Lars Ole Hansen (MFVM-DEP)
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Karen Timmermann <[email protected]>
2. december 2015 21:55
Stig Eggert Pedersen; Anders Chr. Erichsen
Harley Bundgaard Madsen; Mikael Hjorth Jensen; Cathrine Bøgh Pedersen
RE: Målbelastningsscenarier - alternativ trunkering (DEP) samt vurdering af
adderbarhed af scenarier
NST-404-00180
4886892
Sag:
Sagsdokument:
Kære Stig,
I forbindelse med den tidligere henvendelse om en alternativ trunkeringsmetode, har vi givet udtryk for, at vi ikke er
tilhænger af denne metode. Helt præcist skrev vi:
Umiddelbart medfører det ikke ulogiske resultater, at trunkere på den måde du foreslår. Vi vil dog fastholde, at den
oprindelige måde at trunkere på passer bedre med tilpasningen til VRD fordi trunkeringen kun afhænger af
indikatorens tilstand (hvis indikator er i moderat eller dårligere tilstand trunkeres, ellers trunkeres ikke).
Såfremt man kun trunkerer, når det samlede indsatsbehov er negativt, vil det samlede resultat være afgørende for
valg af beregningsmetode (og værdien af den ene indikator vil influere på om den anden indikator trunkeres eller ej).
Denne formulering står vi fast ved, men det er rigtigt at vi samtidigt tilkendegav at da det tilsyneladende ikke giver
ulogiske resultater, at lade det samlede indsatsbehov være afgørende for en evt. trunkering, ville vi ikke sige, at det
var forkert. Det står vi sådan set ved stadigvæk, men under forudsætning af at det er ifm. den målbelastning, vi mener
er mindst usikker, dvs. de 42 kton N.
Det i beder om nu er at benytte den alternative trunkeringsmetode på scenariet omkring ny basisperiode, og ifm. med
opdateret NEC direktiv. Det mener vi ikke, vi fagligt kan forsvare. Især den nye basisperiode indeholder nogle
antagelser og forbehold, som vi ikke kan kvantificere, hvorfor en fravigelse af den mest stringente beregningsmetode,
skaber yderligere usikkerheder. Derudover mener, vi at der også er overvejelser ift. NEC, da NEC endnu stadigvæk
er forslag til ændringer, hvorimod Gøteborg Protokollen er besluttet.
Sidst men ikke mindst – hvis de enkelte scenarier ønskes adderet kan vi slet ikke forsvare den alternative
trunkeringsmetode, da der i den forbindelse er fare for at ’trunkeringsgevinsten’ høstes flere gange, uden at det fagligt
hænger sammen. Derfor vurderer vi, at det ikke giver mening at udarbejde den alternative trunkeringsmetode.
Som vi tidligere har fortalt, mener vi derimod, at effekten af de to scenarier i udgangspunktet teknisk set kan adderes
– der kan være vandområder, hvor effekten af at addere disse scenarier vil betyde en ændret
dimensioneringspraksis, men det har vi tilbudt at løbe igennem, hvis det er et ønske fra Jeres side. I skal dog være
opmærksomme på at det teoretisk set er problematisk at kombinere et scenarie hvor den danske andel er beregnet
for situationen i 1997-2001, med et andet scenarie (NEC) hvor den danske andel svarer til situationen i 2027. Derfor
kan vi ikke anbefale at effekterne af de to scenarier adderes.
Dette er i øvrigt en vigtig pointe som synes overset – både de tidligere beregninger (42.000) og de nye beregninger
antager at både BSAP og Gøteborg Protokollen hhv. NEC implementeres. I dag er BSAP ikke fuldt ud implementeret
og Gøteborg er først endeligt implementeret i 2020. NEC er stadigvæk bare et forslag til ændringer og hvis det
besluttes og implementeres vil effekten af NEC først fuldt ud slå igennem i 2027, dvs. i den beregnede målbelastning,
er der inkluderet effekter af indsatser, som først indtræffer i 2027 (såfremt de vedtages og implementeres).
Det tredje scenario – fjordoptimeringen – kan derimod adderes uden andre forbehold end at de dimensionerende
indsatser implementeres fuldt ud.
Med venlig hilsen
Karen og Anders
1