L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt

Beregning af målbelastninger svarende til

vandrammedirektivets fem tilstandsklasser

Notat fra DCE og DHI

Dato: 24. januar

Forfattere:

Karen Timmermann (AU),

Anders Chr. Erichsen

(DHI) og

Jesper Christensen (AU)

Kvalitetssikring

DCE: Stiig Markager, Poul Nordemann Jensen

DHI: Anne Lise Middelboe, Ian Sehested Hansen

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

1 Baggrund

DCE og DHI har for Naturstyrelsen udviklet modelværktøjer til brug i den

marine vandforvaltning, herunder til udarbejdelsen af 2. generations vand-

områdeplaner, som skal sikre, at danske vandområder kommer til at opfyl-

de Vandrammedirektivets målsætning om god økologisk tilstand.

Modelværktøjerne omfatter 2 typer af modeller: Statistiske modeller (udvik-

let af DCE) og mekanistiske modeller (udviklet af DHI). De første beskriver

empiriske sammenhænge mellem nøglefaktorer, mens de sidste beskriver

dynamiske processer i økosystemet. De statistiske modeller omfatter en

række fjorde, mens de mekanistiske modeller dækker de indre danske far-

vande og enkelte fjordområder. Derudover benyttes meta-modeller for en

række mindre vandområder, hvor mangel på data ikke har muliggjort ud-

vikling af selvstændige modeller. Modelværktøjerne indgår sammen med

observationer i værktøjskassen, som er benyttet til at fastlægge status, ind-

satsbehov og målbelastning i danske fjorde og kystnære havområder.

De udviklede modeller og deres anvendelse er beskrevet i 3 delrapporter i

rapportserien ”Implementeringen

af modeller til brug for vandforvaltningen. Mo-

deller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder”:

•

Del 1 beskriver resultaterne og den overordnede metode til be-

stemmelse af målbelastning /1/;

Del 2 redegør for de mekanistiske modeller og de metoder, der er

udviklet til bestemmelse af indsatsbehov mht. dansk næringsstof-

udledning til vandområderne /2/ og

Del 3 beskriver de statistiske modeller og den metode, der er udvik-

let til bestemmelse af indsatsbehov ved brug af de statistiske model-

ler /3/.

•

Den mekanistiske modellering (del 2) inkluderer de målsatte bidrag fra de

øvrige lande omkring Østersøen og fra atmosfæren.

I rapportseriens del 1 findes de beregnede indsatsbehov og målbelastninger

som forventes at resultere i, at Danmark opfylder egne forpligtigelser om

opnåelse af god økologisk tilstand i alle danske vandrammedirektiv (VRD)

vandområder. For hvert vandområder er der således estimeret den kvæl-

stoftilførsel, der svarer til grænsen mellem god og moderat tilstand.

Det er fra Miljø- og Fødevareministeriet ønsket, at metoden og modellerne

også forsøges anvendt til at kvantificere den kvælstoftilførsel, der modsva-

rer de resterende tilstandsklasser, dvs. beregning af den kvælstoftilførsel,

der svarer til grænserne mellem hhv. høj-god tilstand, moderat-ringe til-

stand samt ringe-dårlig tilstand. Endvidere er DCE og DHI blevet bedt om,

at inkludere en beregning af afstanden mellem den nuværende kvælstoftil-

førsel og den målbelastning, som svarer til grænsen til den tilstødende rin-

gere tilstandsklasse. Dvs. hvor meget mere kvælstof kan man tilføre et

vandområde, og dermed forværre miljøtilstanden, uden at områdets til-

stand sandsynligvis ændres til en ringere tilstandsklasse.

Dette notat redegør for metoder, forudsætninger og resultater, som er be-

nyttet til at beregne målbelastninger svarende til grænserne mellem vand-

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

rammedirektivets fem tilstandsklasser. Endvidere er der lavet et estimat af

afstanden mellem den nuværende belastning og den belastning som svarer

til grænsen mellem moderat og ringe tilstand, som for hovedparten af

vandområderne er den nedre grænse i tilstandsklassen. Som supplement er

der på baggrund af NOVANA data foretaget en vurdering af risikoen for, at

de enkelte interkalibrerede miljøindikatorer skifter til en dårligere tilstands-

klasse alene som følge af tilfældige variationer i målingerne.

2 Introduktion og formål

I vandrammedirektivet (VRD) opereres med fem økologiske tilstandsklas-

ser, hhv. dårlig, ringe, moderat, god og høj. I henhold til VRD er målet, at

der skal opnås mindst god økologisk tilstand i de vandområder, der er

dækket af vandrammedirektivet. Derfor er grænsen mellem god og mode-

rat tilstand af særlig interesse, fordi den er afgørende for om der skal iværk-

sættes en indsatsplan.

Udover målet om mindst ”god økologisk tilstand” er der i artikel 4 stk. 1a i

vandrammedirektivet en bestemmelse om, at et vandområdes nuværende

tilstand ikke må forringes. Et vandområdes økologiske tilstand bestemmes

ud fra værdien af en eller flere miljøindikatorer, som i Danmark udgøres af

sommer-klorofylkoncentrationen og ålegræssets dybdegrænse. Kravet om

god økologisk tilstand betyder, at begge indikatorer skal have opfyldt deres

miljømål (det såkaldte

one out – all out princip)

og ligeledes betyder bestem-

melsen om ”ingen forringelse”, at ingen af de to indikatorer må skifte til en

dårligere tilstandsklasse /4/.

DCE og DHI har tidligere udviklet modeller og metoder, der kan bruges til

at estimere indsatsbehov og målbelastning for de enkelte vandområder så-

ledes at vandområdet netop opnår god økologisk tilstand beregnet ud fra

danske tilførsler alene. Principperne i den grundlæggende metode er be-

skrevet i rapportserien

”Implementeringen af modeller til brug for vandforvalt-

ningen. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder – del 1-3”.

2.1

Formål

Formålet med analyserne i dette notat er at benytte de udviklede model-

værktøjer til at beregne målbelastninger, som modsvarer grænserne mellem

vandrammedirektivets fem tilstandsklasser. Med udgangspunkt i miljøtil-

standen 2007-2012 – og dermed afstanden mellem den nuværende tilstand

og tilstandsgrænseværdier for indikatorerne (se /5/) kan beregningerne

anvendes til at estimere forskelle i målbelastning mellem tilstandsklasser,

og derudover give en ide om afstanden mellem den nuværende kvælstoftil-

førsel og den kvælstoftilførsel, der modsvarer grænsen til en dårligere til-

standsklasse.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

2.2

Forbehold og forudsætninger

I vandrammedirektivet opereres bl.a med princippet om opnåelse af mindst

god økologisk tilstand og princippet om at forhindre forringelser af tilstan-

den. I kammeradvokatens tolkning /4/ af EU domstolens udtalelser vedr.

”Miljømål” og ”forringelser af tilstanden” lyder det bl.a.

”at medlemsstaterne – medmindre der indrømmes en fravigelse – er forpligtede til

at nægte at godkende et enkeltprojekt, såfremt det kan medføre en forringelse af til-

standen for et overfladevandområde, eller når det indebærer risiko for, at der ikke

opnås en god tilstand for overfladevand eller et godt økologisk potentiale og god ke-

misk tilstand for overfladevand på den i direktivet fastsatte dato.”

Og videre at:

”forringelse af tilstanden foreligger, når mindst et af kvalitetselementerne som om-

handlet i bilag V forringes med en klasse, selv om denne forringelse ikke fører til at

hele overfladevandsområdet rykker en klasse ned.”

Kammeradvokaten har således forholdt sig til det juridiske aspekt i forhold

til, om forringelser af tilstanden m.m. er i strid med Vandrammedirektivet.

Mht. tolkningen af Vandrammedirektivets bestemmelser vedr. forringelser

m.m. vil vi henvise til Kammeradvokatens udtalelse, hvorfor nærværende

notat alene kan betragtes som regne-eksempler uden hensyntagen til om de

opfylder Vandrammedirektivet.

Vi forholder os i dette notat derfor udelukkende til estimering af N-

tilførsler, svarende til de 4 grænser mellem vandrammedirektivets 5 til-

standsklasser, og derudover estimerer vi forskellen mellem den nuværende

belastning og den belastning som modsvarer grænsen mellem ringe og mo-

derat tilstand, som for hovedparten af vandområderne udgør grænsen til en

dårligere tilstandsklasse.

De anvendte metoder er udviklet til at kunne bestemme indsatsbehov og

målbelastninger for det samlede vandområde og ikke for de enkelte indika-

torer, se /1/-/3/. For at reducere usikkerhederne er metoderne baseret på

gennemsnitsbetragtninger ift. de enkelte indikatorer for de enkelte vandom-

råder, hvilket reelt betyder, at de to indikatorer vil ligge hhv. over og under

den grænse, der sigtes efter. Det betyder også, at man skal forvente, at

mindst én af indikatorerne skifter til en dårligere tilstandsklasse i de vand-

områder, hvor man f.eks. øger kvælstofudledning til grænsen mellem to til-

standsklasser

Derudover er det en forudsætning for metoden, som den er beskrevet i /1/,

at alle vandområder sigter mod den samme grænse, nemlig grænsen mel-

lem god-moderat tilstand. I dag er der områder, som allerede er i god til-

stand, og der er vandområder, hvor den ene af indikatorerne er i god til-

stand. Tillades en merudledning til grænsen for en dårligere tilstandsklasse,

en grænse som i langt hovedparten af de danske vandområder er moderat-

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

ringe grænsen, vil det sandsynligvis ikke være muligt at fastholde disse om-

råder og indikatorer i tilstandsklassen god. De vil med stor sandsynlighed

forringes mindst én tilstandsklasse. Det er en vigtig forudsætning for arbej-

det i dette notat og en vigtig pointe at huske ved brugen af resultaterne af

analysen.

3 Metode

I udviklingen af modelværktøjerne har vi fokuseret på beskrivelsen af de to

indikatorer sommer-klorofyl og vandets klarhed (udtrykt ved lyssvækkel-

seskoefficienten K

). Lyssvækkelseskoefficienten benyttes som proxy for

ålegræssets dybdegrænse, idet man ved en antagelse om at ålegræs skal ha-

ve en bestemt fraktion af overflade indstrålingen, kan beregne den potenti-

elle dybdegrænse. Lys alene er ikke en garanti for ålegræs, men er her brugt

som et minimumskrav, der i hvert tilfælde skal være opfyldt. Derudover

anvendes indikatorer for iltsvind og kvælstofbegrænsning ved beregning af

indsatsbehov med de statistiske modeller (udviklet af Århus Universi-

tet/DCE) /3/.

For at minimere risikoen for at ramme langt fra god-moderat grænsen (både

over eller under) har vi i den oprindelige metode valgt at basere indsatsbe-

regningerne på et gennemsnit af flere miljøindikatorer. Det betyder, at ved

den estimerede målbelastning vil nogle indikatorer ligge over grænsen for

god-moderat tilstand, mens andre indikatorer vil ligge under. Derudover

har vi i den oprindelige metode valgt ikke at inkludere mulighed for øgede

udledninger i de tilfælde, hvor én eller begge af indikatorerne har opnået

god økologisk tilstand. Konkret er det sket ved, at de beregnede indsatsbe-

hov for den enkelte indikator er trunkeret ved 0, således at der ikke regnes

med ”negative” indsatsbehov på indikatorniveau. Dette er gjort for at und-

gå forringelser i miljøtilstand, når der stadigvæk er mindst en indikator som

endnu ikke er i god tilstand, og for at tilpasse brugen af gennemsnitsbaseret

målbelastning til vandrammedirektivets krav om mindst god økologisk sta-

tus for alle miljøindikatorer.

Denne metode er i udgangspunktet også benyttet i denne rapport til at be-

regne den kvælstoftilførsel, som svarer til de resterende grænser mellem til-

standsklasser. En forskel er dog, at trunkeringen ved 0 er udeladt, således at

det er muligt at regne med større udledninger end i dag (fremover benævnt

”mer-udledning”), såfremt indikatorerne i dag samlet set har en bedre til-

stand end den grænse, der sigtes efter. Her er der altså ikke indbygget en

sikring mod, at den ene indikator ikke må falde i miljøtilstand, men det er

gjort af hensyn til, at kunne regne med negative indsatsbehov, hvilket er

nødvendigt i denne analyse, hvor der skal udregnes målbelastninger for til-

standsklasser, der er dårligere end den nuværende. For en nærmere beskri-

velse af konsekvenserne af at undlade trunkering ved 0, henvises til /7/.

Hvis VRD var bygget op således, at et vandområde blev karakteriseret som

i god økologisk tilstand, hvis indikatorerne i gennemsnit var i god økolo-

gisk tilstand, ville metoden anvendt i dette notat være det bedste estimat af

en målbelastning. Sådan virker VRD imidlertid ikke, eftersom VRD dels

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

bygger på

one-out, all-out

princippet og dels på princippet om at der ikke må

ske forringelser. Disse principper kan dog ikke inkluderes i denne analyse,

da ministeriet har ønsket en beregning af målbelastningerne for alle til-

standsklasser, herunder klasser der er dårligere end den nuværende, og

endvidere har ønsket en beregning af potentialet for mer-udledninger inden

for en tilstandsklasse.

Målbelastningen, som svarer til grænsen mellem to tilstandsklasser er be-

regnet efter metoden som skitseret i figur 1.

Figur 1: Metode til bestemmelse af den målbelastning som svarer til græn-

sen mellem to tilstandsklasser

Med denne metode bliver grænseværdierne for de enkelte indikatorer om-

regnet til et indsatsbehov og en dertilhørende målbelastning. Det er således

ikke belastningen, der styrer tilstanden, men her er indsatsbehov for at nå

grænseværdi for indikatorerne, omregnet til en målbelastning.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Metoden forudsætter at:

•

Der sigtes efter samme tilstandsgrænse for alle indikatorer og i alle vand-

områder. Det er således ikke muligt at regne til forskellige tilstandsklas-

sers ”nedre grænse”. Dette skyldes, at vandområdets samlede indsatsbe-

hov beregnes som et gennemsnit af indsatsbehov for indikatorerne samt at

vandområderne er sammenhængende og derfor er indsatsbehov i tilstø-

dende vandområder dimensioneret efter hinanden.

•

De anvendte modelrelationer mellem N-tilførsler og indikator værdier er

den samme for alle de estimerede tilstandsgrænser.

Og derudover gælder det i forhold til selve analysen at:

•

Usikkerheden stiger jo længere man bevæger sig væk fra den nuværende

tilstand.

•

Metoden kan ikke benyttes til at estimere ved hvilken belastning, enkeltin-

dikatorerne skifter tilstandsklasse

3.1

3.2

Grænseværdier mellem tilstandsklasser

Grænseværdier for klorofyl og Kd indikatorerne

Grænserne mellem de forskellige tilstandsklasser er defineret udfra græn-

seværdier for de enkelte indikatorer. For de interkalibrerede klorofyl og

ålegræs indikatorer er grænseværdierne mellem de forskellige tilstands-

klasser beskrevet i bekendtgørelse nr. 1399 af 15/12/2014, se /5/. Grænse-

værdier for ålegræsdybdegrænser er derefter transformeret til K

grænse-

værdier på følgende måde:

grænseværdi =-ln(0.14)/ålegræs grænseværdi

3.3

Grænseværdier for støtteparametre

Som en del af udviklingen af de statistiske modeller (udviklet af Århus

Universitet/DCE) indgår derudover støtteparametrene iltsvind, iltsvindsef-

fekter og kvælstofbegrænsning. Når man inddrager disse parametre får

man et mere nuanceret billede af et vandområdes tilstand. Der findes ikke

interkalibrerede grænseværdier for disse støtteparameter, og for at kunne

estimere indsatsbehov og målbelastninger mellem de resterende tilstands-

klasser, er det derfor nødvendigt at udvikle grænseværdier for disse støtte-

parametre. Her har Århus Universitet/DCE overvejende gjort brug af ek-

spertvurdering ved fastlæggelse af disse nye grænseværdier. En nærmere

beskrivelse af indikatorerne kan ses i /3/.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Iltsvindsindikatoren er et mål for hvor stor en andel af tiden der observeres

iltkoncentrationer under hhv. 4mg/L (iltsvind) og 2mg/L (kraftigt iltsvind)

og de anvendte grænseværdier er vist i Tabel 1.

Tabel 1: Grænseværdier for iltsvindsindikatoren

Tildstandsgrænse

Høj-God

% Tid med iltsvind (< 4mg/L)

% Tid med kraftigt iltsvind (<2 mg/L)

20%

God-Moderat

50%

10%

Moderat-

Ringe

75%

20%

Ringe-Dårlig

100%

40%

Indikatoren som ud fra årsfordelingen af hhv. uorganisk fosfor (DIP) og

klorofyl fortæller, om der er økologiske effekter af iltsvind har følgende

grænseværdier, se Tabel 2.

Tabel 2: Grænseværdier for årsfordeling af hhv. DIP og klorofyl (effekter af iltsvind). Indikatoerne be-

skriver rationen mellem sommer koncentrationen og årskoncentrationen og er dimensionsløs.

Tildstandsgrænse

Høj-God

God-Moderat

Moderat-

Ringe-Dårlig

Ringe

DIP fordeling: sommer DIP/års DIP

< 0,9

< 1,1

< 1,5

Klorofylfordeling: Sommer chla/års Chla

< 0,9

< 1,1

< 1,5

N begrænsningsindikatoren er et mål for antallet af dage pr. år hvor pri-

mærproduktionen er N begrænset. Indikatorværdien er bestemt udfra kon-

centrationen af DIN og summerer antallet af dage hvor [DIN]< 2µg/L. De

anvendte grænseværdier fremgår af tabel 3.

Tabel 3: Grænseværdier for N begrænsningsindikatoren. Indikatoren beskriver antallet af dage hvor

primærproduktionen er N begrænset.

Tildstandsgrænse

Høj-God

God-Moderat

Moderat-

Ringe-Dårlig

Ringe

Dage med N begrænsning, kyst omr.

200

150

100

Dage med N begrænsning, åbenvands omr.

250

200

150

100

3.4

Beregning af målbelastning for de forskellige tilstandsklasser

Den ændring i N tilførsel (% af den nuværende tilførsel) som ifølge model-

lerne vil resultere i at den enkelte indikator ændres fra den nuværende

værdi (status 2007-2012) til grænseværdien mellem to tilstandsklasser er be-

regnet som:

ℎ

(%) = 100 ∙

æ !"

#∙

%æ&! " '

(1)

hvor

Status

angiver den nuværende (2007-2012) indikator værdi (højere sta-

tus er lig højere værdier for koncentration af klorofyl eller K

og dermed

dårligere tilstand),

Grænseværdi

angiver den indikatorværdi som skal opnås

(grænseværdi mellem to tilstandsklasser) og

hældning

(% ændring i indika-

tor per % ændring i N tilførsel) beskriver, hvor meget indikatorværdien

ændres som følge af ændringer i tilførslerne (se /2/ og /3/ for en mere de-

taljeret beskrivelse). Med den opstillede formel bliver det resulterende ind-

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

satsbehov udtrykt i % af den nuværende (2007-2012) tilførsel. Af formlen

ses, at hvis den nuværende indikatorværdi (Status) er større end grænse-

værdien (dvs. tilstanden er dårligere end den tilstandsgrænse der sigtes ef-

ter) bliver indsatsbehovet positivt, hvilet betyder at der skal udledes mindre

kvælstof end i dag for at nærme sig den ønskede tilstandsgrænse. Ligeledes

ses, at hvis den nuværende indikatorværdi (Status) er mindre end grænse-

værdien (dvs. tilstanden er bedre end den tilstandsgrænse der sigtes efter)

bliver indsatsbehovet negativt, hvilet betyder, at der skal udledes mere

kvælstof end i dag for at nærme sig tilstandsgrænsen.

Det samlede indsatsbehov for det enkelte vandområde beregnes som et

gennemsnit af indsatsbehov for indikatorerne. Da vandområderne ikke er

isolerede, men påvirkes af andre vandområder, herunder tilførsler til andre

vandområder, dimensioneres tilstødende vandområder efter de vandområ-

der, hvor indsatsbehovet er størst. Dette er beskrevet i /1/.

En vigtig forudsætning for denne beregning er, at hældningen forbliver

uændret mellem de forskellige tilstandsklasser. Metoden og de oprindelige

indsatser er udviklet under en 2007-2012 status situation, og vurderes, at

være mest sikker i området omkring den nuværende tilstand. Usikkerheden

på de estimerede målbelastninger vil øges jo længere væk målbelastninger-

ne ligger fra den nuværende belastning. Dette er ikke inkluderet i denne

analyse, men betyder, at målbelastningerne til især ringe-dårlig grænsen må

anses for usikker.

3.5

Beregning af afstand mellem nuværende tilførsel og nedre grænse i tilstandsklas-

sen

Metoden er oprindeligt udviklet til at kunne bestemme den målbelastning,

som svarer til grænsen mellem god og moderat tilstand. For at reducere

usikkerhederne og tage højde for, at vandområder påvirker hinanden er

metoden baseret på den præmis, at der sigtes efter samme tilstandsgrænse

for alle indikatorer og alle vandområder. Det er således relativt uproblema-

tisk at benytte metoden til at beregne målbelastningerne, som svarer til de

resterende tilstandsgrænser, når der ”sigtes efter” den samme grænse for al-

le indikatorer og i alle vandområder. Det er derimod ikke umiddelbart mu-

ligt at benytte metoden, hvis man ønsker at sigte efter forskellige tilstands-

grænser, afhængigt af hvilket vandområde der vurderes. Dette er en meget

vigtig forudsætning, og skal huskes ved den fortsatte læsning af denne rap-

port.

I det følgende forholder vi os altså til én fælles tilstandsgrænse for alle

vandområder.

I dag er hovedparten af vandområderne belastningsmæssigt i ”moderat til-

stand” og den nedre tilstandsgrænse for denne tilstandsklasse udgøres af

moderat-ringe grænsen. Vi har derfor beregnet forskellen i kvælstoftilførsel

mellem den nuværende tilførsel og den tilførsel der svarer til moderat-ringe

grænsen for hvert vandområde. Vi må understrege, at vi ikke har taget stil-

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

ling til, hvorvidt det er i overensstemmelse med Vandrammedirektivet at

”sigte efter” moderat-ringe grænsen i stedet for moderat-god grænsen.

For de vandområder, som i dag belastningsmæssigt er i moderat tilstand vil

moderat-ringe grænsen udgøre den nedre tilstandsgrænse. Hvis der sigtes

efter denne grænse vil mindst én indikator med stor sandsynlighed forrin-

ges en tilstandsklasse (idet vi benytter gennemsnit at indsatsbehov). For de

vandområder – eller indikatorer – som i dag er i god tilstand vil mindst en

indikatorer med stor sikkerhed falde til en ringere tilstandsklasse, hvis der

sigtes efter moderat-ringe grænsen. For vandområder som i dag er i ringe

eller dårlig tilstand er der behov for en reduktion i tilførslerne for at opnå

moderat-ringe grænsen, hvilket i denne rapport er angives som en negativ

”mer-tilførsel”.

Det er ikke muligt at vurdere betydningen af mer-udledninger ved at se på

mere end én fælles tilstandsklasse. Grunden til dette kan eksemplificeres

ved at se på vandområdet Kattegat, Ålborg Bugt. I dag befinder vandområ-

det Kattegat, Ålborg Bugt, sig belastningsmæssigt i god tilstand og den

nedre grænse for det vandområde (god-moderat grænsen) er godt 100 tons

kvælstof mere pr år end statusbelastningen er i dag. Samtidigt befinder bå-

de Hevring Bugt, Randers Fjord og dele af Limfjorden sig belastningsmæs-

sigt i gruppen af vandområder som er i moderat tilstand. I de områder er

den samlede nedre grænse omkring 3500 tons kvælstof mere pr. år end i

dag (oplandet er meget større og derfor er den absolutte mængde større,

men da en del af de tons vil ende i Kattegat, Ålborg Bugt, vil en merudled-

ning i disse områder med stor sandsynlighed får Kattegat, Ålborg Bugt, til

at falde en klasse selvom de 100 tons ikke realiseres direkte i Ålborg Bugt.

Dette vil være gældende for en række vandområder, og kun ved at sikre at

alle vandområder sigter mod den samme tilstandsklasse kan vi bestemme

en målbelastning.

3.6

Vurdering af risiko for skift i tilstandsklasse ved status quo

Med udgangspunkt i Naturstyrelsens tilstandsvurdering/6/ har vi i denne

rapport inkluderet en yderligere analyse: For hver af de interkalibrerede in-

dikatorer; sommer-klorofyl og ålegræs dybdegrænsen har vi vurderet, om

den nuværende tilstand er tæt på grænsen til en dårligere tilstand, selv hvis

vi fastholder den nuværende kvælstof-tilførsel. Denne analyse er foretaget

ved at se på den målte statusværdi for indikatoren (dvs. Naturstyrelsens til-

standsvurdering), samt variationen (standard error, SE), der er på de målte

data og efterfølgende relatere dette til den nedre grænseværdi for indikato-

ren. Det skal bemærkes, at vi i denne undersøgelse IKKE bruger ålegræs

proxien ”K

”, men de målte ålegræsdybdegrænser som basis for risikovur-

deringen.

Med denne metode er det muligt at vurdere risiko for fald i tilstandsklasse

baseret på de enkelte biologiske kvalitetselementer, som indgår i tilstands-

vurderingen, alene baseret på observationer fra NOVANA. Analysen tager

således udgangspunkt i afstand mellem nuværende status og grænsen ned

mod en dårligere tilstandsklasse. Igen skal det bemærkes, at for vandområ-

der som befinder sig i moderat eller dårligere tilstand, vil merudledninger

understøtte en udvikling væk fra god økologisk tilstand.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Følgende kriterier er anvendt:

•

Hvis afstanden mellem status-værdi og grænseværdi er ≤ 0,1 SE er

status og grænseværdi nærmest sammenfaldende, og chancen for at

holde status på grænseværdien er lige så stor som for at tilstanden

falder en klasse. Her bør der ske en reduktion i tilførslerne for at

øge sikkerheden for at tilstanden forbliver uændret og ikke forvær-

res til næste klasse.

Hvis afstanden mellem status værdi og grænseværdi er mellem 0.1

SE og 1 SE er der stor risiko for at indikatoren skifter til en dårligere

tilstandsklasse, ved de nuværende kvælstoftilførsler. Ved mer-

udledning øges risikoen for fald i tilstandsklasse.

Hvis afstanden mellem status værdi og grænseværdi er mellem 1

SE og 2 SE er der middel risiko for, at indikatoren skifter til en dår-

ligere tilstandsklasse selvom N-tilførslerne holdes som de er i dag.

Ved mer-udledning øges risikoen for fald i tilstandsklasse.

Hvis afstanden mellem status værdi og grænseværdi > 2 SE er der

mindre risiko for, at indikatoren skifter til en dårligere tilstands-

klasse, selvom N-tilførslerne holdes som de er i dag. Ved mer-

udledning øges risikoen for fald i tilstandsklasse, men en mindre

mer-udledning uden fald i tilstandsklasse er antagelig mulig efter

en nærmere analyse af forholdene i området.

•

For de indikatorer, hvor det ikke er muligt at beregne SE har vi benyttet %-

vis afvigelse fra den nedre tilstandsgrænse som afstandsmål mellem status

og grænseværdi for indikatoren. Her er de tilsvarende grænser 0-20 % giver

stor risiko 20 – 40 % middel risiko og > 40 % tolkes som mindre risiko for

skift i tilstandsklasse. Endeligt er der foretaget en kritisk gennemgang af al-

le vandområder for at vurdere om lysforholdene f.eks. er tilstrækkeligt gode

til at man kan forvente at ålegræsset holder sig inden for en tilstandsklasse

eller om der er andre kendte parametre som kan øge risikoen for at falde en

tilstandsklasse.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

4 Resultater

4.1

Målbelastning, der svarer til tilstandsgrænserne

I tabel 4 ses målbelastningerne der svarer til grænserne mellem de fem til-

standsklasser i vandrammedirektivet. Ligeledes er den nuværende tilførsel

til hvert vandområde angivet. Kun vandområder i de indre danske farvan-

de er inkluderet i analysen. Analysen er baseret på den oprindelige bereg-

ningsmetode, se /1/, med de modifikationer, som er nævnt i afsnit 3.4 (in-

deholder negative indsatsbehov).

Tabel 4 viser estimerede målbelastninger, der svarer til grænserne mellem vandrammedirektivets fem tilstands-

klasser baseret på den oprindelige beregningsmetode, se /1/, med de modifikationer, som er nævnt i afsnit 3.4.

Farvekoderne angiver den nuværende tilstand, bestemt ud fra tilførslerne, hvor Grøn= god tilstand,

Gul=moderat tilstand, Orange=ringe tilstand og Rød= dårlig tilstand. Der kan være forskel mellem tilstands-

klassifikationen baseret på belastning og NSTs tilstandsklassifikation, som er baseret på enkelt indikatorer. Det-

te skyldes, at NSTs klassifikation er baseret på hhv. klorofyl og ålegræsdybdegrænser, hvor belastningsklassifi-

kationen er baseret på gennemsnitsberegninger for klorofyl og K

. Ligeledes er der forskel på den nationale

målbelastningen for god-mod grænsen i dette notat og i /1/ fordi der her ikke er trunkeret ved 0 og fordi Ve-

sterhavsområder er udeladt.

Nutid

Tons/år

Høj-God

Tons/år

God-Mod

Tons/år

Mod-Ringe

Tons/år

Ringe-Dårlig

Tons/år

Omr ID

Vandområde navn

Roskilde Fjord, ydre

Roskilde Fjord, indre

Nordlige Øresund

København Havn

Korsør Nor

Basnæs Nor

Holsteinsborg Nor

Isefjord, ydre

Skælskør Fjord og Nor

Musholm Bugt, indre

Sejerøbugt

Kalundborg Fjord

Smålandsfarvandet, syd

Karrebæk Fjord

Dybsø Fjord

Avnø Fjord

Guldborgssund

Langelandsbælt, øst

Hjelm Bugt

Grønsund

Fakse Bugt

Præstø Fjord

506

448

873

663

812

244

475

1492

183

516

134

135

310

317

235

319

282

480

418

438

132

257

806

279

167

174

115

390

345

768

530

658

198

385

925

148

418

109

167

251

279

153

557

493

1467

888

1169

351

137

684

1373

264

743

193

371

446

533

244

1083

959

3614

240

140

202

1386

124

2647

795

310

1549

2790

186

597

1682

437

956

1011

1312

454

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Omr ID

101

102

103

104

105

106

108

Vandområde navn

Stege Bugt

Stege Nor

Østersøen, Bornholm

Østersøen, Christiansø

Nærå Strand

Dalby Bugt

Lillestrand

Nakkebølle Fjord

Skårupøre Sund

Thurøbund

Lindelse Nor

Vejlen

Salme Nor

Tryggelev Nor

Kløven

Bredningen

Emtekær Nor

Orestrand

Gamborg Nor

Gamborg Fjord

Bågø Nor

Aborgminde Nor

Holckenhavn Fjord

Kerteminde Fjord

Kertinge Nor

Nyborg Fjord

Helnæs Bugt

Lunkebugten

Langelandssund

Odense Fjord, ydre

Odense Fjord, indre

Storebælt, SV

Storebælt, NV

Genner Bugt

Åbenrå Fjord

Als Fjord

Als Sund

Augustenborg Fjord

Haderslev Fjord

Avnø Vig

Nutid

Tons/år

Høj-God

Tons/år

God-Mod

Tons/år

Mod-Ringe

Tons/år

Ringe-Dårlig

Tons/år

296

916

115

123

144

159

304

239

525

132

1469

190

163

138

234

122

164

316

160

586

164

215

676

103

126

240

889

170

146

320

102

764

154

132

129

149

426

1667

133

156

172

204

258

567

170

1058

274

235

113

215

112

151

158

965

4030

124

147

109

300

107

100

351

142

100

388

340

492

1281

378

2204

619

531

163

208

503

262

353

256

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Omr ID

109

110

113

114

122

123

124

125

127

128

129

130

131

132

135

136

137

138

139

140

141

142

144

145

146

147

154

156

157

158

159

160

165

200

201

204

205

206

207

Vandområde navn

Hejlsminde Nor

Nybøl Nor

Flensborg Fjord, indre

Flensborg Fjord, ydre

Vejle Fjord, ydre

Vejle Fjord, indre

Kolding Fjord, indre

Kolding Fjord, ydre

Horsens Fjord, ydre

Horsens Fjord, indre

Nissum Fjord, ydre

Nissum Fjord, mellem

Nissum Fjord, Felsted Kog

Ringkøbing Fjord

Randers Fjord, Grund Fjord

Randers Fjord, Randers-Mellerup

Randers Fjord, ydre

Hevring Bugt

Anholt

Djursland Øst

Ebeltoft Vig

Stavns Fjord

Knebel Vig

Kalø Vig, indre

Norsminde Fjord

Århus Bugt, Kalø og Begtrup Vig

Kattegat, Læsø

Nissum Bredning, Thisted Bredning,

Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe

Bredning og Langerak

Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning,

Skive Fjord og Lovns Bredning

Hjarbæk Fjord

Mariager Fjord, indre

Mariager Fjord, ydre

Isefjord, indre

Kattegat, Nordsjælland

Køge Bugt

Jammerland Bugt

Kattegat, Nordsjælland >20 m

Smålandsfarvandet, åbne del

Nakskov Fjord

Nutid

Tons/år

Høj-God

Tons/år

God-Mod

Tons/år

Mod-Ringe

Tons/år

Ringe-Dårlig

Tons/år

172

182

574

645

547

982

313

120

1648

4394

457

2406

144

167

703

156

556

9020

1566

1768

480

408

492

272

1275

490

286

395

235

264

246

373

147

775

2065

279

1468

135

569

450

3608

438

725

149

126

659

220

701

265

154

213

350

393

301

491

188

989

2636

320

1684

101

184

773

103

612

106

6134

814

778

192

184

394

299

1122

397

232

320

124

620

697

481

835

275

106

1450

3867

494

2598

156

294

1237

167

990

169

11816

1660

902

346

290

659

479

2142

706

412

569

162

104

246

1223

1380

771

114

1257

635

244

3345

9227

763

4018

240

621

2615

109

353

201

2091

357

29044

4275

1255

523

432

1028

1012

5279

1597

932

1288

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Omr ID

208

212

213

214

216

217

219

222

224

225

Vandområde navn

Femerbælt

Faaborg Fjord

Torø Vig og Torø Nor

Det Sydfynske Øhav

Lillebælt, syd

Lillebælt, Bredningen

Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige

Bælthav

Kattegat, Aalborg Bugt

Nordlige Lillebælt

Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt

Samlet sum

Nutid

Tons/år

Høj-God

Tons/år

God-Mod

Tons/år

Mod-Ringe

Tons/år

Ringe-Dårlig

Tons/år

311

346

595

316

548

1040

834

780

49998

205

142

244

130

444

842

342

632

25304

311

211

363

193

603

1144

509

858

34962

855

374

643

341

975

1830

901

1373

59462

2202

844

1452

771

2060

3869

2035

2902

130697

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

4.2

Afstand mellem den nuværende tilførsel og moderat-ringe grænsen samt vurdering

af risiko for skift i tilstandsklasse.

Som det fremgår af Tabel 4 er der altså, samlet set, knap 10 ktons N fra høj-

god tilstandsgrænsen til god-moderat grænsen, knap 25 ktons N mellem

god-moderat grænsen til moderat-ringe grænsen og mere end 70 ktons mel-

lem moderat-ringe til ringe-dårlig grænsen.

Hovedparten af de danske vandområder befinder sig i dag, belastnings-

mæssigt, i moderat tilstand (se tabel 4) og for de vandområder som befinder

sig i god tilstand er kvælstof tilførslerne kun i et område (Hjelm Bugt) mere

end 15 % fra grænsen til moderat tilstand.

DCE og DHI er blevet bedt om at beregne hvor langt et vandområde belast-

ningsmæssigt er fra tilstandsklassens nedre grænse, hvilket for hovedparten

af vandområderne er moderat-ringe grænsen. I Tabel 5 er beregningerne fo-

retaget for de enkelte vandområder. Det skal bemærkes, at for de vandom-

råder som i dag, belastningsmæssigt, er i moderat tilstand vil mindst én in-

dikatorer med stor sandsynlighed skifte til en ringere tilstandsklasse så-

fremt der sigtes mod moderat-ringe grænsen. For vandområder, som i dag

er i god tilstand vil den samlede tilstand (dvs. begge indikatorer) ligeledes

med stor sandsynlighed skifte til en ringere tilstand, hvis der sigtes efter

moderat-ringe grænsen. Vi må understrege, at DCE og DHI ikke har taget

stilling til, hvorvidt det er i overensstemmelse med Vandrammedirektivet at

”sigte efter” moderat-ringe grænsen i stedet for moderat-god grænsen.

I Tabel 5 er der endvidere inkluderet en vurdering af risiko for skift i til-

standsklasse ved status quo N-tilførsel, som beskrevet i afsnit 3.5. Risikoen

for skift i tilstandsklasse vil yderligere øges, såfremt presfaktorerne – her-

under kvælstoftilførslen, øges.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Tabel 5: Estimering af afstanden mellem den nuværende N-tilførsel og den N-tilførsel, som svarer til moderat-

ringe tilstandsgrænsen. En positiv ”afstand” angiver et ’mer-tilførsels potentiale’, når moderat-ringe grænsen

anvendes som målsætning og en negativ ”afstand” betyder, at de nuværende tilførsler skal reduceres for at opnå

moderat-ringe grænsen. Tabellen inkluderer desuden en vurdering af risiko for fald i tilstandsklasse ved status-

quo kvælstoftilførsel. Denne risiko vil øges i de vandområder hvor N-tilførslen øges. Risikoen er angivet med

farvekoder, således at risikoen er faldende fra brun, rød, orange og til gul (definition iht. afsnit 3.6). Vurderingen

er baseret på afstanden (målt i standard error eller i %) mellem nuværende værdi og den nederste grænse i

tilstandsklassen.

Vurdering af

risiko for fald i

tilstandsklas-

se baseret på

enkeltindika-

torer

Omr ID

Vandområde navn

Nutid

Afstand mellem

nutids belastning

og Moderat-Ringe

grænsen

Tons N/år

Kommentarer

Tons N/år

Roskilde Fjord, ydre

Roskilde Fjord, indre

Nordlige Øresund

København Havn

Korsør Nor

Basnæs Nor

Holsteinsborg Nor

Isefjord, ydre

Skælskør Fjord og Nor

Musholm Bugt, indre

Sejerøbugt

Kalundborg Fjord

Smålandsfarvandet,

syd

Karrebæk Fjord

Dybsø Fjord

Avnø Fjord

Guldborgssund

Langelandsbælt, øst

506

448

873

663

812

244

475

1492

183

516

134

594

225

357

107

209

-119

227

Ålegræs

Klorofyl og

ålegræs

Ukendt tilstand

Ålegræs

Klorofyl

Klorofyl og

ålegræs

kd og

ålegræs

Klorofyl

Ålegræs

Klorofyl

Ålegræs

Klorofyl og

ålegræs

Klorofyl

Vandområdet er belastningsmæs-

sigt i god tilstand. Hele vandområ-

det vil med stor sikkerhed forringes

en tilstandsklasse hvis der sigtes

mod Mod-Ringe grænsen

Hjelm Bugt

135

Grønsund

Fakse Bugt

Præstø Fjord

236

136

216

Klorofyl og

ålegræs

Klorofyl

Klorofyl og

ålegræs

Ålegræs

310

317

235

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Omr ID

Vandområde navn

Nutid

Afstand mellem

nutids belastning

og Moderat-Ringe

grænsen

Tons N/år

Vurdering af

risiko for fald i

tilstandsklas-

se baseret på

enkeltindika-

torer

Kommentarer

Tons N/år

Stege Bugt

Stege Nor

Østersøen, Bornholm

Østersøen, Christiansø

Nærå Strand

Dalby Bugt

296

916

115

130

-21

751

-51

Ålegræs

Klorofyl

Ukendt tilstand

Klorofyl

Ålegræs

Vandområderne er belastnings-

mæssigt i god tilstand. Hele vand-

området vil med stor sikkerhed

forringes en tilstandsklasse, hvis

der sigtes efter Mod-Ringe græn-

sen

Lillestrand

Nakkebølle Fjord

Skårupøre Sund

Thurøbund

Lindelse Nor

Vejlen

Salme Nor

Tryggelev Nor

Kløven

Bredningen

Emtekær Nor

Orestrand

Gamborg Nor

Gamborg Fjord

Bågø Nor

Aborgminde Nor

Holckenhavn Fjord

Kerteminde Fjord

Kertinge Nor

Nyborg Fjord

Helnæs Bugt

Lunkebugten

Langelandssund

Odense Fjord, ydre

Odense Fjord, indre

Storebælt, SV

-100

-411

Ålegræs

Klorofyl

Ålegræs

Klorofyl

Ålegræs

Klorofyl

Ålegræs og

klorofyl

123

144

159

304

239

525

132

1469

190

Ålegræs

Klorofyl

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Omr ID

Vandområde navn

Nutid

Afstand mellem

nutids belastning

og Moderat-Ringe

grænsen

Tons N/år

Vurdering af

risiko for fald i

tilstandsklas-

se baseret på

enkeltindika-

torer

Kommentarer

Tons N/år

101

102

103

104

105

106

108

109

110

113

114

122

123

124

125

127

128

129

130

131

132

135

136

137

138

139

140

141

142

144

Storebælt, NV

Genner Bugt

Åbenrå Fjord

Als Fjord

Als Sund

Augustenborg Fjord

Haderslev Fjord

Avnø Vig

Hejlsminde Nor

Nybøl Nor

Flensborg Fjord, indre

Flensborg Fjord, ydre

Vejle Fjord, ydre

Vejle Fjord, indre

Kolding Fjord, indre

Kolding Fjord, ydre

Horsens Fjord, ydre

Horsens Fjord, indre

Nissum Fjord, ydre

Nissum Fjord, mellem

Nissum Fjord, Felsted

Kog

Ringkøbing Fjord

Randers Fjord, Grund

Fjord

Randers Fjord, Rand-

ers-Mellerup

Randers Fjord, ydre

Hevring Bugt

Anholt

Djursland Øst

Ebeltoft Vig

Stavns Fjord

Knebel Vig

163

138

234

122

164

316

172

182

574

645

547

982

313

120

1648

4394

457

2406

144

167

703

-25

-19

-10

-13

-158

-33

-81

-25

-20

-58

-66

-8

-13

-147

-38

-14

-198

-527

192

127

534

Klorofyl

Ålegræs

Klorofyl

Ukendt tilstand

Ålegræs

Klorofyl

Ålegræs og

Klorofyl

Ålegræs

Klorofyl

Ålegræs

Ålegræs og

klorofyl

Ålegræs

Ålegræs og

klorofyl

Ålegræs

Ukendt tilstand

Ålegræs

Ålegræs og

klorofyl

Klorofyl

Vandområderne er belastnings-

mæssigt i god tilstand. Hele vand-

området vil med stor sikkerhed

forringes en tilstandsklasse hvis der

sigtes efter Mod-Ringe grænsen

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Omr ID

Vandområde navn

Nutid

Afstand mellem

nutids belastning

og Moderat-Ringe

grænsen

Tons N/år

Vurdering af

risiko for fald i

tilstandsklas-

se baseret på

enkeltindika-

torer

Kommentarer

Tons N/år

145

146

147

Kalø Vig, indre

Norsminde Fjord

Århus Bugt, Kalø og

Begtrup Vig

Kattegat, Læsø

156

556

-62

434

Ålegræs

Vandområderne er belastnings-

mæssigt i god tilstand. Hele vand-

området vil med stor sikkerhed

forringes en tilstandsklasse hvis der

sigtes efter Mod-Ringe grænsen

Bemærk: Tilstødende vandområde

(nr. 222) er belastningsmæssigt i

god tilstand, og dermed i risiko for

tilstandsskift til ringere tilstand ved

mer-udledning til område 156

Ålegræs

154

Nissum Bredning,

Thisted Bredning, Kås

Bredning, Løgstør

Bredning, Nibe Bred-

ning og Langerak

Bjørnholms Bugt,

Riisgårde Bredning,

Skive Fjord og Lovns

Bredning

Hjarbæk Fjord

Mariager Fjord, indre

Mariager Fjord, ydre

Isefjord, indre

Ålegræs

156

9020

2796

157

1566

1768

480

408

492

-866

-134

-118

167

158

159

160

165

Ålegræs

Ålegræs og

klorofyl

Ålegræs og

klorofyl

Ålegræs

Vandområdet er belastningsmæs-

sigt i god tilstand. Hele vandområ-

det vil med stor sikkerhed forringes

en tilstandsklasse hvis der sigtes

efter Mod-Ringe grænsen

Ukendt tilstand

Klorofyl

Ålegræs

200

Kattegat, Nordsjælland

272

201

204

205

206

207

208

212

213

214

216

217

Køge Bugt

Jammerland Bugt

Kattegat, Nordsjælland

>20 m

Smålandsfarvandet,

åbne del

Nakskov Fjord

Femerbælt

Faaborg Fjord

Torø Vig og Torø Nor

Det Sydfynske Øhav

Lillebælt, syd

Lillebælt, Bredningen

207

867

216

126

174

544

Klorofyl

1275

490

286

395

311

346

595

316

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Omr ID

Vandområde navn

Nutid

Afstand mellem

nutids belastning

og Moderat-Ringe

grænsen

Tons N/år

Vurdering af

risiko for fald i

tilstandsklas-

se baseret på

enkeltindika-

torer

Kommentarer

Tons N/år

219

Århus Bugt syd, Samsø

og Nordlige Bælthav

548

427

Ålegræs

Vandområdet er belastningsmæs-

sigt i god tilstand. Hele vandområ-

det vil med stor sikkerhed forringes

en tilstandsklasse, hvis der sigtes

efter Mod-Ringe grænsen

Vandområdet er belastningsmæs-

sigt i god tilstand. Hele vandområ-

det vil med stor sikkerhed forringes

en tilstandsklasse, hvis der sigtes

efter Mod-Ringe grænsen

222

Kattegat, Aalborg Bugt

1040

224

Nordlige Lillebælt

790

Ålegræs

834

225

Nordlige Kattegat,

Ålbæk Bugt

780

49998

593

9464

Ålegræs og

klorofyl

I tabellen ses, at afstanden mellem den nuværende N tilførsel og moderat-ringe

grænsen samlet set er på godt 9 Ktons N/år. Dette resultat dækker over, at en

del vandområder i dag, belastningsmæssigt, er i god tilstand og derfor kan til-

føres en del mere kvælstof før de rammer moderat-ringe grænsen. Disse vand-

områder vil dog med stor sandsynlighed forringes mindst én tilstandsklasse,

hvis der sigtes efter moderat-ringe grænsen. Endvidere ses, at der i de fleste

vandområder er mindst én indikator som ligger tæt (< 2 SE) på den nedre

grænse og kun 4 vandområder, som belastningsmæssigt ligger i moderat til-

stand og hvor indikatorerne samtidig har begrænset risiko (markeret med gul)

for fald i tilstandsklasse. Et eksempel herpå er vomr. 156, hvor det dog skal

bemærkes, at det tilstødende område (vandområde 222) er i god tilstand (be-

lastningsmæssigt) og at afstanden til god-moderat grænsen er 100 tons N/år.

Vandområde 222 vil således være i risiko for at falde en tilstandsklasse såfremt

tilførslerne til vandområde 156 øges. Ligeledes vil vandområde 157 blive på-

virket negativt og her er der 94 tons N/år til den nedre grænse.

Beregningerne af indsatsbehov og målbelastning er foretaget med det scee-

ningsværktøj, der er udviklet i /1/-/3/ og det anbefales, at resultaterne valide-

res med egentlige modelberegninger for at sikre de korrekte inter-

afhængigheder mellem vandområder.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

5 Opsamling

I denne rapport har vi for de indre danske farvande (inkl. fjorde) estimeret

målbelastninger for grænserne mellem de forskellige tilstandsklasser. Estima-

terne repræsenterer den tilførsel der alene kommer fra danske landbaserede N-

tilførsler. Estimaterne viser, at tilstandsklassen ”høj”, belastningsmæssigt (for

de indre danske farvande) er < 25 ktons N/år, tilstandsklassen ”god” går fra

25-35 ktons N/år, tilstandsklassen ”moderat” går fra 35-60 ktons N/år, til-

standsklassen ”ringe” går fra 60-130 ktons N/år og dårlig tilstand modsvarer

en belastning på >130 kton/år (Tabel 4). Målbelastningen til de enkelte til-

standsgrænser er et resultat af den afstand, der er mellem den nuværende

(2007-2012) status for indikatorerne og til indikatormålet for de enkelte klasser.

Der er således et betragteligt spænd i tilførsler indenfor samme tilstandsklasse

og for en del vandområder i moderat tilstand også et betragtelig spænd fra den

nuværende belastning og til den belastning som svarer til at vandområdet med

stor sandsynlighed skifter til en dårligere tilstandsklasse (svarende til grænsen

mellem moderat og ringe tilstand). Øges tilførslerne inden for fx moderat til-

standsklassen, vil det dog (alt andet lige) resultere i en forværring af miljøkva-

liteten, også selvom belastningerne holdes indenfor samme tilstandsklasse.

Endvidere vil mer-udledninger til vandområder i moderat eller dårligere til-

stand understøtte en udvikling væk fra god økologisk tilstand.

Beregningsmetoden og resultaterne, som er præsenteret her, inkluderer ikke

tilførsler til Vesterhavet, og de er heller ikke direkte sammenlignelige med be-

regningerne for god-moderat tilstand, som er angivet i /1/. Forskellen mellem

estimaterne af god-moderat grænsen i denne rapport og i /1/ er at der i denne

rapport regnes med ”negative indsatser”, hvilket ikke er tilfældet i /1/. For-

skellene afspejler forskelle i formålene med rapporterne. I nærværende rapport

har formålet været at estimere forskellen i tilførsler mellem de enkelte til-

standsklasser, mens formålet med estimeringen af indsatsbehov i /1/ var at

sikre, at Danmark opfylder egne krav til målopfyldelse iht. VRD.

De fleste danske vandområder befinder sig iht. beregningen i denne rapport

belastningsmæssigt i ”moderat” tilstand, hvilket også er tilfældet for Danmark

som helhed. Flere af de mere åbne vandområder er dog i ”god tilstand”, målt

ud fra belastninger, hvorimod de mere lukkede fjorde og nor er i moderat eller

dårligere tilstand. Sigter vi for alle vandområder mod grænsen mellem god og

moderat tilstand er der iht. beregningen i denne rapport et reduktionsbehov på

omkring 15 kton N/år på landsplan (eksklusiv indsatsbehov til Vesterhavet),

mens der er et netto mer-udledningspotentiale på godt 9 ktons N/år (tabel 5),

hvis man sigter efter moderat-ringe grænsen (eksklusiv indsatsbehov til Ve-

sterhavet).

For vandområder som belastningsmæssigt

er i moderat eller bedre tilstand

fremkommer et mer-udledningspotentiale såfremt man ønsker at opnå mode-

rat-ringe grænsen. Det er vigtigt at bemærke, at de områder som i dag belast-

ningsmæssigt er i god tilstand med stor sandsynlighed vil skifte til en ringere

tilstandsklasse på enkelt-indikator niveau og/eller på vandområde niveau, så-

fremt man sigter efter moderat-ringe grænsen. For områder som belastnings-

Tilstand vurderes ikke på baggrund af målbelastninger men iht. indikatorværdierne. I denne rapport er afvigelsen

mellem indikatorværdi og miljømål omregnet til et indsatsbehov og en tilhørende målbelastning.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

mæssig er i moderat tilstand vil mindst én af indikatorerne med stor sandsyn-

ligvis skifte til ringe tilstand såfremt man ”sigter efter” moderat-ringe grænsen,

da ”målbelastningen” er vurderet som gennemsnit af de enkelte indikatorer.

DCE og DHI har ikke forholdt sig til, hvorvidt et sigte mod moderat-ringe

grænsen eller om potentielle mer-udledninger er i overensstemmelse med

Vandrammedirektivet.

Analysen af risiko for skift i tilstandsklasse på enkeltindikator niveau viser, at

for de fleste vandområder er én eller begge indikatorer i risiko for tilstandsskift

til en ringere tilstandsklasse alene pga den statistiske variation på statusværdi-

en. Ved mer-udledning vil denne risiko forøges.

DHI og DCE må tydeligt understreje, at mer-udledninger til et eller flere vand-

områder vil resultere i en forværring af vandmiljøet og øge risikoen for, at en-

kelt-indikatorer falder i tilstandsklasse, også selvom vandområdet, belast-

ningsmæssigt, forbliver indenfor samme tilstandsklasse. Endvidere vil mer-

udledninger til vandområder i moderat eller dårligere tilstand alt andet lige

medføre en øget risiko for, at disse vandområder ikke opnår god økologisk til-

stand. Da vandområderne påvirker hinanden, kan mer-udledninger i et vand-

område påvirke tilstanden i et tilstødende vandområde og det anbefales derfor,

at konkrete tiltag valideres med egentlige modelberegninger/analyser for at

sikre de korrekte inter-afhængigheder mellem vandområder.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

6 Referencer

/1/

NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for vand-

forvaltningen”. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Hav-

områder – Del 1. Metode til bestemmelse af Målbelastning. De-

cember 2014.

NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for vand-

forvaltningen”. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Hav-

områder – Del 2. Mekanistiske modeller og metode til bestem-

melse af indsatsbehov. December 2014.

NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for vand-

forvaltningen”. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Hav-

områder – Del 3. Statistiske modeller og metode til bestemmelse

af indsatsbehov. December 2014.

http://kammeradvokaten.dk//nyheder/2015/9/eu-

domstolen-udtaler-sig-om-vandrammedirektivets-begreber-

miljomal-og-forringelse-af-tilstanden/

Bekendtgørelse nr. 1399 af 15/12/2014

http//miljogis.mim.dk/spatialmap?&profile=vandram

NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for vand-

forvaltningen”. Vurdering af alternative metoder til beregning

af indsatsbehov og målbelastning. November 2015

/2/

/3/

/4/

/5/

/6/

/7/