordeling af effekter på oplande (kun virkemidler m.m. med en effekt medtaget). De angivne størrelser (ton N) er de

estimerede og dermed ikke et udtryk for sikkerheden på estimaterne. Negative tal afspejler en øget udvaskning. * Gælder kun

for en tilpasset norm. For fastlåst norm er der ingen effekt. ** Nedre grænse indeholder fastlåst norm (som er 0)

deposition’

kendelser

reduktion

Miljøgod-

Stigende

afgrøder

områder

udvask-

Fastlåst

Økologi

Energi-

Biogas

Samlet

ning**

norm

Slæt

Opland

1.1 Nordl. Kattegat

1.2 Limfjorden

1.3 Mariager Fjord

1.4 Nissum Fjord

1.5 Randers Fjord

1.6 Djursland

1.7 Århus Bugt

1.8 Ringkøbing Fjord

1.9 Horsens Fjord

1.10 Vadehavet

1.11 Lillebælt/Jylland

1.12 Lillebælt/Fyn

1.13 Odense Fjord

1.14 Storebælt

1.15 Sydfynske Øhav

2.1 Kalundborg

2.2 Isefjord/Roskilde Fjord

2.3 Øresund

2.4 Køge Bugt

2.5 Smålandsfarvand

2.6 Østersøen

3.1 Bornholm

4.1 Kruså-Vidå

-400

-1.600

-100

-400

-500

-100

-700

-200

-1.400

-500

-200

-100

-200

-100

-500

-200

-100

-300

4-8

10-19

3-5

2-3

1-2

7-12

4-7

1-2

2-3

10-17

52-89

7-11

17-30

16-28

5-9

4-7

38-64

2-4

49-82

12-21

3-5

4-6

2-4

6-10

14-23

6-10

2-4

7-12

4-7

2-4

19-33

216

436

138

10-65

38-247

2-16

7-42

10-63

2-13

1-8

15-94

1-9

28-181

5-29

2-10

1-4

1-7

1-10

4-27

2-11

1-7

3-21

1-7

1-9

6-41

Tabel 13.1 opsamler effekterne af de forskellige elementer i baseline fordelt

på de 23 vandoplande.

Det bemærkes, at hvor effekten i Jensen et al, 2014 var positiv (dvs. en redu-

ceret udvaskning i 2021), vil en ophævelse af den eksisterende normbe-

grænsningen samt andre tilbagerulninger af virkemidler medføre, at ud-

vaskningen vil stige i 2021 i forhold til niveauet forud for 2013.

Tabellen opdateres senere.

Våd-

N-

489

106

145

187

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Referencer

Referencelisten er ufuldstændig.

Anonym, 1998. Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og

om plantedække. BEK nr. 523 af 08/07 1998. Fødevareministeriet.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=87657 (tilgænge-

ligt 12.oktober 2015).

Anonym, 2003. Vejledning og skemaer. Mark- og gødningsplan, gødnings-

regnskab, plantedække, harmoniregler, ændringer i ejer- og brugerforhold,

2003-2004. Planperioden 1. august 2003 til 31. juli 2004. Plantedirektoratet,

juli 2003.

Anonym, 2004. Vejledning og skemaer. Gødningsplanlægning, gødnings-

regnskab, plantedække, harmoniregler, ændringer i ejer- og brugerforhold,

2004-2005. Planperioden 1. august 2004 til 31. juli 2005. Plantedirektoratet,

juli 2004.

Anonym 2008. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden

1. august 2007 til 31. juli 2008. Plantedirektoratet. Revideret april 2008.

Anonym 2014. Notat. Erhvervs- og Vækstministeriet.

http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/

vaekst/katalog-med-faktaark-VPF-aftalen.pdf (tilgængeligt 13. oktober 2015).

Anonym 2015a. Landmænd undgår krav om 60.000 hektar efterafgrøder.

Nyhed publiceret 3. juli 2015, NaturErhvervstyrelsen, Miljø- og Fødevare-

ministeriet.

http://naturerhverv.dk/nyheder-og-

presse/nyheder/nyhed/nyhed/landmaend-undgaar-krav-om-60000-

hektar-efterafgroeder/ (tilgængeligt 13. oktober, 2015).

Anonym 2015b. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden

1. august 2014 til 31. juli 2015. Revideret 10. februar 2015.

http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Land

brug/Goedningsregnskab/Vejledning_om_goedsknings-

_og_harmoniregler_nyeste.pdf.

Berntsen, J., Petersen, B.M., Hansen, E.M., Jørgensen, U., Østergård, H.,

Grant, R. 2005. Eftervirkning af efterafgrøder. Notat til Planteavlsorientering

nr. 07-550.

https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Afgroeder/Efterafgroeder/Side

r/Notat_til_Planteavlsorientering_nr_07550.aspx (tilgængeligt 13. oktober

2015 ved benyttelse af login).

Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Rolighed, J., Andersen, H.E., Jensen,

P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L. (2015) Landovervågningsoplande

2015. NOVANA. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og De Nationale

Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. 150 s. (udkast).

Børgesen, Christen Duus, Poul Nordemann Jensen, Gitte Blicher-Mathiesen

og Kirsten Schelde (editors) (2013). Udviklingen i kvælstofudvaskning og

næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden 2007-2011. Evaluering

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

af implementerede virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt en

fremskrivning af planlagte virkemidlers effekt frem til 2015. DCA rapport

nr. 31, 153 s. Aarhus Universitet

Børgensen 2015: Opfølgning på ………………DCA notat af 30. september

2015

Dalgaard, T., Olesen, J.E., Petersen, S.O., Petersen, B.M., Jørgensen, U., Kri-

stensen, T., Hutchings, N.J., Gyldenkærne, S. & Hermansen, J.E. (2011). De-

velopments in greenhouse gas emissions and net energy use in Danish agri-

culture – How to achieve a CO

-neutral production?

Environmental Pollution

159, 3193-3203.

Energistyrelsen (2014). Biogas i Danmark – status, barrierer og perspektiver.

Energistyrelsen.

http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/undergrund-

forsyning/vedvarende-energi/bioenergi/biogas-

taskforce/rapporter_taskforce/biogas_i_danmark_-_analyse_2014-final.pdf

Gislum, R., et al. (in prep). Changes in nitrogen fertilizer response of winter

wheat and spring barley over time in Denmark.

Hansen, E.M., Thomsen, I.K. 2014. Bilag 3. Efterafgrøder: Revurdering af

udvaskningsreducerende effekt. I Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H.

(redaktører). Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og mål-

rettet arealregulering. DCA rapport nr. 52, side 241-254.

http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Inds

atsomraader/Oekologi/Nyheder_og_baggrund/Oekologiske_afhoppere/

Jacobsen, B.H., Laugesen, F.M., Dubgaard, A. & Bojesen, M. (2013). Biogas-

produktion i Danmark – Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. IFRO

Rapport 220. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni-

versitet.

Jensen, P.J. (red.), Blicher-Mathiesen, G., Rasmusen, A., Vinther. F.V., Børge-

sen, C.D., Schelde, K., Rubæk, G., Sørensen, P., Olesen, J.E., Knudsen, L.

2014. Fastsættelse af baseline 2021. Effektvurdering af planlagte virkemidler

og ændrede betingelser for landbrugsproduktion i forhold til kvælstofud-

vaskning fra rodzonen for perioden 2013-2021. Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi, 76 s. – Teknisk rapport fra DCE - Nati-

onalt Center for Miljø og Energi nr. 43.

http://dce2.au.dk/pub/TR43.pdf

Knudsen, 2015. Kvælstoffrigørelse fra jord og kvælstofoptagelse i vinterhve-

de over 25 år. Planteavlsorientering. SEGES.

Petersen, J., Haastrup, M., Knudsen, L. & Olesen, J.E. (2010). Causes of yield

stagnation in winter wheat in Denmark.

DJF Report Plant Science

No 147.

Sørensen, P., Børgesen, C.D. (2015). Kvælstofudvaskning og gødningsvirk-

ning ved anvendelse af afgasset biomasse. (Effects of anaerobic digestion of

organic manures on nitrogen leaching and manure fertilizing effects). DCA

rapport nr 65. 46 pp.

http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1203

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Ørum, J.E., Jensen, C.L., Andersen, J.M., Tvedegaard, N. 2011. Økologiske

afhoppere. Notat udarbejdet til Fødevareministeriet, 29. november 2011. Fø-

devareøkonomisk Institut, KU.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Bilag 1. Bestilling: Opdatering af baseline 2021

Baggrund

Der er behov for en vurdering af, hvilken indvirkning tilbagerulning af de-

lelementer af den nuværende regulering, og seneste viden, vil have på base-

line 2021. Endvidere er der behov for vurdering, en klar anbefaling og en

eventuel opdatering i forhold til nye forudsætninger for fastsættelse af mar-

ginaludvaskning af kvælstof.

Aarhus Universitet udarbejdede i oktober 2014 en teknisk rapport, ”Fastsæt-

telse af baseline 2021, Effektvurdering af planlagte virkemidler og ændrede

betingelser for landbrugsproduktion i forhold til kvælstofudvaskning fra

rodzonen for perioden 2013-2021”

Der er i denne rapport lavet en analyse af den effekt, der i perioden 2013-

2021 kan forventes af initiativer, som virkemidler til kvælstofreduktion,

strukturudvikling m.m. i landbruget. Effekten er primært estimeret i forhold

til kvælstofudvaskning, men sideeffekter på fosfortab, natur og klimagasser

er ligeledes kort omtalt. Effekten i forhold til kvælstoftabet er estimeret som

en effekt i rodzoneudvaskningen og ikke som en effekt til kystvandområ-

derne.

I forbindelse med arbejdet med ny målrettet regulering, har NAER via myn-

dighedsaftalen med Århus Universitet bestilt (april 2015):

”I forbindelse med de økonomiske konsekvensberegninger af den nye målrettede re-

gulering, er der behov for en beregning af hvilken effekt tilbagerulning af de generel-

le krav vil have i forhold udvaskningen af næringsstoffer.

I den forbindelse ønskes af AU at komme med et bud på hvor stor en kvælstofreduce-

rende effekt de nuværende generelle krav har i forhold til baseline? Det drejer sig om

følgende generelle krav:



Normreduktionen

Obligatoriske efterafgrøder

Forbud mod jordbearbejdning i efteråret

Randzoner (DCE)

Effekten af en tilbagerulning af de generelle krav ønskes beregnet på hovedoplande

(23 stk.) og kystdeloplande …..”

Der findes i alt 89 kystdeloplande.

I beregningen anmodes Århus Universitet lægge til grund, at tilbagerulnin-

gen af reducerede kvælstofnormer gennemføres over en treårig periode fra

og med 2015/16-høståret.

Århus Universitet, DCA, har overfor NAER oplyst, at man forventer at kun-

ne levere svar på ovenstående bestilling i løbet af uge 37 (et svar som er af-

stemt med DCE). Dog ikke for randzoner, idet der her som følge af usikker-

heder om effekten, har været prioriteret et notat specifikt herom.

I foreløbige svar til NaturErhvervstyrelsen har Århus Universitet anvendt en

marginaludvaskning, som er forskellig fra tidligere estimater på 25-35 %.

Århus Universitet peger på, at det anvendte niveau for marginaludvaskning,

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

fundet i forbindelse med udviklingen af NLES4-modellen, er baseret på et

betydeligt større og mere varieret datasæt og den beregnede marginalud-

vaskning på 18 % ligger på samme niveau som fundet i internationale studi-

er.

Opgave

Der ønskes en opdatering af baseline med særlig fokus på kvælstofeffekten

af udvalgte elementer. Det ønskes, at Århus Universitet kommer med en

klar anbefaling i forhold til det mest opdaterede og holdbare estimat for

marginaludvaskningen, og at dette lægges til grund, herunder at estimatet

for marginaludvaskning anvendes tværgående, dvs. også for beregning af

effekt af tilbagerulning af normreduktion, jf. tidligere bestilling.

Der skal redegøres for de konkrete nye forhold i forhold til en eventuel op-

dateret marginaludvaskningsfaktor.

Århus Universitet anmodes om at opgøre baselineeffekten i rodzone fordelt

de 23 hovedvandoplande, idet Naturstyrelsen efterfølgende vil viderebear-

bejde tallene til kystdeloplande ved indregning af retention fra det opdate-

rede retentionskort. Der anmodes endvidere om, at opgørelsen fordeles på

de enkelte år i perioden 2013-21.

Der anmodes om, at effekten på baseline af udfasning af reducerede gød-

ningsnormer opgøres særskilt og, om muligt, på årsbasis.

Opgaven ønskes løst indenfor en tidshorisont på 2-3 uger fra den er stillet.

I tabel 1 er med gult angivet i de elementer i baseline, hvis kvælstofeffekter

AU særligt skal revurdere:

Virkemiddel

Reduktion i landbrugsareal (byudvikling mv.)

Randzoner 1)

Energiafgrøder

Økologisk areal 2)

Biogas

MVJ

Kvælstofdeposition 3)

Miljøgodkendelsesordning 4)

Yderligere efterafgrøder

Slæt i stedet for afgræsning

Udvikling i udbytter mv.5)

Ekstra vådområder

1. Randzoner (der kan angives et vurderet interval ud fra seneste viden)

2. Økologisk areal – der skal regnes på basis af både politisk fordoblingsmålsætning og

forventet arealudvikling

3. N deposition – reduceret udvaskning sfa. en revurderet marginaludvaskning

4. Miljøgodkendelsesordning – der anvendes revurdering der er foretaget af AU for Miljø-

styrelsen

5. Udvikling i udbytter – reduceret udvaskning sfa. en revurderet marginaludvaskning.

11.784

475.000

60.000

8.000

Areal Ha

106.000

25.000

1.200

120.000

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Det kan overvejes om vurderingen af 3. og 5. kan gøres ud fra forholdstal,

idet niveauet for marginaludvaskning er revurderet i forhold til det niveau,

der blev anvendt beregningerne til baselinerapporten fra 2014.

Der anmodes om en samlet anbefaling fra Århus Universitet.

Produktet leveres i notatform.

Involverede:

Århus Universitet (DCE, DCA) Naturstyrelsen (bestiller), Mil-

jøstyrelsen samt NaturErhvervstyrelsen. Århus inddrager SEGES i faglige

beregninger i fornødent omfang

Tidsfrist:

2-3 uger fra bestillingen modtages af Århus Universitet, DCE

Kontaktperson på bestillingen:

Peter Kaarup; Naturstyrelsen Kronjylland,

[email protected]

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Bilag 2. ”Uddybning af effekt af ophævelse af

kvælstofposen i forbindelse med en opdatering

af baseline 2021

I tilknytning til bestilling ” Opdatering af baseline 2021” og møde mellem

MFVM og AU den 21. september 2015 har AU (Aarhus Universitet) ønsket

en uddybning af konsekvenser for baseline, hvis der fastholdes en ”åben”

kvælstofpose frem mod 2021 eller om den lukkes igen fra 2007.

Kvælstofposen anvendes i dag i forbindelse med beregning af de reducerede

kvælstofnormer, således at der er et loft over den samlede nationale kvæl-

stofgødningsmængde. Loftet over kvælstofposen (betegnes også som lande-

kvoten) og blev indført i forbindelse med VMPIII. Det betyder, at den sam-

lede kvælstofkvote ikke må overstige kvoten fra 2003/2004, korrigeret for

afgrødesammensætningen.

Med et kommende lovforslag forventes de reducerede gødningsnormer ud-

faset, således at der fremadrettet vil kunne gødes økonomisk optimalt. Her-

med vil det være nødvendigt at ophæve loftet over gødningsposen, der hid-

til har sikret, at den samlede nationale gødningsmængde ikke overstiger ni-

veauet for vækstsæson 2003/2004.

Da der løbende sker en stigning i afgrødeudbytterne, må det forventes, at

der vil ske en løbende forøgelse af den økonomisk optimale gødnings-

mængde. Der er dog ikke taget konkret stilling hertil endnu og om man

fremover vil introducere et loft over gødningsmængderne eller andre tiltag,

der kan imødegå stigningen i gødningsmængderne. Dette vil ske i forbindel-

se med den konkrete udmøntning i en bekendtgørelse om de ændrede kvæl-

stofnormer.

Bestilling

Der ønskes AU’s revurdering af effekten opdelt på 23 hovedoplande af de

elementer i baseline, der vil blive påvirket af en ophævelse af de reducerede

gødningsnormer i 2016, dvs. en situation med økonomisk optimale gød-

ningsnormer hhv. med et loft for den samlede gødningsmængder (svarende

til gødningsmængden i sæson 2016/2017) og uden et loft. De økonomisk op-

timale normer forventes at skulle gælde fra vækstsæsonen 2016/2017.

I det følgende er der peget på de elementer som umiddelbart vurderes at

blive påvirket af, om der er et gødningsloft for gødningsposen eller ej. AU

bedes desuden vurdere om der er andre elementer, der vil blive påvirket af

om der er loft og kvælstofposen eller ej, og i givet fald kvantificere en mulig

effekt.

Effekt af faldende deposition

Hvis gødningsnormer ophæves i 2016 og der ikke er nogen loft for posen, vil

der kunne gødes til økonomisk optimum. En mindre atmosfærisk tilførsel af

kvælstof på landbrugsjord må derfor forventelig blive modsvaret af en for-

øgelse af den økonomisk optimale mængde gødning. Dette må mindske den

beregnede miljøeffekt af den faldende deposition og reducere effekten i

vandmiljøet af den reducerede atmosfæriske deposition.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Hvis der derimod bibeholdes et loft over den samlede gødningspose sva-

rende til at der gødes til økonomisk optimum i 2016, vil der ikke kunne tilfø-

res mere gødning som kompensation for et faldende atmosfærisk bidrag.

Effekt af udviklingen i udbytter

I baseline 2021 indgår der effekten af udbyttestigninger på 0,3 % pr. år eller

en udbyttestigning på 3,06 kg N/ha for perioden 2012-2021, hvilket svarer

til, at der samlet fraføres 7.428 tons N i 2021. Et øget udbytte må forventes at

medføre en tilsvarende forøgelse af den økonomisk optimale mængde gød-

ning. Dette må mindske den beregnede miljøeffekt af evt. stigende udbytter

og reducere effekten i vandmiljøet. Såfremt loftet over gødningsmængder

ophæves, må der derfor forventes en mindre eller ingen effekt af udviklin-

gen i udbytter.

Hvis gødningsposen og loftet herover fastholdes svarende til at der gødes til

økonomisk optimum i 2016, vil der ikke fremadrettet kunne tilføres mere

kvælstof selv om der fraføres mere kvælstof som følge af stigende udbytter.”

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Bilag 3: Udviklingen i høstudbytter 1990-2014

Finn P. Vinther, Christen D. Børgesen & Jørgen E. Olesen

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Bilaget vil blive udvidet med et afsnit vedr. udvikling i N-udbytte for grov-

foderafgrøder.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Bilag 2: Udviklingen i høstudbytter 1990-2014

Finn P. Vinther, Christen D. Børgesen & Jørgen E. Olesen

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

På grundlag af høstdata fra Danmarks Statistik (HST6 - Høstresultat efter

afgrøde og enhed (1990-2014)) er der her foretaget en vurdering af udviklin-

gen i høstudbytter for perioden 1990-2014. I første del beskrives udviklingen

i høstudbytter på afgrødeniveau og i anden del beskrives udviklingen i det

samlede gennemsnitlige høstudbytte på landsplan og den samlede mængde

N, som på landsplan er høstet/fjernet med afgrøder.

Udviklingen i høstudbytter på afgrødeniveau

Figur 1 og 2 viser udviklingen i høstudbytter for de væsentligste afgrøder i

perioden 1990-2014. Udbytter er angivet som handelsvare med de dertil

knyttede vandprocenter, f.eks. 15 % i korn og 9 % i raps.

Figur 1.

Kerne- og frøudbytter af

korn (hkg/ha) og raps (hkg/ha) i

perioden 1990-2014.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Figur 2.

Udbytter af kartofler og

sukkerroer (hkg/ha) og af foder-

afgrøder (Afgrødeenheder

(AE)/ha) i perioden 1990-2014.

Det fremgår af figur 1 og 2, at der for afgrøder som raps, majs til ensilering,

industri-kartofler, sukkerroer og kløvergræs er tale om stigende udbytter, og

for korn til ensilering og græs uden for omdrift om faldende udbytter. For

de øvrige afgrøder, herunder kornafgrøderne, er det vanskeligt at karakteri-

sere udviklingen, idet der i visse perioder er tale om stigende udbytter og i

andre om faldende - afhængig af hvilken periode, der lægges til grund.

I Tabel 1 er resultater vist per afgrøde, hvor der på grundlag af data vist i figur

1 og 2 er beregnet udbyttetrends for de to delperioder 1990-2004 og 2005-2014,

og for hele perioden 1990-2014, samt estimerede udbytter i starten og slutnin-

gen af den pågældende periode under antagelse om en lineær udvikling, såle-

des at den procentvise ændring pr. år kan beregnes. Der skal bemærkes at de

enkelte interpolerede værdier (estimerede udbytter) i tabellen varierer for de

samme år afhængig af hvilke års udbytter der indgår i trendanalysen. Eksem-

pelvis kan der for vinterhvede beregnes en trend i perioden 1990-2004, der gi-

ver et estimeret udbytte på 69,5 hkg/ha i 1990 og 72,8 hkg/ha i 2004, hvilket

svarer til en udbyttestigning på 0,34 pct. pr. år i denne periode. Tilsvarende

kan der beregnes en udbyttestigning på 0,58 pct. pr. år i perioden 2005-2014 og

en samlet udbyttestigning på 0,25 pct. pr. år i hele perioden 1990-2014. Dette

synes at være i overensstemmelse med opgørelser af Petersen et al. (2010),

hvor det blev beregnet, at hvedeudbyttet er steget med 3.1 hkg/ha i perioden

1990-2006, svarende til en stigning på 0,2-0,3 pct. pr. år.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Betragtes de beregnede udbyttetrends for hele perioden 1990-2014 vil man se

at for alle væsentlige afgrøder er der tale stigninger, varierende fra svage

stigninger for havre og spisekartofler til 2,43 pct. pr. år for vinterraps. For de

mindre betydende afgrøder som vårhvede, markært, lucerne, korn til ensile-

ring og græs uden for omdrift beregnes faldende udbytter, med det største

fald på 2,16 pct. pr. år i græs uden for omdrift.

Tabel 1.

Trends i høstudbytter per afgrøde (Pct. ændring pr. år) beregnet på basis af to delperioder 1990-2004 og 2005-2014,

samt hele perioden 1990-2014. Se tekst ovenfor for yderligere forklaring.

Estimeret udbytte:

Udbyttetrend,

pct. ændring

pr. år:

1990-2004

1990

Vinterhvede, hkg/ha

Vårhvede, hkg/ha

Rug, hkg/ha

Triticale, hkg/ha

Vinterbyg, hkg/ha

Vårbyg, hkg/ha

Havre og blandsæd, hkg/ha

Vinterraps, hkg/ha

Vårraps, hkg/ha

Markærter, hkg/ha

Læggekartofler, hkg/ha

Industrikartofler, hkg/ha

Spisekartofler, hkg/ha

Sukkerroer, hkg/ha

Fodersukkerroer, hkg/ha

Lucerne, AE/ha

Majs til ensilering, AE/ha

Korn til ensilering, AE/ha

Græs og kløver i omdriften, AE/ha

Græs uden for omdriften, AE/ha

69,5

51,1

46,3

56,4

46,7

45,3

26,1

19,6

38,8

255,0

373,1

336,5

472,3

622,7

75,3

78,9

65,6

64,5

38,9

2004

72,8

44,6

51,0

57,9

51,9

52,3

32,3

19,8

35,7

312,8

464,5

359,1

575,2

691,0

77,3

94,1

50,0

70,5

32,0

0,34

-0,90

0,72

0,18

0,80

1,11

1,69

0,09

-0,58

1,62

1,75

0,48

1,56

0,78

0,19

1,37

-1,70

0,67

-1,27

2005

71,0

41,4

44,9

46,8

55,3

47,3

42,4

32,3

25,5

30,8

278,7

446,4

328,3

571,3

695,7

69,9

96,9

47,5

73,9

25,2

2014

74,7

48,9

61,1

57,0

63,2

56,5

50,4

40,3

22,7

37,8

309,5

484,4

374,9

602,1

638,5

70,3

102,9

53,8

78,1

24,1

0,58

2,01

3,99

2,42

1,57

2,16

2,09

2,77

-1,21

2,51

1,23

0,94

1,58

0,60

-0,91

0,06

0,69

1,49

0,63

-0,50

Estimeret udbytte:

Udbyttetrend,

pct. ændring

pr. år:

2005-2014

1990

69,8

49,2

45,1

45,9

55,6

47,6

47,5

24,8

18,6

36,1

267,6

423,1

338,6

509,1

646,1

86,4

79,3

51,8

63,5

43,5

2014

73,9

44,3

55,6

53,7

60,4

53,5

48,1

39,3

24,3

34,9

308,3

476,2

360,1

607,9

675,8

66,9

104,4

51,6

78,3

21,0

0,25

-0,42

0,97

0,70

0,36

0,51

0,06

2,43

1,27

-0,14

0,63

0,52

0,26

0,81

0,19

-0,94

1,32

-0,02

0,97

-2,16

Estimeret udbytte:

Udbyttetrend,

pct. ændring

pr. år:

1990-2014

Udviklingen i det samlede gennemsnitlige udbytteniveau

Figur 3 viser udbyttetrends beregnet for de to delperioder 1990-2004 og

2005-2014, og for hele perioden 1990-2014. Opdelingen er foretaget for at in-

kludere perioden 2005-2014, hvor N-gødskningen var nogenlunde konstant

og hvor arealanvendelsen opgøres ud fra ensartede principper, idet der efter

indførelse af enkeltbetalingsordningen i 2005 skete ændringer i afgrødefor-

delingen. Datagrundlaget for analysen er det samlede gennemsnitlige tør-

stofudbytte pr. ha, dvs. det samlede udbytte i mio. kg af de i tabel 1 viste af-

grøder, divideret med det samlede areal af de pågældende afgrøder.

Overordnet set har der været tale om uændrede udbytter i 1990-2004 og en

stigning i 2005-2014 svarende til 1,6 pct. pr. år. For hele perioden 1990-2014

er den gennemsnitlige stigning beregnet til 0,6pct. pr. år.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Figur 3.

Trends i samlede tør-

stofudbytter (Pct. ændring pr. år),

beregnet på basis af de to delpe-

rioder 1990-2004 og 2005-2014,

og hele perioden 1990-2014.

Ved beregning af kvælstofbalancer er det relevant at tage hensyn til eventu-

elle ændringer i afgrødernes N-indhold. I figur 4 er vist indhold af råprotein

i hvede, vårbyg og vinterbyg i perioden 1988-2014. Det ses at indholdet af

råprotein i denne periode er faldet fra ca. 11,5 til ca. 8,5 pct., svarende til et

fald i N-indholdet på ca. 0,5 pct.-point N. Der er betydelige år-til-år forskelle,

men rent visuelt synes faldet i proteinindholdet at være mest markant i den

første halvdel af perioden. For mange grovfoderafgrøder er der anvendt fa-

ste standardtal for hele perioden da ingen andre data var tilgængelige. I den

sidste halvdel af perioden skete først en stigning, hvorefter der i løbet af to

år igen skete et markant fald i proteinindholdet.

Figur 4.

Indhold af råprotein i

hvede, vårbyg og vinterbyg i

perioden 1988-2014. Fra Møller

og Sloth (2014).

På samme måde som i figur 3 er der i figur 6 vist udbyttetrends for delperi-

oder og hele perioden 1990-2014, men her beregnet ud fra N-udbytter, hvor

datagrundlaget er ”høstet N” fra de nationale markbalancer (Blicher-

Mathiesen et al. 2015), som vist i figur 5 herunder.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Figur 5.

Samlet N-udbytte (kg

N/ha) i perioden 1990-2014, jf. de

nationale markbalancer (Blicher-

Mathiesen et al. 2015).

Figur 6.

Trends i N-udbytter (Pct.

ændring pr. år), beregnet på

basis af de to delperioder 1990-

2004 og 2005-2014, og hele

perioden 1990-2014.

Af figur 3 fremgik det, at der i perioden 1990-2004 var tale om uændret ud-

bytter, men som følge af faldende proteinindhold i afgrøderne (figur 4) re-

sulterer det i faldende N-udbytter i 1990-2004 (-0,9 pct. pr. år), jf. figur 6. Der

har, som det fremgår af figur 6, overordnet set været tale om faldende trend

1990-2004 og en stigende trend i 2005-2014 (1,0 pct. pr. år), således at den

samlede trend for hele perioden 1990-2014 resulterer i svagt faldende trend i

det samlede N-udbytte på 0,2 pct. pr. år. Det fremgår af figur 5 at årsagen til

de tilsyneladende forskelle i trends mellem 1990-2004 og 2005-2014 skyldes

relativt lave udbytter i årene 2002-2006.

Betydning af afgrødefordeling

Det er vigtigt at analysere årsagen til udbyttestigningen der ses i figur 3 og

figur 6 for perioden 2005-2014, sammenlignet med perioden 1990-2004. I lø-

bet af de senere år er der sket en udvikling i arealanvendelsen, som vil have

betydning for det samlede udbytteniveau. Eksempelvis er der i perioden

2005-2014 sket en stigning i arealet med majs på ca. 50.000 ha og græs i om-

drift på ca. 90.000 ha. Til gengæld er der sket et tilsvarende fald i arealet med

andre afgrøder, bl.a. triticale, rodfrugter, ærter og korn til ensilering. Men da

der er et større N-udbytte i majs og græs end i de andre afgrøder, vil det ha-

ve betydning for udbytte-trenden, og en væsentlig del af N-

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

udbyttestigningen i perioden 2005-2014, svarende til 1,0 pct. pr. år (figur 6)

skyldes at arealet med græs og majs er steget i denne periode.

For at vurdere betydningen af afgrødefordeling for udbyttetrends er der til

sammenligning med den aktuelle afgrødefordeling beregnet en trend ved

uændret afgrødefordeling (figur 7). N-udbyttestigningen ved aktuel og

uændret afgrødefordeling er beregnet til hhv. 1,0 og 0,6 pct. pr. år. Perioden

2005-2014 er valgt, idet der efter indførelse af enkeltbetalingsordningen i

2005 er sket væsentlige ændringer i afgrødefordelingen.

Figur 7.

Trends i N-udbytter (Pct.

ændring pr. år), beregnet ved

aktuel og uændret afgrødeforde-

ling for perioden 2005-2014.

Betydning af ændret proteinindhold

Der er for kornafgrøderne konstateret et jævnt faldende proteinindhold over

tid (figur 4), som betyder at et årligt fald i afgrødernes kvælstofindhold på

ca. 0,9 %, hvilket klart overstiger udbyttestigningerne i perioden 0,3, 0,4 og

0,5 % i henholdsvis vinterhvede, vinterbyg og vårbyg. For perioden 2005 til

2014, hvor der ikke har været ændringer i normsystemet, ligger stigningen i

kornudbytter på 0,6, 2,1 og 2,1 for henholdsvis vinterhvede, vinterbyg og

vårbyg (tabel 1). På tværs af alle kornarter har der i denne periode været en

stigning i tørstofudbytter på 1,1 %, hvilket stort set svarer til faldet i protein-

procenten. Der kan således ikke for korn konstateres noget stigende kvæl-

stofudbytte over tid. For hele perioden fra 1990 til 2014 er der et lille fald,

mens der er uændret høstet kvælstof over perioden 2005 til 2014.

I opgørelsen af det samlede nationale N-udbytte i figur 5 er der ikke for an-

dre afgrøder end korn korrigeret for ændret kvælstofindhold i de høstede

afgrøder over tid siden 2005. Der har dog for grovfoderafgrøderne majs og

kløvergræs (første slæt) i foderanalyser kunnet konstateres et fald i protein-

indholdet på henholdsvis 0,8 og 0,5 % årligt over perioden 2006 til 2014 (fi-

gur 8). Dette svarer nogenlunde til den årlige vækst i tørstofudbytter i peri-

oden (tabel 1). Det er derfor sandsynligt at den estimerede stigning i N-

udbytter for alle afgrøder i perioden 2005-2014 er overvurderet.

Da der hverken for kornafgrøder eller grovfoderafgrøder kan konstateres en

stigning i kvælstofudbytter når ændringer i både tørstofudbytte og protein-

procent tages i betragtning, må det som udgangspunkt antages at kvælstof-

udbyttet med uændret arealanvendelse har været konstant under det norm-

regime, der har været på plads i perioden 2005-2014.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Figur 8.

Trends i proteinindhold i

grovfoderafgrøderne majs og klø-

vergræs (første slæt) (data fra

LandbrugsInfo).

Konklusioner

Udbyttetrenden i pct. ændring pr. år varierer afhængig af hvilken periode

der lægges til grund for beregningen.

Der er betydelige forskelle mellem afgrøder, med udbyttetrends varierende

fra -2,2 pct. pr. år for græs udenfor omdrift til +2,4 pct. pr. år for vinter-

raps.

Den overordnede trend for høstudbytter viser uændrede udbytter i perioden

1990-2004 og en gennemsnitlig stigning på 1,6 pct. pr. år i 2005-2014, og at

der for hele perioden 1990-2014 har været en gennemsnitlig stigning på

ca. 0,6 pct. pr. år.

Den overordnede trend for N-udbytter viser et gennemsnitligt fald på 0,9

pct. pr. år i perioden 1990-2004 og en gennemsnitlig stigning på 1,0 pct.

pr. år i 2005-2014, og at der for hele perioden 1990-2014 har været et gen-

nemsnitligt fald på 0,2 pct. pr. år.

Ændringer i arealudnyttelsen har afgørende betydning for den beregnede

trend. Således kan der for perioden 2005-2014 beregnes en udbyttetrend

svarende til en stigning på 1,0 pct. pr. år ved den aktuelle afgrødeforde-

ling i de enkelte år og en stigning på 0,6 pct. pr. år, hvis der antages at

være samme afgrødefordeling i alle år.

Stigningen i N-udbytterne i den nationale opgørelse er formentlig overesti-

meret, da analyser af N-indhold i grovfoderafgrøder viser et fald over de

seneste år, hvilket antyder at N-udbytterne samlet set har ligget konstant

over de seneste år (perioden 2005 til 2014).

Referencer

Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Rolighed, J., Andersen, H.E., Jensen,

P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L. (2015) Landovervågningsoplande

2015. NOVANA. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og De Nationale

Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. 150 s. (udkast).

Møller, S. & Sloth, N.M. (2014) Næringsindhold i korn fra høsten 2014. Vi-

dencentret for Svineproduktion.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Petersen, J., Haastrup, M., Knudsen, L. & Olesen, J.E. (2010) Causes of yield

stagnation in winter wheat in Denmark. DJF Report Plant Science 147.