Lars Ole Hansen (MFVM-DEP)
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Anders Chr. Erichsen <[email protected]>
23. september 2015 16:06
Stig Eggert Pedersen; Karen Timmermann ([email protected])
Harley Bundgaard Madsen
RE: Merudledningspotentiale uden at ændre tilstand
Merudledningspotentiale_kt_aer.docx
Hej Stig,
Hermed et opdateret skriv, som vi vil kunne diskutere med ‘bestillerne’.
Anders
From:
Stig Eggert Pedersen [mailto:[email protected]]
Sent:
22. september 2015 14:08
To:
Anders Chr. Erichsen <[email protected]>; Karen Timmermann ([email protected]) <[email protected]>
Cc:
Harley Bundgaard Madsen <[email protected]>
Subject:
Merudledningspotentiale uden at ændre tilstand
Kære Anders og Karen
Se nedenstående, afsnittet hor jeg stiller jer et spørgsmål. Giver denne opgaveformulering mening for jer, kan den
løses som beskrevet, og i givet fald med hvilken tidshorisont?
DCE/DHI vurderer således, at et estimat på størrelsen af et evt. merudledningspotentiale til det enkelte
vandområde, uden at vandområdets tilstand ændrer klasse, teknisk set kan beregnes på indikatorniveau, men
resultatet vil være så usikkert, at forskningsinstitutionerne ikke kan stå inde herfor, idet der i den modelberegnede
tilstandsklassifikation indgår flere end ét kvalitetselement.
DCE og DHI vurderer at man alternativt vil kunne beregne målbelastningen svarende til grænsen mellem de enkelte
tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe, dårlig), og med udgangspunkt heri få et estimat på hvor meget
belastningen skal ændres før end den samlede tilstandsklassifikation (baseret på alle indikatorer) ændres for det
enkelte vandområde. Disse vurderinger (belastningsændringer der netop ikke udløser ændring af samlet
tilstandsklasse) vil dog ikke kunne bruges til at vurdere hvilken belastningsforøgelse som måtte sikre at den enkelte
tilstandsindikator (klorofyl, ålegræs) ikke skifter klasse, idet DCE og DHI tilkendegiver at der vil være stor
sandsynlighed for at et af elementerne/indikatorerne skifter tilstandsklasse, hvis man sigter mod den målbelastning
som svarer til den nedre ende af en tilstandsklasse. Dette hænger sammen med, at målbelastningen er baseret på
gennemsnit af flere indikatorer, og derfor vil indikatorerne ligge hhv. over og under den tilstandsgrænse der sigtes
efter. Hvis der således ”regnes til grænsen” i forhold til at øge udledningen, vil der være overvejende sandsynlighed
for at forringe tilstanden, når der ses på enkeltelementer. Et alternativ hertil kunne være at fortage en beregning af
merudledningspotentialet hvor der indlægges en ”sikkerhedsmargin”, der sikrer at tilstanden på indikatorniveau
(2008-2012) med en vis sandsynlighed ikke forringes ved en given merudledning set i forhold til belastningen 2008-
2012 (undgå skift i tilstandsklasse). Supplerende kunne der laves en beregning af konsekvenserne for
tilstandsklassifikationen af den forøgede belastning, beregnet under bestilling 4.1,
DHI/DCE tilkendegiver at en beregning af målbelastning svarende til de forskellige tilstandsklasser i givet fald vil
kunne foretages i løbet af 3-4 uger. En alternativ teknisk beregning af merudledningspotentialet forudsat en given
sikkerhedsmargen (XX % sandsynlighed for at tilstandsklassifikationen ikke ændres på indikatorniveau), samt en
supplerende beregning af effekter på tilstandsklassifikationen på indikatorniveau af en merudledning svarende
til en af naturstyrelsen beregnet merudledning (ny baseline 2021) vil kunne foretages i løbet af XX uger.
Vh
1
K
s
d